Det meget dårlige bytteforhold mellem foder og notering, og deraf følgende meget lave dækningsbidrag, gør det nødvendigt at se på, om der skal foretages justeringer i den daglige produktion.

Det meget dårlige bytteforhold mellem foder og notering, og deraf følgende meget lave dækningsbidrag, gør det nødvendigt at se på, om der skal foretages justeringer i den daglige produktion.

De sidste kilo der lægges på grisen, er dem der kræver mest foder og dermed de dyreste. Samtidig øges risikoen for at vægten kommer over basisvægten, således at der gives et vægtfradrag i afregningsprisen. Under normale produktionsøkonomiske forhold, med en overvægtsgrænse på 86 kg, er den optimale slagtevægt 80-82 kg. Under de nuværende produktionsøkonomiske forhold er den optimale slagtevægt imidlertid nærmere 77-79 kg. Er foderprisen særlig høj, skal grisene leveres så snart der kan opnås basisprisen for at mindske tabet.

Forudsætning for beregningerne

Ved 80 kg slagtevægt er der anvendt en foderudnyttelse på 2,85 FEsv pr kg tilvækst og en kødprocent på 60,2. For hvert kilo slagtevægten falder eller stiger, er fodernyttelsen reguleret med 0,01 FEsv pr kilo slagtekrop og kødprocenten er reguleret med 0,1 kødprocent enhed pr kilo slagtekrop. Med en foderpris på 1,89 kr. pr foderenhed er det i tabel 1 beregnet, hvordan smågriseprisen og den optimale slagtevægt udvikler sig i forhold til noteringen. Med den nuværende notering på 8,9 kr. er den optimale slagtevægt 78-80 kg, stigende med 1 kilo for hver gang noteringen stiger med 1 kr.

Tabel 1.

Optimal slagtevægt ved en foderpris på 1,89 kr. pr. Fesv

Notering	Smågrisepris	DB pr gris	DB pr stiplads	Optimal slsv, gris
9	296	1	4	77-79
10	340	35	133	78-80
11	384	68	261	79-81
12	428	102	389	80-82

Aktuelle forhold lige nu

De høje foderpriser medfører, at der skal være langt mere fokus på foderudnyttelsen end tidligere. For slagtesvineproduktioner med et højt foderforbrug og en høj foderpris gælder det om at reducere tabet ved at levere slagtesvinene så tidligt det er muligt, uden at de får undervægtfradrag. Dette illustreres i nedenstående figurer.

Baggrunden for figurerne er en Danish Crown-noteringen i uge 41, 2007 på 8,90 kr. pr kg, hvilket giver en forventet afregningspris på 9,26 kr. pr kg slagtekrop. Den beregnede Smågrisenotering er i uge 41, 292 kr. Med en marginal foderudnyttelse på 3,4 FEsv pr kg tilvækst og en levendevægt på 102 kg bliver foderforbruget pr kg marginal slagtekrop ca. 4,34 FEsv ved en slagtevægt på 80 kg. Når afregningsprisen fratrækkes foderudgiften pr kg marginal slagtekrop, samt øvrige variable omkostninger som energi og miljø på ca. 0,12 kr. pr kg slagtekrop, fremkommer et marginalt DB pr kg slagtekrop. Ved en foderpris på 1,89 kr. pr FEsv kan marginal DB beregnes på følgende måde:

Afregningspris pr kg 9,26 kr. minus foderudgift (4,34 FEsv × 1,89 kr.) minus øvrige stykomkostninger 0,12 kr. = 0,94 DB kr. pr kg. Dette DB skal dække arbejde, renter, afskrivninger, vedligehold og risiko, en omkostning der udgør ca. 1 kr. pr marginal kg slagtekrop.

Ved vægtfradrag for overvægt eller undervægt bliver det marginale DB hurtigt negativt, det er derfor meget vigtigt at få grisene udvejet korrekt, og ofte nødvendigt med en større sikkerhedsmargen op til overvægtsgrænsen end normalt.

I nedenstående kurver ses forskellige eksempler på marginal DB ved forskellige slagtevægte. Ved den høje foderpris på 2,10 kr. pr FEsv er der udarbejdet en beregning ved et marginalt foderforbrug på 4,34 FEsv hhv. 4,55 FEsv pr kg tilvækst. Et marginalt foderforbrug på 4,34 FEsv svarer til en foderudnyttelse på 2,85 FEsv fra 30-102 kg, og 4,55 FEsv svarer til en foderudnyttelse på 3,05 FEsv fra 30-102 kg.