I 2006 havde Danmark den laveste produktionsomkostning pr. kg slagtekrop i EU. Danmarks konkurrenceevne er svækket i 2008, og lønsomheden i forhold til væsentlige europæiske konkurrenter er forskudt til ugunst for Danmark.

Danmarks produktionseffektivitet er fortsat nummer 1 på EU-plan, idet Danmark i 2006 havde den laveste produktionsomkostning pr. kg slagtekrop i EU. Brasilien havde i 2006 den laveste produktionsomkostning pr. kg slagtekrop, efterfulgt af USA, Canada og Danmark.

Når svineproducentens nationale afregningspris blev indregnet havde Spanien det bedste resultat pr. kg slagtekrop i 2006 i EU. Overskuddet pr. kg slagtekrop var i Danmark på samme niveau som Frankrig og Holland, og det var bedre end i UK, Sverige, Tyskland og de øvrige EU lande.

Selvom afregningsprisen i USA i 2006 lå 10 pct. lavere end i Danmark, var overskuddet pr. kg slagtekrop størst i USA, grundet lave produktionsomkostninger. De stigende foderpriser og valutaudsving har gjort at USA har overtaget Brasiliens plads som den nation i verden med de laveste produktionsomkostninger i 2008.

Danmarks konkurrenceevne er svækket i 2008, og lønsomheden i forhold til væsentlige europæiske konkurrenter er forskudt til ugunst for Danmark. I Øjeblikket er der dog ingen lande, som har overskud på deres svineproduktion.

Baggrund

I dette notat fokuseres der på produktionsomkostningerne i en række lande, der enten er storaktører på verdensmarkedet, eller vigtige markeder for dansk svineproduktion. Omkostningerne i primærproduktionen vurderes ud fra størrelsen og sammensætningen af omkostningsstrukturen, omregnet til hvad omkostningen er til at producere et kilo slagtekrop i de pågældende lande.

De indsamlede data stammer primært fra gruppen Interpig, hvori Dansk Svineproduktion er aktiv deltager. I denne gruppe standardiseres nøgletal så de er indbyrdes sammenlignelige. Afskrivningstid for bygninger og inventar er standardiseret, til at være henholdsvis 20 og 10 år. Nulpunktsomkostningen for Danmark kan afvige fra den beregnede notering, på grund af forskelle i beregningsmetoder, og forudsætninger.

Eksport af svinekød til verdensmarkedet

USDA har beregnet at verdens produktion af svinekød er steget 24 pct. fra 2001 til 2007. Den stigende globale velstand samtidig har øget efterspørgslen efter kød.

EU eksporterer ca. 7 pct. af deres totale produktion udenfor EU, heraf udgør Danmarks andel ca. 36 pct.

Flere lande er stærkt afhængige af gode eksportmarkeder. Verdens største eksportør af svinekød til verdensmarkedet er USA skarpt forfulgt af Canada. Canada eksporterer ca. 50 pct. af deres samlede produktion. Brasiliens eksport forventes de næste par år at stige væsentligt. Tabel 1 viser hvem EU/Danmark konkurrerer med vedrørende eksport af svinekød til tredje lande.

Tabel 1.

Eksport af svinekød på verdensplan. Kilde USDA, 2006-2007

Land/område	Eksport andelen af landets samlede produktion	1.000 tons eksporteret
USA	14	1.200
Brasilien	20	570
Canada	60	1.120
EU	7	1.500

Produktionsomkostninger pr. kg slagtekrop i 2006

Brasilien havde i 2006 de laveste produktionsomkostninger pr. kg slagtekrop med 6,69 kr./kg, efterfulgt af USA og Canada med 7,44 og 8,28. Disse lande er kendetegnet ved billigt foder, lave byggeomkostninger, og specielt for Brasiliens vedkommende lave arbejdslønninger. Der fodres hovedsageligt med majs, og USA har de billigste majssorter til rådighed.


Figur 1.	Omkostninger pr. kg slagtekrop i 2006 (billede nr. 1163)

Inden for EU havde Danmark i 2006, de laveste produktionsomkostninger per kg svinekød. De danske omkostninger var på 9,48 kr./kg efterfulgt af Holland med en omkostning på 9,61 kr./kg, altså et marginalt forspring på 0,13 eller ca. 10-11 kr. pr. produceret svin.

