Smågriseproducenterne fik væsentlig ringere driftsresultater i 2007 end i 2006 på grund af store fald i smågrisepriser og lavere besætningsværdi. Slagtesvinesvinebesætninger var mindre påvirket af nedgangen i besætningsværdien.

2007 blev et økonomisk dårligere år end forventet for svineproducenterne. Årsagen er især de kraftigt forøgede foderpriser, som for alvor satte kursen mod skyerne i august/september. Den pludselige forøgelse af foderpriserne havde den negativ afledte effekt, at priserne på smågrise faldt betydeligt. Det betød, at det især blev smågriseproducenterne, der blev påvirket af udviklingen i efteråret. Samtidig blev afregningsprisen lidt lavere end forventet.

Baggrund

Nedenstående regnskabstal er udtrukket fra Dansk Landbrugsrådgivnings Økonomidatabase d. 8. maj 2008. Resultaterne viser hvad svinebedrifterne i gennemsnit har opnået i 2006 og 2007. Det er de samme bedrifter, der indgår i såvel 2006 som 2007. Bedrifterne er opdelt i tre grupper: smågriseproducenter med salg af 30 kg grise, integrerede bedrifter og slagtesvineproducenter.

Smågriseproducenter

Fra 2006 til 2007 udvidede smågriseproducenterne med 15 årssøer i gennemsnit. Dette sammen med en øget effektivitet målt på antal grise pr årsso betød, at der blev produceret knap 1.200 smågrise mere pr. bedrift.

Tabel 1

Produktionsomfang smågriseproducenter

	2006	2007
Antal regnskaber	260	260
Landbrugsareal, ha	128	135
Antal årssøer	442	457
Fravænnede grise pr. årsso	25,7	26,4
Smågrise produceret	10.298	11.452
Dyreenheder	200	215

Smågriseproducenternes bruttoudbytte faldt med godt 0,5 mio. kr. fra 2006 til 2007. Bruttoudbyttet fra marken steg med ca. 260.000 kr., heraf er halvdelen konjunkturer. Svineproduktionens bruttoudbytte faldt med knap 800.000 kr. Konjunkturerne på søer og grise var -443.000 kr. De øgede indtægter fra planteavlen og konjunkturerne på kornbeholdninger var således langt fra nok til at kompensere for lavere priser på smågrisene og de negative konjunkturer i svineproduktionen.

På grund af højere foderomkostninger (især kornpriser) steg stykomkostningerne mere end 0,5 mio. kr. eller knap 20 pct. Samlet set betød det, at dækningsbidraget faldt over en mio. kr. I relative termer faldt dækningsgraden (dækningsbidrag/bruttoudbytte) fra 56 pct. i 2006 til knap 40 pct. i 2007. Kapacitetsomkostningerne steg med 10 % især på grund af stigende omkostninger til løn, energi og maskinstation. Finansieringsomkostningerne blev forøget betydeligt fra 2006 til 2007, hvilket især skyldes et højere renteniveau.

Tabel 2

Regnskabsresultater smågriseproducenter

	2006	2007
	1000 kr.
Bruttoudbytte	5.256	4.733
Stykomkostninger	-2.309	-2.845
Dækningsbidrag	2.947	1.888
Kapacitetsomkostninger	-1.850	-2.041
Resultat af primær drift	1.097	-153
Afkoblet støtte	285	303
Finansieringsomkostninger	-731	-953
Driftsresultat	651	-803
heraf konjunkturer	49	-311
Driftsresultat pr. prod. smågris	63	-70

Integrerede bedrifter

De integrerede bedrifter havde i gennemsnit 3 årssøer mindre i 2007 end i 2006. Effektivitetsforbedringer, målt på antal fravænnede grise pr årsso, betød imidlertid, at der blev produceret 400 slagtesvin mere. Landbrugsarealet blev øget med 10 ha.

