Den beregnede Smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis smågrise- og slagtesvineproducenten.

Den beregnede Smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis smågrise- og slagtesvineproducenten. Indtægterne kommer ved salg af slagtesvin og søer baseret på DANISH CROWN's notering. Omkostningerne består af styk-, kontante kapacitets- og finansieringsomkostninger. Ud fra de samlede indtægter og udgifter kommer der et resultat på bundlinjen, som fordeles mellem smågrise- og slagtesvineproducenten. Det er renter og afskrivninger ved at producere henholdsvis en smågris og et slagtesvin, der anvendes til at fordele under- og overskud mellem smågrise- og slagtesvineproducenten.

Baggrunden for dette princip er, at smågrise- og slagtesvineproducenten skal have samme afkast af den investerede kapital i produktionsapparatet.

Den beregnede Smågrisenotering beregnes ud fra DANISH CROWN’s basisnotering. Den beregnede Smågrisenotering fastsættes altid på baggrund af den seneste offentliggjorte slagtesvinenotering fra DANISH CROWN. Hvis slagtesvinenoteringen suspenderes, offentliggøres Den beregnede Smågrisenotering uændret ugentligt, indtil en ny slagtesvinenotering foreligger.

Kontrakter der indgås mellem køber og sælger bør omfatte:

Hvilken eller hvilke noteringer grisene afregnes efter, samt hvilket grundlag et kvalitetstillæg eller fradrag til prisen beregnes ud fra.
Ligeledes skal parterne selv forholde sig til prisen på ukurante grise som fx halvorner, grise med brok, grise med farvede aftegn, samt grise der i størrelse afviger fra det aftalte. Grise med brok som dør eller kasseres indgår i produktionsresultatet og dermed i smågriseprisen. Grise med brok der leveres og afregnes på normal vis er der ikke noget afregningstab på. Grise med farvede aftegn er nu nede på 0,5 pct. og forventes at falde med udfasningen af Hampshire
Det bør ligeledes være aftalt, hvordan køber og sælger skal forholde sig i tilfælde af, at der er fundet tabsvoldende sygdomme i købers eller sælgers besætning, herunder handlingsplaner til kontrol af sygdommen.

Reguleringer til Den beregnede Notering

Smågrisevægt	7 kg	30 kg
SPF:	+9 kr. pr. gris	+9 kr. pr. gris
SPF+myc.:	+5 kr. pr. gris	+5 kr. pr. gris
UK tillæg: kg	+15 kr. pr. gris	+17 kr. pr. gris

Gå til Den beregnede notering for smågrise

Baggrund

Beregning af smågrisenoteringen foretages hver uge og offentliggøres hver torsdag kl. 13.00.

De samlede omkostninger ved at producere et svin samt fordelingen mellem smågrisen og slagtesvinet anvendes til at beregne smågriseprisen. Det gøres ved at beregne omkostningen til at producere en smågris og tillægge eller fradrage en procentandel af fortjenesten eller tabet på slagtesvinet. Fordelingen af tab og fortjeneste foretages ud fra investeringens størrelse til henholdsvis at producere en smågris og slagtesvin.

Mindst en gang årligt tages samtlige forudsætninger op til ny vurdering for at blive tilpasset den løbende udvikling. Ændringer i noteringen, foderpriser og produktionsafgifter indgår dog i beregningen på det tidspunkt, de måtte fremkomme.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne er fra effektivitetskontrollen, som er indsendt af de lokale rådgivningskontorer. Resultaterne ses i tabel 1.

Tabel 1.

Produktionsresultater, december 2008

Sohold	Gns.
Antal besætninger	171
Antal søer pr. besætning	500
1. lægs kuld pct.	23,6
Levendefødte pr kuld	14,0
Fravænnede pr kuld	27,3
Sofoder pr. årsso*	1.478
Smågrise
FEsv pr kg tilvækst^**	1,94
Døde grise, pct.	2,7
Daglig tilvækst, g**	445
Slagtesvin
Antal besætninger	282
Producerede grise pr. besætning	6.215
Slagtevægt, kg	82,3
Vægt ved indsættelse, kg	33,0
FEs pr. kg tilvækst ^***	2,83/2,81***
Daglig tilvækst, g	904/895
Døde/kasserede, pct.	3,5

*
**
***

Inkl. foder til sopolte fra 22 uger.
Korr. til 30 kg ved afgang, marginal foderforbrug 2,4 FEsv pr kg tilvækst.
Korr. til 30 kg ved indsættelse, marginal foderforbrug 2,4 FEsv pr kg tilvækst og marginal daglig tilvækst på 650 g.

