Produktionsomkostninger såvel som produktionseffektiviteten for en række lande vises i notatet. Notatet rangerer landene, og påviser de mest markante ændringer fra land til land.

På grund af en stigende efterspørgsel efter korn og majs til produktion af bioethanol, samt en stigende værdi af den brasilianske valuta REAL, er Brasilien ikke længere det land der producerer det billigste svinekød. Den sidste tids fald i US $ har medført at USA nu har de laveste produktionsomkostninger. På grund af en lavere foderudnyttelse i USA og Canada må det dog forventes at stigende korn og majspriser vil øge produktionsomkostningerne lidt mere end i de europæiske lande. Spændet i omkostninger ligger fra 7 til 10 kr. pr kg kød, når der ses på de betydende svineproducerende lande. Lande som Østrig og Sverige ligger lidt over. Produktiviteten i UK er efter flere års fald nu igen stigende, hvilket har medført et fald i produktionsomkostningerne. Omkostningerne i Danmark ligger i den lave ende sammenlignet med de øvrige europæiske lande, hvor det kun er Spanien der ligger lidt lavere.

Foderudnyttelsen pr kg tilvækst er nu beregnet efter dansk standard for alle lande, og tallene er dermed sammenlignelige. Når der anvendes samme omregningsfaktor 1,31 fra varm slagtevægt til levendevægt, viser det sig at foderudnyttelsen overraskende er bedre i en række lande end i Danmark. Resultaterne fra de enkelte lande ses i appendiks.

Baggrund

I nærværende notat fokuseres der på produktionsomkostningerne i en række lande, der enten er storaktører på verdensmarkedet, eller vigtige kunder for dansk svineproduktion. Omkostningerne i primærproduktionen vurderes ud fra størrelsen og sammensætningen af omkostningsstrukturen, omregnet til hvad omkostningen er til at producere et kilo svinekød i de pågældende lande.

Produktivitet

Produktivitetstallene fra de enkelte lande ses i appendiks. Den generelle tendens i tallene for effektivitet og produktivitet er at mange af de parametre, som definerer produktionen (fx vægt ved overgang fra smågriseperiode til slagtesvineperiode) bliver mere ens. Det modsatte finder sted inden for de parametre, som definerer produktiviteten (fx antal levendefødte og slagtede grise pr. årsso) her er tendensen, at der er ved at blive skabt en supergruppe med Danmark og Holland som de førende lande. Enkelte lande er med i den bedste gruppe på enkelte parametre, men Danmark og Holland er altid med. Dette gælder også Hollands og Danmarks udvikling fra år til år, som er større end de andre landes udvikling (fx stigningen i levendefødte grise). Slagtevægten er generelt stigende i alle lande.

På basis af de indhentede produktionsparametre samt priser på foder, byggeri, arbejde, energi, medicin mv. er omkostningerne pr kg svinekød beregnet for de enkelte lande. Resultatet ses af figuren.

Nedenstående figur 1 viser produktionsomkostningerne fra fødsel til slagtning i de nævnte lande.


Figur 1.	Produktionsomkostninger, kr. pr kg slagtekrop

Østrig er det land der i opgørelsen har de højeste produktionsomkostninger. Det skyldes i høj grad at landets svineproduktion består af mange meget små produktionsenheder, endvidere er der en middel effektivitet i disse små svineproduktioner.

Sverige har de næsthøjeste omkostninger. Strenge svenske regler for hold af svin betyder at der i Sverige bruges meget tid til pasning, specielt i farestalden hvor søerne skal være løse. Endvidere er der et meget højt arealkrav i slagtesvineperioden hvilket betyder høje omkostninger for de svenske svineproducenter.

Tyskland følger efter Sverige. I Tyskland er effektiviteten i smågriseproduktionen forholdsvis lav. Eksempelvis kan nævnes få levendefødte grise, hvilket præger de tyske produktionsomkostninger. Modsat er der en tendens til at tyske svineproducenter betaler en lidt lavere pris for deres fodermidler.

UK følger Tyskland. Svineproduktionen i UK har set en stor nedgang i antallet af svineproducenter og antallet af producerede grise. Derfor går effektiviteten frem for første gang i mange år, samtidig er de tilbageværende produktioner større og et område som tidsforbrug er derfor faldet, ligesom slagtevægten er steget betydeligt.

