Analyseresultater for kornhøsten 2005 af vinterbyg, vårbyg og hvede viser kun små forskelle i næringsindholdet i forhold til høsten 2004, dog er der et fald på 2 FEsv pr. 100 kg i vårbyg og en stigning i fosfor på 0,4 g pr. kg i vinterbyg.

Analyseresultater for kornhøsten 2005 af vinterbyg, vårbyg og hvede foreligger. Alle analyserne er angivet i tørstof og ved 15 pct. vand. Til sammenligning er vist værdierne fra 2004.

I forhold til sidste år er energiindholdet uændret i hvede og vinterbyg, mens det er faldet med 2 FEsv pr. 100 kg i vårbyg.

Indholdet af råprotein er faldet med 0,1 procent-enhed i hvede og 0,3 procentenhed i vinterbyg, mens det er steget med 0,3 procentenhed i vårbyg.

Indholdet af fosfor er uændret i hvede, men steget med 0,4 g pr. kg i vinterbyg og med 0,1 g pr. kg i vårbyg.

For hvede, vårbyg og vinterbyg er aminosyre i procent af råprotein beregnet ud fra regressionsanalyser.

Variationen mellem landsdele skal vurderes med det forbehold, at der er forholdsvis få prøver pr. region. Som udgangspunkt anbefales det at anvende værdierne for landsgennemsnit.

Baggrund

Landsgennemsnit for årets kornhøst udsendes hvert år af Landsudvalget for Svin. Udvikling i råprotein- og fosforindhold er vist i figur 1 og 2. Dette landsgennemsnit anvendes af foderstofbranchen til at tilpasse tilskudsfoder og mineralske foderblandinger, så de passer bedst muligt til mange besætninger.

Tallene bruges også af de lokale konsulenter til at sammensætte foderblandinger i de tilfælde, hvor der ikke er analyser af egen høst. Resultaterne for råprotein og foderværdi udsendes endvidere af Plantedirektoratet i form af en ændringsbekendtgørelse til gødningsbekendtgørelsen.


Figur 1.	Udvikling i analyseret råprotein (procent i vare) i hvede, vårbyg og vinterbyg fra 1988 til 2004.


Figur 2.	Udvikling i analyseret fosfor (g pr. kg vare) i hvede, vårbyg og vinterbyg fra 1988 til 2004.

Materiale og metode

Prøver til årets kornanalyser er indsamlet i samarbejde med 7 lokale konsulentkontorer jævnt fordelt i Danmark. Hvert kontor har formidlet indsendelse af 4 prøver af vinterbyg, vårbyg og hvede. Prøverne er indsamlet af de udpegede landmænd i løbet af høsten og indsendt umiddelbart efter høst.

Halvdelen af prøverne blev analyseret for vand, råprotein, råfedt, råaske, EFOS-svin, EFOSi og fosfor. De øvrige blev kun analyseret for vand, råprotein og fosfor.

Som en ekstra kvalitetssikring på analyserne er der løbende analyseret 15 referenceprøver af hvede på A/S AnalyCen, 3 referenceprøver på Steins Laboratorium A/S og 3 referenceprøver på Eurofins Danmark A/S. Referenceprøverne er hvedeprøver dannet ved neddeling af en sæk hvede fra 2003. Referenceprøverne er således ens prøver, som er med for at afdække variationer i selve analysemetoden. Tilsvarende referenceprøver var også med i en analyserunde i 2004.

Analyserne er foretaget af A/S AnalyCen som hovedleverandør. Desuden har Steins Laboratorium A/S og Eurofins Danmark A/S udført ekstra analyser for EFOS og EFOSi på samleprøver af vårbyg og vinterbyg. Kornlaboratoriet på Koldkærgård har desuden analyseret prøverne på NIT.

Ved resultatopgørelsen anvendes for råprotein et gennemsnit af AnalyCens resultater og NIT-resultater. Der var generelt god overensstemmelse mellem de to målinger. For EFOS og EFOSi anvendes gennemsnit af de tre laboratoriers resultater. Som følge af resultaterne for referenceprøverne er AnalyCens EFOS og EFOSi-målinger korrigeret med + 0,5 procentenhed.

For byg og hvede er aminosyreindholdet beregnet jf. formler publiceret i Notat nr. 0150 [1]. Proteinfordøjeligheden er beregnet med en formel ud fra indholdet af råprotein og EFOSi jf. Notat nr. 0217 [2]. Da EFOSi skal øges med 0,5 procentenhed i byg og 0,9 procentenhed i hvede, hvis der tilsættes enzymet xylanase, er proteinfordøjeligheden desuden beregnet for korn tilsat xylanase [3].

Resultater og diskussion

Resultaterne fremgår af vedlagte bilag, tabel 1-3 for hver af de 3 kornarter.

Tabel 4 viser områdegennemsnit for næringsindhold i byg og hvede.

I forhold til sidste år er energiindholdet uændret i hvede og vinterbyg, mens det er faldet med 2 FEsv pr. 100 kg i vårbyg.

Indholdet af råprotein er faldet med 0,1 procentenhed i hvede og 0,3 procentenhed i vinterbyg, mens det er steget med 0,3 procentenhed i vårbyg.

