Det økonomiske barometer viser den økonomiske situation, de danske svineproducenter befinder sig i. Derudover indikerer målingen den forventelige omkostning ved at producere en gris og et kg svinekød. Temperaturmålingen gælder for kalenderåret 2008.

Målingen af temperaturen på svineproduktionen viser i hvilken retning den økonomiske situation for de danske svineproducenter bevæger sig. Derudover giver målingen en indikation af, hvad det forventeligt kommer til at koste at producere en gris og et kg svinekød i Danmark. Temperaturmålingen gælder for kalenderåret 2008.

For alle svineproducenter har været kraftige stigninger i produktionsomkostningerne pga. den voldsomme forøgelse af kornpriserne det sidste halve års tid. Foderomkostningernes andel af de samlede produktionsomkostninger forventes at stige mellem 15 og 30 pct. i perioden fra 2006 til 2008.

Det forstærker naturligt det forhold, at foderpris og -forbrug er de parametre, som svineproducenternes økonomi er mest følsom overfor. Det ses ved, at de forventede stigninger i foderpriser, kan forklare mellem 85 og 90 pct. af forøgelsen i de samlede produktionsomkostninger.

For slagtesvineproducenterne har det aldrig været nemmere at forrente indsatsen ved at forbedre foderforbruget end nu. Jf. tabel 8 forbedres slagtesvineproducenternes driftsresultat betydeligt, hvis foderforbruget reduceres.

Forøgelsen af produktionsomkostningerne har endnu ikke ført til en tilsvarende stigning i indtægterne. Det forventes dog, at vi vil se en kraftig forbedring af bytteforholdet mellem foder- og svinepriser henover året. Både som følge af lidt lavere forventede foderpriser sidst på året, men især pga. forventningen om højere svinepriser.

Baggrund

Der er udarbejdet et skøn over produktionsomkostninger og resultatet ved at drive svineproduktion, når alle indsatsfaktorer, inkl. gylleudbringning og ejeraflønning, er indregnet samt hele kapitalapparat er forrentet. Bemærk at det kun er svineproduktionen, der analyseres. I modellen er besætningens størrelse på 250 DE. De integrerede bedrifter har dog i gennemsnit 500 DE. Det forventes, at besætningerne følger de normale produktivitetsforbedringer. Herudover er der ikke indregnet udvidelse af produktionen. Der tages udgangspunkt i udtræk fra Dansk Landbrugsrådgivnings Økonomidatabase.

I tabel 1 ses de mest betydende forudsætninger, der er anvendt i modellen. Priserne på svinekød og smågrise fra 2006 er opnåede priser i de besætninger, der indgår i analysen. Indsatsfaktorerne er bestemt ud fra den forventede procentvise ændring fra 2007 til 2008. Forventningen til den gennemsnitlige afregningspris i 2008 stammer fra Danske Slagteriers udmelding i oktober. Grundlaget for Den Beregnede Smågrisenotering er anvendt til at finde de forventede noteringer på smågrise. Da bedrifterne i analysen havde højere priser i 2006 end gennemsnittet, antages det, at det også er tilfældet i 2007 og 2008.

Forventningerne til foderpriserne er fra Dansk Svineproduktion. Skøn på renter er foretaget af DLBR Finans og Formue.

Tabel 1.

Forudsætninger

	Realiseret 2006	Foreløbig 2007	Forventet 2008
Afregningspris, inkl. efterbet., kr. pr. kg	9,88	9,26	10,77
7 kg salgspris, kr.	238	200	233
30 kg salgspris, kr.	382	332	380
Sofoder, kr. pr. kg	1,23	1,45	1,87
Smågrisefoder, kr. pr. kg	1,80	2,00	2,41
Slagtesvinefoder, kr. pr. kg	1,21	1,46	1,81
Betalt rente, pct.	3,8	4,8	5,2
Timeløn, kr.	150	155	161

Smågriseproducent med salg af 30 kg grise

For denne gruppe af bedrifter forventes et resultat på ÷10 kr. pr produceret gris i 2008. Umiddelbart ser dette resultat ikke helt så dårligt ud i forhold til 2007, men ser vi i stedet på svineproduktionens likviditetsmæssige påvirkning, er den størst i 2008. Smågriseproducenten med salg af 30 kg grise forventes i 2008 at have et negativt likvidt resultat på 23 kr. pr. gris. Det er 4 kr. mere end i 2007.

