I forhold til 2005 er indholdet af råprotein i vinterbyg steget med 0,7 pct. og indholdet af fosfor faldet med 0,1-0,2 g pr kg i alle tre kornarter. Energiindholdet er steget med 1 FEsv pr 100 kg i vinterbyg og med 2 FEsv i vårbyg og hvede.

Næringsindholdet i årets korn 2006 er analyseret i hvede, vårbyg og vinterbyg. Resultaterne viser, at indholdet af råprotein i vinterbyg er steget med 0,7 pct. og at fosforindholdet generelt i de tre kornarter er faldet med 0,1-0,2 g pr kg. Energiindholdet er steget med 1 FEsv pr 100 kg i vinterbyg og med 2 FEsv i vårbyg og hvede.

Analyseresultater fremgår af appendiks. Desuden er FK råprotein og aminosyre i procent af råprotein beregnet. Ved anvendelse af det kulhydratspaltende enzym xylanase anbefales, at effekten indregnes på EFOSi. Denne effekt vises også i tabellerne.

Til sammenligning vises næringsindholdet fra årets korn 2005, samt gennemsnit 2004-2006. Det anbefales, at gennemsnitsresultaterne 2004-2006 anvendes til planlægning af næste sæsons tilskudsfodersortiment.

Med udgangspunkt i variationen i kornet og analysesikkerhed anbefales det generelt ikke at analysere eget korn for foderenheder. Ved analyse af eget korn for protein og fosfor skal der sendes mere end en prøve. Til protein bør der analyseres 3-4 prøver og til fosfor 8-10 prøver. Prøverne skal være udtaget, så de er repræsentative.

Baggrund

Dansk Svineproduktion indsamler i samarbejde med de lokale rådgivningskontorer prøver af årets kornhøst til analyse. Analyseresultaterne i form af landsgennemsnit anvendes af foderstofbranchen til at tilpasse tilskudsfoder og mineralske foderblandinger, så de passer bedst muligt til mange besætninger. Tallene bruges også af de lokale konsulenter til at sammensætte foderblandinger i de tilfælde, hvor der ikke er analyser af egen høst. Resultaterne for råprotein og foderværdi udsendes endvidere af Plantedirektoratet i form af en ændringsbekendtgørelse til gødningsbekendtgørelsen.

Materiale og metode

Prøver til årets kornanalyser er indsamlet i samarbejde med syv lokale konsulentkontorer jævnt fordelt i Danmark. Hvert kontor har formidlet indsendelse af fire prøver af vinterbyg, vårbyg og hvede. Prøverne er indsamlet af de udpegede landmænd i løbet af høsten og indsendt umiddelbart efter høst.

Udvikling i råprotein- og fosforindhold er vist i figur 1 og 2.


Figur 1.	Udvikling i analyseret råprotein (procent i vare) i hvede, vårbyg og vinterbyg fra 1988 til 2006.


Figur 2.	Udvikling i analyseret fosfor (g pr. kg vare) i hvede, vårbyg og vinterbyg fra 1988 til 2006.

Halvdelen af prøverne blev analyseret for vand, råprotein, råfedt, råaske, EFOS-svin, EFOSi og fosfor. De øvrige blev kun analyseret for vand, råprotein og fosfor.

Som en ekstra kvalitetssikring på analyserne analyseres der løbende referenceprøver af hvede med kendte værdier. Referenceprøverne er dannet ved neddeling af en sæk hvede fra 2003. Referenceprøverne er således ens prøver, som er med for at afdække variationer i selve analysemetoden. Tilsvarende referenceprøver har været anvendt ved analyserunde i 2004 og 2005. I år er der på samme måde etableret referenceprøver af vårbyg.

Analyserne er foretaget af Lantmännen AnalyCen A/S som hovedleverandør. Desuden har Steins Laboratorium A/S og Plantedirektoratet udført analyser af den nye vårbygreference. Kornlaboratoriet på Koldkærgård har desuden analyseret prøverne på NIT. Resultaterne fra referenceprøverne har ikke givet anledning til korrektioner.

