Indholdet af råprotein er steget i forhold til 2006 med flg. pct.-enheder: 0,4 i vinterbyg, 0,2 i vårbyg og 0,8 i vinterhvede. Energi målt som FEsv pr. 100 kg er faldet i forhold til 2006, men ligger på niveau med 2005.

Næringsindholdet i årets korn 2007 er analyseret i vinterhvede, vårbyg og vinterbyg. Resultaterne viser, at indholdet af råprotein er steget i forhold til 2006 med flg. pct.-enheder: 0,4 i vinterbyg, 0,2 i vårbyg og 0,8 i vinterhvede.

Energi målt som FEsv pr. 100 kg er faldet i forhold til 2006, men ligger på niveau med 2005. Der er målt flg. energiindhold: 102,7 FEsv pr. 100 kg vinterbyg, 101,5 FEsv pr. 100 kg vårbyg og 114,2 FEsv pr. 100 kg vinterhvede.

Indholdet af fosfor i årets korn ligger på niveau med 2006. En statistisk test af resultater for årets kornanalyser fra 2002 – 2007 viser, at fosforindholdet i korn fra Nordjylland indeholder mindre fosfor end landsgennemsnittet. Vårbyg og hvede fra Vendsyssel har et lavere indhold på 0,1 g fosfor pr. kg. Vinterbyg fra områderne Vendsyssel og Nordvestjylland har et lavere indhold på 0,2 g fosfor pr. kg. Det anbefales, at indregne disse forskelle ved optimering med korn fra de pågældende områder.

Resultater til indtastning i optimeringsprogrammer fremgår af appendiks. Foruden analyseresultaterne fremgår også den beregnede FK råprotein og aminosyre i procent af råprotein. Desuden fremgår værdier for korn tilsat kulhydratspaltende enzym, xylanase, hvis effekt indregnes på EFOSi.

Til sammenligning vises næringsindholdet fra årets korn 2006, samt gennemsnit 2005-2007. Det anbefales, at gennemsnitsresultaterne 2005-2007 anvendes til planlægning af næste sæsons tilskudsfodersortiment.

For valg af analysestrategi for eget korn til hjemmeblanding henvises til nye anbefalinger [5].

Baggrund

Kendskab til kornets næringsindhold er en forudsætning for en optimal sammensætning af svinefoderet. Dansk Svineproduktion har i en årrække i samarbejde med de lokale rådgivningskontorer indsamlet prøver af årets kornhøst til analyse. Analyseresultaterne i form af landsgennemsnit anvendes af foderstofbranchen til at tilpasse tilskudsfoder og mineralske foderblandinger, således at de passer bedst muligt til mange besætninger. Tallene bruges desuden af de lokale konsulenter til at sammensætte foderblandinger i de tilfælde, hvor der ikke er analyser af egen høst. Resultaterne for råprotein og foderværdi udsendes endvidere af Plantedirektoratet i form af en ændringsbekendtgørelse til gødningsbekendtgørelsen.

Udvikling i råprotein- og fosforindhold er vist i figur 1 og 2.


Figur 1.	Udvikling i analyseret råprotein (procent i vare) i hvede, vårbyg og vinterbyg fra 1988 til 2007.


Figur 2.	Udvikling i analyseret fosfor (g pr. kg vare) i hvede, vårbyg og vinterbyg fra 1988 til 2007.

Materiale og metode

Prøver til årets kornanalyser er indsamlet i samarbejde med seks lokale konsulentkontorer jævnt fordelt i Danmark. Hvert kontor har formidlet indsendelse af fire prøver af vinterbyg, vårbyg og hvede. Prøverne er indsamlet af de udpegede landmænd i løbet af høsten og indsendt umiddelbart efter høst.

Halvdelen af prøverne blev analyseret for vand, råprotein, råfedt, råaske, EFOS-svin, EFOSi og fosfor. De øvrige blev kun analyseret for vand, råprotein og fosfor.

Som en ekstra kvalitetssikring på analyserne analyseres der løbende referenceprøver af hvede og byg med kendte værdier. Referenceprøverne er dannet ved neddeling af en sæk hvede fra 2003. Referenceprøverne er således ens prøver, som er med for at afdække variationer i selve analysemetoden. Tilsvarende referenceprøver har været anvendt ved analyserunde i 2004 og 2005. I 2006 er der på samme måde etableret referenceprøver af vårbyg.

Analyserne er foretaget af Lantmännen AnalyCen A/S som hovedleverandør. Desuden har Plantedirektoratet udført analyser af referenceprøver. Referenceprøverne anvendes til at konstatere eventuelt niveauskred på laboratoriet.

For hvede er aminosyreindholdet beregnet jf. formler publiceret i Notat nr. 0150 [1]. For byg er aminosyreindholdet beregnet jf. nye formler publiceret i Notat nr. 0717 [4].

