Dødelighed er multifaktoriel og kan påvirkes gennem management. Trykker man på de rigtige knapper, er der udsigt til en stor økonomisk gevinst.

Dødeligheden i slagtesvineproduktionen har været svagt stigende de sidste 5 år og ligger i mange besætninger på et uacceptabelt højt niveau. I de slagtesvinebesætninger som fører E-kontrol lå dødeligheden i perioden april 2003-april 2004 på ca. 4 pct.

De 25 pct. bedste besætninger mht. tilvækst og foderforbrug ligger på en dødelighed på ca. 3 pct. mens de dårligste 25 pct. ligger på 5 pct. I besætninger med høj slagtesvinedødelighed ligger derfor et uudnyttet potentiale. For hver procent dødeligheden kan reduceres øges dækningsbidraget med kr. 5,50 pr. slagtesvin i en integreret besætning. Oveni kommer besparelsen på kr. 0,50 pr. slagtesvin til bortskaffelse af grisen.

Landsudvalget for Svin har igangsat et udredningsarbejde for at undersøge de praktiske muligheder for at reducere dødeligheden i slagtesvineproduktionen. Dette notat skal tjene til inspiration til indsatsområder i de enkelte besætninger.

Dødsårsager hos slagtesvin

Der findes en række undersøgelser over risikofaktorer for dødelighed for smågrise (7-30 kg). Derimod er antallet af undersøgelser for risikofaktorer for slagtesvin meget beskedent. Resultaterne af de offentliggjorte undersøgelser er opsummeret i det følgende.

I en amerikansk undersøgelse af dødsårsager hos slagtesvin på otte sites var 68 pct. af tilfældene akutte [2].

Af de akut døde var:

52 pct. døde af mave-tarmlidelser
7 pct. døde af luftvejslidelser
9 pct. døde af sepsis (blodforgiftning)
Resterende, døde af andre årsager.

I samme undersøgelse blev undersøgt for risikofaktorer for dødelighed – resultaterne er vist i tabel 1.

Tabel 1.

Risikofaktorer for dødelighed 10-20 uger efter fravænning

Risikofaktor	Odds Ratio (OR)	95% Konfidensinterval
Antal grise pr. foderautomat	1,03	1,01-1,04
Galte vs. Gylte	1,68	1,64-1,72
Sti tæt på ventilator i stalden vs. I midten af stalden	1,15	1,12-1,17
Sti tæt på gardin i stalden vs. I midten af stalden	0,97	0,95-0,99
Besætningsdødelighed 0-10 uger efter fravænning	1,06	1,04-1,09

Undersøgelsen fandt ikke nogen faktorer, som virkelig havde en indflydelse på dødeligheden. Men undersøgelsen viser, at problemet er multifaktorielt og kan påvirkes via management.

I en belgisk undersøgelse i 137 besætninger blev en række risikofaktorer for dødelighed undersøgt over en 2,5 års periode i 828.385 grise [3]. Tabel 2 angiver risikofaktorer med p<0,07.

Den største del af den ikke forklarede variation kom fra variationen mellem hold af grise. Der var større variation mellem besætninger end mellem hold indenfor samme besætning. Dødeligheden i et forudgående hold kan ikke bruges til at forudsige dødeligheden i det efterfølgende hold i en bestemt stald.

Også i denne undersøgelse fandt man, at dødelighed var et mulitifaktorielt problem, og at en række faktorer, som ikke var inkluderet i analysen, kunne have en effekt på dødeligheden.

Tabel 2.

Risikofaktorer for dødelighed i 137 besætninger i Belgien

Risikofaktor	OR	P-værdi
Slagtesvinebesætning vs. integreret besætning	1,18	0,053
Indsættelse i 4. kvartal vs. resten af året	1,12	0,006
Indkøb fra flere besætninger vs. én besætning	1,36	<0,001
181 dage i stald vs. 100 dage i stald	1,93	<0,001
Stor stald (1.288 grise) vs. lille stald (65 grise)	1,24	0,076

I en amerikansk undersøgelse blev dødeligheden registreret i en seks måneders periode i 374 tilfældigt udvalgte amerikanske besætninger, som var registreret i National Animal Health Monitoring System (NAHMS) [1]. Besætningerne blev udvalgt i 16 stater, som dækker 90 pct. af USA’s svineproduktion. Endvidere udfyldte hver besætning, som ønskede at deltage, et spørgeskema vedrørende driftsforhold.