For byg og hvede er aminosyreindholdet beregnet jf. formler publiceret i Notat nr. 0150 [1]. Proteinfordøjeligheden er beregnet med en formel ud fra indholdet af råprotein og EFOSi [2]. Da EFOSi skal øges med 0,5 procentenhed i byg og 1 procentenhed i hvede, hvis der tilsættes enzymet xylanase, er proteinfordøjeligheden og foderenhederne desuden beregnet for korn tilsat xylanase [3], [4].

Resultater og diskussion

Resultaterne fremgår af appendiks, tabel 1-3, for hver af de 3 kornarter. Resultaterne er angivet basis 15 pct. vand. Til sammenligning vises næringsindholdet fra årets korn 2005, samt gennemsnit af årene 2004-2006.

Tabel 4 i appendiks viser områdegennemsnit for råprotein og fosfor i byg og hvede. Variationen mellem landsdele skal vurderes med det forbehold, at der er forholdsvis få prøver pr. region. Som udgangspunkt anbefales det derfor at anvende landsgennemsnitsværdierne.

Energiindholdet er sammenlignet med sidste år steget med 1 FEsv pr. 100 kg i vinterbyg og med 2 FEsv pr. 100 kg i vårbyg og hvede. Indholdet af råprotein i vinterbyg er steget med 0,7 pct. og at fosforindholdet generelt i de tre kornarter er faldet med 0,1-0,2 g pr. kg.

Det anbefales, at gennemsnitsresultaterne 2004-2006 anvendes til planlægning af næste sæsons tilskudsfodersortiment.

Af tabel 1 og tabel 2 ses standardafvigelse og variationskoefficient for egenskaberne FEsv, råprotein og fosfor i de tre analyserede kornarter, samt i kornreferencen. Standardafvigelse viser, hvor den numeriske spredning er størst, mens variationskoefficienten (som er standardafvigelsen i procent af middelværdien) viser, hvor den procentuelle spredning er størst.

Årsagerne til at der er variation imellem kornprøverne er, at der er reelle forskelle i næringsindholdet, men der er også usikkerhed i prøveudtagning og analyseusikkerhed. Årsagerne til variation i kornreferencerne er overvejende analyseusikkerhed. Det skal bemærkes, at standardafvigelsen på referenceprøverne også dækker over variationen mellem laboratorier.

Tabel 1.

Beregnet standardafvigelse (spredning) på årets korn 2006 samt på referenceprøver af hvede og byg analyseret på flere laboratorier.

Standardafvigelse	Vinterbyg	Vårbyg	Hvede	Hvede- reference	Byg- reference
Antal prøver, n				26	13
FEsv pr. 100 kg	2,5	2,7	1,0	1,1	1,8
Råprotein, pct.	1,0	1,0	0,6	0,3	0,3
Fosfor, g pr. kg	0,3	0,2	0,3	0,2	0,2

Tabel 2.

Variationskoefficient (C.V.%) på årets korn 2006 samt på referenceprøver af hvede og byg analyseret på flere laboratorier.

C.V. %	Vinterbyg	Vårbyg	Hvede	Hvede- reference	Byg- reference
FEsv pr. 100 kg	2	3	1	1,0	1,7
Råprotein, pct.	10	10	7	3	3
Fosfor, g pr. kg	8	7	9	8	7

Variationskoefficienterne i tabel 2 viser, at energiindholdet varierer mere i byg end i hvede. I hvede varierer energiindholdet ikke mere end det, der svarer til variationen på analyserne (hvedereferencen). Det anbefales generelt ikke at analysere eget korn for FEsv.

I 2006 har der været større variation i byggens proteinindhold end i hvedens proteinindhold. Variationen er væsentlig større end variationen på analyserne. Ved analyser af eget korn for protein bør der indsendes 3-4 repræsentative prøver pr kornart.

Variationskoefficienterne i tabel 2 viser, at fosforindholdet i kornet varierer lige så meget som proteinindholdet. Desuden er variationen på fosforanalyserne (referenceprøverne) mere end dobbelt så store som for proteinanalysen. Ved analyser af eget korn for fosfor bør der indsendes 8-10 repræsentative prøver pr kornart.