Irland er modsat UK et område hvor svineproduktionen er mere stabil. Dette gælder også produktionsparametrene som ikke udvikler sig, hvilket er et af de største problemer for irsk svineproduktion. Slagtevægten stiger og det har hjulpet de irske svineproducenter, når stigende omkostninger ikke kompenseres med stigende effektivitet.

Belgien er et nyt land i Dansk Svineproduktions årlige sammenligninger. Den belgiske svineproduktion ligner meget den i Tyskland, og kan dermed betegnes som en produktion, hvor det svage led er smågriseproduktionen. Specielt få levendefødte grise er et stort problem for belgisk svineproduktion. Modsat er slagtesvineproduktionen meget effektiv i relation til foderudnyttelse.

Frankrig har omkostninger på niveau med Danmark. Fransk svineproduktion har oplevet store omvæltninger i de år, hvor Dansk Svineproduktion har monitoreret international svineproduktion. Først steg antal levendefødte grise meget voldsomt for 4-5 år siden, efterfølgende steg dødeligheden i slagtesvineperioden også meget voldsomt - op til 7 pct. For nuværende er stigningen i antal levendefødte grise meget beskeden, og dødeligheden i svineproduktionen ligger på niveau med resten af Europa.

Hollandsk svineproduktion ligner Danmarks meget. Svineproducenterne er særdeles dygtige til at producere smågrise i begge lande, mens slagtesvineproduktionen er mere middel. Der er nuancer mellem de to lande. Mens de danske svineproduktioner får flere levendefødte grise er hollænderne bedre til at holde dødeligheden på et lavt niveau.

Dansk svineproduktion er kendetegnet ved en meget effektiv smågriseproduktion. Produktionen er kendetegnet af dygtige producenter, der har dygtige medarbejdere og tidsforbruget er meget lavt sammenlignet med de lande, som DSP har fundet det relevant at sammenligne med. Slagtesvineproduktionen er mindre konkurrencedygtig end smågriseproduktionen. Foderudnyttelsen er dårligere end i en række af de lande vi sammenligner os med, hvorimod dansk svineproduktion klarer sig godt på områder som dødelighed og daglig tilvækst.

Spansk svineproduktion er gået meget frem i de senere år. Det skyldes blandt andet at omkostningsniveauet har været forholdsvis lavt. Det er lavt med baggrund i de priser på de produktionsmidler, som bruges i produktionen, eksempelvis bygninger og arbejdskraft.

Canadisk svineproduktion er kendetegnet ved lave foderomkostninger, lave omkostninger til stalde og rimeligt lave omkostninger til arbejdskraft. Men generelt er priserne lidt højere end de er i USA. Årsagen til at omkostningerne er på samme niveau skyldes en bedre effektivitet end i USA. Effektiviteten er ikke bare bedre på ét område, det er en generel tendens, at de er lidt bedre på alle områder.

Brasilien har i et par år haft meget lave omkostninger som, da de var lavest, lå på omkring 5 kr. pr kg svinekød. En stor del af de lave omkostninger skyldes et markant fald i landets valuta, real. Nu er valutaen så steget markant, det har naturligvis den konsekvens at deres omkostningsniveau, over for udlandet, også stiger således, at Brasilien nu ligger på niveau med USA. Deres store styrke er lave omkostninger til arbejdskraft, lave priser på foder samt en lav dødelighed.

USA - amerikansk svineproduktion har de laveste omkostninger i denne opgørelse. Det er primært det store fald i dollarkursen, som har ført til at omkostningerne er på det meget lave niveau. Selve produktionsomkostningerne i dollar har i mange år været stabile, omkring ca. 1,1 dollar pr kg slagtekrop. Styrkerne i USA er lave priser på arbejdskraft, foder og bygninger, og desuden er slagtevægten meget høj.

Konklusion

Der er ikke sket store ændringer i konkurrenceevnen fra 2004 til 2005 målt på produktionsomkostninger pr kg slagtekrop. De markante ændringer er Brasiliens stigende omkostninger og Danmarks kraftige effektivitetsforbedringer.

Generelt kan forskellene mellem landene samles således:

Lande med lave omkostninger
- Har lave priser på de faktorer, der indgår i produktionen af svin, fx foder eller bygninger
- Har en lav effektivitet
Lande med omkostninger på et mellemniveau
- Har høje priser på de faktorer, der indgår i produktionen, fx eksempel bygninger eller løn
- Har typisk en meget høj effektivitet
Lande med høje omkostninger
- Har høje priser på de faktorer, der indgår i produktionen, fx bygninger og løn
- Har et mellemhøjt effektivitetsniveau

For at udvikle en svineproduktion er det vigtigt, at man har en konkurrencedygtig omkostningsstruktur, hvilket kræver at svineproducenternes rammevilkår giver muligheder for tilpasninger, uden øgede omkostninger.

