En erfaringsundersøgelse af fire halmhække blev gennemført i en drægtighedsstald indrettet med én æde/hvileboks pr. so.

En erfaringsundersøgelse af fire udvalgte halmhække blev gennemført i en drægtighedsstald indrettet med én æde/hvileboks pr. so. Søerne fik dagligt tildelt snittet byghalm på det faste gulv og som supplement blev der opsat halmhække i aktivitetsområdet. Halmhækkene blev vurderet mht. til to forskellige placeringer i stien, opfyldningshyppighed, halmforbrug og eventuelle indstillingsmuligheder af tremmeafstanden.

De fire udvalgte halmhække var:

Rotecna, AP Company A/S
Groba Grostraw, Diplomat A/S
Prototype, OK Plast I/S
Domino Justerbar 80, Domino A/S

Halmhækkene fra Groba Grostraw og Rotecna udgik af erfaringsundersøgelsen tidligt i forløbet, da disse ikke egnede sig til søer. Erfaringsundersøgelsen blev derfor gennemført med de to resterende halmhække: Domino Justerbar 80 fra Domino A/S og en prototype fra OK Plast I/S.

Resultaterne viste, at en god funktion af halmhækkene kunne opnås, når tremmeafstanden var regulerbar. Herved blev halmspildet mindsket og samtidig var det muligt at øge tremmeafstanden de første dage, efter et nyt hold søer blev lukket ind i stien. Desuden var det en fordel at kunne tilpasse tremmeafstanden i forhold til halmtype og snitlængde.

Halmhækkene, der var et supplement til den daglige halmtildeling, var placeret enten midt på det faste gulv i aktivitetsarealet eller på muren bagerst i stien. Placeringen af halmhækkene gav ikke anledning til ændret gødeadfærd og svineriet på det faste gulv blev derfor ikke mindsket. Det havde derfor ingen effekt, at opsætte halmhække i aktivitetsarealet for at mindske svineriet på det faste gulv. Erfaringerne fra staldpersonalet viste, at det var vigtigt, at halmhækkene blev placeret et lettilgængeligt sted, da det krævede en opfyldning af halm hver 2.-3. dag, for at søerne havde permanent adgang til halm i halmhækken. Alternativt kan der etableres et automatisk anlæg til påfyldning af halm.

Under halmhækken fra OK Plast I/S var der monteret en opsamlingskrybbe, hvilket mindskede halmspildet. Halmhækkens udformning resulterede dog i, at halmen dannede bro. Herudover var det nødvendigt at anvende værktøj for at indstille tremmeafstanden. Der er derfor behov for en videreudvikling af denne halmhæk.

Halmhækken fra Domino fungerede bedst. Tremmeafstanden var nem at indstille uden brug af værktøj. Ifølge staldpersonalet var der et behov for at øge beholderens volumen, så den kan indeholde et helt stempelslag fra en minibig halmballe.

Baggrund

Drægtige gylte og søer skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm, eller andet manipulerbart materiale, som kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale. Kravet har været gældende i nye stalde siden 1. januar 1999, og er gældende for alle eksisterende stalde fra 1. januar 2013 [1]. Alle drægtige søer skal have adgang til mæthedsgivende foder, og for eksempel halm i tilstrækkelig mængde kan opfylde dette krav [1], [2].

Halm kan opfylde både kravet om strøelse, rode- og beskæftigelsesmateriale og mæthedsgivende foder [1], [2]. Halmhække kan supplere de to sidstnævnte, hvorved der kan sikres permanent adgang.

Formålet med erfaringsundersøgelsen var at vurdere fire fabrikater af halmhække til drægtige søer ved tildeling af snittet halm. Halmhækkene blev vurderet ved to forskellige placeringer i stierne for at undersøge, om det var muligt at ændre søernes valg af gødeområde for at mindske forekomsten af svineri på det faste gulv i aktivitetsarealet.

Materiale og metode

Erfaringsundersøgelsen blev gennemført i ni måneder i en besætning med 1030 årssøer og 44 søer pr. ugehold. Søerne blev indsat i drægtighedsstalden fire uger efter løbning. Drægtighedsstalden var indrettet med løsgående søer i stabile grupper og én æde-/hvileboks pr. so i stabile grupper. Der var 12 stier, hvor hver sti var indrettet med 36 æde-/hvilebokse. Gyltene blev indsat i en sti for sig. Der blev anvendt snittet byghalm både ved daglig tildeling og i halmhækkene.