Smågrisenoteringerne

De beregnede smågrisenoteringer er vejledende. Hvis man ønsker at korrigere noteringen lokalt eller mellem to parter, fx fordi efterbetalingen er forskellig mellem DANISH CROWN og TiCan, gøres det ved at korrigere smågriseprisen med 4,20 kr. pr. 10 øre afvigelse i efterbetaling pr. 30 kg gris, og med 2,70 kr. pr. 10 øre i afvigelse i efterbetaling pr. 7 kg gris.

Nedenstående noteringer og slagtevægte indgår i Den beregnede Smågrisenotering

DANISH CROWN’s basisnotering for slagtesvin inkl. efterbetaling, korrigeret for kødprocent, fradrag for overvægtige og undervægtige grise, mængderabat, tidlig afhentning, læssebidrag samt fradrag for sygdomme. Kødprocent fradrag udgør ca. ÷11 øre, mængderabat ca. -6 øre, læssebidrag samt tidlig afhentning udgør ca. ÷5 øre. Vægtfradrag udgør ca. 11 øre. Halvorner, sorte pletter (0,5 pct.), sygdomsbemærkninger udgør ca 1 øre. Netto er den udbetalte pris, med det nuværende afregningssystem, ca. 34 øre under basisprisen. Brokgrise udgør ca. 1 pct. leveret til slagteriet og et antal der dør eller aflives. Disse indgår i produktionsresultat som døde grise.

Slagtesøer og gylte, notering III, inkl. efterbetaling
Slagtepolte, højeste vægtgruppe for slagtesvin inkl. efterbetaling for slagtesvin
Slagteorner

Slagtevægte:
Øverste vægtgrænse Slagtesvin, gennemsnitlig slagtevægt pt. Søer og gylte Polte Orner	85,9 kg 81,0 kg 180,0 kg 81,0 kg 180,0 kg

Efterbetalinger

For regnskabsåret 2007/08 udbetalte DANISH CROWN 45 øre pr. kg i efterbetaling herudover blev der indsat 15 øre pr. kg på personlige andelshaverkonti, som har en værdi på 10 øre, når de udbetales om otte år. Når den enkelte producent har indbetalt i otte år, udbetales de penge, der blev indsat otte år tidligere. Til gengæld indbetales der 15 øre pr. kg for det aktuelle år. I gennemsnit for alle DC leverandører bliver der herefter ikke den store forskel mellem ind- og udbetalinger, hvorimod der kan være stor forskel for den enkelte leverandør.

Slagtesvineproducenten betaler forlods smågriseproducenten den andel af efterbetalingen, som hører til smågrisen. Beløbet udgjorde i 2007/08 23 kr. pr. smågris. Grisene indkøbes løbende og den gennemsnitlige á kontobetaling udgør derfor 11,50 kr., svarende til en rente pr. gris på 0,69 kr. eller 1 øre pr. kg.

Efterbetaling for 2007/08

Slagteri	DC
Udbetalt efterbetaling	45
Værdi af indsættelse på personlige konti	10
Korrektion vægtregulering, indtransport rabat
Renteregulering	÷1
Netto efterbetaling	54

Efterbetaling for 2006/07

Slagteri	DC
Udbetalt efterbetaling	60
Værdi af indsættelse på personlige konti	10
Renteregulering	÷1
Netto efterbetaling	69

Foderpriser

Der indhentes 3 måneders kontraktpriser ultimo hvert kvartal, fra seks foderstoffirmaer fordelt over hele landet. Prisniveauet er baseret på levering af hele træk (27-30 t) pr. gang. Herudover indhentes hver uge råvarepriser til beregning af en aktuel dagspris. Prisen der anvendes i den beregnede smågrisenotering er et gennemsnit af kontraktprisen og dagspriserne. Priserne sammenlignes en gang årligt med priserne fra Business Tjek, DB tjek og regnskaber.