Indholdet af fosfor er uændret i hvede, men steget med 0,4 g pr. kg i vinterbyg og med 0,1 g pr. kg i vårbyg.

Af tabel 1 ses standardafvigelser for FEsv, råprotein og fosfor i de tre analyserede kornarter, samt i kornreferencen. Standardafvigelsen kan anvendes til at vurdere, hvor meget en egenskab varierer.

Årsagerne til at der er variation imellem kornprøverne er, at der er reelle forskelle i næringsindholdet, men der er også usikkerhed i prøveudtagning og analyseusikkerhed. Årsagerne til variation i kornreferencen er overvejende analyseusikkerhed.

Tabel 1.

Beregnet standardafvigelse

Standardafvigelse	Vinterbyg	Vårbyg	Hvede	Kornreference
FEsv pr. 100 kg	2,8	4,1	1,6	1,0
Råprotein, pct.	0,7	0,9	0,8	0,3
Fosfor, g pr. kg	0,30	0,30	0,25	0,15

Standardafvigelserne viser, at energiindholdet varierer mere i byg end i hvede. Især har der været stor variation i vårbyg i år.

Det anbefales generelt ikke at analysere eget korn for FEsv og fosfor, da en enkelt analyse er for lidt til at give et sikkert resultat. For hvede er den reelle variation ikke ret meget større end analyseusikkerheden. Såfremt der ønskes egne analyser, vil det være mest relevant på de skalrige kornarter og da anbefales det, at indsende flere prøver, f.eks. 4 stk. af samme kornart.

Variationen mellem landsdele skal vurderes med det forbehold, at der er forholdsvis få prøver pr. region. Som udgangspunkt anbefales det derfor at anvende landsgennemsnitsværdierne.

Data til indlæsning i BEDRIFTSLØSNING og AgroSoft kan hentes på Landscentrets hjemmeside

www.lr.dk

under Bedriftsløsning>Svin>download filer eller direkte via flg.

Referencer

[1]	Sloth, Niels Morten og Per Tybirk. 2001. Ligninger til beregning af aminosyreindholdet i byg og hvede ud fra råproteinindhold. Notat nr. 0150. Landsudvalget for Svin
[2]	Tybirk, Per. 2002. Nyt fodervurderingssystem – resumé. Teoretisk grundlag og funktion i praksis. Notat nr. 0217. Landsudvalget for Svin
[3]	Tybirk, Per og Niels Kjeldsen. 2004. Værdisætning af xylanase ud fra hensyn til enzymets effekt på de kontrollerbare foderenheder. Notat nr. 0422. Landsudvalget for Svin

Deltagere
Indsamling af årets korn koordineres i samarbejde med LandboNord Svinerådgivning, Svinerådgivning Vest, Landbrugsrådgivning Østjylland, Sønderjysk Svinerådgivning, Svinebrugsrådgivningen LandboFyn, og Østlige Øers svine- og Byggerådgivning.

Analyser er foretaget af A/S AnalyCen (hovedleverandør), Steins Laboratorium A/S, Eurofins Danmark A/S og kornlaboratoriet Koldkærgård (NIT-analyser).

Appendiks

Tabel 1.

Vinterbyg, indhold af næringsstoffer

År	2004	2004	2005	2005
Form	Tørstof	Standard	Tørstof	Standard
Vandprocent	0	15,0	0	15,0
Råprotein, pct.	11,18	9,5	10,82	9,2
Råfedt, pct.	3,06	2,6	3,29	2,8
Råaske, pct.	2,12	1,8	2,12	1,8
EFOS-svin	84,9	84,9	83,1	83,1
EFOSi	77,8	77,8	78,4	78,4
FEsv pr. 100 kg	122,5	104,1	122,0	103,7
FEdr pr. 100 kg	122,8	104,4	121,9	103,6
Fosfor, g pr. kg	3,41	2,9	3,88	3,3
FK råprotein, pct. beregnet	76,6	76,6	76,5	76,5
FK råprotein, pct. beregnet ved xylanase tilsat¹			76,8	76,8

¹ Ved tilsætning af enzymet xylanase tillægges EFOSi 0,5 procentenhed og bliver derved 78,9. FEsv pr. 100 kg vare bliver da 104,1.

Aminosyrer i vinterbyg

	2004		2005
	Pct. af råprot.	g pr. kg (15 pct. vand)	Pct. af råprot.	g pr. kg (15 pct. vand)
Lysin	3,73	3,55	3,79	3,48
Methionin	1,70	1,61	1,72	1,58
Cystin	2,37	2,25	2,39	2,20
Treonin	3,48	3,30	3,52	3,24
Tryptofan²	1,18	1,12	1,18	1,09
Isoleucin	3,76	3,58	3,78	3,47
Leucin	6,79	6,45	6,81	6,26
Histidin	2,29	2,18	2,31	2,12
Fenylalanin	4,89	4,65	4,85	4,46
Tyrosin	3,21	3,05	3,21	2,95
Valin	5,20	4,94	5,22	4,80

² Tryptofan er ikke en beregnet værdi men en tabelværdi

Tabel 2.

