Dansk svineproduktion opnåede i 2004 et økonomisk resultat, der kun var lidt dårligere end tyskernes. Det skyldes især en høj effektivitet selvom afregningen var lavere.

De internationale priser på svinekød har gennem to årtier været faldende, og meget tyder på, at denne tendens vil fortsætte. Den faldende pris er en konsekvens af øget konkurrence, som igen skyldes øget frihandel. Frihandel øger antallet af udbydere, og dermed stiger konkurrencen. To gode eksempler fra de senere år er forøget markedsadgang for Brasilien og Mexico.

Stigende konkurrence på de internationale markeder er også en naturlig konsekvens af, at svinekød trods alt er et meget ensartet produkt. Denne ensartethed betyder, at effekten af frihandel er større, da flere kan levere produktet. Ensartethed betyder også, at det vil være den udbyder, der har den laveste pris og dermed de laveste produktionsomkostninger, der overlever på langt sigt. Det skyldes, at købere vil vælge den billigste udbyder, når varen er forholdsvis ens. Den hårde konkurrence betyder, at såvel slagteriselskaber som svineproducenter skal være dygtigere end nogensinde før.

Ved at sætte fokus på produktionsomkostningerne i primærproduktionen og afregningen til svineproducenten kan man få et fingerpeg om den aktuelle konkurrencesituation. Denne fokusering viser hvilken økonomiske styrke, landenes svinesektorer har, i form af det økonomiske resultat fra svineproduktionen.

Baggrund

Produktionsomkostninger

Figur 1 viser den gennemsnitlige danske svineproducents omkostninger i 2004 sammenlignet med tilsvarende kollegers omkostninger i Frankrig, Holland, Tyskland og Sverige. Landene er valgt ud fra de data, der er til rådighed i forhold til afregningspriser, som vises senere i artiklen. Figuren viser landenes produktionsomkostninger som gennemsnit af 2004.

Dansk svineproduktion har, sammenlignet med Tyskland og Sverige, forholdsvis lave produktionsomkostninger, mens Frankrig og Holland har omkostninger på samme niveau som Danmark. 2004 var dog specielt, fordi foderprisen steg kraftigt hen over året. Denne stigning har påvirket dansk svineproduktion mindst, på grund af de lange foderkontrakter, der typisk tegnes i august måned og ofte har en varighed på et år. De fleste andre europæiske lande har væsentlig kortere kontraktperioder, fx en, tre eller seks måneder.


Figur 1.	Produktionsomkostninger i år 2004. Gennemsnitlige omkostninger ved svineproduktion i 2004 for Danmark, Frankrig, Holland, Tyskland og Sverige i kr. pr. kg slagtekrop. Gennemsnittet bygger på fuldtidsbedrifter, som har henholdsvis 165 årssøer i Frankrig, 266 årssøer i Holland, 150 årssøer i Tyskland, 120 årssøer i Sverige og 303 årssøer i Danmark.

Derudover har der været en lille, men jævn forbedring, af mange effektivitetsparametre, som påvirker produktionsomkostningerne i dansk svineproduktion. Der har også været forbedringer i de andre lande, men det har typisk været inden for et begrænset område. Tysk svineproduktion oplevede i 2004 stigende omkostninger. Ud over allerede nævnte faktorer har de generelt haft stigende priser på input, mens deres effektivitet er stort set uændret modsat i Danmark, som har haft stigende effektivitet og en stigende slagtevægt. Så de tyske producenter har ikke været i stand til at kompenserer for de stigende priser med stigende effektivitet. Det har derimod de hollandske svineproducenter, som har oplevet stigende foderpriser, men også stigende effektivitet, og dermed været i stand til at holde niveauet. I Frankrig er stigende priser blevet kompenseret af en stigende slagtevægt. I Sverige er effektiviteten samlet set status quo.

Effektivitet

En af styrkerne i den danske svineproduktions omkostningsniveau er en høj effektivitet. Figur 2 viser et af de vigtigste nøgletal for svineproduktionen, nemlig antal slagtede grise pr. årsso.


Figur 2.	Antal slagtede grise pr. årsso i 2004. Antal slagtede grise pr. årsso i 2004. Hollandske svineproducenter leverer det højeste antal og tyske producenter det laveste.

Figuren viser, at produktiviteten i hollandsk svineproduktion er i top. Tysk svineproduktion leverer væsentligt færre grise pr. årsso, mens niveauet i Sverige er rimeligt. Dansk svineproduktion er faldet ned på andenpladsen, primært som følge af stigende dødelig i Danmark, mens den er faldende i Holland.

Der er ingen tvivl om, at det er effektivitet/produktivitet, der er dansk svineproduktions styrke. Det gælder specielt inden for antal grise, arbejdseffektivitet og foderforbrug. Det svageste punkt i relation til effektivitet er en høj dødelighed i alle dele af svineproduktionen.

Arbejdskraft

Et andet meget betydeligt område inden for produktionsøkonomien er priserne på mange af de elementer, der er del af svineproduktionen, herunder eksempelvis stalde, foder, energi, og arbejdskraft. Specielt omkostningerne til en arbejdstime er høj i Danmark (figur 3).