Diverse styk- og kapacitetsomkostninger

Timeløn	156,00 kr.
Kw-timer pr. årsso (indtil frav.)	250 Kw
Kw-timer pr. smågris	10 Kw
Kw-timer pr. slagtesvin	12 Kw
Energi, pr. kw-time	0,65 kr.
Transport pr. smågris – griseringe	15,10 kr.
Transport af 7 kg grise – griseringe	9,10 kr.
Transport pr. sopolt	89,00 kr.
Produktionsafgift slagtesvin	3,80 kr.
Produktionsafgift søer	5,90 kr.
Genafgift	46,00 kr.
Rådgivning/dyrlæge 60 kr. medicin 130 kr. vaccine 150 kr. pr. smertebehandling 15 kr. årsso indtil frav.	355,00 kr.
Rådgivning 1 kr. medicin 3 kr. vaccine 1 kr. pr. smågris til 30 kg	5 kr.
Rådgivning 2,00 kr. medicin 3,00 kr. vaccine 1 kr. pr. slagtesvin	6 kr.
Udbringning af gylle pr. ton, netto	10 kr.
Diverse udgifter pr. so: DAKA 45 kr., KS 31,25 kr. pr sædportion x 5= 156 kr., andet 120 kr.	321 kr.
Diverse udgifter pr. smågris: (Beskæftigelsesmateriale 0,5 kr., DAKA 0,5 kr., andet 1,5 kr.)	2,50 kr.
Diverse udgifter pr. slagtesvin: (Beskæftigelsesmateriale 1 kr., DAKA 2 kr., andet 2,0 kr.)	5,00 kr.
*) Gennemsnit af 75 pct. mindre virksomhed 25 pct. større virksomhed

Bygninger

Byggepriser
Sostalde, pr. so indtil fravænning	17.000 kr.
Smågrisestalde, pr. stiplads til 30 kg	1.825 kr.
Slagtesvinestalde, pr. stiplads fra 30 kg	3.275 kr.
Afskrivningsperiode, bygninger	25 år
Afskrivningsperiode, inventar	12 år
Råbygningers andel af totalinvesteringen, sohold	65 pct.
Gulve og inventars andel af totalinvesteringen, sohold	35 pct.
Råbygningers andel af totalinvesteringen, slagtesvin	65 pct.
Gulve og inventars andel af totalinvesteringen, slagtesvin	35 pct.
Gennemsnitlig betalt rente	5,5 pct.
Vedligehold pr. so indtil frav., årlig^*)	185 kr.
Vedligehold pr. smågrisestiplads, frav. til 30 kg, årlig^*)	20 kr.
Vedligehold pr. slagtesvinestiplads^*)	36 kr.
*) 0,6 pct. af nypris på råbygning og 2 pct. på inventar

Investering og arbejdsforbrug

Ved fastlæggelse af investering og arbejdsforbrug tages der udgangspunkt i en smågrise- og slagtesvinebesætning på 200 dyreenheder. Det medfører at sobesætningen er på 530 søer med salg af 30 kg grise, og slagtesvinebesætningen har 1.830 stipladser og en årlig produktion på 7.200 slagtesvin.

I løbeafdelingen er der fikserede søer i løbebokse, og søerne er opstaldet i bokse de fire første uger efter løbning. I resten af drægtighedsperioden er søerne opstaldet i dynamiske grupper og fodres individuelt med elektronisk sofodring. I farestalden er der kassestier på 1,6 × 2,7 m med 1,2 m spaltegulv. Smågrisestaldene er med to-klimasystem, 2/3 del fast gulv og tørfodring. Der opstaldes tre kuld pr. sti. I slagtesvinestalden er der 1/3 del fast gulv og tørfodring. Både smågrise- og slagtesvinestalde er sektionerede. Priserne er inkl. gyllekumme og foderlade til opbevaring af indkøbt foder og udleveringsrampe. Priserne er uden byggemodning af grunden (jord- og kloakarbejde), og der er ikke indregnet halmlade.

Den samlede byggepris for et anlæg til søer med smågrise op til 30 kg er kr. 24.700 pr. so inkl. gødningsfaciliteter og forrum mv., men eksklusiv jordarbejde som udgør 1.000-3.000 kr. pr. so.

Miljøomkostninger

Der produceres 5 ton gylle pr. so (21,5 t pr. DE), 0,11 ton pr. smågris (20 t pr. DE) og 0,49 ton pr. slagtesvin (18 t pr. DE). Kilde DJF, Rapport 2001. Omkostninger til udbringning af gyllen belaster økonomien i svineproduktionen. Gødningsværdien er nu væsentlig højere end tidligere. Dermed er det muligt at få delvis dækket for omkostningerne til udbringning, og i nogle tilfælde lidt mere.