Placering af halmhække

De fire fabrikater af halmhække blev monteret enten på endevæggen eller på inventar boltet fast midt i aktivitets– og gødeområdet. Halmhækkene blev monteret efter firmaernes anvisning. Der blev monteret to halmhække af fabrikatet Rotecna og Groba Grostraw i hver sti, mens der blev monteret en halmhæk af Domino Justerbar 80 og prototypen fra OK Plast I/S i hver sti. Forsøgsopstillingen er illustreret i figur 1.

Figur 1. De to forskellige placeringer af halmhække er illustreret.

Beskrivelse af halmhækkene

Billeder og beskrivelse af halmhækkene er angivet i tabel 1.

Tabel 1. Beskrivelse af de fire halmhække.

	Rotecna, AP Company A/S
	Mål	Beskrivelse
	Diameter: 31,5 cmHøjde: 110 cmVolumen: 40 eller 60 L	Udformet som et rør med tremmer i bundenTremmerne var placeret på skrå med ca. 2-3 cm afstandKrybbe til opsamling af nedfalden halm

	Groba Grostraw, Diplomat A/S
	Mål	Beskrivelse
	Diameter: 30 cmHøjde: 63 cm	Udformet som et rør med tremmer i bundenTremmerne var placeret på skrå med ca. 3 cm afstand (muligt at montere ekstra rist til reduktion af tremmeafstand)Ingen krybbe

	Prototype, OK Plast I/S
	Mål	Beskrivelse
	Højde: 82 cmBredde: 77 cmDybde: 30 cmVolumen: 120 L	Udformet som en beholderTremmer placeret på skråKrybbe til opsamling af nedfalden halmReguleringsmulig-heder af tremmerne

	Domino Justerbar 80, Domino A/S
	Mål	Beskrivelse
	Højde: 59 cmBredde: 80 cmDybde: 26 cmVolumen: 108 L	Firkantet beholderTremmer placeret på skråReguleringsmuligheder af tremmerneIngen kryb-be

Registreringer

Staldpersonalet registrerede, hvornår halmopfyldningerne blev foretaget og mængden af tildelt halm. Søernes gødeadfærd med hensyn til reduktion af svineri i aktivitetsområdet blev visuelt vurderet af både staldpersonalet og en tekniker fra Den rullende Afprøvning. Halmhækkene blev funktionsvurderet på hvor stor halmgennemgangen var - målt på antallet af opfyldninger-, indstillingsmuligheder af tremmeafstanden, herunder letheden af at indstille tremmeafstanden og eventuelle beskadigelser på halmhækken.

Resultater og diskussion

Halmhækkene af fabrikatet Rotecna og Groba Grostraw udgik tidligt af pilotundersøgelsen, da de ikke fungerede efter hensigten.

Søerne havde svært ved at få halmen ud af halmhækken af fabrikatet Rotecna, fordi tremmeafstanden var for lille, og der var for lidt plads til tryne og hoved i krybben. Det skal nævnes, at halmhækken var designet til brug i slagtesvinestalde. Herudover blev det observeret, at halmen dannede bro i hækken.

Halmhækken Groba Grostraw udgik ligeledes af erfaringsundersøgelsen. Halmgennemgangen var så stor, at halmhækken blev tømt indenfor en halv time efter opfyldning. For at mindske halmforbruget blev en ekstra rist monteret, hvilket resulterede i, at halmen ikke kunne komme ud af automaten.

Halmforbrug og placering af halmhække

Søerne fik behovet for rode- og beskæftigelsesmateriale samt mæthedsgivende foder dækket ved den daglige tildeling af halm. Som supplement for at undersøge, om det var muligt at mindske svineri på det faste gulv i aktivitetsområdet, fik søerne også tildelt halm i halmhække. Halmforbruget blev registreret for de to halmhække fra Domino A/S og OK Plast I/S. Halmen, der blev anvendt i besætningen, var byghalm med en snitlængde på ca. 5-7 cm. Halmhækkene blev fyldt op ca. 2-3 gange om ugen, med gennemsnitlig 2 kg pr. gang for at sikre søerne permanent adgang til halmen i halmhækkene. Det skal dog tilføjes, at det blev observeret, at ikke alle søer benyttede halmhækkene.

Der blev observeret et lille halmspild under halmhækkene. Der var etableret en opsamlingskrybbe under halmhækken fra OK Plast. Den havde en god funktion, og der var ingen problemer med, at søerne urinerede eller afsatte gødning i opsamlingskrybben. Det blev vurderet, som en fordel at have en opsamlingskrybbe eller –plade under halmhækken, hvorved halmspildet på gulvet blev begrænset. Halmspildet på gulvet blev dagligt skrabet væk og gav ikke anledning til problemer ved gylleudslusning.

