Driftsresultatet for 2008 er utilfredsstillende. I de foreløbige regnskabsresultater er der et negativt driftsresultat for de 3 driftskategorier: sohold, integrerede produktioner og slagtesvineproduktioner. Nogle producenter har dog et positivt resultat.

I 2008 befandt dansk svineproduktion sig i bunden af en svinecyklus. Svinecyklusen i 2008 blev forstærket af, at foderomkostninger og finansieringsomkostninger steg. Det har betydet dårlige driftsresultater. Dog findes der svinebedrifter, som stadig er i stand til at opretholde et positivt driftsresultat i 2008. Det fremgår af en robustundersøgelse på de foreløbige regnskabsresultater.

Baggrund

Der er stor fokus på driftsresultaterne for 2008 fra svinebedrifterne. Finansieringsinstitutterne stiller ofte likviditet til rådighed for svinebedrifterne i forbindelse med, at svineproduktionen befinder sig i bunden af en svinecyklus som i 2008. Den aktuelle finanskrise bevirker manglende likviditet i pengemarkedet. Der er nu kommet to bankpakker, som stiller likviditet til rådighed for realkredit- og pengeinstitutter.

Materiale og metode

De forelagte nedenstående resultater er fremkommet på baggrund af en analyse på Dansk Landbrugs Regnskabsdatabase. De foreløbige driftsresultater er baseret på identiske bedrifter i både regnskabsåret 2007 og 2008. Derved bliver udviklingen i driftsresultatet mere valid, men niveauet kan ændre sig i forhold til de endelige vejede driftsresultater.

Tabel 1.

Antal regnskaber i analysen, andel i forhold til total, produktionsdata samt kapital

	Antal regn- skaber	Andel af 2007 regn- skaber, pct.	Landbrugs- areal ha, 2008	Antal årssøer, stk. 2008	Antal prod. slagtesvin, stk. 2008	Aktiver i alt, i 1.000 kr. 2008	Egen- kapital, i 1.000 kr. 2008
Smågrise- produktion	432	30	143	532	1.464	39.821	12.815
Integreret produktion	274	30	169	262	6.155	40.770	16.719
Slagtesvine- produktion	442	25	130	-	6.340	30.273	13.939

Resultater og diskussion

Sohold

Bruttoudbyttet steg med 30 pct. i forhold til 2007. Stigningen skyldes højere bruttoudbytte på svin. Foderomkostningerne steg ligeledes, men dækningsbidraget steg dog med 600.000 kr. pr. bedrift. Kapacitetsomkostningerne forøgedes også, hovedsagelig som følge af højere energi- og lønomkostninger.

Tabel 2.

Foreløbige resultater sohold

I 1.000 kr.	2007	2008
Bruttoudbytte svin	3.954	5.524
Bruttoudbytte mark	835	735
Stykomkostninger svin	2.698	3.483
Stykomkostninger mark	220	292
Dækningsbidrag	1.871	2.484
Kapacitetsomkostninger	2.059	2.318
Afkoblet EU-støtte	302	319
Finansieringsomkostninger i alt	1.071	1.855
Driftsresultat	-957	-1.370
Heraf konjunktur svin	-468	341
Heraf konjunkturer korn	183	-147

Finansieringsomkostningerne forøgedes med 800.000 kr. pr. bedrift i 2008. Af tabel 3 fremgår en specifikation af stigningen. Bedrifterne er blevet større fra 2007 til 2008, men hovedforklaringen er øgede renter. Både renterne til realkreditlån og pengeinstitutterne steg. For smågriseproducenterne påvirkede kursregulering på udlandslån og finansielle instrumenter årets driftsresultat negativt med 350.000 kr. i gennemsnit.

Driftsresultatet blev negativt på 1,35 mio. kr. pr. bedrift. Driftsresultatet er blevet kraftigt påvirket af konjunkturer på beholdninger og besætninger i både 2007 og 2008. I 2007 steg priserne på beholdninger af korn og priser på besætninger faldt kraftigt. I 2008 var det modsatte tilfældet. Smågriseproducenterne har en stor besætning i forhold kornbeholdningen. Derfor den store påvirkning i begge årene. For de øvrige produktionsgrene i svineproduktionen udligner disse konjunkturbevægelser næsten hinanden i 2007 og 2008.

Tabel 3.

Specifikation af finansieringsomkostninger sohold

	2007	2008
Renteudgifter realkreditlån	-642	-896
Renteudgifter pengeinstitut	-199	-301
Renteudgifter finanslån	-55	-70
Renteudgifter anden gæld	-15	-21
Forpagtning	-184	-208
Indeksering og kursregulering	15	-367
Renteindtægter mv.	10	9
Finansiering i alt	-1.071	-1.855

Integreret svineproduktion

De integrerede svineproduktioner havde en stigning i bruttoudbyttet fra svin på 1 mio. kr. En af årsagerne er en effektivitetsfremgang fra 25 til 26 grise pr. årsso. Stigningen i stykomkostningerne skyldes de høje foderomkostninger. Dækningsbidraget steg med 100.000 kr. i gennemsnit. Kapacitetsomkostningerne steg som følge af øgede omkostninger til energi, lønninger og afskrivninger. Det afkoblede EU-tilskud er uændret for gruppen.

Tabel 4.