Danmark har lavere variable omkostninger end hollænderne, men hollænderne henter lidt ind igen på lavere lønomkostninger. Årsagen skyldes primært et lavere oplyst timeforbrug pr. enhed.

Tabel 2.

Tabel 2. Omkostninger i Holland og Danmark 2006, kr./kg slagtekrop

	Danmark	Holland	Differens
Variable omkostninger	6,34	6,64	÷0,30
Foder	4,73	4,67	0,06
Avl	0,17	0,21	÷0,04
Veterinær og medicin	0,34	0,29	0,05
Energi	0,29	0,47	÷0,18
Vedligehold	0,27	0,23	0,04
Afgifter, forsikring, inspektion	0,08	0,09	÷0,01
Diverse	0,47	0,68	÷0,22
Faste omkostninger	3,14	2,97	0,16
Løn	1,11	0,99	0,12
Kapitalomkostninger	2,03	1,99	0,04
Omkostning pr. kg slagtekrop	9,48	9,61	÷0,13

Internationalt

Holland forventes i de kommende år at blive en endnu hårdere konkurrent med hensyn til smågriseeksport til Tyskland. De smågrise der pt. eksporteres til Tyskland sker på dispensation fordi Holland ikke har været Aujedsky fri. Det er således kun ca. 200 hollandske besætninger, som i øjeblikket har eksporttilladelse. Fra 2009 forventes det, at alle hollandske besætninger har mulighed for eksport af grise til Tyskland.

Tyskland investerer kraftigt i udbygningen af slagtesvineproduktion, mens der ikke bygges tilsvarende nyt i soholdet. Alene i 2 tyske nordlige delstater, blev det estimeret at der i 2006-2007 blev bygget ca. 1.000.000 nye slagtesvinepladser. Tyskland forventes således i de kommende år at have et stort behov for nettoimport af smågrise.

Miljøgodkendelse i Tyskland medfører et mere dynamisk koncept end det kendes fra Danmark. Produktionstilladelse følger stalden, og ikke antal producerede dyreenheder. Hvis effektiviteten således tillader, at der kan produceres 10 pct. flere dyr på en stald, skal der ikke søges tilladelse til dette. Tysk landbrug er kendetegnet ved en højere grad af specialisering end herhjemme.

Belgiens svineproduktion kører op og ned. Op til 2006, fik svineproducenterne støtte til at ophører med produktionen. I øjeblikket gives der offentlig støtte til at udvide produktionen med subsidier op til 20-25 pct. af investeringssummen. Støtten forventes at stige indtil 2013. Støtten gives til miljøteknologi og ændring af staldsystemer da alle søer i EU skal være løsgående i drægtighedsperioden fra 2013. I Belgien er der indtil for nyligt blevet afregnet efter levende vægt. 2006 er første år, hvor de indrapporterede tal er baseret på slagtevægt.

Irland forventes i de kommende år at får svært ved at leve op til krav om udnyttelse af husdyrgødningen og formindskelse af kvælstofudvaskningen. Svineproduktionen ligger i meget bakkede områder, stort set uden kornafgrøder. Irland har hangriseproduktion, hvilket påvirker foderforbruget i nedadgående retning, sammen med deres relativt lave slagtevægt.

England er kendetegnet ved at have mange søer på friland. Ca. 31-33 pct. af alle søer er på friland. Der er stor pessimisme i England, og der bygges stort set ingen stalde til søer. Gennemsnitsalderen for producenter er 55 år. England vil i de kommende år satse mere på frilandsproduktion, og det virker som om at de helt har opgivet, at konkurrerer med de mere intensive svineproduktionssystemer. I forhold til levendefødte er der en relativ høj pattegrisedødelighed i UK på 13,3 pct., hvilket nok igen skyldes den relativt store andel af frilandsbesætninger.

Brasiliens svineproduktionen er øget 24 pct. fra 2001-2007 og er en stor konkurrent på flere danske eksportmarkeder. De har ikke helt styr på sundheden. Store områder af Brasilien har således fortsat mund og klovsyge. Eksempelvis har kun delstaten Rio Grande de Sul eksporttilladelse til Rusland. Samme stat står for 17 pct. af den brasilianske svineproduktion, men hele 48 pct. af den brasilianske eksport af svinekød. Kontraktproduktion vinder stigende udbredelse. Det er estimeret at hele 80 pct. af produktionen sker ved vertikal integration, det vil sige at det er slagteriet der kontrollerede produktion. Fordelen ved dette er at slagterierne derved nemmere kan leve op til internationale standarder.

