Den stærkt stigende produktion af bioethanol og biodiesel påvirker efterspørgslen efter majs, korn, soja og raps. I Nord- og Sydamerika er majs steget med 20-40 pct. og i Europa er kornpriserne steget 10-15 pct.

På grund af en stigende efterspørgsel efter korn og majs til produktion af bioethanol, samt soja og raps til produktion af biodiesel, har Europa og især Amerika set stigende foderpriser. Gennemslagskraften i foderpriserne i Europa vurderes til en stigning på ca. 10 pct. I Syd- og Nordamerika vurderes gennemslagskraften at være helt oppe på omkring 30 pct. Priserne svinger varierer meget, men er i øjeblikket på vej nedad.

For USA og Canada modsvares de stigende foderpriser delvis af faldende valutakurs, hvorimod den brasilianske BRE holder et næsten stabilt niveau overfor EURO. Den sidste tids fald i US $ har medført at USA stadig har de laveste produktionsomkostninger på trods af stigningende foderpriser. Faldet i US $ betyder alene et fald i produktionsomkostningerne på 40 øre pr. kg. Tilsvarende betyder faldet i CAN $ et fald i produktionsomkostningerne på 30 øre pr. kg.

Produktionsomkostningerne vurderet i danske kroner er øget med 30-40 øre pr. kg i de fleste EU lande. I Danmark vurderes det at omkostningerne kun er øget med 10-15 øre pr. kg som følge af øgede foderpriser. Det skyldes at en stor andel af foderet handles på 6-12 måneders kontrakter.

I ovenstående vurderinger er der ikke taget hensyn til stigende renteudgifter. Rentestigningerne ser dog ud til at være nogenlunde ens i de respektive lande, og vil derfor påvirke omkostningerne stort set ens.

Foderpriserne er i begyndelsen af april måned på vej nedad, og vil henover foråret måske ikke ligge meget over sidste års niveau. Der er ikke noget der tyder på decideret mangel på korn, majs og soja. Majsarealerne er udvidet i USA i 2007, og der er store muligheder for at øge produktionen i såvel USA som EU ved at inddrage braklægningsarealerne. På længere sigt er der store muligheder for at øge majs og korn produktionen i såvel Brasilien som Rusland og Ukraine.

Indledning

Dette notat fokuserer på de aktuelle produktionsomkostninger i en række lande, der enten er storaktører på verdensmarkedet, eller vigtige kunder for dansk svineproduktion. Omkostningerne i primærproduktionen vurderes ud fra størrelsen og sammensætningen af omkostningsstrukturen, omregnet til hvad omkostningen er til at producere et kilo svinekød i de pågældende lande. Der gives et aktuelt billede af udviklingen i svineproduktionen i en række lande.

Produktivitet

På basis af de indhentede produktionsparametre i 2005, samt aktuelle foderpriser, er omkostningerne pr. kg svinekød beregnet for de enkelte lande. Resultatet ses af figuren.

Nedenstående figur 1 viser produktionsomkostningerne fra fødsel til slagtning i de nævnte lande.


Figur 1.	Aktuelle produktionsomkostninger, kr. pr. kg slagtekrop, april 2007 (billede nr. 0082)

EU-landene skønnes at være påvirket stort set ens af de stigende foderpriser og renter. I hollandsk svineproduktion er de hollandske svineproducenters indtjening kommet under alvorligt pres som følge af stærkt stigende omkostninger for at komme af med gyllen. Eksporten af levende svin fra Holland nåede et nyt rekordniveau i 2006 med 4,6 mio. stykker, det er 13,2 pct. højere end i 2005. Stigningen skyldes først og fremmest en kraftig stigning i eksporten til Spanien, Kroatien, Rumænien og Bulgarien. Derimod blev eksporten til Tyskland hæmmet noget af restriktioner i forbindelse med udbruddet af svinepest i Nordrhein Westfalen. Eksporten af slagtesvin nåede et nyt rekordniveau på 2,8 mio. stykker. En stigning på 5 pct. fra 2005.

De hollandske slagterier forsøgte at kompensere for den stigende eksport af levende svin ved også at øge importen af slagtesvin. I alt blev 674.000 slagtesvin importeret til slagtning på hollandske slagterier i 2006. Dette kunne dog ikke forhindre, at de hollandske slagtninger faldt med 2,7 pct. i 2006 til 14 mio. stykker.

I Canada forventes det at produktionen af svinekød falder 3 pct. i 2007. Dette vil i givet fald være tredje år i træk med faldende canadisk svineproduktion.

