Der er en øget interesse for dyrkning af kernemajs til svinefoder. Notatet er en foreløbig opsamling af viden og erfaringer. Yderligere undersøgelser er undervejs.

Der er en øget interesse for majsdyrkning på grund af mangel på korn, høje kornpriser, varmere klima og et forventet højere udbytte målt som FEsv pr. ha. På sandjord vil der være mulighed for at forøge udbyttet målt i FEsv pr. ha med op til 75 pct. ved at dyrke kernemajs i stedet for byg. Dyrkningsomkostninger inkl. omkostninger til konservering pr. FEsv kalkuleres at være 7-8 øre billigere end i korn. Til gengæld vil omkostningerne til transport fra silo til vådfoderkar være højere end for korn. På hvedejord er majs ikke konkurrencedygtig.

Majs til modenhed høstes i Danmark ved en vandprocent på omkring 35 pct. Ved crimpning bliver majskernerne valset på en rillet valse og derefter ensileret i siloposer eller silo.

Hvorvidt foderværdien af crimpet, danskdyrket kernemajs adskiller sig fra nedtørret kernemajs vides endnu ikke. Det er sandsynligt, at dyrkningsforhold, høsttidspunkt og ensilering vil påvirke foderværdien.

Der er en betydelig fusariumrisiko ved dyrkning af kernemajs. Flere undersøgelser er nødvendige for at kalkulere risikoen. Det anbefales at analysere for fusarietoksiner inden opfodring.

Notatet er en foreløbig opsamling af viden og erfaringer. En erfaringsindsamling og undersøgelser af foderværdien af crimpet, ensileret majs er iværksat i to sønderjyske besætninger i samarbejde med Sønderjysk Svinerådgivning.

Der mangler desuden danske erfaringer med andre former for lagring og håndtering af kernemajs. Tørring er en sikker, men relativ dyr lagringsmetode.

Baggrund

En varmere vækstsæson i de senere år har medført en øget interesse for dyrkning af majs til modenhed og en efterspørgsel efter en vurdering af, hvorvidt danskdyrket majs er attraktivt i svinefoder. Motivationen for majsdyrkning er især et forventet højere udbytte end i korn.

Majs er en varmekrævende afgrøde, og det er især landmænd fra lune vækstområder af Syddanmark, der er begyndt at dyrke majs til modenhed. Udbyttet i majs er meget afhængigt af temperaturen. Der findes et indeks, kaldet akkumulerede majsvarmeenheder MVE, som majsdyrkere kan følge gennem vækstsæsonen [1].

Tabel 1.

Akkumulerede majsvarmeenheder (MVE), gns. for regioner i Danmark.

	Akkumuleret MVE den 15/10
Region	2007	2006	1971-90	1987
Nordjylland	2535	2935	2284	1829
Midt-/Vestjylland	2615	2956	2337	1827
Østjylland	2601	2946	2403	1917
Sydlylland	2760	3114	2379	1989
Øerne	2869	3189	2555	2077
Bornholm	2783	3140	2352	1837

Tabel 1 viser, hvordan de akkumulerede majsvarmeenheder (MVE) ligger i vækstperioden fra 15. april i forhold til 20 års normalen (gennemsnit 1971-1990). De akkumulerede majsvarmeenheder (MVE) i gennemsnit for de angivne regioner i 2007 kan sammenlignes med år 2006, 20 års normalen og katastrofeåret 1987.

Majsvarmeenheder bruges til at vurdere planteproduktionen i majsmarkerne. Normalt skal der opnås 2.400 majsvarmeenheder inden midten af oktober for at nå 30 pct. tørstof i en majshelsæd. Optimalt for kernemajs 12 2.900 majsvarmeenheder.

Der ses en stigende tendens i de akkumulerede majsvarmeenheder, muligvis som konsekvens af den globale opvarmning. På hjemmesiden kan man følge de akkumulerede MVE for hver kommune.