Der blev analyseret på besætninger med dødelighed over 4 pct. kontra under 2 pct. samt besætninger med dødeligheder over middel kontra besætninger under middel. Resultaterne af risikofaktorundersøgelserne er vist i tabel 3.

Tabel 3.

Risikofaktorer for dødelighed i 374 besætninger i USA

Risikofaktor	OR	95% CI
Fravænnings alder < 28 dage vs. fravænnings alder > 28 dage	3,55	1,40-9,01
Vaccination mod E. coli vs. ingen vaccination mod E.coli	0,41	0,20-0,82
Kun indsættelse fra egen besætning vs. indsættelse fra andre	0,29	0,09-0,90
0 pct. udsatte grise de sidste 6 måneder	0,40	0,17-0,94
0 < udsatte grise < 2%	0,33	0,13-0,80
> 2 % udsatte grise	1,00	-
Farestald vs. ingen farestald	0,31	0,15-0,64
Bruger typisk antibiotika til slagtesvin vs. bruger ikke antibiotika til slagtesvin	3,46	1,22-9,83
Information om antibiotika vigtig vs. information om antibiotika er ikke vigtig	0,27	0,07-0,98

Egne undersøgelser

I egne data fra Avl for Sundhed var der signifikante forskelle mellem besætningerne mht. dødelighed og grise behandlet for halthed, hjernebetændelse eller halebid i smågriseperioden. Behandlede grise havde større risiko for at dø i slagtesvineperioden [4]. Resultaterne er vist i Tabel 4.

Selvom risikogrisene havde 2-3 gange højere risiko for at dø i slagtesvineperioden udgjorde de kun 22 pct. af de grise som døde i slagtesvineperioden. Der var dog stor variationen mellem besætningerne.

Den andel risikogrisene udgør af den totale dødelig, Population Attributable Fraction (PAF), i hver besætning er vist i tabel 5. Hvis man undlod at indsætte grise under 15 kg og grise behandlet i smågrisestalden for halthed, hjernebetændelse eller halebid ville dødeligheden i de tre besætninger kunne reduceres med 5-45 pct.

Tabel 4.

Risikofaktorer for dødelighed i tre besætninger i Danmark. I alt indgik 10.646 grise i undersøgelsen

Risikofaktor	Hazard ratio	95% CI
Besætning B i forhold til besætning A	1,530	1,146	2,043
Besætning C i forhold til besætning A	0,593	0,402	0,876
Behandlinger for hjernebetændelse eller halebid i smågriseperioden	3,174	1,763	5,714
Behandling for halthed i smågriseperioden	2,568	1,672	3,945
Vægt under 15 kg ved indsættelse i slagtesvinestald	2,087	1,558	2,794

Den gennemsnitlige reduktion var på 22 pct. I en besætningen med 5 pct. døde i slagtesvinestalden som havde ovennævnte risikogrise ville en total fjernelse af risikogrisene kun reducere dødeligheden til ca. 4 pct. Et skridt på vejen men ikke noget revolutionerende.

Tabel 5.

Population Attributable Fraction (PAF) for risikofaktorer

Risikofaktor	Besætning A	Besætning B	Besætning C	I alt
Dødelighed alle årsager, %	2,90	3,68	1,42	2,79
Døde grise behandlet for halthed, hjernebetændelse eller halebid, %	1,30	0,50	0,07	0,63
PAF*	45%	14%	5%	22%
* andel af dødelighed, hvor grisen har været behandlet for halthed, hjernebetændelse eller halebid i smågriseperioden

Samlet vurdering

Jeg har forsøgt at rangere risikofaktorerne efter effekt (gennemsnitlig OR eller Hazard ratio) samt vurderet deres praktiske gennemførlighed i en besætningen på en tre trins skala (***) samt typen af ændring.

Tabel 6.

Betydende risikofaktorer (1,92 < OR < 0,50) med vurdering af praktisk gennemførlighed

Risikofaktor	OR	Type	Score gennemførlighed
Fravænningsalder < 28 dage vs. fravænningsalder > 28 dage	3,55	Management	***
Bruger typisk antibiotika til slagtesvin vs. bruger ikke antibiotika til slagtesvin	3,46	Sygdom/Holdning	**
Behandlinger for hjernebetændelse eller halebid i smågriseperioden	3,174	Sygdom	*
Behandling for halthed i smågriseperioden	2,568	Sygdom	*
Vægt under 15 kg ved indsættelse	2,087	Management	**
181 dage i stald vs. 100 dage i stald	1,93	Sygdom	*
Vaccination E. coli vs. ingen vaccination mod E.coli	0,41	Management	***
0 % udsatte grise de sidste 6 måneder	0,40	Sygdom	*
0 < udsatte grise < 2%	0,33
> 2 % udsatte grise	1,00
Farestald vs. ingen farestald	0,31	Bygninger	*
Kun indsættelse fra egen besætning vs. indsættelse fra andre	0,29	Management	***
Information om antibiotika vigtig vs. information om antibiotika er ikke vigtig	0,27	Holdning	*