Foreløbige resultater integreret svineproduktion

I 1.000 kr.	2007	2008
Bruttoudbytte svin	3.941	5.213
Bruttoudbytte korn	1.001	711
Stykomkostninger svin	2.561	3.326
Stykomkostninger korn	259	348
Dækningsbidrag	2.122	2.250
Kapacitetsomkostninger	1.873	2.070
Afkoblet EU-støtte	370	378
Finansieringsomkostninger i alt	1.016	1.731
Driftsresultat	-397	-1.173
Heraf konjunktur svin	-342	236
Heraf konjunktur korn	277	-222

For de integrerede svineproduktioner steg den gennemsnitlige realkreditrente med 1 pct. Det udgør de 150.000 kr. af stigningen på 200.000 kr. Den sidste stigning skyldes øget realkreditgæld hos producenterne. Realkreditinstitutterne bevilligede i gennemsnit ny gæld til producenterne på 2 mio. kr. fra 2007 til 2008. Men også pengeinstitutgælden og –renten steg. Kursreguleringen på udlandsgæld og finansielle instrumenter påvirkede årets resultat negativt med 350.000 kr. i 2008 for de identiske bedrifter, jf. tabel 5.

Tabel 5.

Specifikation af finansieringsomkostninger integreret svineproduktion

	2007	2008
Renteudgifter realkreditlån	-573	-783
Renteudgifter pengeinstitut	-163	-212
Renteudgifter finanslån	-46	-73
Renteudgifter anden gæld	-9	-21
Forpagtning	-247	-273
Indeksering og kursregulering	-4	-365
Renteindtægter mv.	26	-2
Finansiering i alt	-1.016	-1.731

Slagtesvineproduktioner

Slagtesvineproduktionerne oplevede også et stigende bruttoudbytte, men ikke i samme omfang som smågriseproduktionerne og de integrerede produktioner. Bruttoudbyttet steg med 14 pct. Foderomkostningerne steg med samme beløb som bruttoudbyttet. Derudover var der stigende markomkostninger med 100.000 kr. Dækningsbidraget faldt med 100.000 kr. Slagtesvinebedrifterne er den eneste af produktionsgrenene med faldende dækningsbidrag i 2008. Alle underkategorier af kapacitetsomkostningerne steg. Samlet steg disse omkostninger med 100.000 kr. pr. bedrift.

Tabel 6.

Foreløbige resultater slagtesvineproduktion

i 1.000 kr.	2007	2008
Bruttoudbytte svin	2.457	3.005
Bruttoudbytte mark	844	751
Stykomkostninger svin	1.698	2.179
Stykomkostninger mark	207	273
Dækningsbidrag	1.396	1.304
Kapacitetsomkostninger	1.019	1.140
Afkoblet EU-støtte	285	300
Finansieringsomkostninger i alt	665	1.165
Driftsresultat	-3	-700
Heraf konjunktur svin	-112	79
Heraf konjunktur korn og andre salgsafgrøder	199	-160

Finansieringsomkostningerne steg kraftigt for slagtesvineproduktionerne, jf. tabel 7. Omkostningerne til finansiering steg med tæt på 100 pct. Gælden til realkreditinstitutionerne steg med 2 mio. kr. og til pengeinstitutterne steg gælden med ½ mio. kr. i gennemsnit.

Driftsresultatet faldt fra 0 kr. i 2007 til et negativt resultat på 700.000 kr. i 2008. Den mindste variation i driftsresultatet findes oftest hos slagtesvineproducenterne. Men i 2008 steg foderpriserne uden afregningsprisen fulgte med op, hvilket, sammen med finansieringsomkostningerne, er hovedforklaringen på producenternes negative driftsresultat.

Tabel 7.

Specifikation af finansieringsomkostninger slagtesvineproduktion

	2007	2008
Renteudgifter realkreditlån	-424	-555
Renteudgifter pengeinstitut	-116	-145
Renteudgifter finanslån	-24	-32
Renteudgifter anden gæld	-9	-15
Forpagtning	-129	-156
Indeksering og kursregulering	13	-269
Renteindtægter mv.	25	7
Finansiering i alt	-665	-1.165

Robusthedsanalyse

En analyse af svinebedrifterne viser, at selv om gennemsnittet er negativt, findes der bedrifter, som stadig har positive driftsresultater og samtidig har en gældsprocent over 70 pct. Der er også en gruppe producenter som både har lav gældsprocent og positivt driftsresultat i 2008, jf. tabel 8.

Tabel 8.

Robusthedsanalyse på svineproducenterne

		Gældsprocent
		Under 70 pct.			Over 70 pct.
		Slagte- svineprod.	Sohold	Integreret prod.	Slagte- svineprod.	Sohold	Integreret prod.
Driftsresultat	Positiv Negativ	89 261	54 205	53 155	6 75	11 169	1 69

Konklusion

Svineproducenterne oplevede igen i 2008 et negativt resultat i gennemsnit. Der er dog stor variation i gennemsnittet, jf. tabel 8. Samlet steg foderomkostningerne markant. De højere foderomkostninger blev ikke overvældet i en højere afregningspris på svinekød. I forhold til 2007 steg finansieringsomkostningerne betydeligt. Dels på grund af rentestigning og dels på grund af kursregulering på finansielle instrumenter og finansiering i fremmed valutaer – hovedsagelig schweiziske franc. En del af kursreguleringen er et ikke-realiseret tab, og schweiziske franc har rettet sig efterfølgende.

Foreløbige driftsresultater