2009 blev vendepunktet for svineproducenternes økonomi. De foreløbige tal viser stor fremgang i økonomien, for alle svineproducenter, men dog størst for smågriseproducenterne.

Smågriseproducenter

Der er indberettet 250 regnskaber med smågriseproduktion til den fælles økonomidatabase, og på den baggrund må det ikke forventes, at de endelige resultater vil variere væsentligt fra det nu foreliggende.

For smågriseproducenter er driftsresultatet forbedret med ca. kr. 800.000 fra 2008 til 2009. Der er dog stadigvæk tale om negativt resultat på ca. ¾ mio. kr. for en gennemsnitlig smågriseproducent.

Forbedringen fra 2008 kan bl.a. henføres til et stigende dækningsbidrag, som skyldes et større udbytte i marken samt lavere foderomkostninger. Kapacitetsomkostningerne har været svagt stigende hvilket bl.a. dækker over et fald i udgifterne til energi og brændstof, mens lønomkostningerne er steget med ca. 10 %. Samlet set er det dog finansieringsomkostninger der flytter mest, da de er faldet med over kr. 400.000 i forhold i til 2008. Dette fald skyldes primært at der ikke er realiseret noget kurstab i 2009, men der har også været tale om faldende renteudgifter til realkredit- og pengeinstitutlån.

Det skal bemærkes, at de urealiserede reguleringer på gæld og værdipapirer er indeholdt i finansieringsomkostningerne i 2008.

De 25 % bedste af bedrifterne, beregnet udfra driftsresultat, har i gennemsnit et driftsresultat på godt kr. 300.000. Den store forskel dækker over lavere kapacitetsomkostninger samt væsentlig lavere finansieringsomkostninger. Kapacitetsomkostningerne hos de 25 % bedste, er lavere på stort set alle poster, men bl.a. løn og diverse omkostninger er væsentlig lavere for den bedste fjerdedel. De lave kapacitetsomkostninger hænger også sammen med en lidt mindre produktion på disse ejendomme. Finansieringsomkostningerne på de bedste bedrifter er noget lavere, hvilket hænger sammen med mindre gæld og heraf større soliditet.

I forhold til tidligere år, er det muligt at foretage en vurdering af gældssammensætningen. Det viser sig, at over 90 % af realkreditbelåningen er variabelt forrentet og heraf er ca. ¼ i danske kroner mens ¾ er i udenlandsk valuta, primært Eurolån.

Slagtesvineproducenter

De foreløbige tal omfatter 229 regnskaber. I gennemsnit havde de en slagtesvineproduktion på godt 7.000 slagtesvin, hvilket er lidt større end i 2008.

Driftsresultat for en gennemsnitlig bedrift blev negativt driftsresultat på kr. 500.000, hvilket er en forbedring på godt kr. 300.000 i forhold til 2008.

Forbedringen dækker over flere variationer i tallene. Det samlede bruttoudbytte er uændret, men dækker over et fald på ca. 10 % i udbyttet fra svin samt en tilsvarende stigning i udbyttet fra planteavl. Tilsvarende er stykkeomkostningerne til mark samt foderomkostninger steget svagt, således at det samlede dækningsbidrag er faldet ca. kr. 100.000 på en gennemsnitsbedrift.

Såvel kontantkapacitetsomkostninger som afskrivninger er uændret, og det har således været muligt at forøge produktionen uden tilsvarende stigning i kapacitetsomkostningerne. Den samlede ændring i driftsresultat kan alene henføres til finansieringsomkostningerne som er faldet med ca. kr. 300.000. Dette fald dækker over et mindre fald i renteudgifter samt ændringer realiseret kurstab. Sidst nævnte beløb udgjorde i 2008 kr. 165.000, mens det har været svagt positivt i 2009.

De 25 % af slagtesvineproducenterne med bedste driftsresultat, havde et resultat på knap 400.000 kr. Denne forbedring skyldes såvel bedre dækningsbidrag, lavere kapacitetsomkostninger og ikke mindst lave finansieringsomkostninger.

Slagtesvineproducenter har en større del af gælden i realkreditbelåning i forhold til smågriseproducenterne, til gengæld er en mindre del af realkreditbelåningen lagt i variabelt forrentede lån.

Svineproducenter med integreret produktion

142 bedrifter med integreret svineproduktion indgår i de foreløbige tal. Produktionsmæssigt er de stort set af samme størrelse som i 2008.

For svineproducenter med integreret produktion er deres driftsresultat forbedret med ca. kr. 300.000 i forhold til 2008, men er stadigvæk negativ med knap kr. 800.000. Der dog en del variation indenfor de enkelte områder. Bruttoudbyttet for svin er faldet med ca. kr. 300.000, hvilket så godt og vel opvejes af en stigning i udbyttet for mark på ca. kr. 400.000. Stykomkostningerne er steget svagt, således at det samlede dækningsbidrag er uændret. Energi og brændstof er faldet, mens øvrige kapacitetsomkostninger er steget i forhold til 2008. Samlet er de kontante kapacitetsomkostninger og afskrivningerne steget svagt.

Den største ændring er finansieringsomkostningerne, som er faldet ca.kr. 300.000, hvoraf de kr. 100.000 kan henføres til lavere renteudgifter, primært på realkreditbelåning, mens resten skyldes ændringer i de realiserede kurstab/gevinster på ca. kr. 200.000.

De bedste 25 % med integreret produktion har et driftsresultat på ca. kr. 500.000. De bedste har et lidt større dækningsbidrag på trods af lavere produktionsomfang og ligeledes har de væsentlig lavere kapacitetsomkostninger og afskrivning, hvilket kan hænge sammen med den lavere produktion. Finansieringsomkostningerne er ca. kr. 600.000 lavere end på en gennemsnitlig bedrift, hvilket primært kan henføres til lavere renteudgifter til såvel realkreditlån som til banklån. De bedste har også haft en realiseret kursgevinst på lån og værdipapirer.

FORELØBIGE DRIFTSRESULTATER 2009

(PDF)

Foreløbige driftsresultater for svineproducenterne i 2009