Arbejdskraften er meget billig, og der bruges relativt meget arbejdskraft, specielt i farestalden. Timeforbruget pr. årsso er således 4 gange højere end i Danmark, ca. 41 timer pr. årsso. Landet ligger ved ækvator, og gennemsnitstemperaturen er 21-24 °C i de sydlige delstater. Grundet beliggenheden er temperaturudsvigende små mellem sommer og vinter. De viste temperaturer ligger over komforttemperaturen for søer og slagtesvin, men ligger i et interval, hvor temperaturen ikke nødvendigvis bliver kritisk høj for dyrene. Grundet disse forhold, bygges der meget billigt i Brasilien, med store naturligt ventilerede stalde. Disse kombineres eventuelt med overbrusning anlæg, eller vandaerosol forstøvning af luften, for at nedkøle dyrene

Den stigende brasilianske real overfor dollaren har gjort at Brasilien ikke længere er det land i verden med de laveste produktionsomkostninger i 2008.

Spanien har en stigende produktion, men der er også tegn på at produktionen flytter fra Catalonien til de mere sydlige egne af landet. I de senere år er der kommet meget mere fokus på miljøet. I Catalonien er der problemer med gylle og lugt, som passer meget dårligt med turisme i området.

EU's dyrevelfærdslovgivning tager de ikke så alvorligt i Spanien. Gennemsnitsalderen på en producent i Spanien er relativt lavt, og der er fortsat pæn optimisme i landet, selvom de også er blevet ramt af de stigende foderpriser. I Spanien slagtes ca. 10 pct. af alle grise ved en slagtevægt på ca. 20 kg. Af disse er ca. 70 pct. galtgrise/hangrise.

Frankrig er det land i Europa der har flest levendefødte pr. kuld efter Danmark. Først i 2005, rykkede Danmark afgørende fra Frankrig med hensyn til levendefødte som det fremgår af nedenstående tabel. Fremgangen i de andre lande i levendefødte pr. kuld er moderate i forhold til Danmark.

Tabel 3.

Tabel 3: Udvikling i levendefødte pr. kuld 2002-2006. Kilde Interpig

	2002	2003	2004	2005	2006
Frankrig	12,2	12,3	12,5	12,6	12,7
Holland	11,5	11,7	11,9	12,0	12,3
Tyskland	10,9	10,8	10,9	11,1	11,2
Danmark	12,2	12,3	12,7	13,2	13,5

Tabel 4.

Fravænnede pr. kuld. 2002-2006. Kilde Interpig

	2002	2003	2004	2005	2006
Frankrig	10,6	10,6	10,7	10,8	10,9
Holland	10,2	10,3	10,4	10,5	10,7
Tyskland	9,6	9,2	9,3	9,5	9,6
Danmark	10,6	10,7	11,0	11,4	11,6

USA og Canada

Der er ved at udvikle sig et lignede forhold mellem canadisk og amerikansk svineproduktion som kendes fra forholdet mellem Danmark og Tyskland. Canadiske smågrise sælges i stor stil på det amerikanske marked, og der foretages også slagtninger af canadiske grise på amerikanske slagterier. Strukturudviklingen går meget stærkt i USA [2]. I løbet af 20 år er antallet af bedrifter med svin, faldet med 70 pct., samtidigt med at produktionen er øget. De nye store enheder er stærkt specialiseret enten i 6 kg produktion eller i slagtesvinproduktion.

Det meste af produktionen i USA foregår via kontraktproduktion [3]. Levendevægten i USA er ca. 122 kg og slagtevægten er ca. 92 kg.

Svinetællinger i USA viser en fortsat vækst i produktionen på hele 7 pct., men dog med et fald siden december 2007. Enhederne i USA er meget store. De bygger dog fortsat typisk soenheder a 1.200 søer. 9.600 slagtesvinepladser på en lokalitet. Enheder på ca. 28.500 producerede slagtesvin er i Virginia og North Carolina ikke unormalt. Grisene sælges/flyttes ved fravænning til FRATS stalde eller ved ca. 22 kg.

