Benchmarking af produktionsomkostningerne i 2009 for en række europæiske lande samt Brasilien, USA og Canada forventes afsluttet medio september 2010. Foreløbig ser det ud til at dansk svineproduktion vil klare sig godt.

Sammendrag

Benchmarking af produktionsomkostningerne i 2009 for en række europæiske lande samt Brasilien, USA og Canada forventes afsluttet medio september 2010. Foreløbig ser det ud til at dansk svineproduktion vil klare sig godt, sammenlignet med de øvrige europæiske lande. Brasilien ser som sædvanlig ud til at have de laveste omkostninger efterfulgt af USA og Canada. Med aktuelle valutakurser vil forskellen dog blive mindre end set de senere år. Omlægning til løsgående søer er for længst afsluttet i Sverige og UK. Danmark og Holland er godt med, hvorimod de øvrige lande har langt igen. Det er især de sydeuropæiske lande, der har problemer med omlægningen til løsgående drægtige søer. Landene turde ikke komme med konkrete bud på hvordan omlægningen skulle løses. De frygtede dog at der kunne komme et pres fra EU om inspektion med risiko for krydsoverensstemmelse.

Hangriseproduktion blev drøftet. Lande med slagtevægt på 90 kg eller derover mener ikke, at de kan producere hangrise, og de ønsker ikke at bruge Improvac af frygt for forbrugerreaktioner. Hvis der kommer forbrugerønsker om hangrise, vil de også blive produceret. Holland forventer at producere 500.000 hangrise i løbet af 1-2 år, som led i en et-stjernet velfærdsgris.

InterPig

Mødet blev i år afholdt for 8. gang i Rennes, Frankrig. 11 europæiske lande samt Brasilien deltog. USA og Canada var inviteret, men stillede desværre ikke med nogen repræsentant.

InterPig er en international sammenslutning, der har det ene formål at benchmarke produktionsøkonomien i svineproduktionen mellem de deltagende lande. Kravet til at deltage er, at landet kan indberette tekniske og økonomiske data, så økonomien i svineproduktionen kan beregnes pr. kg svinekød. Omkostningerne pr. kg beregnes og sammenholdes med afregningsprisen.

Beregningen af de tekniske, økonomiske nøgletal, samt afregningen af svin er forskellig mellem landene. Der bruges meget tid på at standardisere tallene, så de er sammenlignelige. Tallene er endnu ikke færdigkorrigerede og endelige. Trenden i tallene er den samme som tidligere år med en pæn stigning i antal fravænnede grise pr. årsso i næsten alle lande. Danmark har stadig en førsteplads, når det gælder fravænnede grise pr. årsso, men når der ses på dødeligheden er der lande, som ligger bedre end Danmark, især hvad angår sodødelighed.

Samlet ser det ud til, at Danmark i 2009 ligger i den pæne ende af skalaen sammenlignet med de øvrige europæiske lande, både på de tekniske tal og på omkostningerne pr. kg svinekød.

Fremtidige udfordringer omkring dyrevelfærd og miljø for svineproducenterne

Disse problemstillinger blev diskuteret og en repræsentant fra de enkelte lande blev bedt om at komme med et bud på, hvordan de vurderer de fremtidige udfordringer.

Løsgående drægtige søer i 2013

Land	Pct. der opfylder EU krav	Konsekvens for antal søer og produktion
Brasilien	Har ikke noget krav	Ingen konsekvenser
Belgien	40	Forventer at 60 % vil opfylde kravet i 2013. Mulighed for investeringstilskud på 30-40 ved omlægning. Forventer fald i antal søer, dog ikke noget stort fald.
Holland	60	Forventer at 80 % vil opfylde kravet i 2013. Mulighed for investeringstilskud på 30-40 ved omlægning. Forventer fald i antal søer i 2013 og 2014.
Tyskland	50	Forventer at 70 % vil opfylde kravet i 2013. Mulighed for investeringstilskud på 30-40 ved omlægning. Forventer fald i antal søer i 2013 og 2014.
Spanien og Italien	10	Vil være meget langt fra målet i 2013. Frygter i nogen grad at EU vil presse på for national kontrol og de dermed kan blive ramt af Cross Compliance.Mener de bare kan fjerne baglågen i boksene på kort sigt.
Frankrig	30	Investeringer i nye stalde har stået næsten stille i Frankrig de seneste 10 år. Der er mange af de franske svineproducenter, som ikke har økonomi til at ændre deres stalde til løsgående søer. Det vil samtidig være vanskeligt at få miljøtilladelse til at udvide bedriften. Franske svineproducenter håber at regeringen vil komme dem til hjælp, dels med penge til investering, dels med miljøtilladelser. Et mærkbart fald i antal søer frygtes, hvis der indføres kontrol.
Irland	25	Forventer at 50 % vil opfylde kravet i 2013. Mulighed for investeringstilskud på 30-40 % ved omlægning. For-venter fald i antal søer, dog ikke noget stort fald med mindre der kommer kontrol.

Samlet set forventede deltagerne et fald i svineproduktionen, som vil være mest mærkbart i 2014 og 2015. Et fald i antal søer på 5-10 % og et fald i produktionen på 2-7 %. Hvis svineproduktionen falder som forventet, vil det få mærkbar positiv effekt på afregningsprisen i 2014 og 2015.