Figur 3.	Omkostninger til arbejdskraft i 2004. Omkostningerne til arbejdskraft kr. pr. time. Omkostningerne indeholder timeløn plus andre arbejdsgiverudgifter såsom pension, kurser, skatter og afgifter osv.

Danske medarbejdere er de dyreste med en timeomkostning på 145 kr. Forskellen til Tyskland er 34 kr. Nok er danske medarbejdere dyre, men de er også de mest effektive. En dansk medarbejder bruger 15 timer på at passe en årsso med slagtesvin, mod 23 timer i eksempelvis Tyskland.

InfoSvin/7516.tif

Figur 4.

Afregning af svin i 2004.
Afregningen af svin pr. kg slagtekrop. Danske svineproducenter fik den laveste afregning i 2004, mens de tyske producenter fik den højeste målt i kr. pr. kg slagtekrop. Afregningspriserne er korrigeret for forskelle i afregningssystem, rabatter og efterbetaling. Produktionsafgifter og tungsvinefordel er naturligvis placeret i omkostningsstrukturen, og der er ikke foretaget en vægtkorrektion, da denne implicit er placeret i produktionsomkostningerne. Vægtkorrektion bruges, hvis det kun er afregningspriser, som sammenlignes.

Note:”Vorkosten”, som betales i Tyskland, og som dækker bl.a. indtransport og en række afgifter, er delt. De dele, der relaterer til afregningen, er fratrukket i afregningen (figur 4), da visse dele bør fradrages i afregningen, og de dele, der er omkostningsrelaterede, er placeret i produktionsomkostningerne

Afregning

Omkostningerne er en meget betydelig del af dansk svineproduktions konkurrenceevne, afregningen udgør den anden halvdel. Figur 4 viser afregningen i 2004.

Rentabiliteten

For at vise rentabiliteten i svineproduktionen fratrækkes nu omkostningerne fra afregningsprisen for 2004 (figur 5).


Figur 5.	Rentabilitet i svineproduktionen i 2004. Rentabiliteten i svineproduktionen. Omkostningerne fratrukket afregningsprisen kr. pr. kg slagtekrop som gennemsnit i 2004.

Svenske svineproducenter havde det største underskud i 2004, mens tyske svineprodukter havde det laveste underskud. Underskuddet i Danmark var kun 8 øre pr. kg større end i Tyskland på trods af en stor afregningsforskel.

Årsagen til det danske resultat i svineproduktion i 2004 skyldes primært de lavere produktionsomkostninger, som lange foderkontrakter og stabile forbedringer i produktiviteten har resulteret i. Overordnet set har dansk svineproduktion været i stand til at holde produktionsomkostningerne mest i ro, hvilket er den mest afgørende faktor for resultatet i 2004.

Med baggrund i vurderingen af konkurrenceevnen er det vigtigt, at man som svineproducent i lande med høje omkostninger ikke går på kompromis med produktionsforhold, der kan påvirke produktiviteten. Det gælder alle landene i denne artikel. Det betyder, at det er bedre at investere i indretninger eller andet, som kan sikre en høj produktivitet, frem for at spare, med faldende produktivitet til følge.

Dansk svineproduktion havde i 2004 et økonomisk resultat, der kun var lidt dårligere end tyskernes, på trods af en lavere afregningspris. Det skyldes især en højere effektivitet. Det er derfor afgørende for den fremtidige rentabilitet i dansk svineproduktion, at vi fortsat er foran effektivitetsmæssigt, samt at vore rammevilkår og afregningspris svarer til konkurrenternes niveau.

Fremgangsmåde

Produktionsomkostninger: Datamaterialet, der er grundlag for beregningerne af produktionsomkostningerne, stammer fra et samarbejde mellem ti europæiske landes svineproduktionsorganisationer. Alle landene indsamler og analyserer såvel økonomiske som effektivitetsrelaterede data. Disse data stilles herefter til rådighed for gruppens øvrige medlemmer. Data om effektivitet såvel som priser og forbrug er baseret på gennemsnittet for fuldtids svineproducenter i landet. For Danmarks vedkommende stammer data fra de årlige opgørelser af P-rapporterne og de økonomiske data fra Den beregnede Smågrisenotering. Disse mange tal indsættes herefter i en model, der er ens for alle lande. Modellen indeholder alle omkostningskategorier, som er direkte forbundet med svineproduktionen og intet andet. Tallene bør ikke læses med en større præcision end ± 15 øre/kg slagtekrop. Kilderne bag disse data er: Frankrig, ITP (Institute Technique du Porc) Tyskland FAL (Institut für Betriebswirtschaft) Sverige, LRF Konsult og i Holland LEI (Agricultural Economics Research Institute).

Forskellen mellem disse omkostningsberegninger og Den Beregnede Smågrisenotering er, at omkostninger til miljø og transport af smågrise ikke er inkluderet i de internationale omkostningsberegninger

Afregningspriserne: Afregningen af svin stammer fra Danske Slagteriers løbende opgørelser. Afregningspriserne er korrigeret for forskelle i afregningssystem, rabatter, efterbetaling og diverse bonusbetalinger. Afgifter og tungsvinefordel er placeret i omkostningsberegningen.

Valutakurser er fra Nationalbanken.

Økonomien i europæisk svineproduktion