Vårbyg, indhold af næringsstoffer

År	2004	2004	2005	2005
Form	Tørstof	Standard	Tørstof	Standard
Vandprocent	0	15,0	0	15,0
Råprotein, pct.	10,82	9,2	11,18	9,5
Råfedt, pct.	3,06	2,6	3,18	2,7
Råaske, pct.	2,35	2,0	2,24	1,9
EFOS-svin	85,2	85,2	83,6	83,6
EFOSi	79,5	79,5	77,9	77,9
FEsv pr. 100 kg	124,2	105,6	121,5	103,3
FEdr pr. 100 kg	124,0	105,4	121,6	103,4
Fosfor, g pr. kg	3,76	3,2	3,88	3,3
FK råprotein, pct. beregnet	77,2	77,2	76,7	76,7
FK råprotein, pct. beregnet ved xylanase tilsat¹			76,9	76,9

¹ Ved tilsætning af enzymet xylanase tillægges EFOSi 0,5 procentenhed og bliver derved 78,4. FEsv pr. 100 kg vare bliver da 103,7.

Aminosyrer i vårbyg

	2004		2005
	Pct. af råprot.	g pr. kg (15 pct. vand)	Pct. af råprot.	g pr. kg (15 pct. vand)
Lysin	3,79	3,48	3,73	3,55
Methionin	1,72	1,58	1,70	1,61
Cystin	2,39	2,20	2,37	2,25
Treonin	3,52	3,24	3,48	3,30
Tryptofan²	1,18	1,09	1,18	1,12
Isoleucin	3,78	3,47	3,76	3,58
Leucin	6,81	6,26	6,79	6,45
Histidin	2,31	2,12	2,29	2,18
Fenylalanin	4,85	4,46	4,89	4,65
Tyrosin	3,21	2,95	3,21	3,05
Valin	5,22	4,80	5,20	4,94

² Tryptofan er ikke en beregnet værdi men en tabelværdi

Tabel 3.

Hvede, indhold af næringsstoffer

År	2004	2004	2005	2005
Form	Tørstof	Standard	Tørstof	Standard
Vandprocent	0	15,0	0	15,0
Råprotein, pct.	11,29	9,6	11,18	9,5
Råfedt, pct.	2,35	2,0	2,59	2,2
Råaske, pct.	1,88	1,6	1,76	1,5
EFOS-svin	91,0	91,0	90,4	90,4
EFOSi	86,5	86,5	86,1	86,1
FEsv pr. 100 kg	135,3	115,0	135,1	114,8
FEdr pr. 100 kg	133,9	113,8	133,6	113,5
Fosfor, g pr. kg	3,53	3,0	3,53	3,0
FK råprotein, pct. beregnet	84,8	84,8	84,5	84,5
FK råprotein, pct. beregnet ved xylanase tilsat¹			85,0	85,0

¹ Ved tilsætning af enzymet xylanase tillægges EFOSi 0,9 procentenhed og bliver derved 87,0. FEsv pr. 100 kg vare bliver da 115,6.

Aminosyrer i hvede

	2004		2005
	Pct. af råprot.	g pr. kg (15 pct. vand)	Pct. af råprot.	g pr. kg (15 pct. vand)
Lysin	3,07	2,95	3,09	2,94
Methionin	1,62	1,55	1,63	1,54
Cystin	2,46	2,36	2,47	2,34
Treonin	2,99	2,87	3,01	2,86
Tryptofan²	1,18	1,13	1,18	1,12
Isoleucin	3,55	3,41	3,55	3,38
Leucin	6,52	6,26	6,53	6,20
Histidin	2,35	2,26	2,35	2,24
Fenylalanin	4,46	4,28	4,46	4,24
Tyrosin	3,03	2,91	3,03	2,88
Valin	4,49	4,31	4,50	4,27

² Tryptofan er ikke en beregnet værdi men en tabelværdi

Tabel 4.

Områdegennemsnit for næringsindhold i byg og hvede, 2005, basis 15 p

Område	Gns.	Vend- syssel	Nord vest	Øst- jysk	Søn. Jyll.	Fyn	Sjæl- land	Loll. Falst.
Vinterbyg
Råprotein, pct.	9,2	9,3	8,6	9,3	9,2	9,4	9,2	-
Fosfor, g pr. kg	3,3	3,2	3,2	3,4	3,3	3,5	3,3	-
Antal prøver	26	4	4	4	4	4	4	2
Vårbyg
Råprotein, pct.	9,5	9,4	10,1	11,0	9,0	8,9	9,5	8,5
Fosfor, g pr. kg	3,3	3,1	3,3	3,6	3,2	3,5	3,5	3,1
Antal prøver	25	3	4	3	4	4	4	3
Hvede
Råprotein, pct.	9,5	9,5	10,2	9,4	8,7	9,4	9,8	9,6
Fosfor g pr. kg	3,0	2,9	2,9	3,1	3,0	3,1	3,1	2,8
Antal prøver	28	4	4	4	4	4	4	4

Næringsindhold i korn fra høsten 2005