111 sorter fordelt på 6 kornarter er analyseret under Landsforsøgene i 2006. Sortsvalget har stor betydning for udbyttet målt som FEsv pr. ha.

111 sorter fordelt på 6 kornarter er analyseret under Landsforsøgene i 2006. Sortsforskellen i energiværdi vises i det følgende som energiværdien i laveste og højeste af de målte sorter: Vinterhvede 112-117 FEsv pr. 100 kg, vinterbyg 99-107, vårbyg 103-109, havre 74-86, vintertritikale 111-117 og vinterrug 111-113.

Maksimale sortsforskelle i udbytte målt som FEsv pr. ha var indenfor kornart som følger : Vinterhvede 1.800, vinterbyg 800, vårbyg 700, havre 800, vintertritikale 1.100. Ikke alle de analyserede sorter er tilgængelige i praksis, men forskellene udgør et potentiale til forbedring af udbyttet af foderkorn.

Resultaterne for de analyserede sorter kan ses på Landbrugsinfo [2]. Det anbefales, at inddrage udbytte målt som FEsv pr. ha ved sortsvalg, og at vurdere de dyrkede sorters energiværdi ved planlægning af nye foderblandinger.

Baggrund

Analyser af 22 sorter af henholdsvis vinterhvede og vårbyg i årene 2003-2005 viste, at der er statistisk sikre sortsforskelle energiværdi målt som FEsv pr. 100 kg [1]. I vinterhvede var der forskelle på op til 4 FEsv pr. 100 kg, varierende fra 115-119 FEsv pr. 100 kg. I vårbyg var der forskelle på op til 7 FEsv pr. 100 kg, fra 102 - 109 FEsv pr. 100 kg. Ligeledes viste en pilotundersøgelse af fire sorter vinterbyg i 2005 en forskel op til 7 FEsv pr. 100 kg varierende fra 98 - 105 FEsv pr. 100 kg. Rangeringen med hensyn til det målte energiindhold var relativt stabilt uanset lokalitet og dyrkningsår. Det blev vurderet, at udbytte målt som "FEsv pr. ha" vil være en god parameter ved valg af sort under hensyntagen til foderværdi.

Landsforsøgene 2006

I 2006 blev 111 sorter fordelt på 6 kornarter analyseret under Landsforsøgene [2]. De analyserede prøver stammer fra 3 forsøg pr. art. Resultaterne er publiceret på Sortinfo [3]. Sortsvariationen i energiværdi er vist i tabel 1.

Der er fundet nogenlunde samme sortsforskelle i vinterhvede og vårbyg som i undersøgelsen fra 2003-2005 [1]. I havre var sortsforskellene på 12 FEsv, men da havre varierer meget, er 3 prøver for lidt til at forskellen er signifikant [4]. Vintertritikale havde en sortsvariation på 5 FEsv pr. 100 kg, mens rug havde en meget lille sortsvariation på 2 FEsv pr. 100 kg. Det skal bemærkes, at EFOSi-værdierne for rug i undersøgelsen har ligget højere end i tabelværdierne, hvorved FEsv pr. 100 kg ligger ca. 2 FEsv højere end tabelværdierne.

Tabel 1.

Sortsvariation i energiværdi i analyserede sorter af vinterhvede, vinterbyg, vårbyg, havre vintertritikale og vinterrug [2], [3].

Kornart	N	FEsv pr. 100 kg	Max. forskel mellem sorter	LSD*
Vinterhvede	30	112-117	5	2,3
Vinterbyg	18	99-107	8	2,1
Vårbyg	42	103-109	6	2,1
Havre	7	74-86	12	ns
Vintertritikale	6	111-117	6	2,0
Vinterrug	8	111-113	2	ns

*)	LSD Least Significant Difference er den mindste forskel, der skal være mellem sorter, for at de er statistisk sikkert forskellige. ns betyder, at der ikke var statistisk sikker forskel.

De sorter, der indgår i undersøgelsen er både almindeligt dyrkede sorter og sorter, der er på vej i systemet. Det er ikke alle sorterne, der har udsædsarealer og dermed er mulige at vælge i praksis. Men de fundne sortsforskelle er en potentiel mulighed for, at sorterne kan forædles til højere energiværdi. For resultater på de enkelte sorter henvises til [2] og [3].

I praktisk svinefodring anbefales det generelt ved foderoptimering, at anvende tabelværdier for FE i hvede. Det skyldes, at grise er tolerante overfor små udsving i energiværdi, svarende til ca. 2 pct. Grisene vil kompensere i foderoptagelsen og forskellene vil give sig udslag i foderudnyttelsen. Ved stor andel af byg i foderet anbefales det, at analysere eller korrigere foderværdien, hvis sorten ligger mere end 3 FEsv fra gennemsnittet, se [2]. Det gælder f.eks. vinterbygsorten Lonni, der lå på 99 FEsv/100 kg.

I tabel 2 er vist beregnet udbytte i FEsv pr. ha for højeste og laveste sort. Desuden er vist sortsforskellene i kr. pr. ha ved kornpriser på 80 og 120 kr. pr. hkg. Der er ikke indregnet evt. forskelle i udgifter til forskellige sorter. Ved beregningen er de gennemsnitlige kerneudbytter hentet fra alle de gennemførte forsøg i 2006.

Tabel 2.

Sortsforskelle i FEsv pr. ha i analyserede sorter af vinterhvede, vinterbyg, vårbyg, havre vintertritikale [2], [3]. Kr. pr. ha er beregnet ved to prisniveauer. Der forudsættes "alt andet lige", at der ikke er taget hensyn til evt. forskelle i udgifter i f.eks. behandlingshyppighed.

Kornart	Laveste sort FEsv pr. ha	Højeste sort FEsv pr. ha	Forskel	Kr. pr. ha ved kornpris på 80 / 120 kr. pr. hkg.
Vinterhvede	9.490	11.300	1.800	1.250 / 1.880
Vinterbyg	6.050	6.750	700	540 / 810
Vårbyg	7.210	8.010	800	615 / 920
Havre	3.800	4.510	700	710 / 1.065
Vintertritikale	7.910	9.020	1.100	780 / 1.170

Resultaterne viser, at der er betydelige sortsforskelle i udbytter målt som FEsv pr. ha. Forskellene skyldes både forskelle i "hkg pr. ha" og forskelle i energiværdien målt som "FEsv pr. hkg". For resultater på de enkelte sorter henvises til [2] og [3].

Det konkluderes, at udbytte målt i FEsv pr. ha er en betydende parameter i sortsvalget på ejendomme, hvor der produceres korn til fodring af svin.

Referencer

[1]	Vils, E. et al. Forskelle i danskdyrkede sorter af vinterhvede, vårbyg og vinterbyg, 2006. Meddelelse nr. 731, Landsudvalget for Svin.
[2]	Pedersen, Jon B. & Haastrup Morten. Foderværdi i kornsorter 2006, juni 2007. Dansk Landbrugsråsgivning, Landscentret Planteavl. www.landscentret.dk
[3]	www.Sortinfo.dk
[4]	Vils, E. og N.M. Sloth. Næringsindhold i korn fra høsten 2003. Notat nr. 0345, Landsudvalget for Svin.

Energiværdi i kornsorter 2006