At der ikke var et større halmspild skyldtes formentlig, at det var muligt at regulere tremmeafstanden i begge halmhække. Halmhækken fra OK Plast var en prototype, og der skulle anvendes værktøj til at indstille afstanden mellem tremmerne. Desuden blev det observeret, at halmen dannede bro, hvilket sandsynligvis skyldtes beholderens udformning. Der er derfor behov for en ændret udformning af beholderen samt en ændret reguleringsmekanisme, idet tremmeafstanden bør kunne indstilles uden brug af værktøj. Erfaringerne fra staldpersonalet viste, at halmhækken fra Domino kan forbedres ved at øge dens volumen således, at den kan indeholde et helt stempelslag fra en minibig halmballe.

Lige efter indsættelsen af søerne blev tremmeafstanden øget i halmhækkene således, at søerne lærte at få halmen ud. Efter ca. en uges tid blev tremmerne indstillet, så søerne skulle arbejde lidt mere for at få halmen ud. Det var en fordel, at tremmeafstanden kunne reguleres, så halmhækken kunne tilpasses forskellige halmtyper og snitlængder.

Staldpersonalet observerede, at det oftest var de dominerende og ældre søer, som benyttede halmhækkene. Dette understreger vigtigheden af, at søerne får deres behov for rode- og beskæftigelsesmateriale, samt mæthedsgivende foder dækket ved daglig tildeling af halm, og at halmhækkene kun kan betragtes som et supplement.

Ved manuel påfyldning af halmhækkene bør de placeres, så de er let tilgængelige ved opfyldning. Alternativt kan der etableres et automatisk anlæg til påfyldning af halm. Det er derfor vigtigt allerede i projekteringsfasen at overveje, hvorledes rode- og beskæftigelsesmateriale kan implementeres.

Gødeadfærd

Halmhækkenes placering havde i denne erfaringsundersøgelse ingen effekt på søernes gødeadfærd. Det kan derfor ikke anbefales at opsætte halmhække i staldsystemer med én æde-/hvileboks pr. so for at mindske svineriet på det faste gulv.

Konklusion

I erfaringsundersøgelsen indgik der fire forskellige halmhække, som supplement til den daglige halmtildeling, men kun to halmhække fungerede efter hensigten. Tidligt i forløbet udgik to fabrikater (Rotecna og GroStraw), som normalt anvendes i slagtesvinestalde, da der var problemer med halmgennemstrømningen. Den resterende del af erfaringsundersøgelsen blev gennemført med halmhækkene Justerbar 80 fra Domino A/S og en prototype fra OK Plast I/S.

Erfaringerne fra undersøgelsen viste, at det er vigtigt at tremmeafstanden kan reguleres, så det er muligt at tilpasse halmhækken til forskellige halmtyper og snitlængde. Tremmeafstanden blev i funktionsvurderingen reguleret lige efter indsættelse af søerne således, at halmtilgangen blev lettere. Efter nogle uger blev tremmeafstanden mindsket, så søerne skulle arbejde lidt mere for at få halmen ud.

Der var under halmhækken fra OK Plast monteret en opsamlingskrybbe, det mindskede halmspildet på gulvet. Til gengæld bar halmhækken præg af at være en prototype, da beholderens udformning resulterede i, at halmen dannede bro og det var nødvendigt at anvende værktøj for at indstille tremmeafstanden. Der er derfor behov for en videreudvikling af denne halmhæk.

Halmhækken fra Domino fungerede bedst i erfaringsundersøgelsen. Tremmeafstanden var nem at indstille uden brug af værktøj. Til gengæld var der, ifølge staldpersonalet, behov for at øge beholderens volumen, så den kan indeholde et helt stempelslag fra en minibig halmballe.

Halmhækkene blev hver 2.-3. dag fyldt med halm for, at søerne havde adgang til halmen permanent i halmhækkene. Det anbefales derfor, at halmhækkene placeres, så de er let tilgængelige ved opfyldning, eller at der etableres automatisk halmtildeling/påfyldning.

De to forskellige forsøgsopstillinger havde ikke indflydelse på søernes gødeadfærd og der blev fortsat observeret svineri i aktivitetsområdet. Det kan derfor ikke anbefales, at opsætte halmhække i staldsystemer med én æde-/hvileboks pr. so for at mindske svineriet på det faste gulv.

Referencer

[1]	Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte. Lov nr. 404 af 26. juni 1998.
[2]	Lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Lov nr. 295 af 30. april 2003.

Deltagere: Landbrugstekniker Ernst Nielsen, Den rullende Afprøvning

Afprøvning: 1010

Erfaringsundersøgelse af halmhække til løsgående drægtige søer