I 2014 forventes det gennemsnitlige foderforbrug at udgøre 2,60 FEsv pr. kg tilvækst som følge af avl, optimeret fodring, øget brug af enzymer i foder, samt at det på sigt kun vil være de effektive besætninger, som vil kunne klare sig i konkurrencen.

Kvælstof i svinegødning

I 2014 forventes det gennemsnitlige foderforbrug at udgøre 2,60 FEsv pr. kg tilvækst som følge af avl, optimeret fodring, øget brug af enzymer i foder, samt at det på sigt kun vil være de effektive besætninger, som vil kunne klare sig i konkurrencen.

Via avl og bedre fodring forventes indholdet af kvælstof i svinegødning pr. produceret slagtesvin (inklusiv sohold) at være reduceret til 4,3 kg i 2014 – en reduktion svarende til 44 procent i forhold til 1985-niveauet på 7,7 kg.

Udtrykt som kvælstoftab/-udledning pr. kg produceret svinekød svarer det til, at kvælstoftabet/-udledning i 2014 er halveret sammenlignet med 1985.

Dertil kommer, at en planteavler, som udelukkende bruger handelsgødning, kun har ca. 15 pct. lavere kvælstof-udvaskning end et svinebrug, som bruger maksimal mængde gylle pr. ha. Forskellen svarer til en merudvaskning på ca. 8 kg kvælstof pr. ha. (Beregnet for 2004).

Ammoniakfordampning

Målinger og modelberegninger fra Danmarks Miljøundersøgelser viser, at det atmosfæriske nedfald af kvælstof over Danmark i 2002 var på 18,8 kg pr. ha.

62 pct. af nedfaldet stammer fra udlandet – enten i form af kvælstofilter fra trafik- og energisektoren eller i form af ammonium fra udenlandske landbrug, mens dansk landbrug tegner sig for ca. 32 pct. af nedfaldet. Konkret udgjorde det gennemsnitlige bidrag fra dansk landbrug 6,0 kg kvælstof pr. ha i 2002. Via forholdstal kan det beregnes, at 13 pct. af nedfaldet kan henføres til danske grise – svarende til 2,5 kg pr. hektar.

Fordampningen af ammoniak fra svinestalde forventes i 2015 at være reduceret med ca. 40 pct. sammenlignet med 2002 som følge af bedre avl og fodring samt nye stalde. Alene ved at flytte slagtesvin til en ny stald med delvis spaltegulv kan fordampningen reduceres til under 9 kg kvælstof pr. dyreenhed i forhold til 17,8 kg i en gammel stald med fuldspaltegulv.

Lugt

I en integreret produktion kommer 75 pct. af lugten fra staldafsnit med slagtesvin, 15 pct. kommer fra staldafsnit med smågrise, mens 10 pct. kommer fra staldafsnit med søer.

Der er desuden stor variation i lugtemission fra besætning til besætning. Fx medfører korrekt overbrusning over gødearealet, at grisene om sommeren i mindre omfang søler sig i ”møg”, hvorfor stien i stedet forbliver ren og tør. I en slagtesvinestald med delvist spaltegulv er der fx målt 40 pct. lavere lugtemissionen i gruppen, som havde mindre end 30 pct. svineri i stien end gruppen, som havde mere end 30 pct. svineri.

Derudover lugter det 3-5 gange mere om sommeren end om vinteren som følge af en lineær sammenhæng mellem ventilationsydelse og lugtemission. Det gælder derfor om ikke at overventilere sine stalde om sommeren.

Det betyder, at når management og staldudformning optimeres i forhold til lugtemission, er der gode muligheder for reduktion.

Med hensyn til brug af teknisk udstyr til reduktion af lugt vurderes biologisk luftrensning på nuværende tidspunkt, som den bedste metode, idet denne metode har dokumenteret op til en halvering af lugtemissionen.

Baggrund

Lavere kvælstofudskillelse

Et fortsat avlsarbejde vil medføre højere daglig tilvækst og bedre foderudnyttelse, mens kødprocenten ikke forventes at stige yderligere – jf. tabel 1.