Det likvide resultat er uden konjunkturer og afskrivninger, da disse poster ikke påvirker bedriftens likviditet (betalingsevne). Konjunkturer er udtryk for den værdiændring, der er på besætningen i løbet af perioden. Men konjunkturer er værdier, der ikke kan sættes ind på bankkontoen, og de har derfor ikke en likvid betydning.

I 2008 forventes konjunkturerne at være positive og relativt høje, fordi svinepriserne forventes at stige meget i løbet af året. I tabel 2 ses det, at konjunkturer for smågriseproducenter med salg af 30 kg grise forventes at være 46 kr. pr produceret gris. Det dækker over værdistigninger på såvel grise som søer.

I 2008 forventes det at komme til at koste godt 425 kr. at producere en 30 kg gris. Det er knap 90 kr. mere end i 2006. Heraf kan foderprisudviklingen forklare ca. 87 pct. af stigningen i produktionsomkostninger. Renteomkostningen forventes forøget med ca. 7 kr. pr produceret gris. Der forventes kun moderate stigninger i de øvrige kapacitets- og kapitalomkostninger.

Tabel 2.

Smågriseproducent med 30 kg grise¹

	Realiseret 2006	Foreløbig 2007	Forventet 2008
Producerede grise pr. årsso	24,6	24,8	25,0
Bruttoudbytte	391	301	423
Heraf konjunktur	9	÷29	46
Stykomkostninger	188	219	265
Dækningsbidrag	204	82	158
Kont. kapacitetsomkostninger	100	103	105
Kapitalomkostninger	57	62	64
Driftsresultat	47	÷82	÷10
Likvidt resultat	71	÷19	÷23
Produktionsomkostning i alt ²	341	379	428
¹ Med mindre andet er angivet, er beløb pr. produceret gris ² Justeret for salg udenfor hovedproduktionsgren

Smågriseproducent med salg af fravænnede grise

Det forventes, at produktionsomkostningen for en fravænnet gris bliver godt 260 kr. pr. produceret gris i 2008. Det er en stigning på ca. 50 kr. i forhold til 2006. Heraf kan foderprisudviklingen forklare godt 85 pct., mens stigningen i renteomkostninger forklarer knap 12 pct.

I samme periode falder afregningsprisen for 7 kg grise forventeligt med 6 kr. Alt i alt står producenterne af fravænnede grise til at tabe ca. 8 kr. pr. produceret gris i 2008.

Likviditetsmæssig ser det dog ud til at koste producenten 16 kr. pr. produceret gris i 2008 mod 20 kr. i 2007.

Tabel 3.

Smågriseproducent med 7 kg grise¹

	Realiseret 2006	Foreløbig 2007	Forventet 2008
Grise pr årsso	26,2	26,4	26,6
Bruttoudbytte	250	183	270
Heraf konjunktur	7	-22	33
Stykomkostninger	110	130	155
Dækningsbidrag	140	53	116
Kont. kapacitetsomkostninger	71	73	75
Kapitalomkostninger	44	48	49
Driftsresultat	25	÷68	÷8
Likvidt resultat	45	÷20	÷16
Samlet produktionsomk. pr. produceret gris²	211	236	262
¹ med mindre andet er angivet, er beløb pr produceret gris ² justeret for grise omsat uden for hovedproduktionsgren

Slagtesvineproduktion

Slagtesvineproducenterne ser ud til at tabe 7 kr. pr. produceret slagtesvin i 2008. Likviditetsmæssig forventes et tab på knap 30 kr.

Det forventes at koste knap 910 kr. at producere et slagtesvin i 2008. Heraf skal producenterne bruge godt 400 kr. på at købe smågrise. Det koster således ca. 500 kr. at producere fra 32 til 105 kg.

Produktionsomkostningen forventes at stige med ca. 140 kr. fra 2006 til 2008. Heraf kan forøgelsen af foderpriserne forklare næsten 90 pct. De forventede stigninger i renteomkostningen er årsag til ca. 6 pct. af den forøgede produktionsomkostning.

Tabel 4.