Proteinfordøjeligheden er beregnet med en formel ud fra indholdet af råprotein og EFOSi [2]. Da EFOSi skal øges med 0,5 procentenhed i byg og 1 procentenhed i hvede, hvis der tilsættes enzymet xylanase, er proteinfordøjeligheden og foderenhederne desuden beregnet for korn tilsat xylanase [3].

Resultater og diskussion

Resultaterne fremgår af appendiks, tabel 4-6 for hver af de 3 kornarter. Resultaterne er angivet basis 15 pct. vand. Til sammenligning vises næringsindholdet fra årets korn 2006, samt gennemsnit af årene 2005-2007. Det anbefales, at gennemsnitsresultaterne 2005-2007 anvendes til planlægning af næste sæsons tilskudsfodersortiment. Det bemærkes, at indholdet af foderenheder i alle kornarter fra 2005 er genberegnet med de nye formler fra 2006 [2] og at aminosyreindholdet i byg er genberegnet med de nye ligninger fra 2007 [4], før der er beregnet gennemsnit.

Tabel 7 i appendiks viser områdegennemsnit for råprotein og fosfor i byg og hvede. Variationen mellem landsdele skal vurderes med det forbehold, at der er forholdsvis få prøver pr. region. Som udgangspunkt anbefales det derfor at anvende landsgennemsnitsværdierne.

For fosfor er der lavet en statistisk test af resultater for årets kornanalyser fra 2002 – 2007 (170 prøver pr. kornart), som er vist i tabel 1.

Tabel 1.

Gennemsnitligt indhold af fosfor (LS-mean-værdier) i årets korn fra perioden 2002-2007, basis 15 pct. vand. Der er kun vist værdier fra områder, hvor der er statistisk sikker forskel mellem landsgennemsnit og områdegennemsnit.

Område	Landsgennemsnit	Vendsyssel	Nord-Vest
Vinterbyg	3,1	2,9 (-0,2)	2,9 (-0,2)
Vårbyg	3,1	3,0 (-0,1)
Hvede	2,9	2,8 (-0,1)

Resultaterne i tabel 1 viser, at fosforindholdet i korn fra Nordjylland indeholder mindre fosfor end landsgennemsnittet. Vårbyg og hvede fra Vendsyssel har et lavere indhold på 0,1 g fosfor pr. kg. Vinterbyg fra områderne Vendsyssel og Nordvestjylland har et lavere indhold på 0,2 g fosfor pr. kg. Det anbefales at indregne disse forskelle ved optimering med korn fra de pågældende områder.

Af tabel 2 og tabel 3 ses standardafvigelse og variationskoefficient for egenskaberne FEsv, råprotein og fosfor i de tre analyserede kornarter, samt i kornreferencen. Standardafvigelse viser, hvor den numeriske spredning er størst, mens variationskoefficienten (som er standardafvigelsen i procent af middelværdien) viser, hvor den procentuelle spredning er størst.

Årsagen til variation mellem kornprøverne er en kombination af reelle forskelle i næringsindhold og usikkerhed i prøveudtagning og analyse. Årsagerne til variation i kornreferencerne er overvejende analyseusikkerhed. Det skal bemærkes, at standardafvigelsen på referenceprøverne også dækker over variationen mellem laboratorier.

Tabel 2.

Beregnet standardafvigelse (spredning) på årets korn 2007 samt på referenceprøver af hvede og byg analyseret på flere laboratorier.

Standardafvigelse	Vinterbyg	Vårbyg	Hvede	Hvede- reference	Byg- reference
Antal prøver, n	25	23	23	40	20
FEsv pr. 100 kg	3,0	3,9	2,4	1,1	1,7
Råprotein, pct.	1,3	0,8	0,7	0,3	0,3
Fosfor, g pr. kg	0,2	0,2	0,2	0,2	0,2

Tabel 3.

Variationskoefficient (C.V.%) på årets korn 2007 samt på referenceprøver af hvede og byg analyseret på flere laboratorier.

C.V. %	Vinterbyg	Vårbyg	Hvede	Hvede- reference	Byg- reference
Antal prøver, n	25	23	23	40	20
FEsv pr. 100 kg	3	3	2	1,0	1,6
Råprotein, pct.	12	8	7	3	3
Fosfor, g pr. kg	7	6	6	8	6

Variationskoefficienterne i tabel 3 viser, at energiindholdet varierer mere i byg end i hvede. I vinterbyg og hvede var der større variation i energiindhold i 2007 end i 2006 og i vinterbyg var der desuden større variation i indholdet af råprotein.

For valg af analysestrategi for eget korn til hjemmeblanding henvises til nye anbefalinger, der tager højde for ovennævnte variation og analyseusikkerhed [5].