Majs kan anvendes til majshelsæd, kolbemajs, CCM, kernemajs og energi [2]:

Majshelsæd:	Hele planten høstes med finsnitter, ensileres og anvendes til kvægfoder.
Kolbemajs:	Hele kolben, det vil sige kerner, spindel og svøbblade, høstes med finsnitter, når tørstofprocenten i kolben er 50-55 pct., hvorefter det ensileres og anvendes som kvægfoder.
CCM:	Kolben uden svøbblade, det vil sige kerner og spindel, høstes med mejetærsker med plukkebord, når tørstofprocenten i kernen er 50-55 pct., hvorefter det formales, ensileres og anvendes især til tyrekalve.
Kernemajs:	Kernerne høstes med mejetærsker med plukkebord, når vandindholdet i kernerne er 30-35 pct. Kernerne tørres eller de kan crimpes og ensileres med syretilsætning. I udlandet anvendes andre lagringsmetoder, f.eks. gastætte siloer med anordning til udtag af vådt materiale. Kan anvendes som foder til svin, fjerkræ og kalve.
Energimajs:	Majshelsæd kan anvendes i biogasanlæg og på sigt til ”anden generations ethanolfremstilling”. Kernemajs kan anvendes til produktion af ethanol.

CCM majs indgik i en afprøvning i midtfirserne med 40 pct. af foderenhederne til slagtesvin [3]. Afprøvningsperioden strakte sig over to høstår. Resultaterne viste bedre resultater i forsøgsgruppen, der fik CCM-majs i første høstår og ringere resultater i det andet høstår. Gennemsnitlig var der ikke statistisk sikker forskel. Forskellen skyldtes forskel i CCM-majsens træstofprocent. Konklusionen på afprøvningen var, at der skal avles 1/3 flere FEs i CCM-majs end i vårbyg, før det er økonomisk forsvarligt at satse på CCM-majs.

Formålet med nærværende notat er at give en foreløbig vurdering af mulighederne for brug af danskdyrket, crimpet og ensileret kernemajs i svineproduktionen. Samtidig igangsættes en erfarings- og prøveindsamling i to besætninger i fodringssæsonen 07/08 med henblik på at vurdere foderværdien i crimpet, ensileret majs. Ligeledes er monitoreringen af fusarietoxiner i kernemajs intensiveret.

Udbytter og dyrkningsomkostninger

I budget kalkuler 2007 [4] er der regnet på kernemajs, crimpet og ensileret til svinefoder. I tabel 2 og 3 nedenfor er vist udbytter i kg og FEsv, samt omkostninger til dyrkning og konservering (mod. e. Budgetkalkuler 2007 [4] ). Udbyttepotentialet er ifølge sortsforsøgene 11-15.000 FEsv pr ha. Der er regnet med, at energiindholdet pr kg tørstof i crimpet majs svarer til tabelværdier for tørret majs. Omkostning til dyrkning og konservering er beregnet pr ha og pr FEsv og sammenlignet med relevante alternative afgrøder for den pågældende jordtype.

Tabel 2.

Dyrkningsomkostninger pr. ha og pr. FEsv i crimpet kernemajs, vårbyg og vinterhvede på jordtype JB 5-6.
Mod. e. Budgetkalkuler 2007, LandbrugsInfo.

JB 5-6	Kernemajs	Vårbyg	Vinterhvede
Udbytte, kg/ha		5800	8000
FEsv pr. kg, basis 15 pct.	1,21	1,03	1,15
FEsv pr. ha	9400	5974	9200
Stykomkostn. kr. pr. ha	3657	1585	2167
Maskin- og arbejdsomkostn., kr. pr. ha ^a	2575	2805	3340
Crimpning, kr. pr. ha. ^b	1400
Tørring 3 pct., kr. pr. ha		365	504
Omkostn. i alt kr. pr. ha ^c	7632	4755	6011
Omkostn. Kr. pr. FEesv, ^c	0,81	0,80	0,65

a
b
c

Maskin- og arbejdsomkostninger ved brug af maskinstation, inkl. halmbjærgning.
Crimpning inkl. syretilsætning.
Der er ikke modregnet halmværdi for korn eller forfrugtsvirkning op til 60 kg N pr. ha efter majs.