Gyllens værdi kommer dermed svineproduktionen til gode. Udbringningsomkostningerne inkl. transport udgør 20 kr. pr. ton gylle, men det skønnes at ¾ del dækkes af modtageren af gyllen således at nettoomkostningen er 5 kr. pr ton.

InfoSvin/Notat0908_mkl_figur1718

Arbejdsforbrug

I arbejdsforbruget indgår alle normale arbejdsoperationer inkl. driftsledelse. Arbejdsforbruget er fastsat til:

8,5 timer pr. årsso indtil fravænning
6,0 minutter (0,1 time pr. smågris) eller 2,6 timer pr. årsso fra frav. til 30 kg
11 minutter (0,185 time pr. slagtesvin).

Arbejdslønnen er baseret på lønniveauet fra DB tjek.

Besætningsværdi

Besætningsværdien beregnes ud fra indkøbsprisen, samt avls- og produktionsværdier for de forskellige dyrekategorier og sundhedsniveauer.

Tabel 2.

Fordeling af resultatet mellem smågrise og slagtesvin ved 0-punktsprisen på 10,39 kr.

Afregningspris inkl. efterbetaling	7 kg smågrise	7 kg til slagtning	30 kg smågrise	30 kg til slagtning	7-30 kg
Indtægt, 81,0 kg slagtevægt		842		842	378
Smågrisepris	229	250	379	393	236
Stykomkostninger	110	400	203	313	98
DB pr. gris	119	192	176	136	53
Kapacitetsomkostninger:
Arbejde	48	46	64	30	15
Vedligehold	7	13	10	10	3
Gylle energi	8	24	18	14	9
Resultat før kapitalomkostninger	56	110	84	82	26
Kapitalomkostninger
Renter	22	46	34	34	11
Afskrivninger	34	64	50	48	15
Resultat	0	0	0	0	0
Fordeling af finansieringsomk. mellem smågrise og slagtesvineproducent, pct.	34,2	65,8	50,8	49,2	-

Fordeling af indtægter og udgifter

DB pr. slagtesvin er mindre end for smågrisen. Det skyldes, at smågriseprisen beregnes ud fra at resultatet på bundlinjen skal svare til forholdet mellem finansieringsomkostningerne for henholdsvis smågrisen og slagtesvinet. Finansieringsomkostningerne er lidt større for smågrisen end for slagtesvinet, derfor bliver tab og gevinst også lidt større for smågrisen. Dette forhold er vist i tabel 2.

Konsekvensberegninger

Nogle af de forudsætninger der indgår i Den beregnede Smågrisenotering ændres ofte, fx noteringen på slagtesvin. I tabel 3. ses konsekvensberegninger, der viser ændringer i smågrisenoteringen ved ændring i slagtesvinenoteringen.

Generelt vil ændringer der medfører et højere dækningsbidrag (DB) i soholdet, give en lavere smågrisepris. Modsat medfører et højere DB i slagtesvineholdet en højere pris på smågrise.

Tabel 3.

Konsekvensberegninger

Ændring i 30 kg smågris	Kr. pr. 30 kg gris
Slagtesvinenotering ± 1 kr.	± 41
Efterbetaling ± 10 øre pr. kg	± 4,1
Ændring i 7 kg smågris	Kr. pr. 7 kg gris
Slagtesvinenotering ± 1 kr.	± 28
Efterbetaling ± 10 øre pr. kg	± 2,8

Vejledende kvalitetstillæg (SPF-, SPF+myc. og UK-tillæg)

Kvalitetstillæggene er kun vejledende, og det er op til køber og sælger at aftale retningslinjerne for eventuelle tillæg.

Grundlæggende er smågrisenes produktionsværdi afhængig af effektiviteten fra fravænning til slagtning (foderforbrug, daglig tilvækst, dødelighed, sundhed og kødprocent mv.). Derudover kan der være en værditilvækst i form af specialproduktion.