Data til indlæsning i DLBR SvineIT og AgroSoft kan hentes på Landscentrets hjemmeside.

Analyser er foretaget af Lantmännen AnalyCen A/S, som hovedleverandør og Plantedirektoratet som reference.

Referencer

[1]	Sloth, Niels Morten og Per Tybirk. 2001. Ligninger til beregning af aminosyreindholdet i byg og hvede ud fra råproteinindhold. Notat nr. 0150, Landsudvalget for Svin.
[2]	Tybirk, Per et al. 2006. Det danske fodervurderingssystem til svin. Rapport nr. 30, Dansk Svineproduktion.
[3]	Hansen C.F. et al. 2007. Enzymprodukters effekt på EFOSi-analysen. Notat nr. 0704, Dansk Svineproduktion.
[4]	Tybirk, P. og N.M. Sloth. 2007. Nye ligninger til beregning af aminosyreindhold i byg. Notat nr. 0717, Dansk Svineproduktion.
[5]	Sloth N.M. og P. Tybirk. 2007. Analysestrategi for eget korn til hjemmeblanding - anbefalinger. Notat nr. 0726, Dansk Svineproduktion.

Deltagere
Indsamling af årets korn koordineres i samarbejde med

LandboNord Svinerådgivning
Svinerådgivning Vest
Landbrugsrådgivning Østjylland
Sønderjysk Svinerådgivning
Svinebrugsrådgivningen LandboFyn
Østlige Øers svine- og Byggerådgivning.

Appendix

Tabel 4.

Vinterbyg, indhold af næringsstoffer.

År	Gns. 2005-2007	2006	2007
Vandprocent	15,0	15,0	15,0
Råprotein, pct.	9,8	9,9	10,3
Råfedt, pct.	2,6	2,5	2,5
Råaske, pct.	1,9	2,0	1,9
EFOS-svin	84	84,6	84,3
EFOSi	78,9	79,4	78,8
FEsv pr. 100 kg	103,1	103,5	102,7
FEso pr. 100 kg	103,2	103,5	102,9
Calcium, g pr. kg.	0,4	0,4	0,4
Fosfor, g pr. kg	3,1	3,2	3,1
FK råprotein, pct. beregnet	76,5	76,9	77,0
Kode i DLBR-SvineIT	505-00	504-00	503-00
Vinterbyg + xylanase^a
EFOSi	79,4	79,9	79,3
FEsv pr. 100 kg	103,7	104,1	103,3
FEso pr. 100 kg	103,6	104,0	103,3
FK råprotein, pct.	76,9	77,3	77,4
Kode i DLBR-SvineIT	505-01	504-01	503-01

a	Ved tilsætning af enzymet xylanase tillægges EFOSi 0,5 procentenhed

Aminosyrer i vinterbyg
	Gns. 2005-2007	2006	2007
	Pct. af råprotein	Pct. af råprotein	Pct. af råprotein
Lysin	3,73	3,72	3,66
Methionin	1,69	1,69	1,67
Cystin	2,36	2,35	2,32
Treonin	3,42	3,41	3,37
Tryptofan ^b	1,31	1,31	1,29
Isoleucin	3,62	3,62	3,61
Leucin	6,87	6,87	6,86
Histidin	2,28	2,27	2,26
Fenylalanin	4,86	4,88	4,93
Tyrosin	3,22	3,22	3,23
Valin	5,10	5,09	5,06

b	Tryptofan er nu beregnet som en regression afhængig af proteinprocenten, jf. [4]. Tidligere stod tryptofan til 1,18 pct.

Anbefaling ved indtastning i optimeringsprogram: FEsv, FEso, FK råprotein og aminosyrer i pct. af råprotein skal ikke tastes, da de beregnes af programmet. Det anbefales at taste de øvrige værdier og teste på de beregnede værdier om tallene er tastet rigtigt ind.

Tabel 5.

Vårbyg, indhold af næringsstoffer.

År	Gns. 2005-2007	2006	2007
Vandprocent	15,0	15,0	15,0
Råprotein, pct.	9,6	9,6	9,8
Råfedt, pct.	2,6	2,5	2,5
Råaske, pct.	2,0	2,0	2,1
EFOS-svin	83,7	84,4	83,1
EFOSi	78,7	79,8	78,3
FEsv pr. 100 kg	102,6	104,0	101,5
FEso pr. 100 kg	102,7	103,8	101,7
Calcium, g pr. kg.	0,4	0,4	0,4
Fosfor, g pr. kg	3,1	3,1	3,1
FK råprotein, pct. beregnet	76,1	76,8	76,2
Kode i DLBR-svineIT	502-00	501-00	500-00
Vårbyg + xylanase^a
EFOSi	79,2	80,3	78,8
FEsv pr. 100 kg	103,2	104,6	102,1
FEso pr. 100 kg	103,2	104,2	102,1
FK råprotein, pct.	76,5	77,2	76,6
Kode i DLBR-svineIT	502-01	501-01	500-01

a	Ved tilsætning af enzymet xylanase tillægges EFOSi 0,5 procentenhed.