På jordtype 5-6 ses af tabel 2, at kernemajs giver ca. samme udbytte, 9.200-9.400 FEsv pr. ha som vinterhvede. Vårbyg giver ca. 2/3 heraf. Dyrkningsomkostninger og omkostninger til konservering er højere i majs end i korn. Kernemajs og vårbyg kan dyrkes for ca. 80 øre pr. FEsv, mens vinterhvede kan dyrkes for ca. 65 øre pr. FEsv. Majs er tilsyneladende ikke attraktivt på god hvedejord.

Tabel 3.

Dyrkningsomkostninger pr. ha og pr. FEsv i crimpet kernemajs, vårbyg og vintertritikale på jordtype JB 1 & 3, uvandet. Mod. e. Budgetkalkuler 2007, LandbrugsInfo.

JB 1&3, uvandet	Kernemajs	Vårbyg	Vintertritikale
Udbytte, kg/ha		3900	3900
FEsv pr. kg, basis 15 pct.	1,21	1,03	1,13
FEsv pr. ha	7500	4017	4407
Stykomkostn. kr. pr. ha	3566	1542	1830
Maskin- og arbejdsomkostn., kr. pr. ha ^a	2272	2433	2564
Crimpning, kr. pr. ha. ^b	1400
Tørring 3 pct., kr. pr. ha		246	246
Omkostn. i alt kr. pr. ha ^c	7238	4221	4640
Omkostn. kr. pr. FEsv, ^c	0,97	1,05	1,05

a
b
c

Maskin- og arbejdsomkostninger ved brug af maskinstation, inkl. halmbjærgning.
Crimpning inkl. syretilsætning.
Der er ikke modregnet halmværdi for korn eller forfrugtsvirkning op til 60 kg N pr. ha efter majs.

På uvandet jord JB 1 & 3 er kernemajs sammenlignet med vårbyg og vintertritikale, tabel 3. Kernemajs giver ifølge kalkulerne et 75 pct. større udbytte end korn, målt i FEsv pr. ha. På trods af højere omkostninger til dyrkning og konservering kan kernemajs laves 8 øre billigere pr. FEsv. Bemærk dog, at kalkulerne er baseret på gennemsnit og at der må forventes store udsving på uvandet sandjord.

På vandet sandjord kan udbytterne nærme sig udbytterne for JB 5-6. Når omkostningerne til vanding medregnes, bliver omkostningerne pr. FEsv tilnærmelsesvis som på uvandet jord.

Det skal bemærkes, at de udbytter og øvrige forudsætninger, der er anvendt i kalkulerne, dækker over en stor variation. Desuden er halmens værdi ikke medregnet. Ifølge budgetkalkulerne kan halm udgøre en værdi på 1.000-1.500 kr. pr. ha.

Konklusion på udbytter og dyrkningsomkostninger: På uvandet sandjord JB 1&3 vil der være mulighed for at forøge udbyttet målt i FEsv pr. ha med 75 pct. ved at dyrke kernemajs i stedet for korn. Dyrkningsomkostninger inkl. omkostninger til konservering pr. FEsv kalkuleres at være 8 øre billigere end i korn. På hvedejord JB 5-6 kan majs ikke konkurrere med hvede.

Crimpning og ensilering af kernemajs

Majs til modenhed høstes i Danmark ved en vandprocent på omkring 35 pct. Nedtørring til lagerfasthed på 15 pct. er derfor en stor omkostning. En FarmTest i november 2004 viste meget store omkostninger til tørring af majs høstet til modenhed [5]. I 2004 blev majsen høstet sent og med vandprocenter på omkring 50 pct. Tørringsomkostningerne blev kalkuleret til 31 kr. pr. hkg mod ca. 18 kr. i et ”normalt år”, hvor majsen høstes ved ca. 35. pct. vand.