Hangriseproduktion

Den største del af produktionen i Spanien, Irland og UK er hangrise, uden nogen form for frasortering af grise med hangriselugt. I Holland er hangriseproduktion kommet ind i specialgrisekoncepter i samarbejde med hollandske supermarkedskæder. I løbet af 1-2 år forventes der en produktion på 500.000 hangrise. Italien og Østrig har ingen ønsker om hangriseproduktion. I Italien er slagtevægten ca. 130 -140 kg. Generelt frygter lande med en høj slagtevægt, at de skal ned på samme vægt, som de lande der pt. producerer hangrise, det vil sige en slagtevægt i underkanten af 80 kg.

Improvac er der generel modstand imod pga. af frygt for at forbrugerne vil få det indtryk, at der er hormoner i kødet. Endvidere er der arbejdsmæssige problemstillinger ved selve vaccinationen, som giver modstand mod brugen af Improvac.

Miljø og energi

I Frankrig afgasses gyllen for at komme af med N og sender NO2 op i atmosfæren. Der kommer nu mere fokus på P og dermed metoder til at separere gyllen, så P kan blive bedre fordelt i de dyretætte områder. På Institut du Porc’s forsøgsstation har de forskellige projekter i gang; de kortlægger energiforbruget, samt muligheder for at landbrug kan blive +energibrug, dvs. producere mere energi end der forbruges. Biogas er i den forbindelse med i overvejelserne. I øjeblikket er prisen kun 12-15,3 Eurocents (90-114 øre) pr. kWh. Med den pris var biogas på gårdniveau ikke rentabelt, selv om der blev givet 20-30 % i investeringstilskud.

Der er også projekter, der skal kortlægge mængden af gasser, der kan påvirke ozonlaget (kuldioxid, lattergas, metan) ved forskellige gyllebehandlingsmetoder. Det forventedes at der om nogle år ville være krav om mærkning.

I Frankrig skal alle projekter over 75 DE i offentlig høring. Det er med til at vanskeliggøre muligheden for at få miljøtilladelser, og en væsentlig årsag til at investeringerne i nye stalde har været meget små de senere år. Der arbejdes på at det kun er staldprojekter, der svarer til IPPC reglerne, f.eks. 2000 slagtesvinepladser, som skal i høring.

Fransk svineproduktion

To franske svineproducenter, samt en direktør fra andelsslagteriselskabet COOPERL-HUNAUDAYE med ansvar for producentgruppen, fortalte generelt om problemerne i fransk svineproduktion. Cooperl er et andelsselskab der har 2.500 medlemmer, som de forsyner med alt lige fra foder til rådgivning om miljø, staldindretning, avl og management. Slagteriet har således et totalkoncept for deres medlemmer.

Slagteriet frygter konsekvenserne af en eventuel faldende produktion i 2013. Faldende leverancer og øget konkurrence om råvarerne vil medføre øgede råvarepriser. Man var især utilfredse med det de mente var en unfair konkurrence fra de tyske slagterier, fordi de der anvender billig arbejdskraft. Man frygtede også at import fra lande udenfor EU kunne blive nødvendig.

Svineproducenterne arbejder med forskellige modeller for at få lidt gang i svineproduktionen igen. Antal søer har været konstant faldende i Frankrig de seneste år. Kun produktivitetsstigning og øget slagtevægt har medført at produktionen i kg har været konstant. Faldende antal smågrise anser slagtesvineproducenterne som et problem, idet de ikke ønsker at importere smågrise. COOPERL kører efter princippet, at grisene skal være født og produceret i Frankrig, for at blive mærket som produceret i Frankrig. Hvis grisene er importeret, betales der 3 cent mindre pr. kg. Slagtesvineproducenterne er derfor begyndt at arbejde med andelsstalde. Typisk er det grupper på 3-7 producenter, der etablerer en sobesætning, som kan producere de smågrise, de skal bruge. Smågrise købes til kostpris. Hvis der er overskud deles det mellem ejerne. Det anslås at 10 % af søerne pt. ejes af andelsselskaber. En af producenterne fortalte, at han havde løst 2013 problemet ved at få tilladelse til at sætte de drægtige søer ud i hytter (fra 5-15 drægtighedsuge). Besætningen var på 220 søer. Den anden producent havde mange idéer i luften. Han var hårdt presset økonomisk efter 3 år med negativ indtjening. Han kunne ikke få rentabilitet i blot at ombygge drægtighedsstalden. En udvidelse var derfor nødvendig, men stort set umulig. Han arbejdede derfor med en løsning, hvor smågrisene skulle flyttes ved 30 kg til en anden lokalitet. Arbejdsmæssigt en dårlig løsning, men måske den eneste mulige. Generelt var franskmændene lidt pessimistiske for, hvor de ville være i fremtiden. Det er et faktum, at svineproduktionen går tilbage i alle om råder af Frankrig undtagen i Bretagne, og her er dyretætheden så intens, at mulighederne er udtømte uden anvendelse af miljøteknologi.

InterPig møde i Frankrig 2010