Fakta om kastration

Stort set alle hangrise kastreres for at undgå hangriselugt fra kødet i forbindelse med tilberedning (opvarmning)
Smågrise kastreres i de fleste andre lande med betydelig svineproduktion verden over
Kastreringen må foretages uden bedøvelse, hvis det sker så tidligt som muligt i perioden fra pattegrisene er mellem to og syv dage gamle. Kastreringen skal udføres af en dyrlæge eller af en person som er uddannet til det og har praktisk erfaring med at kastrere pattegrise med passende midler og under hygiejniske forhold. Reglerne er fastsat på EU-niveau (direktiv) med dansk implementering i ”Bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr, nr. 324 af 06.05. 2003”
Sker kastrationen senere end grisens syvende levedøgn, skal den bedøves og efterfølgende smertebehandles.
Svinebranchen forsøgte sig først i 1990’erne med helt at undlade kastration i det såkaldte Hangriseprojekt, hvor man frasorterede kød med hangriselugt. Undladelse af kastration indebærer en række fordele, bl.a.:
- Bedre dyrevelfærd, idet grisene slipper for indgreb
- Landmanden undgår at udføre et ubehageligt arbejde
- Bedre produktionsøkonomi, idet hangrise vokser hurtigere og har højere kødprocent end galtgrise (kastrerede grise)

Imidlertid betød et forbud mod kød fra ukastrerede grise i Tyskland, som er det største marked for dansk svinekød, at denne produktion måtte opgives.

Lokalbedøvelse af grise før kastration er ikke løsningen. Dels fordi det er tvivlsomt, om det reelt vil give bedre dyrevelfærd, da grisene stadig skal stikkes to gange for at sikre bedøvelsen, dels fordi de skal fastholdes i længere tid end ved kastration uden bedøvelse, hvilket stresser grisene, og endelig fordi lokalbedøvelse kun må foretages af en dyrlæge, og med ca. 13 mio. hangrise årligt vil det resultere i en uforholdsmæssig stor ekstraomkostning
Fuld bedøvelse af grisene er heller ikke et realistisk alternativ i dag. Der arbejdes på forsøgsplan med udvikling af en metode med CO₂ bedøvelse, men der er endnu ingen praktisk anvendelige udstyr på markedet ligesom der er risiko for betydelige arbejdsmiljømæssige problemer. Fuld bedøvelse med andre midler - bedøvelsesgas eller injektion – vil være meget dyre at bruge og må kun foretages af en dyrlæge – hvilket vil resultere i en uforholdsmæssig stor ekstraomkostning
Cikorierod anvendt i foder har under forsøgsforhold vist muligvis at have en effekt på dannelse af hangriselugt. Branchen (Dansk Svineproduktion) gennemfører i øjeblikket sammen med australske forskere forskningsprojekter med fodring med cikorie, hvor man bl.a. undersøger effekten af cikorierod på lugt
Branchen (Dansk Svineproduktion) er involveret i flere projekter, hvor der undersøges andre alternativer til den nuværende praksis, bl.a. medicinsk kastration og kønssortering af ornesæd. Der udestår stadig en del arbejde, før disse metoder i givet fald kan tages i brug.
Problemstillingen omkring kastration diskuteres i hele EU, og der er store forskningsprojekter i gang i EU-regi med henblik på fælles løsninger. Der er således ikke tale om et specifikt dansk problem

Kastration af smågrise