Ved crimpning bliver majskernerne valset på en rillet valse og derefter ensileret med en syreblanding. Ensilering kan ske i silopose eller i silo. Det er vigtigt, at det crimpede majs opbevares iltfrit.

En FarmTest, hvor der blev anvendt en traktortrukket Murska-valse [6] konkluderede, at:

”Crimpet kernemajs tilsat 2,5 liter AIV Pro pr. ton crimpet kernemajs er let ensilérbar, pH har ligget på omkring 4,0.
Der er opnået en god ensilagekvalitet ved ensilering og opbevaring i lille silopose (Murska-bag).
Ensilagen med en fremdrift på 2 m pr. dag har været stabil under opfodring. Erfaringen er, at ensilagen har haft en god stabilitet, og at en betydelig mindre fremdrift ikke giver problemer.
Murska-baggen
- har haft et tværsnitsareal på ca. 3,5 m².
- har indeholdt 526 kg tørstof pr. m³.
- har indeholdt 1842 kg tørstof pr. meter silopose”.


Figur 1.	Crimpet, ensileret majs fra Murska-bag.

Udfordring af crimpet, ensileret kernemajs

Der er kun få danske erfaringer med udfodring af crimpet kernemajs. Den mest oplagte udfodringsmetode er via et vådfodringsanlæg. I en scenarieberegning [7] er det forudsat, at det crimpede majs transporteres med gummiged eller lign. læssemaskine til et rustfrit fodermagasin, hvorfra det transporteres med gummibånd til vådfodertanken. Der er forudsat en investering på 150.000 kr. Hertil kommer øget arbejde. I beregningen beløber de samlede håndteringsomkostninger sig til 8 øre pr. FEsv.

Foderværdi af crimpet, ensileret kernemajs

Majs kan indgå i svinefoder som energifodermiddel og kan delvis erstatte hvede. Ligesom hvede har majs et højt indhold af stivelse og et lavt fiberindhold. Anbefalingerne for iblanding af majs (tørret til lagerfasthed) er maks. 50 pct. til søer, maks. 70 pct. til smågrise og maks. 40 pct. til slagtesvin. Når den anbefalede maksimale iblanding af majs er lavere end af hvede, er det bl.a. begrundet i risiko for blødt spæk, idet majs har et jodtalsprodukt i tørstof på 54 mod 28 i hvede.

Afprøvninger konkluderer, at det er prisforholdet mellem hvede og majs, der er afgørende for, om majs er attraktivt i svinefoderblandinger [8].

Hvorvidt foderværdien af crimpet kernemajs adskiller sig fra nedtørret kernemajs kan forventes at afhænge af flere faktorer, f.eks.:

Høsttidspunkt:	Majsens høsttidspunkt kombineret med det ustadige danske oktobervejr må anses for at være en betydelig risikofaktor for variationer i kernefylden.
Formalingsgrad:	Ligesom for andet korn er det vigtigt at kernerne er findelt, for at grisenes fordøjelsesenzymer kan nedbryde stivelsen, så grisene kan få fuld udnyttelse af energien. Her ser ensileret, crimpet majs fra en Murskavalse meget fint ud, idet strukturen er finvalset og kan mases ud med et let tryk med fingrene.
Ensilering:	Under ensileringsprocessen sker der en fermentering, hvor en del af majsens indhold af kulhydrater omdannes af mikroorganismer til organiske syrer. Det er sandsynligt, at der sker et mindre energitab under ensileringsprocessen.

Fusariumrisiko

Majs er kendt som en risikofaktor for fusarietoksiner. Franske undersøgelser viste, at klimatiske forhold var den vigtigste faktor for indholdet af fusariumtoksiner i kernemajs, mens høstdatoen var den næstvigtigste parameter. Herefter kom parametrene sortens modtagelighed, plus/minus pløjning og om stubrester af majs snittes og indarbejdes i jorden forud for dyrkning af majs [9].