Produktivitet

Danmark har fortsat en flot effektivitet, og ligger på en international førsteplads, hvad angår grise pr. årsso daglig tilvækst og foderforbrug pr. kg tilvækst. Siden 2003 er der sket en relativ stor distancering med hensyn til fravænnede grise pr. årsso i forhold til Holland og Frankrig som vist i figur 2.


Figur 2.	Udviklingen i fravænnede grise pr. årsso 2002-2006 (billede nr. 1164)

Standardiserede nøgletal

Daglig tilvækst og foderforbrug pr. kg tilvækst er ikke sammenlignelige mellem landene. For at sammenligne tilvækst og fodereffektivitet først slagtekroppens vægt korrigeret så den svarer til slagtekroppens vægt i Danmark og derefter multipliceret med 1,31, for at få en levendevægt der er sammenlignelig mellem landene. Ved denne procedure forbedres flere landes daglige tilvækst, og deres foderforbrug bliver bedre end landenes egne tal.

Standardisering af tilvækst og foderforbrug, er opgjort som i notat 745 [4]. Danmark har et standardiseret foderforbrug pr. kg tilvækst i perioden 30-110 kg levendevægt på 2,68 kg/kg tilvækst. Kun hollænderne er i nærheden med et foderforbrug pr. kg tilvækst på 2,69 kg/kg.

Reference tilvæksten er højst i Sverige efterfulgt af Danmark og Holland.


Figur 3.	Standardiseret tilvækst og fodereffektivitet 30-110. Landene er sorteret efter referencetilvækst. Tilvæksten er faldende fra venstre mod højre (billede nr. 1165)

Situationen i 1. kvartal af 2008

Siden 2006 er foderpriserne steget eksplosivt. Tabel 7 viser en oversigt over, hvor meget foderomkostningen er steget i de forskellige lande fra 2006 til 1. kvartal af 2008 pr. produceret kg kød.

Tabel 5.

Stigning i foderomkostning i procent fra 2006 til februar 2008 pr. kg slagtekrop. Kilde: Interpig og egne beregninger

Brasilien	Canada	Danmark	Frankrig	Tyskland	UK	Irland	Holland	Spanien	Sverige	USA
44	44	74	84	77	52	40	53	38	70	36

I 2006 udgjorde foderomkostningen i Danmark 50 pct. af de samlede omkostninger, i 1. kvartal af 2008 63 pct. I øjeblikket oplever europæisk, brasiliansk og canadisk svineproduktion en stærk konkurrenceforvridende situation, idet majssorter fra USA endnu ikke er godkendt i nogle af disse lande. Derfor er verdensmarkedspriserne for majs ca. 20 pct. højere på verdensplan end i USA. Dette er blandt andet årsagen til, at USA har haft en mindre stigning i foderpriserne end de øvrige lande.

Tabel 6.

Udviklingen i prisen på slagtesvinefoder fra 2006 og prisen i februar 2008. Kr. pr. kg slagtesvinefoder. Kilde: Interpig og egne beregninger

	Brasilien	Canada	Danmark	Frankrig	Tyskland	UK	Holland	Spanien	Sverige	USA
Gns. 2006	0,95	0,98	1,19	1,14	1,11	1,31	1,24	1,47	1,11	0,95
Primo 2008	1,43	1,43	2,10	2,09	2,03	2,08	1,92	2,07	1,84	1,33
Prisstigning i pct.	50	46	76	82	83	59	55	41	65	40

De mindre stigning i foderpriser i blandt andet Spanien og Holland i forhold til Danmark, skyldes blandt andet, at disse lande har været hurtigere til at bruge alternative fodermidler.

Nettoresultat 2006 og 2008

De nationale afregningspriser, korrigeret så de er sammenlignelige med de danske, er brugt til de nationale resultatopgørelser. Afregningspriserne er kun et udtryk for niveauet. I de enkelte lande kan der være regionale forskelle, og der kan også være tale om tillæg af forskellig art fx konkurrence mellem selskaber nicheproduktioner mv. som ikke er med i afregningsprisen.

I Danmark blev nettoresultatet 0,35 øre/ kg slagtekrop. Dette skal ses i forhold til Spaniens flotte resultat på 0,92 kr./kg. USA havde et resultat på 1,1 kr./kg i 2006.

Tabel 7.