Et tillæg til Den beregnede Smågrisenotering beregnes ud fra bedre effektivitet, produktionsbesparende egenskaber og egenskaber der medfører, at grisen kan sælges til en højere pris end den sædvanlige notering. Det er op til smågriseproducenten at producere den vare (smågris), som køber (slagtesvineproducent) kan opnå det størst mulige DB på. På baggrund af hvad sælgeren kan tilbyde, og de ønsker køberen har, er det op til parterne at blive enige om en eventuel merværdi på smågrisen i forhold til en gennemsnits smågris. Effektiviteten for en gennemsnits smågris fremgår af tabel 1. Udover effektivitet kan der være en række andre krav, fx antal grise pr. leverance, ensartede grise mv., som skal værdisættes.

Effektivitetsforskellene er værdisat ud fra værdien ved nulpunktsprisen i tabel 6. På kort sigt kan tillægget dermed være lidt undervurderet eller overvurderet, fordi værdien af daglig tilvækst samt dødelighed påvirkes af noteringens størrelse. Merværdien deles efter de generelle gældende principper, som er vist i tabel 4.

Tabel 4.

Eksempel på beregning af merværdi

	Forskel i effektivitet	Værdi pr. gris, kr.
Perioden fravænning til 30 kg
FEs pr. gris	÷1,0	2,00
Daglig tilvækst, g	50	5,00
Dødelighed	÷1,00	3,00
Produktionsværdi i alt		10,00
Perioden 30 kg til slagtning
FEs pr. kg tilvækst	÷0,10	11,00
Daglig tilvækst, g	100	10,00
Dødelighed, pct.	÷1,00	6,00
Kødprocent	÷1,00	÷8,00
Medicin		4,00
Arbejde, minutter	÷1	3,00
Produktionsværdi i alt		26,00
Produktionsværdi 7-100 kg		36,00

Fordelingen af merværdien mellem 7 kg’s og FRATS’s producent (7-100 kg) kan gøres på følgende måde: 36 × 34 pct., svarende til 12 kr.

Fordelingen af merværdien mellem smågrise- og slagtesvineproducenten kan gøres på følgende måde: 26 × 52 pct., svarende til 14 kr.

SPF- og MS+myc. Tillæg

Resultaterne fra effektivitetskontrollen kan ikke længere bruges til at beregne SPF-tillæg. Udvalget for Den beregnede Smågrisenotering har derfor besluttet at fastfryse tillæggene på 7 og 30 kg grise på:

SPF+myc.	5 kr.
SPF	9 kr.

Kg-regulering

Alle anvendte forudsætninger i Den beregnede Smågrisenotering er opdelt for perioden til fravænning, fravænning til 30 kg og 30 kg til slagtning.

Ved beregning af kg-tillæg for fravænnede grise er det forudsat, at grisene fravænnes ved 7 kg i gennemsnit. Grise under 7 kg kræver mere pasning, specielt foder, mere behandling og der er større risiko for en øget dødelighed end for grise over 7 kg. Derfor er der beregnet et særligt ulempetillæg for grise, der vejer under 7 kg på 2 kr. pr. kg. Hvis tillægget pr. kg fx er 7 kr. i intervallet 7-15 kg, er fradraget for intervallet 5-7 kg 9 kr. pr. kg.

Tillæggene beregnes ud fra det princip, at DB pr. stiplads årligt skal være ens ved forskellige indgangsvægte. En fravænnet gris der vejer 9 kg, er en uge kortere tid om at nå en vægt på 30 kg end en fravænnet gris på 7 kg. En 7 kg gris skal også starte på en dyrere smågriseblanding end en gris på 9 kg.

UK-tillæg

For at opnå UK-tillæg kræves det, at søerne går løse i hele gold- og drægtighedsperioden, indtil de flyttes til farestalden. Endvidere skal slagtevægten være indenfor basisvægtintervallet på 70-85,9 kg og kødprocenten skal være > 58 pct. Fejl ved grisene, fx sorte pletter, halvorner og grise med ikke-læsbare tatoveringer, opnår heller ikke tillæg. Det forudsættes, at 5 pct. af grisene ikke får tillæg på grund af en eller flere af disse årsager.

Godkendelsesprocenten afhænger af den gennemsnitlige slagtevægt og kødprocent.

Tabel 5.

Godkendelsesprocent for UK-slagtesvin

Kødprocent	Gns. slagtevægt 80 kg
61	73
60	65
59	53
58	40

Ud fra ovenstående tabel kan slagtesvineproducenten beregne, hvor mange procent der udbetales af tillægget. For en gennemsnitsbesætning med en slagtevægt på 80 kg, udbetales der ca. 68 pct. af tillægget. Med et tillæg på 50 øre er den gennemsnitlige udbetaling dermed 34 øre, eller 27,20 kr. pr. slagtesvin.