Appendiks

Nedenstående tabeller viser de indhentede tal for året 2005

Tabel 1.

Nationale gennemsnit

Effektivitet i 2005	Sverige	Tyskland	Østrig	UK
Fravænnede grise pr år pr so	22,9	21,5	21,6	21,5
Producerede grise pr årsso, slagtet	22,0	20,0	20,1	19,4
Kuld pr år	2,22	2,26	2,24	2,22
Levendefødte	12,1	11,1	10,9	10,9
Dødelighed i farestalden, pct.	14,7	14,3	11,7	10,9
Dødelighed i smågrisestalden, pct.	2,6	3,0	4,0	3,4
Dødelighed i slagtesvinestalden, pct.	1,6	4,1	3,0	6,5
Kg foder pr kg tilv. i slsv.stalden 30-110 kg	2,75	2,7	2,63	2,65
Kg foder pr kg tilv. i smgr.stalden	1,97	1,80	2,0	1,70
Tilvækst i slagtesvinestalden, g	874	715	747	639
Vægt ved fravænning, kg	9,5	7,5	8,0	6,4
Indsættelsesvægt i slagtesvinestalden, kg	30,1	29	31,5	36,3
Levende slagtevægt, kg	114,8	119	118	96,9
Omsætningshastighed i slsv.stalden	3,5	2,8	3,0	3,6
Slagtevægt – varm, kg	87,4	94,1	93,8	76,6

Tabel 1.

Nationale gennemsnit (fortsat)

Effektivitet i 2005	Belgien	Danmark	Frankrig	Holland	Irland
Fravænnede grise pr år pr so	21,4	25,4	24,2	24,5	23,1
Producerede grise pr årsso, slagtet	20,9	22,9	22,5	23,4	21,9
Kuld pr år	2,28	2,24	2,24	2,33	2,28
Levendefødte	10,7	13,0	12,6	12,0	11,2
Dødelighed i farestalden, pct.	12,4	14,0	14,4	12,3	9,3
Dødelighed i smågrisestalden, pct.	4,0	4,2	2,4	1,9	3,2
Dødelighed i slagtesvinestalden, pct.	4,4	4,4	4,8	2,9	2,3
Kg foder pr kg tilv. i slsv.stalden 30-110 kg	2,51	2,73	2,72	2,52	2,69
Kg foder pr kg tilv. i smgr.stalden	1,72	1,87	1,76	1,61	1,82
Tilvækst i slagtesvinestalden, g	608	844	768	779	740
Vægt ved fravænning, kg	7,2	7,3	7,5	7,8	6,7
Indsættelsesvægt i slagtesvinestalden, kg	22,8	31,1	32,3	25,6	36,3
Levende slagtevægt, kg	114,6	104,4	114,6	113,8	98,6
Omsætningshastighed i slsv.stalden	2,3	3,9	3,2	3,0	4,0
Slagtevægt – varm, kg	93,9	79,7	90,7	89,9	76,6

Nedenstående tabel viser de indhentede tal for året 2004

Tabel 2.

Nationale gennemsnit

Effektivitet i 2004	Brasilien	USA	Canada	Spanien
Fravænnede grise pr år pr so	21,9	19,9	21,4	22,2
Producerede grise pr årsso, slagtet	21,1	18,3	20,3	19,6
Kuld pr år	2,27	2,2	2,2	2,28
Levendefødte	10,18	10,34	10,8	10,9
Dødelighed i farestalden, pct.	5	12	10	11
Dødelighed i smågrisestalden, pct.	2	4	2	4
Dødelighed i slagtesvinestalden, pct.	2	4	3	7
Kg foder pr kg tilv. i slsv.stalden 30-110 kg	3,0	2,94	2,78	2,68
Kg foder pr kg tilv. i smgr.stalden	1,56	-	1,56	1,62
Tilvækst i slagtesvinestalden, g	588	700	826	638
Vægt ved fravænning, kg	6,34	5,55	5	5,68
Indsættelsesvægt i slagtesvinestalden, kg	25	22,7	23	18,3
Levende slagtevægt, kg	109	118	113	103,2
Omsætningshastighed i slsv.stalden	2,4	2,5	3,1	2,6
Slagtevægt – varm, kg	83	94,4	90,4	82,6

International konkurrenceevne