2006 nettoresultat pr. kg slagtekrop med nationale afregningspriser. Kilde egne beregninger og DMA

	Danmark	Frankrig	Tyskland	UK	Holland	Spanien	Sverige	USA
National afregningspris	9,83	10,03	10,47	10,57	9,91	10,76	9,86	8,56
Produktionsomkostning pr. kg	9,48	9,70	10,65	11,61	9,61	9,84	10,95	7,46
Nettoresultat pr. kg	0,35	0,33	÷0,18	÷1,04	0,30	0,92	÷1,09	1,10

2006 effektivitetstal er blevet brugt til at tage den internationale temperatur i 1. kvartal af 2008. Det fremgår at ingen svineproducenter tjener penge primo 2008. Holland og Spanien har et nettoresultat pr. kg der er væsentligt bedre end Danmark. Årsagen skal findes i at disse lande har oplevet mindre prisstigninger på foder end Danmark. For Spaniens vedkommende skyldes det, at foderprisen allerede i 2006 var påvirket af øgede importpriser på korn.

Tabel 8.

Foder priser februar 2008. Nettoresultat pr. kg slagtekrop med de nationale afregningspriser primo 2008. Kilde egne beregninger og DMA

	Danmark	Frankrig	Tyskland	UK	Holland	Spanien	Sverige	USA
National afregningspris	8,82	9,02	9,65	10,23	9,02	9,79	9,28	6,40
Produktionsomkostning pr. kg	12,98	13,65	14,27	13,85	12,09	12,09	14,19	8,44
Nettoresultat pr. kg	÷4,16	÷4,63	÷4,62	÷3,62	÷3,07	÷2,30	÷4,91	÷2,03

Det fremgår af figur 4, at nettoresultatet i forhold til andre lande kun er blevet forbedret i forhold til Frankrig.

Produktionsomkostninger og afregningspriser i alle andre lande gør, at nettoresultatet i 1. kvartal af 2008 er forskubbet til ugunst for Danmark.


Figur 4.	Danmarks konkurrenceevne er væsentligt svækket primo 2008 (billede nr. 1162)

Som det fremgår af tabel 9, har valutakursudviklingen siden 2006, også været til ugunst for Danmark. Dollaren har tabt ca. 15 pct. af sin værdi. Den eneste positive valutakursudvikling med hensyn til. konkurrenceevne har været på den brasilianske real, som er steget med 7 pct. siden 2006.

Tabel 9.

Valutakursudvikling for vigtige eksportører eller markeder. Danske kroner pr. valutaenhed

	2006	Primo 2008	Ændring i procent
Euro	7,43	7,45	0
US dollar	5,92	5,05	÷15
Britiske pund	10,90	9,93	÷9
Canadiske dollar	5,22	5,06	÷3
Brasilianske real	2,72	2,92	7
Japanske Yen	0,0507	0,047	÷7

Konklusion

Danmarks produktionsomkostninger er set indenfor EU konkurrencedygtige i 2006. Effektivitetsmæssigt har Danmark fortsat førertrøjen, skarpt forfulgt af Holland.

I forhold til nationale afregningspriser fik spanierne i 2006, det bedste resultat pr. kg slagkrop på 0,92 kr./kg indenfor EU. Resultat pr. kg slagtekrop var lidt bedre i Danmark end i Frankrig og Holland, og væsentligt bedre end i UK, Sverige og Tyskland. Resultatet skyldes mest de lave produktionsomkostninger, da den danske afregningspris var den laveste blandt de lande indenfor EU som er med i denne analyse.

Primo 2008 har Danmark tabt konkurrenceevne i forhold til Holland og Spanien. Disse lande har formået at dæmpe prisstigninger på foder ved hjælp af alternative produkter. Danmark havde primo 2008 den højeste pris pr. kg slagtesvinefoder.

I de sidste par år har prisudviklingen med hensyn til afsætning været ugunstig for et land som Danmark som eksporterer ca. 1/3 af svineproduktionen til markeder udenfor EU. På disse markeder er det isæt $, men også Yen vores svinekød afregnes i, og faldet i disse valutaer får indflydelse både på vores afregningspris og vores konkurrenceevne.