Merindtjeningen på 27 kr. bør deles mellem slagtesvine- og smågriseproducenten.

Stort set alle meromkostningerne ved UK-produktion er forbundet med kravet om løsgående søer i løbestalden og de første fire uger af drægtighedsperioden, samt krav om at der ikke må anvendes animalsk fedt.

Produktions- parametre	Traditionel svineproduktion	Øgede velfærdskrav	Produktionsmæssig konsekvens	Ekstra omk. kr./gris
Goldsøer i løbeafd.	Opstaldning i boks	Løsg. + strøelse	÷ 0,5 gris pr. årsso	4
Drægtige søer	Løsg. fra min. 4 uger efter løbning	Løsg. i hele gold- og drægtighedsperioden	Øget arb. 0,3 time/årsso 60 kg halm pr. årsso	2 1
Goldsøer i løbeafd. Drægtige søer	Opstaldning i løbeboks Opstaldning i boks	Løsgående Løsgående ESF eller ædeboks	Øget investering pr årsso 800 kr.	3
Sohold: Vegetabilsk fedt, søer Vegetabilsk fedt, smågrise UK-kontrol				1 1 1
Slagtesvin	Landsnotering	Tillæg hvis: Vægt er i basisinterval og kød > 58 pct.	Begrænsninger i leveringsstrategi for at opnå gns. godkendelsespct.	4
Slagtesvin: Vegetabilsk fedt UK-kontrol				2 1
Samlede ekstra omkostninger ved at producere UK grise				20

Samlede omkostninger ved UK-produktion er 20 kr., fordelt med 65 pct. til 30 kg. smågrisen og 35 pct. til slagtesvineproducenten. Hvis det udbetalte tillæg udgør fx 27 kr. pr. slagtesvin anbefales det, at smågriseproducenten får 67 pct., hvilket bliver 17 kr. i UK-tillæg til Den beregnede Smågrisenotering. For en 8 kg gris er tillæget sat til at være 2 kr. lavere pr gris.

Tabel 6.

Økonomisk konsekvens

Slagtesvin	Enhed	Kr. pr. gris	Kr. pr. gris	Kr. pr. gris	Kr. pr. gris
Afregningspris inkl. efterbetaling, kr. pr. kg		8	9	10	11
FEsv pr. kg tilvækst	± 0,1 FEsv	10	10	10	10
Daglig tilvækst	870 ± 100 g	5	9	14	18
Døde/kasserede	± 1 pct. point	6	6	7	7
Smågrise (7-30 kg)	Enhed	Kr. pr. gris	Kr. pr. gris	Kr. pr. gris	Kr. pr. gris
FEsv pr. kg tilvækst	± 0,1 FEsv	4	4	4	4
Daglig tilvækst	430 ± 50 g	4	5	6	7
Døde	± 1 pct. point	3	3	4	4

Udvalget for Den beregnede Smågrisenotering

SLS:
-	Gdr. Arne Nexø, Lemvig Smågrisesalg, Sindbækvej 15, 7660 Bækmarksbro, tlf. 9788 1558
-	Gdr. Finn Krogsgaard, Slagtesvin, Hjelmkærvej 8, 9330 Dronninglund, tlf. 9884 3042 / 2019 3042
SPF:
-	Gdr. Per Pedersen, Sohold, Gammel Landevej 6, Kongens Thisted, 9610 Nørager, tlf. 9865 6020 / 2094 5020
-	Gdr. Hans Pedersen Schmidt, Slagtesvin, Vestergade 55, 6510 Gram, 7482 6321 / 4017 6321

-	Chefkonsulent Poul Stendahl, LandboNord SvineRådgivning, Brønderslev, tlf. 9624 1875 / 2128 8526
-	Salgschef Jens Bach Laursen, SPF-SELSKABET, Postboks 32, Drejervej 7, 6600 Vejen, tlf. 7696 4600 / 2088 3143
-	Sekretær: Afdelingschef Martin Andersson, Dansk Svineproduktion, Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V, tlf. 3373 2533 / 4076 4426

-	Afdelingschef Finn K. Udesen, Dansk Svineproduktion, Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V, tlf. 3373 2699

Grundlag for Den Beregnede smågrisenotering – Juni 2009