Tungsvineproduktion er attraktiv, når der ses på DB pr. gris. Hvis der derimod ses på DB pr. DE er der ingen nævneværdig økonomisk fordel ved at producere tungsvin.

Når forholdet mellem afregningspris og foderpris er god (bytteforhold), kan der være fordele ved at producere tunge slagtesvin. Det meget dårlige bytteforhold pt. mellem et kg svinekød og et kg foder medfører, at der er dårlig økonomi i tungsvineproduktion. Derudover medfører flere kg tilvækst på den enkelte gris, at der produceres færre svin pr. stiplads. Hvis produktionen i DE endvidere ikke kan øges er der ingen fordele ved tungsvineproduktion medmindre afregningsprisen ligger væsentligt over

0-punktsprisen. 0-punktprisen pt., med en foderpris på 1,90 kr. pr. FEsv, er ca. 13 kr. Det svarer til et bytteforhold på 6,8:1 og lige nu er bytteforholdet 4,9:1.

Forudsætning for beregningerne

Forudsætningerne er vist i tabel 1. Ved 81 kg slagtevægt er der anvendt en foderudnyttelse på 2,85 FEsv pr. kg tilvækst og en kødprocent på 60,4. For hvert kilo slagtevægten øges er fodernyttelsen reguleret med 0,01 FEsv pr. kilo slagtekrop og kødprocenten er reguleret med 0,1 kødprocent enhed pr. kilo slagtekrop. Med en foderpris på 1,90 kr. pr. foderenhed er produktionsøkonomien beregnet.

Tabel 1.

Forudsætninger for beregning af produktionsøkonomien

Produktion	Alm. slagtesvineproduktion	Tungsvineproduktion
Slagtevægt, kg	81	90
Tilvækst pr. gris, kg	76	88
FEsv pr. kg tilvækst	2,85	2,94
Daglig tilvækst, g	950	950
Døde/kasserede, pct.	3,5	3,5
Kødprocent	60,4	59,5
Foderpris, kr. pr. FEsv	1,90
Smågrisepris v afregningspris på 11 kr.	361
Smågrisepris ved afregningspris på 13 kr.	446
Smågrisepris ved afregningspris på 15 kr.	531

Produktionsøkonomien

Omlægning fra almindelig slagtesvineproduktion til tungsvineproduktion kræver grundige overvejelser. Der er ikke plads til en lavere afregningspris, og tungsvineproduktion kræver at der produceres flere DE for at der er økonomi i det. Ved beregning af produktionsøkonomien er der set på økonomien for en producent med 2000 stipladser ved almindelig slagtesvineproduktion. Endvidere er der set på økonomien ved at producere samme antal DE ved hhv. almindelig produktion og tungsvineproduktion.

Beregningerne er foretaget ved det aktuelle prisniveau, hvilket medfører at 0-punktsprisen er 13 kr.

Tabel 2.

Produktionsøkonomien ved tungsvineproduktion

	Almindelig slagtesvineproduktion			Tungsvineproduktion			Tungsvine-produktion
Antal producerede grise	8.316			7.286			6.985
Antal stipladser	2.000			2.000			2000
Antal DE	256			267			256
Afregningspris, kr. pr. kg	11	13	15	10,9	12,9	14,9	10,9	12,9
DB pr. gris	74	146	219	83	174	264	83	174
DB pr. stiplads	307	608	910	304	633	961	304	633
DB i alt (1.000 kr.)	613	1.216	1.820	608	1.265	1.922	577	1210
Forskelle				-5	49	102	-36	-6

Tunge slagtesvin har en lavere kødprocent end mindre slagtesvin. Det er baggrunden for at afregningsprisen er sat 10 øre lavere pr. kg slagtekrop. Dermed korrigeres økonomien for den lavere produktværdi, som tunge slagtesvin repræsenterer.

Under forudsætning af at staldkapaciteten udnyttes fuldt ud, uanset slagtevægten, er der ved en 0-punktspris på 13 kr. en lille gevinst i produktionsøkonomien på 49.000 kr., svarende til 10 øre pr. kg slagtekrop ved at øge slagtevægten. Hvis afregningsprisen ligger under 0-punktsprisen er der ikke plads til at miste noget på afregningsprisen udover de 10 øre, som er indregnet på grund af en lavere kødprocent.

Hvis produktionstilladelsen ikke kan øges, opstår der et direkte tab ved at producere tunge slagtesvin, når afregningsprisen ligger under 0-punktsprisen, som den gør i øjeblikket. Ved 0-punktprisen er der balance i økonomien og dermed ikke plads til at afregningsprisen reduceres udover de 10 øre, som er en følge af en lavere kødprocent, når økonomien vurderes på basis af samme antal DE.

Økonomi i tungsvineproduktion