Af tabel 6 fremgår det, at mange af de betydende risikofaktorer er associeret med faktorer i grisens liv, som ligger før indsættelsen i slagtesvinestalden, og som derfor delvis ligger underfor en ren slagtesvineproducents indflydelse. Fravænningsalder og sygdom i smågrisestalden kan kun påvirkes direkte i integrerede besætninger. Brug af antibiotika til slagtesvin kan både afspejle et sygdomsproblem såvel som et holdningsmæssigt problem. Sygdom er associeret med 5 af 11 risikofaktorer i tabel 6 og kan derfor være et væsentligt indsatsområde for at reducere dødeligheden i slagtesvineproduktionen.

Nøglen til reduktion af sygdom ligger i korrekt diagnostik, tidlig forebyggelse og rettidig behandling af syge grise. Diagnostik er dyrlægens bord, tidlig forebyggelse er et samarbejde mellem besætningsejer og rådgiverne og rettidig behandling afhænger af de personalemæssige ressourcer, der sættes ind. Her er både tilstrækkelig med tid og evnen til at opdage syge grise vigtige faktorer.

Kan det betale sig

Også rent økonomisk kan det betale sig at reducere dødeligheden i den enkelte besætning. For hver procent dødeligheden reduceres øges indtjeningen med ca. kr. 6 pr. gris. Ved en produktion på 10.000 slagtesvin og 2 pct. færre døde slagtesvin øges indtjeningen med 120.000 kr. i besætningen.

Beregninger for en konkret besætning kan foretages med hjælp fra en produktions- eller økonomikonsulent.

I besætning A i tabel 5 blev 4,7 pct. af grisene behandlet for halthed, halebid eller hjernebetændelse. Dødeligheden i slagtesvinestalden var i denne gruppe ca. 17 pct. mod 2,3 pct. blandt de øvrige grise. Hvis det ved hjælp af sygestier er muligt at reducere dødeligheden til 5 pct. blandt risikogrisene bliver det gennemsnitlige øgede dækningsbidrag pr. risikogris kr. 72 (12 pct. af kr. 600 som er tabet på et dødt slagtesvin).

Meromkostningen pr. stiplads for sygestier er ca. kr. 250 pr. år. Hvis grise i sygestierne vokser normalt vil der kunne gå fire hold risikogrise igennem sygestien pr. år. Merindtjeningen på risikogrisene overstiger den øgede omkostning til sygestier med 38 kr. pr. stiplads (4 × kr. 72 - kr. 250). Alene den forventede reduktion i dødeligheden kan betale for, at risikogrisene sættes direkte ind i en sygesti. Hertil kommer, at dækningsbidraget pr. risikogris nok bliver større i sygestien end ved ophold i en normal slagtesvinesti på grund af hurtigere tilvækst og lavere foderforbrug.

På landsplan ligger der også et stort potentiale. Hvis alle landets besætninger gennemsnitligt kunne reducere dødeligheden i slagtesvinestalden med 2 pct., ville merindtjeningen for erhvervet være kr. 300 mio. pr. år (kr. 12 pr. gris x 25 mio. grise pr. år).

Referencer

[1]	Losinger, W.C., Bush, E.J., Smith, M.A. & Corso, B.A. (1998). An analysis of mortality in grower/finisher phase of swine production in the United States, Prev Vet Med 33: 121-145.
[2]	Lowe, J.F., Walter, B.E., Peterson, B., Bertelsen, C., Johnson, E.E & Bowmann, R. (2005). What we have learned about grow-finish performance: Understanding the role of management in optimizing performance of growing pigs, Proc. AASV 2005, Toronto, Ontario, Canada: 447-448.
[3]	Maes, D.G.D., Duchateau, L., Larriestra, A., Deen, J., Morrison, R.B. & deKruif, A. (2004). Riskfactors for mortality in Grow-finishing Pigs in Belgium, J.Vet, Med. B. 51: 321-326.
[4]	Wachmann, H. & Johansen, M. (2005). Internt notat, ikke publiceret. Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier.

Risikofaktorer for dødelighed hos slagtesvin