Eksporten af levende svin fra Canada til USA nåede i 2006 op på nyt rekordniveau på 8,8 mio. stykker. Dette var en stigning på 7 pct. sammenholdt med 2005. For 2007 forventes en yderligere stigning til 9,2 mio. stykker, hvilket vil være 5 pct. over 2006. Højere foderpriser end i USA samt en tilsyneladende ineffektiv slagterisektor medfører åbenbart at de canadiske svineproducenter satser på at producere smågrise til eksport. Endvidere har Canada det problem at deres valuta i de sene år har været forholdsvis stærk over for US$.

For de første 6 uger af 2007 har den amerikanske import af slagtesvin og smågrise fra Canada allerede oversteget mere end 1 mio. stykker og er steget mere end 8 pct. i forhold til samme periode sidste år.

Canadas største svineproducent Maple Leaf Foods følger i Smithfields fodspor og omlægger i løbet af de næste ti år sin produktion til løsgående søer. Det må alt andet lige øge produktionsomkostningerne og dermed forbedre vores konkurrenceevne på sigt.

Brasilien har lykkedes med at finde eksportmarkeder som erstatning for den faldende eksport til Rusland. Ifølge brasilianernes egne oplysninger har de produktionsomkostninger på 7,15 kr. pr. kg slagtekrop, hvilket er lidt mindre end vores beregninger. Såvel produktionsomkostninger som afregningspriser varierer en del mellem de forskellige delstater. Dette gør det vanskeligt at vurdere hvordan svineproducenternes økonomi egentlig er. Det vurderes dog at økonomien er presset i de fleste områder, idet afregningsprisen i lange perioder har ligget under produktionsprisen.

USA - amerikansk svineproduktion har stadig de laveste omkostninger. Det er primært det store fald i dollarkursen, som har ført til at omkostningerne er på det meget lave niveau. Selve produktionsomkostningerne i dollar har i mange år været stabile, omkring ca. 1,1 dollar pr. kg slagtekrop. Omkostningerne er nu øget til 1,3 dollar pr. kg svinekød. Endnu har det ikke fået konsekvenser for produktionen, idet den samlede bestand af svin i marts 2007 lå 1,3 pct. højere end for et år siden.

Det amerikanske landbrugsministerium forventer at se en stigning i den amerikanske svineproduktion (målt i tons) på 3 pct. i 2007 sammenholdt med 2006.

Den stigende produktion vil – alt andet lige – normalt betyde en kraftig reduktion i svinepriserne. Men prisfaldet forventes dæmpet fordi der forventes en stigende efterspørgsel på svinekød, som skyldes en forventet lavere amerikansk fjerkræproduktion i 1. halvår 2007, samtidig med at eksporten af svinekød i 2007 forventes at kunne øges med 5 pct., kraftigt støttet af den lave dollarkurs. Alt i alt forventer det amerikanske landbrugsministerium et prisfald på 9 pct. i den amerikanske svinepris i 2007, sammenholdt med 2006.

Som noget godt nyt for dansk svineproduktion, vil Smithfield (med mere end 1 mio. søer) udfase brugen af bokse til drægtige søer, så søerne fremover skal gå løse. Baggrunden er markedskrav fra både detailhandlen og foodsektoren, bl.a. McDnonald’s.

Konklusion

De stigende foderpriser har ikke medført mærkbare ændringer i konkurrenceforholdet mellem de svineproducerende lande. Danmark har på kort sigt en fordel, fordi det normalt tager lang tid førend foderprisstigninger, som falder udenfor perioden maj-august, slår igennem. For Canada og USA har faldet i deres valuta over for EURO stort set opvejet de stigende foderpriser. Brasilien er ramt lidt hårdere, idet deres valuta ligger meget stabil overfor EURO.

Vurderingen er på længere sigt, at stigende foderpriser vil medføre en ringere økonomi for svineproducenterne og dermed faldende svineproduktion. Endvidere vil den stærkt stigende slagtevægt, der fx er set i USA og Tyskland stoppe og måske endda falde. Producenterne vil reagere på at det er blevet dyrere at lægge de sidste kilo tilvækst på grisene. En eventuel faldende slagtevægt vil på kort sigt give øgede slagtninger og dermed presse markedet for svinekød. På lidt længere sigt vil det medføre en mindre produktion med samme antal slagtninger.

Det er i øjeblikket svært at se om de stigende foderpriser bliver permanente. Tørke i Australien og Canada har tidligere medført stærkt stigende foderpriser. Årsagen til stigende majs- og kornpriser er denne gang en anden, men billedet med stigende priser henover efteråret og vinteren, med efterfølgende fald henover foråret er den samme. Meldinger om øgede dyrkningsarealer og en eventuel udsigt til en god høst kan ændre korn og majspriserne til det normale.

Aktuelt om international konkurrenceevne