Referencer

[1]	Interpig resultater 2006. DSP
[2]	Mcbride, W.D and Key, N (2007): Characteristisc and production cost of U.S Hog farms, 2004. Economic research rapport number 52. USDA
[3]	Mcbride, W.D and Key, N (2007): The Changing economics of U.S. Hog production, 2004. Economic research rapport number 52. USDA
[4]	Sloth N. M, E Bertilsen 2007: Rapport over P-rapporternes resultater oktober 2007. Notat nr: 0745, Dansk Svineproduktion.

Appendiks: Nationale gennemsnit for 2006. Kilde Interpig og * egne beregninger

Produktions effektivitet	Belgien	Brasilien*	Canada*	Danmark	Frankrig	Tyskland	UK
Fravænnede grise pr. årsso	22,01	23,62	21,78	25,86	24,53	21,79	21,36
Producerede grise pr. årsso slagtet	21,45	22,21	20,69	24,03	22,91	20,31	19,66
Kuld pr. år	2,30	2,30	2,20	2,23	2,26	2,27	2,26
Levende fødte pr. kuld	10,9	11,1	11,0	13,5	12,7	11,2	10,9
Dødelighed i farestalden pct.	12,7	7,5	10,0	14,1	14,4	14,3	13,3
Dødelighed i smågrisestalden pct.	3,9	2,0	2,0	3,2	2,3	3,0	2,5
Dødelighed i slagtesvinstalde, pct.	3,9	4,0	3,0	4,0	4,4	3,9	5,6
Årlig soudskiftning, pct.	42	46	40	50	43	43	45
Vægt ved fravænning, Kg	7,2	7	5	7,3	7,5	7,5	7,2
Fravænningsalder	26	27	21	32	25	27	26
Daglig tilvækst smågrise, gram/dag	327	410	400	419	470	437	493
Smågrise, foderudnyttelse, kg/kg	1,70	1,90	1,80	1,71	1,75	1,80	1,71
Gns. opholdstid smågrise	50	44	52	54	53	51	57
Indsættelsesvægt slagtesvinestald	23,5	25	23	30	32,3	29,8	35,1
Daglig tilvækst slagtesvin, g/dag	630	725	780	861	773	720	655
Slagtesvin, foderudnyttelse, kg/kg	2,98	2,8	2,86	2,65	2,9	2,95	2,75
Levende slagtevægt	118,1	106,11	117,9	106,765	115,5	119	99,1
Varm slagtevægt	95,0	81,0	90,0	81,5	91,4	94,0	75,8

Produktions effektivitet	Ireland	Italien	Holland	Spanien	Sverige	USA*	Østrig
Fravænnede grise pr. årsso	23,55	20,61	25,13	23,02	22,71	21,24	21,60
Producerede grise pr. årsso slagtet	22,20	19,78	23,96	21,26	21,66	19,76	20,30
Kuld pr. år	2,29	2,18	2,34	2,33	2,20	2,37	2,23
Levende fødte pr. kuld	11,4	10,6	12,3	11,1	12,2	10,7	11,0
Dødelighed i farestalden pct.	9,5	10,6	12,7	11,0	15,4	12,0	12,1
Dødelighed i smågrisestalden pct.	3,3	3,4	2,0	4,0	2,7	3,3	3,0
Dødelighed i slagtesvinstalde, pct.	2,5	0,7	2,7	3,8	1,9	3,7	3,0
Årlig soudskiftning, pct.	49	36	42	48	51	55	35
Vægt ved fravænning, Kg	6,9	7,6	7,8	6,1	10	6	7,5
Fravænningsalder	29	27	26	22	34	18	28
Daglig tilvækst smågrise, gram/dag	422	438	326	324	435	415	430
Smågrise, foderudnyttelse, kg/kg	1,81	2,01	1,63	1,68	1,96	1,60	2,00
Gns. opholdstid smågrise	66	64	54	43	45	40	56
Indsættelsesvægt slagtesvinestald	34,8	35	25,4	19,9	29,6	22,7	31,5
Daglig tilvækst slagtesvin, g/dag	738	626	772	680	873	780	752
Slagtesvin, foderudnyttelse, kg/kg	2,78	4,67	2,71	2,74	2,79	2,87	2,95
Levende slagtevægt	97,4	165	114,2	107,1	115,64	122,4693	118
Varm slagtevægt	75,5	130,4	90,2	83,9	88,1	91,9	93,7

International konkurrenceevne, produktivitet og økonomi - 2006