Data til indlæsning i DLBR SvineIT og AgroSoft kan hentes på Landscentrets hjemmeside

www.landscentret.dk

under DLBR IT>DLBR SvineIT>Foderoptimering>Download filer eller direkte via flg. link: http://it.dlbr.dk/DLBRSvineIT/Foderoptimering/Downloadfiler/svdownloadfodermiddel.htm

Referencer

[1]	Sloth, Niels Morten og Per Tybirk. 2001. Ligninger til beregning af aminosyreindholdet i byg og hvede ud fra råproteinindhold. Notat nr. 0150, Landsudvalget for Svin.
[2]	Tybirk, Per et al. 2006. Det danske fodervurderingssystem til svin. Rapport nr. 30, Dansk Svineproduktion.
[3]	Tybirk, Per og Niels Kjeldsen. 2004. Værdisætning af xylanase ud fra hensyn til enzymets effekt på de kontrollerbare foderenheder. Notat nr. 0422, Landsudvalget for Svin.
[4]	Hansen C.F.. 2006. Personlig meddelelse fra undersøgelse under publicering.

Deltagere
Indsamling af årets korn koordineres i samarbejde med LandboNord Svinerådgivning, Svinerådgivning Vest, Landbrugsrådgivning Østjylland, Sønderjysk Svinerådgivning, Svinebrugsrådgivningen LandboFyn, og Østlige Øers svine- og Byggerådgivning.

Analyser er foretaget af Lantmännen AnalyCen A/S, som hovedleverandør og Steins Laboratorium A/S, Plantedirektoratet og kornlaboratoriet Koldkærgård (NIT-analyser) som referencer.

Appendiks

Tabel 1.

Vinterbyg, indhold af næringsstoffer.

År	Gns. 2004-2006	2005	2006
Vandprocent	15,0	15,0	15,0
Råprotein, pct.	9,5	9,2	9,9
Råfedt, pct.	2,6	2,8	2,5
Råaske, pct.	1,9	1,8	2,0
EFOS-svin	84,2	83,1	84,6
EFOSi	78,5	78,4	79,4
FEsv pr. 100 kg	102,7	102,8	103,5
FEso pr. 100 kg	103,0	102,9	103,5
Calcium, g pr kg.	0,4	0,5	0,4
Fosfor, g pr. kg	3,1	3,3	3,2
FK råprotein, pct. beregnet	75,7	75,4	76,9
Kode i DLBR-SvineIT	505-00	504-00	503-00
Vinterbyg + xylanase a)
EFOSi	79,0	78,9	79,9
FEsv pr. 100 kg	103,3	103,4	104,1
FEso pr. 100 kg	103,4	103,4	104,0
FK råprotein, pct.	76,1	75,8	77,3
Kode i DLBR-SvineIT	505-01	504-01	503-01
a) Ved tilsætning af enzymet xylanase tillægges EFOSi 0,5 procentenhed

Aminosyrer i vinterbyg
	Gns. 2004-2006	2005	2006
	Pct. af råprotein	Pct. af råprotein	Pct. af råprotein
Lysin	3,73	3,79	3,66
Methionin	1,70	1,72	1,67
Cystin	2,37	2,39	2,33
Treonin	3,48	3,52	3,42
Tryptofan b)	1,18	1,18	1,18
Isoleucin	3,76	3,78	3,75
Leucin	6,79	6,81	6,77
Histidin	2,29	2,31	2,27
Fenylalanin	4,89	4,85	4,95
Tyrosin	3,21	3,21	3,22
Valin	5,20	5,22	5,17
b) Tryptofan er ikke en beregnet værdi, men en tabelværdi.

Tabel 2.

Vårbyg, indhold af næringsstoffer.

År	Gns. 2004-2006	2005	2006
Vandprocent	15,0	15,0	15,0
Råprotein, pct.	9,4	9,5	9,6
Råfedt, pct.	2,6	2,7	2,5
Råaske, pct.	2,0	1,9	2,0
EFOS-svin	84,4	83,6	84,4
EFOSi	79,1	77,9	79,8
FEsv pr. 100 kg	103,4	102,0	104,0
FEso pr. 100 kg	103,5	102,4	103,8
Calcium, g pr kg.	0,4	0,3	0,4
Fosfor, g pr. kg	3,2	3,3	3,1
FK råprotein, pct. beregnet	76,0	75,3	76,8
Kode i DLBR-svineIT	502-00	501-00	500-00
Vårbyg + xylanase a)
EFOSi	79,6	78,4	80,3
FEsv pr. 100 kg	104,0	102,6	104,6
FEso pr. 100 kg	103,9	102,8	104,2
FK råprotein, pct.	76,4	75,7	77,2
Kode i DLBR-svineIT	502-01	501-01	500-01
a) Ved tilsætning af enzymet xylanase tillægges EFOSi 0,5 procentenhed.

