Denne rapport er udarbejdet ud fra oplysninger og indtryk, som er indsamlet på en studietur for svineproduktionskonsulenter til USA i september 2005.

I USA bliver der produceret omkring 97 millioner slagtesvin om året. Der er ca. 86.000 svineproducenter, og produktionen er fortrinsvis placeret i staterne Iowa, South Dakota, North Carolina, Minnesota og Missouri. Ligesom i Danmark går udviklingen i retning af færre producenter, som så til gengæld bliver større og større.

Produktionen er domineret af store selskaber, hvoraf de tre største Smithfield, Premium Standard Farms og Seaboard Farms råder over mere end 200.000 søer hver. Et vigtigt punkt for de store amerikanske foretagender er ”vertikal integration”. Det betyder, at de har egne foderfabrikker, selv står for primærproduktionen og ejer slagteriet.

Den lovgivning de amerikanske svineproducenter er underlagt, stammer dels fra den føderale regering i Washington og dels fra de enkelte stater. Der er ingen overordnede regler for minimumsarealer pr. dyr. Dog anbefales 0,65 m² per slagtesvin op til en levendevægt på 120 kg. Flere delstater har indført retningslinjer for lugt, men de bliver sjældent håndhævet endnu. Der foregår en del forskning i metoder til lugtreduktion, hvor specielt biofiltre er fokusområdet.

Multisite-drift er meget udbredt i USA. Fra tidligere at have produceret på 3-sites er tendensen nu, at der anvendes 2-site. Det vil sige, at søerne er på en lokalitet og FRATS-grisene (fravænning til slagt) på en anden lokalitet. Staldene i USA er oftest indrettet med fuldspaltegulv i hele staldarealet. Under spaltegulvet er der gyllekældre, som typisk er tre meter dybe. Derved kan der i stalden opbevares et års gylleproduktion.

I USA er de primære råvarer i svinefoderet majs og sojaskrå, mens fiskemel, kød- og benmel, blodplasma, sojaolie, majsolie anvendes i varierende omfang. Til forskel fra Danmark findes der i USA ikke én generel anbefaling vedrørende krav til indholdet af næringsstoffer i foderet.

En velfærdsindikator som dødelighed er meget vigtigt i USA, både fordi døde dyr er lette at forholde sig til som forbruger, og fordi døde dyr giver en lavere indtjening. Derfor er der ikke tiltag på vej for at skære ned på forbruget af de antibiotiske vækstfremmere. Anvendelsen af vækstfremmere gør, at der er meget få problemer med diarré og dødelighed. Foruden anvendelsen af antibiotika tilsættes ofte syntetisk væksthormon i foderet de sidste uger før slagtning, hvilket sikrer en høj daglig tilvækst og en høj kødprocent.

USA har ikke, som i Danmark, et landsdækkende avlsarbejde. Ligesom de fleste andre lande har avlen i USA bevæget sig mod mere magre og kødfyldte grise. De racer, der anvendes i USA, er Yorkshire, Duroc, Hampshire, Landrace, Berkshire, Spotted, Chester white, Poland China og Pietrain. Derudover anvendes genetiske linier udviklet af avlsselskaber. PIC har ca. 60 pct. af markedet og er dermed det største avlsselskab i USA.

Det forventes, at den amerikanske bestand af søer kun vil udvikle sig svagt i de kommende år, men den samlede produktion af svinekød vil fortsætte med at stige dels som følge af en stigende slagtevægt, som det også opleves i Danmark. Der er i høj grad potentiale for en stigende produktivitet i soholdet. I øjeblikket ligger produktiviteten på 16,35 slagtede grise per årsso.

Hent den fulde rapport
Hent den

fulde rapport fra studietur til USA 6. – 15. september 2005

som pdf-fil.

Rapport fra studietur til USA 6. – 15. september 2005