Over de næste 10 år forventes et fald i foderforbruget som følge af:

Avlsfremgangen vil medføre et fald i foderforbruget på 0,25 FEsv pr. kg tilvækst. Gennemslag i produktionsbesætninger forventes at udgøre mindst 60 pct., altså et fald på 0,15 FEsv pr. kg tilvækst.
Brug af enzymer i foder vil vinde indpas. De enzymer, som bruges i dag, har dokumenteret en effekt på 2-3 pct. Over 10 år er det realistisk med en fremgang på 0,1 FEsv pr. kg tilvækst.
Strukturudviklingen vil medføre, at det er de mest effektive besætninger, som vil overleve på sigt. Et realistisk gæt er, at vi i 2014 ender på et niveau svarende til de nuværende 25 pct. bedste besætninger (2,63 FEsv pr. kg tilvækst). Det nuværende gennemsnit er 2,85 FEsv pr. kg tilvækst. Strukturudviklingen forventes alene at give en fremgang på 0,1 FEsv pr. kg tilvækst. For denne udvikling taler yderligere, at store besætninger er mere fodereffektive end små besætninger. De 25 pct. største besætninger har 0,06 FEsv bedre foderudnyttelse end de 25 pct. mindste slagtesvinebesætninger.

Konklusion: I 2014 forventes et foderforbrug på 2,60 FEsv pr. kg tilvækst.

Tabel 1.

De sidste 10 års udvikling i slagtesvins produktionsresultater samt forventet udvikling i 2014

	1994	2004	2014
Sohold
Grise pr. årsso	21,1	23,5	26,0
Smågrise (7 til 30 kg)
Daglig tilvækst,	427	416	430
Foder pr. prod. gris (inkl. sohold)	104	109	105
Alder ved 30 kg, dage	82	86	82
Slagtesvin (30 kg til slagtning)
Daglig tilvækst,	726	832	940
Foder pr. kg tilvækst	2,92	2,85	2,60
Gns. Slagtevægt	74,0	77,1	79,4
Gns. levende vægt, kg*	97	101	104
FE pr. produceret slagtesvin 30 kg til slagtning	196	202	192
Alder ved slagtning	175	171	161
Gns. kødpct.,	59,8	60,1	60,3

^*	Baseret på slagtefaktor 1,31.
Kilde:	Notat nr. 9650, Landsudvalget for Svin og notat nr. 0421, Landsudvalget for Svin.

Som følge af avlens gennemslag i produktionen og bedre fodring med øget brug af syntetiske aminosyrer blev der i 2002 udledt 34 pct. mindre kvælstof pr. produceret slagtesvin end i 1985 – jf. tabel 2. Som følge af den fortsatte udvikling – dels som følge af avlens resultater samt yderligere optimering af foderet, forventes 44 pct. lavere kvælstofudledning pr. produceret slagtesvin i 2014 sammenlignet med 1985.

Tabel 2.

Beregnet gennemsnitligt kvælstofindhold i svinegødning i perioden 1985 til 2014

	1985	2002	2014*
Sohold: Beregning baseret på flg. grise pr. årsso, stk.	18,0	23,1	26,0
Kvælstof (N) i svinegødning (ab dyr):
Smågris (frav. - 30 kg), kg/dyr	0,84	0,65	0,58
Slagtesvin (30 kg - slagtning), kg/dyr	5,1	3,25	2,61
Årsso, inkl. grise til frav., kg/dyr/år	31,9	27,4	28,0
Årsso, inkl. grise til 30 kg, kg/dyr/år	47,0	42,4	43,1
Pr. produceret slagtesvin, kg N	7,7	5,1¹⁾	4,3²⁾
Slagtevægt, kg	70,2	78,1	79,4
Kvælstof pr. produceret kg svinekød, g	110	65	54

^*	Estimat, Landsudvalget for Svin, 2004
¹⁾	Vægt ved levering er steget fra 98 til 102 kg i perioden.
²⁾	I 2014 forventes en slagtevægt på 79,4 kg (104 kg levende vægt)
Kilde:	Notat vedr. muligheder for at reducere husdyrgødningens indhold af kvælstof via fodringen. Notat er udarbejdet som forberedelse af Vandmiljøplan III.

I 2014 forventes tabet/udledningen af kvælstof at være nede på 4,3 kg kvælstof pr. produceret slagtesvin (inklusiv sohold og smågrise). Udtrykt som kvælstoftab/-udledning pr. kg produceret svinekød svarer det til, at kvælstoftabet/-udledning i 2014 er halveret sammenlignet med 1985 jf. tabel 2 og figur 1.