Aminosyrer i vårbyg
	Gns. 2004-2006	2005	2006
	Pct. af råprotein	Pct. af råprotein	Pct. af råprotein
Lysin	3,75	3,73	3,72
Methionin	1,71	1,70	1,69
Cystin	2,38	2,37	2,36
Treonin	3,49	3,48	3,46
Tryptofan b)	1,18	1,18	1,18
Isoleucin	3,77	3,76	3,76
Leucin	6,80	6,79	6,79
Histidin	2,30	2,29	2,29
Fenylalanin	4,88	4,89	4,91
Tyrosin	3,21	3,21	3,22
Valin	5,21	5,20	5,19
b) Tryptofan er ikke en beregnet værdi, men en tabelværdi.

Tabel 3.

Hvede, indhold af næringsstoffer.

År	Gns. 2004-2006	2005	2006
Vandprocent	15,0	15,0	15,0
Råprotein, pct.	9,6	9,5	9,6
Råfedt, pct.	2,1	2,2	2,1
Råaske, pct.	1,5	1,5	1,4
EFOS-svin	90,7	90,4	90,6
EFOSi	86,7	86,1	87,4
FEsv pr. 100 kg	114,8	114,2	115,8
FEso pr. 100 kg	112,9	112,5	113,6
Calcium, g pr kg.	0,4	0,4	0,4
Fosfor, g pr. kg	2,9	3,0	2,8
FK råprotein, pct. beregnet	84,0	83,5	84,6
Kode i DLBR-svineIT	512-00	511-00	510-00
Hvede + xylanase a)
EFOSi	87,7	87,1	88,4
FEsv pr. 100 kg	116,0	115,4	117,0
FEso pr. 100 kg	113,8	113,3	114,5
FK råprotein, pct.	84,8	84,3	85,4
Kode i DLBR-svineIT	512-01	511-01	510-01
a) Ved tilsætning af enzymet xylanase tillægges EFOSi 1,0 procentenhed.

Aminosyrer i hvede
	Gns. 2004-2006	2005	2006
	Pct. af råprotein	Pct. af råprotein	Pct. af råprotein
Lysin	3,07	3,09	3,07
Methionin	1,62	1,63	1,62
Cystin	2,46	2,47	2,46
Treonin	2,99	3,01	2,99
Tryptofan b)	1,18	1,18	1,18
Isoleucin	3,55	3,55	3,55
Leucin	6,52	6,53	6,52
Histidin	2,35	2,35	2,35
Fenylalanin	4,46	4,46	4,46
Tyrosin	3,03	3,03	3,03
Valin	4,49	4,50	4,49
b) Tryptofan er ikke en beregnet værdi, men en tabelværdi.

Tabel 4.

Områdegennemsnit for næringsindhold i byg og hvede, 2006, basis 15 pct. vand

Område	Gns.	Vend- syssel	Nord vest	Øst- jysk	Søn. Jyll.	Fyn	Sjæl- land	Loll. Falst.
Vinterbyg
Råprotein, pct.	9,9	10,6	9,5	9,9	9,9	10,1	10,0	9,4
Fosfor, g pr. kg	3,2	3,0	3,1	3,2	3,2	3,4	3,4	3,2
Antal prøver	26	4	4	4	4	3	3	4
Vårbyg
Råprotein, pct.	9,6	9,5	10,4	9,8	9,9	9,4	9,1	9,4
Fosfor, g pr. kg	3,1	3,0	3,1	3,3	3,2	3,0	3,1	3,1
Antal prøver	27	4	3	4	4	4	4	4
Hvede
Råprotein, pct.	9,6	9,5	9,8	9,2	9,8	9,8	10,0	9,4
Fosfor g pr. kg	2,8	2,8	2,8	2,7	2,9	2,8	2,7	2,8
Antal prøver	27	4	3	4	4	4	4	4

Næringsindhold i korn fra høsten 2006