Tabel 3

Produktionsomfang integrerede bedrifter

	2006	2007
Antal regnskaber	174	174
Landbrugsareal, ha	151	161
Antal årssøer	240	237
Fravænnede grise pr. årsso	24,3	25,0
Slagtesvin produceret	4.846	5.242
Dyreenheder	229	240

Det samlede bruttoudbytte faldt ca. 55.000 kr. Markens bruttoudbytte steg godt 300.000 kr., hvoraf konjunkturerne udgjorde ca. 170.000 kr. Bruttoudbyttet fra svineproduktionen faldt med knap 360.000 kr. Konjunkturerne på husdyrene beløb sig til ca. -307.000 kr. Hvis der ses bort fra konjunkturer, var der således kun et meget lille fald i bruttoudbyttet fra stalden. Effektivitetsforbedringerne kunne altså ikke helt opveje de lavere afregningspriser i 2007.

Stykomkostningerne er forøget med 22 pct. Dette skyldes især øgede foderomkostninger. Dækningsbidraget faldt fra 2006 til 2007 godt 0,5 mio. kr. Udviklingen i bruttoudbytte og dækningsbidrag betød således, at dækningsgraden i denne periode faldt fra 53,4 pct. til 43 pct. Mens der var moderate stigninger i kapacitetsomkostningerne i perioden, steg finansieringsomkostningerne betydeligt, hvilket især skyldes et forøget renteniveau.

Driftsresultatet i 2007 faldt til -244.000 kr. mod et overskud på 615.000 kr. i 2006. Konjunkturerne udgjorde -139.000 kr. i 2007, heraf er -307.000 kr. på søer, smågrise og slagtesvin og +168.000 kr. fra markbruget. Driftsresultatet pr slagtesvin blev -47 kr. inkl. konjunkturer.

Tabel 4

Regnskabsresultater integrerede bedrifter

	2006	2007
	1000 kr.
Bruttoudbytte	4.744	4.689
Stykomkostninger	-2.209	-2.674
Dækningsbidrag	2.535	2.015
Kapacitetsomkostninger	-1.620	-1.741
Resultat af primær drift	915	274
Afkoblet støtte	335	357
Finansieringsomkostninger	-635	-875
Driftsresultat	615	-244
heraf konjunkturer	31	-139
Driftsresultat pr. prod. slagtesvin	127	-47

Slagtesvineproducenter

Slagtesvineproducenterne producerede 295 slagtesvin mere i 2007 end i 2006 og udvidede landbrugsarealet med 5 ha.

Tabel 5

Produktionsomfang slagtesvineproducenter

	2006	2007
Antal regnskaber	323	323
Landbrugsareal, ha	114	119
Slagtesvin produceret	5.219	5.514
Dyreenheder	159	167

Bruttoudbyttet steg med godt 360.000 kr., hvilket skyldes stigninger i bruttoudbytte ved både planteavl og svineproduktion. Bruttoudbyttet fra svineproduktionen er steget på grund af et øget produktionsomfang og billigere smågrise.

Konjunkturerne var positive for slagtesvineproducenterne i 2007. Det skyldes, at de positive konjunkturer på kornbeholdningerne mere end opvejede de negative konjunkturer på slagtesvinene. Grunden til denne forskel mellem slagtesvinebesætninger og besætninger med søer og smågrise er, at både søer og smågrise faldt langt mere i værdi i løbet af 2007 end slagtesvin gjorde. Det skyldes at slagtesvinenes værdi ikke påvirkes negativt at de høje foderpriser på samme måde som smågrise og avlsdyr gør.

Forøgelsen i foderomkostninger, som skyldes forøgede priser på fodermidler, forklarer næsten hele stigningen i stykomkostningerne. Da stykomkostningerne steg mere end bruttoudbyttet, faldt dækningsbidraget godt 50.000 kr. Det betyder, at dækningsgraden er faldet fra godt 48 pct. til knap 41 pct.