Aminosyrer i vårbyg
	Gns. 2005-2007	2006	2007
	Pct. af råprotein	Pct. af råprotein	Pct. af råprotein
Lysin	3,76	3,76	3,73
Methionin	1,70	1,70	1,69
Cystin	2,37	2,37	2,36
Treonin	3,43	3,43	3,42
Tryptofan ^b	1,32	1,32	1,31
Isoleucin	3,62	3,62	3,62
Leucin	6,88	6,88	6,87
Histidin	2,28	2,28	2,28
Fenylalanin	4,84	4,84	4,86
Tyrosin	3,22	3,22	3,22
Valin	5,11	5,11	5,10

b	Tryptofan er nu beregnet som en regression afhængig af proteinprocenten, jf. [4]. Tidligere stod tryptofan til 1,18 pct.

Anbefaling ved indtastning i optimeringsprogram: FEsv, FEso, FK råprotein og aminosyrer i pct. af råprotein skal ikke tastes, da de beregnes af programmet. Det anbefales at taste de øvrige værdier og teste på de beregnede værdier om tallene er tastet rigtigt ind.

Tabel 6.

Hvede, indhold af næringsstoffer.

År	Gns. 2005-2007	2006	2007
Vandprocent	15,0	15,0	15,0
Råprotein, pct.	9,8	9,6	10,4
Råfedt, pct.	2,1	2,1	2,1
Råaske, pct.	1,5	1,4	1,6
EFOS-svin	90,6	90,6	90,7
EFOSi	86,7	87,4	86,5
FEsv pr. 100 kg	114,8	115,8	114,2
FEso pr. 100 kg	112,9	113,6	112,4
Calcium, g pr. kg.	0,4	0,4	0,4
Fosfor, g pr. kg	2,8	2,8	2,8
FK råprotein, pct. beregnet	84,2	84,6	84,5
Kode i DLBR-svineIT	512-00	511-00	510-00
Hvede + xylanase^a
EFOSi	87,7	88,4	87,5
FEsv pr. 100 kg	115,9	117,0	115,5
FEso pr. 100 kg	113,7	114,5	113,3
FK råprotein, pct.	85,0	85,4	85,3
Kode i DLBR-svineIT	512-01	511-01	510-01

a	Ved tilsætning af enzymet xylanase tillægges EFOSi 1,0 procentenhed.

Aminosyrer i hvede
	Gns. 2005-2007	2006	2007
	Pct. af råprotein	Pct. af råprotein	Pct. af råprotein
Lysin	3,04	3,07	2,92
Methionin	1,60	1,62	1,54
Cystin	2,44	2,46	2,38
Treonin	2,96	2,99	2,87
Tryptofan b)	1,18	1,18	1,18
Isoleucin	3,54	3,55	3,52
Leucin	6,52	6,52	6,51
Histidin	2,34	2,35	2,32
Fenylalanin	4,45	4,46	4,45
Tyrosin	3,04	3,03	3,04
Valin	4,47	4,49	4,41

b)	Tryptofan er ikke en beregnet værdi, men en tabelværdi.

Anbefaling ved indtastning i optimeringsprogram: FEsv, FEso, FK råprotein og aminosyrer i pct. af råprotein skal ikke tastes, da de beregnes af programmet. Det anbefales at taste de øvrige værdier og teste på de beregnede værdier om tallene er tastet rigtigt ind.

Tabel 7.

Områdegennemsnit for næringsindhold i byg og hvede, 2007, basis 15 pct. vand

Område	Gns.	Vend- syssel	Nord- Vest	Øst- jysk	Søn. Jyll.	Fyn	Østlige Øer
Vinterbyg
Råprotein, pct.	10,3	11,2	9,6	10,6	9,7	10,5	10,1
Fosfor, g pr. kg	3,1	3,0	2,9	3,1	3,0	3,2	3,1
Antal prøver	26	4	3	4	3	4	8
Vårbyg
Råprotein, pct.	9,8	10,1	10,3	9,4	9,6	9,6	9,7
Fosfor, g pr. kg	3,1	3,1	3,0	3,2	3,1	3,2	3,0
Antal prøver	26	3	4	4	4	4	7
Hvede
Råprotein, pct.	10,4	10,4	10,2	10,5	10,0	10,8	10,3
Fosfor g pr. kg	2,8	2,9	2,7	2,7	2,7	2,9	2,8
Antal prøver	27	4	4	4	3	4	8

Næringsindhold i korn fra høsten 2007