Slagtesvin¹

	Realiseret 2006	Foreløbig 2007	Forventet 2008
Slagtevægt, kg	81	82,8	81
Bruttoudbytte	390	387	498
Heraf konjunktur	10	÷13	50
Stykomkostninger	250	322	375
Dækningsbidrag	139	66	124
Kont. kapacitetsomkostninger	69	72	73
Kapitalomkostninger	50	55	57
Årets resultat	20	÷61	÷7
Likvidt resultat	38	÷20	÷29
Samlet produktionsomk. pr. prod. slagtesvin²	768	794	907
Heraf indkøb grise	400	347	403
¹ Alle beløb er pr. produceret slagtesvin ² justeret for grise omsat uden for hovedproduktionsgren

Integreret produktion

De integrerede producenter forventes ud til at komme ud af 2008 med et underskud på 15 kr. pr produceret slagtesvin. Også her ser det langt bedre ud end driftsresultatet i 2007, men ses der i stedet på det likviditetsmæssige påvirkning, er den lige så negativ som i 2007. Igen er det konjunkturer, der får driftsresultatet til at se bedre ud i 2008 end året før.

Tabel 5.

Integreret produktion¹

	Realiseret 2006	Foreløbig 2007	Forventet 2008
Slagtevægt, kg	80,8	82,8	81
Bruttoudbytte	811	692	942
Heraf konjunktur	42	÷46	101
Stykomkostninger	447	550	644
Dækningsbidrag	364	142	297
Kont. kapacitetsomkostninger	180	185	188
Kapitalomkostninger	110	121	125
Årets resultat	73	÷163	÷15
Likvidt resultat	95	÷54	÷53
Samlet produktionsomk. pr. prod. slagtesvin²	736	852	953
¹ Alle beløb er pr produceret slagtesvin ² Justeret for grise omsat uden for hovedproduktionsgren

I 2008 forventes det at koste 953 kr. at producere et slagtesvin på en integreret bedrift. Ved en slagtevægt på 81 kg er det ca. 11,75 kr. pr. kg slagtekrop. Det er samtidig det bedste bud på 0-punktsprisen pr. kg svinekød på betingelse af, at forudsætningerne i tabel 1 holder. Bemærk, at buddet på 0-punktsprisen er ekskl. konjunkturer.

Produktionsomkostningen i 2008 er godt 200 kr. højere end i 2006. Forøgelsen af foderomkostninger kan alene forklare næsten 90 pct., mens stigninger i renteomkostninger er årsag til ca. 7 pct. af forøgelsen i produktionsomkostningerne.

Situationen lige nu

I tabel 6 kan det ses, hvordan den økonomiske situation ser ud for svineproducenterne i 1. kvartal af 2008. Især de integrerede bedrifter taber mange penge for hvert slagtesvin, der går ud af døren. I 1. kvartal er likviditetstrækket knap så stort som driftsunderskuddet for alle bedriftstyper.

Det koster ca. 450 kr. at producere en 30 kg gris, mens produktionsomkostningen for et slagtesvin forventes i 1. kvartal at være ca. 1.000 kr. Ved en slagtevægt på 81 kg er det knap 12,35 kr. pr. kg.

Tabel 6.

Forventet resultat pr. producerede gris/slagtesvin, 1. kvartal 2008

	Smågrise- producent, 30	Smågrise- producent, 7	Slagtesvine- producent	Integrerede
Driftsresultat¹	÷135	÷93	÷109	÷254
Likvidt resultat	÷111	÷75	÷88	÷207
¹ inkl. konjunkturer

Under forudsætning af faldende foderpriser ved ny høst, forventes det, at smågriseproducenterne med salg af 30 kg grise får et positivt driftsresultat i 3. kvartal, mens smågriseproducenter med salg af fravænnede grise, slagtesvineproducenterne og de integrerede bedrifter må vente til 4. kvartal med at få et positivt driftsresultat. Likviditetsmæssigt ventes alle produktionsgrene med undtagelse af slagtesvinesvineproducenterne at have positive pengestrømme fra 3. kvartal.

Tabel 7.