Der er endnu meget få data på danskdyrket kernemajs. Ved høst 2006 blev der undersøgt 7 prøver af kernemajs [10]. Der blev fundet et højere toksinindhold i kernemajs end i majs til helsæd. Forskellen var dog ikke statistisk sikker, hvilket blev vurderet at skyldes det begrænsede antal prøver. Da kernemajs høstes senere end majs til helsæd, vurderedes det senere høsttidspunkt at være forklaringen på, at toksinindholdet ofte er højere i kernemajs. Jo senere høsten foregår, jo længere tid kan der ske smitte. Indholdet af fusariumtoksiner er desuden oftest højest i kernerne. Kernemajs bruges til grise, hvor de vejledende grænseværdier i foder er lave. Det blev konkluderet, at indholdet af fusariumtoksiner i kernemajs kan gøre det problematisk at producere dansk kernemajs til grise.

I 2007 er der udtaget ca. 25 prøver af kernemajs til undersøgelse for fusariumtoksiner. Det anbefales at analysere for fusarietoksiner inden opfodring.

Konklusion

På uvandet sandjord vil der være mulighed for at forøge udbyttet målt i FEsv pr. ha med 75 pct. ved at dyrke kernemajs i stedet for korn. Dyrkningsomkostninger inkl. omkostninger til konservering pr. FEsv kalkuleres at være omkring 8 øre billigere end i korn. Medtages ekstra håndteringsomkostninger ved udfodring er besparelsen pr. FEsv minimal.

Tørring er en sikker, men relativ dyr lagringsmetode. Der er kun få erfaringer i Danmark med håndtering og udfodring af crimpet, ensileret majs, og der er behov for mere viden. Der er desuden behov for mere viden/erfaringer med andre former for lagring af kernemajs.

Hvorvidt foderværdien af crimpet, ensileret, danskdyrket kernemajs adskiller sig fra nedtørret kernemajs vides endnu ikke. Det er sandsynligt at dyrkningsforhold, høsttidspunkt og ensilering vil påvirke foderværdien. Der udtages prøver fra høsten 2007 til analyse for foderværdi.

Der er en betydelig fusariumrisiko ved dyrkning af kernemajs. Flere undersøgelser er nødvendige for at kalkulere risikoen. Det anbefales at analysere for fusarietoksiner inden opfodring.

Referencer

[1]	www. Planteinfo. Dk, 2007.
[2]	Mikkelsen, M. Sorter af majs til helsæd, kolbemajs, kernemajs og energi, 2007. Plantekongres. LandbrugsInfo.
[3]	Udesen, F. Ccm-majs til slagtesvin, 1986. Meddelelse nr. 102, Landsudvalget for Svin.
[4]	Budgetkalkuler. Dansk Landbrugsrådgivning.
[5]	Pedersen, Jørgen et al. 2004. Farmtest af energiforbrug ved tørring af majs til modenhed. Farmtest-maskiner/planteavl nr. 52. LandbrugsInfo. Dansk Landbrugsrådgivning.
[6]	Mikkelsen, Martin, 2007. Farmtest af opbevaring af kerne- og kolbemajs. Farmtest-maskiner/planteavl nr. 81. LandbrugsInfo. Dansk Landbrugsrådgivning.
[7]	Olsen, Jakob Vesterlund. 2007. Kernemajs til Svin. Artikel i pjecen Produktionsøkonomi, planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning.
[8]	Sørensen, G. Majs i foder til diegivende søer, 2005. Meddelelse nr. 695, Landsudvalget for Svin.
[9]	Nielsen, Ghita Cordsen, 2007, Franske data for fusariumtoksiner i kernemajs, Planteavlsorientering Nr. 09-807.
[10]	Nielsen, Ghita Cordsen, 2007, Monitering af toksiner i majs 2006, Planteavlsorientering Nr. 09-803.

Danskdyrket, crimpet og ensileret kernemajs til svin