Biologisk luftvasker er i stand til at reducere lugt og ammoniak. Luftvasker med syre er i stand til at reducere ammoniak. I forbindelse med ammoniakreduktion kan delrensning med fordel anvendes.

Biologisk luftvasker er i stand til at reducere lugt og ammoniak. Luftvasker med syre er i stand til at reducere ammoniak. I forbindelse med ammoniakreduktion kan delrensning med fordel anvendes.

Ammoniakreduktion ved delrensning

I slagtesvinestalde er der overskud af varme året rundt, og stalden køles ved at ventilere med udeluft. Om sommeren, når udetemperaturen er høj, skal der anvendes store luftmængder til at køle stalden. Om vinteren, når udetemperaturen er lav, skal der anvendes en betydeligt mindre luftmængde til at køle stalden sammenlignet med om sommeren.

Ventilationsanlægget ventilerer med under 25 pct. af maksimum kapacitet cirka halvdelen af året. Dvs. at hvis man projekterer sit ventilationsanlæg således at 25 pct. af luften renses, vil al udsugningsluft blive renset omkring halvdelen af året.

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet har udsendt en publikation med følgende to generaliserede kurver gældende for slagtesvinestalde (figur 1 og figur 2). Ud af x-aksen ses, hvor stor en andel af ventilationsluften, der passerer luftrenseren, og op af y-aksen ses et overslag over reduktionen i ammoniakemissionen i procent i løbet af et helt år.

I forbindelse med elektronisk sagsbehandling kan man for en slagtesvinestald med delrensning af fx 50 pct. af luften aflæse på kurverne, hvor meget ammoniakreduktion det giver anledning til, og derefter indtaste den pågældende procentsats. Da ammoniakreduktionen er regnet på årsbasis, skal der under ”driftstimer” indtastes 8.760 timer.

Figurerne er bedst tilgængelige viden på nuværende tidspunkt, men det skal dog bemærkes, at de vil blive udvidet i 2008. Endvidere skal det bemærkes, at gulvtypen har betydning for renseeffektiviteten, når beregningen, som vist i figur 2, foretages med hensyn til fast slutkoncentration efter renseren. Såfremt figur 2 anvendes i sagsbehandlingen, er det derfor vigtigt at undersøge, hvilken gulvtype der er i den stald, hvor renseren er testet. Ved biologisk luftvasker kan det indtil videre anbefales at aflæse kurven for 25-49 pct. fast gulv og en slutkoncentration på mellem 1 og 2 ppm.


Figur 1.	Sammenhæng mellem procentdel af maksimal ventilationskapacitet der passerer en luftrenser i en slagtesvinestald og den årlige reduktion i ammoniakemission for en renser med en given renseeffekt i procent. (figur: DJF, billede nr. 1077)


Figur 2.	Sammenhæng mellem procentdel af maksimal ventilationskapacitet der passerer en luftrenser i en slagtesvinestald og den årlige reduktion i ammoniakemission for en renser der er i stand til at reducere ned til en given koncentration. (figur: DJF, billede nr. 1076)

Ved kemisk luftvasker med syre er der på figur 1 vist en reduktion ved en renseeffekt på 50 og 95 pct. Såfremt luftvaskerens renseeffekt er forskellig fra de 50 eller 95 pct. og dermed afviger fra de to kurver på figuren, kan ammoniakreduktionen findes ved at dividere det aktuelle produkts renseeffekt i procent med 95 pct. og derefter multiplicere med værdien aflæst på kurven for 95 pct. renseeffektivitet. Fx hvis den aktuelle renser har en renseeffekt på 70 pct., og der er 60 pct. delrensning, vil ammoniakemissionen blive reduceret med 70/95 × 89 = 66 pct., hvor de 89 er aflæst på 95 pct. kurven ud for 60 pct. rensning af den maksimale ventilationskapacitet.

Kilde: Delrensning af ammoniak i staldluft, Grøn viden, DJF husdyrbrug nr. 47, september 2007, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet.

Ammoniakreduktion fra slagtesvinestalde ved delrensning