Forventet resultat pr. produceret gris/slagtesvin, 2. kvartal 2008

	Smågrise- producent, 30	Smågrise- producent, 7	Slagtesvine- producent	Integrerede
Driftsresultat¹	÷104	÷70	÷73	÷180
Likvidt resultat	÷81	÷52	÷61	÷145
Forventet resultat pr prodroduceret gris/slagtesvin, 3. kvartal 2008
Driftsresultat¹	4	÷2	÷11	÷7
Likvidt resultat	22	14	÷1	21
Forventet resultat pr produceret gris/slagtesvin, 4. kvartal 2008
Driftsresultat¹	57	35	15	79
Likvidt resultat	80	52	33	120
¹ inkl. konjunkturer

Følsomheder

Ud fra tabel 8 kan man se, at smågriseproducenterne er mest følsomme overfor ændringer i foderpriser. Smågriseproducenterne taber således mellem 14 og 20 kr. yderligere, hvis foderprisen bliver 10 øre pr. kg højere end forventet. Slagtesvineproducenten mister 14 kr. pr. produceret slagtesvin. I disse beregninger er der taget højde for, at smågrisenoteringen falder, hvis foderprisen stiger. Den integrerede besætning ser ud til at miste 34 kr. pr. produceret slagtesvin, hvis foderpriser bliver 10 øre/kg højere end forventet.

Årsagen til den store forskel i bedriftstypernes følsomhed overfor ændringer i foderpriser er især, at den beregnede smågrisenotering sænkes, når foderprisen stiger. Og når der som nu er et meget dårligt bytteforhold mellem foderpris og pris på svinekød, går en yderligere forøgelse af foderprisen mest udover smågriseproducenten.

Hvis foderprisen derimod bliver lavere end forventet, og bytteforholdet mellem foder- og svinepris dermed forbedres, vil smågriseproducenternes forventede resultat også stige mest.

Tabel 8.

Følsomheder. Driftsresultat ændres med × kr. pr. produceret gris/slagtesvin ved ændring i forudsætningerne

	Smågrise- producent, 30	Smågrise- producent, 7	Slagtesvine- producent	Integrerede
Slagtesvinenotering på +10 øre	+5	+3	+5	+11
Foderpriser på + 10 øre pr. kg¹	÷20	÷14	÷14	÷34
En gris mere pr. årsso	+6	+4	-	-
Foderforbrug på ÷ 0,1 FE/ kg tilvækst	-	-	+13	+13
Betalt rente på + 1 pct. point	÷4	÷3	-4	÷8
¹ Der er taget højde for fald i smågrisenotering ved stigning i foderpris

For smågriseproducenterne betyder en gris mere pr årsso 4-6 kr. mere i driftsresultat pr produceret gris. Slagtesvineproducenterne og de integrerede bedrifter kan hæve driftsresultatet med 13 kr. pr. produceret slagtesvin, hvis fodereffektiviteten forbedres med 0,1 FE pr. kg tilvækst.

Konklusion

For alle produktionsgrene gælder det, at der har været kraftige stigninger i produktionsomkostningerne pga. den voldsomme forøgelse af kornpriserne det sidste halve års tid. Foderomkostningernes andel af de samlede produktionsomkostninger forventes at stige mellem 15 og 30 pct. i perioden fra 2006 til 2008.

Det forstærker naturligt det forhold, at foderpris og -forbrug er de parametre, som svineproducenternes økonomi er mest følsom overfor. Det ses ved, at de forventede stigninger i foderpriser, kan forklare mellem 85 og 90 pct. af forøgelsen i de samlede produktionsomkostninger.

Dermed kan det godt betale sig at gå foderstoffen lidt på klingen, også selv om det kun betyder 5 eller 10 øre mindre pr. kg foder eller korn. Kan svineproducenterne få 10 øre skåret af foder- og/eller kornprisen, kan det ifølge beregningerne give mellem 14 og 20 kr. ekstra på bundlinien. For de analyserede bedrifter betyder det faktisk, at minus bliver vendt til plus.

For slagtesvineproducenterne har det aldrig været nemmere at forrente indsatsen ved at forbedre foderforbruget end nu. Jf. tabel 8 forbedres slagtesvineproducenternes driftsresultat betydeligt, hvis foderforbruget reduceres. Forøgelsen af produktionsomkostningerne har endnu ikke ført til en tilsvarende stigning i indtægterne. Det forventes dog, at vi vil se en kraftig forbedring af bytteforholdet mellem foder- og svinepriser henover året. Både som følge af lidt lavere forventede foderpriser sidst på året, men især pga. forventningen om højere svinepriser.

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2008