Også hos slagtesvineproducenterne var der kun moderate stigninger i kapacitetsomkostningerne, mens finansieringsomkostninger steg betragteligt. Samlet set faldt driftsresultatet med 245.000 kr. til et overskud på blot 3.000 kr. Heraf udgør konjunkturerne 28.000 kr. Planteavlen bidrager positivt med 127.000 kr., mens svineproduktionen bidrager med -99.000 kr. Pr. produceret slagtesvin tjente producenterne lige i underkanten af 1 kr. inkl. konjunkturer.

Tabel 6

Regnskabsresultater slagtesvineproducenter

	2006	2007
	1000 kr.
Bruttoudbytte	2.707	3.068
Stykomkostninger	-1.396	-1.812
Dækningsbidrag	1.311	1.256
Kapacitetsomkostninger	-839	-916
Resultat af primær drift	473	341
Afkoblet støtte	260	268
Finansieringsomkostninger	-485	-606
Driftsresultat	248	3
heraf konjunkturer	1	28
Driftsresultat pr. prod. slagtesvin	47	1

Konjunkturer

Driftsresultaterne indeholder udtrykket konjunktur som fremkommer ved prisforskellen ved regnskabsårets start- og sluttidspunkt. Det gælder såvel dyr som beholdninger af korn mv. Konjunkturerne er således udtryk for udviklingen i omsætningsværdier, der endnu ikke er realiseret. I bruttoudbyttet indregnes også ændringer i mængder fx antal grise eller tons korn. Hvis der fx er flere dyr i stalden ved slutningen af perioden end i starten, bliver mængdeforskydningen positiv, da besætningens samlede værdi er steget, fordi der er kommet flere dyr til.

Som det ses ovenfor havde især bedrifter med søer og smågrise dårlige driftsresultater i 2007. En stor del af det negative driftsresultat kan forklares af lavere priser ved udgangen af 2007 end ved begyndelsen af 2007.

Den samlede forskydning, der indregnes i bruttoudbyttet, består således af to komponenter: pris- og mængdeforskydning. I svineproduktionen var alle besætningers prisforskydning i 2007 negativ, mens fortegnet på mængdeforskydningen som altid vil afhænge af, om der var flere eller færre dyr i stalden ved slutningen af regnskabsperioden end ved start. De bedrifter, der havde kornbeholdninger på statustidspunkterne, havde positive prisforskydninger i 2007. Fortegnet på mængdeforskydningen vil også her afhænge af beholdningernes størrelse ved start og slut.

I tabellen nedenfor ser vi, hvordan resultatet ville have set ud, hvis prisforskydningen ikke havde været indregnet. Det var især driftsresultaterne på bedrifterne med søer og smågrise, der i 2007 blev kraftig påvirket af, at forskydningerne indgår som en del af bruttoudbyttet.

Tabel 7

Driftsresultat ude. prisforskydning

	Driftsresultat	Konjunktur (prisforskydning)	Driftsresultat u. pris-forskydning
Smågriseproducenter	-803.000	-311.000	-492.000
Integrerede bedrifter	-244.000	-139.000	-105.000
Slagtesvineproducenter	3.000	28.000	-25.000

Konklusion

På trods af, at konjunkturer for de fleste svinebedrifter har trukket driftsresultatet i en negativ retning, kan man ikke komme uden om, at 2007 var et dårligt år for svineproducenterne i Danmark. Det er dog ikke kun i Danmark, at betingelserne for svineproduktion har været ringe. Stort set hele verdens svineproducenter har haft hårde betingelser.

Den seneste svinetælling viste en stor nedgang i svinebestanden i Danmark, og der er også tegn på faldende produktion i den øvrige del af Europa. Der ses nu stigende svinepriser, og der er god grund til at forvente, at der i andet halvår af 2008 igen kommer balance mellem indtægter og udgifter. Det giver grobund for optimisme med hensyn til stigende priser på svinekød fremover og dermed betydeligt bedre driftsresultater i 2009

Regnskabsresultater fra bedrifter med svin