Figur 1.	Udvikling i udskilt kvælstof (ab dyr) pr. produceret kg svinekød (inklusiv sohold og smågrise)

Som vist i figur 2 er den samlede produktion af svinekød i perioden 1985 til 2000 steget 54 pct., og til trods for det – er kvælstof i svinegødningen totalt kun øget med 2 pct. – hvilket vil sige næsten uændret miljøbelastning.


Figur 2.	Udvikling i produktion af svinekød samt indhold af kvælstof i svinegødning i perioden 1985 – 2000

Dette er et godt argument for, at fremtidens diskussioner om svinesektorens bæredygtighed bør ske ud fra en vurdering af miljø- og natureffekt frem for antallet af dyr.

Dertil kommer, at næringsstofferne i gyllen nu udnyttes langt bedre. I dag opnår en planteavler, som udelukkende bruger handelsgødning kun ca. 15 pct. lavere kvælstof-udvaskning end et svinebrug, som bruger maksimal mængde gylle pr. ha. Det svarer til en forskel i merudvaskning på ca. 8 kg kvælstof pr. ha.

Mulighed for at reducere kvælstofudskillelsen via fodring

Det er muligt at reducere indholdet af protein i foderet. I praksis vil det kræve en meget præcis sammensætning af foderet og dermed sikker styring af næringsstofforsyningen. Det kræver bl.a. en stram kontrol af råvarernes indhold af næringsstoffer. Tabel 3 viser den teoretiske mulighed for at reducere indholdet af protein i foder.

Bemærk at fremskrivning i tabel 2 forudsætter, at vi i 2014 praktiserer aktuel minimumsnorm med 152 g total protein pr. FEsv.

Tabel 3.

Teoretisk mulighed for at reducere indhold af protein i et typisk hjemmeblandet foder (2004)

Blandingstype	Mulig minimumsnorm	aktuel minimumsnorm	Normtal 2004
Ford. råprotein, g/FEsv	125	130	130-135
Total protein, g/FEsv	146	152	157
Ford. lysin, g/Fesv	7,4	7,4	7,4
FEsv/kg tilvækst	2,87	2,86	2,86
Fald i produktivitet, skøn**	1,5 kr.	0 kr.	0 kr.
Fald i foderpris	0,5 kr.	0 kr.	0 kr.
tab kr. pr. slagtesvin	1 kr.	0 kr.	0 kr.
N ab dyr, kg pr. svin	2,81	2,99	3,17
% af normtal	89 (90)*	94 (95)*	100
Besætning med god foderudnyttelse:***
FEsv/ kg tilvækst	2,66	2,65	2,65
N ab dyr, kg pr svin	2,46	2,62	2,79
% af normtal 2004	78	83	88

*	Tal i parenteser er afrundede tal egnet til overslag i præsentation.
**	Sammenvejet værdi af tilvækst, kødprocent og foderforbrug
***	”Tabet” i kr. antages uændret pr. gris

Konklusion slagtesvin:

Ved optimal styring er de første 5 pct. reduktion gratis, mens en 10 pct. reduktion koster ca. 1 kr. pr. slagtesvin ved enhedsblanding. Med fasefodring forventes det at være gratis, hvis investeringen er gennemført.

Besætninger med god foderudnyttelse har relativ mindre kvælstof i gødning og dermed også en lavere ammoniakfordampning.

For søer kan man med separat blanding til drægtige og diegivende søer og med overholdelse af vores minimumsnormer reducere kvælstofindholdet til ca. 80 pct. af normtallet. Dette forventes at være gratis idet foderprisen vil falde lidt, men det forudsætter fasefodring.

For smågrise er det ikke relevant at regne på proteinreduktion i forhold til normtal, da normtal forudsætter foder, som er under vores minimumsnormer. Det nuværende proteinniveau koster allerede produktivitet.

Lavere NH3-fordampning

Ammoniaktabet fra husdyrhold er ifølge Danmarks Miljøundersøgelser i perioden 1985-2002 faldet fra 87.000 til 64.300 tons kvælstof som følge af lavere kvælstofudskillelse fra husdyr samt bedre udnyttelse af gødning.

Kvæg: Reduktion på 14.500 tons (41 pct.)
Svin: Reduktion på 9.600 tons (22 pct.)

Målinger og modelberegninger fra Danmarks Miljøundersøgelser viser, at det atmosfæriske nedfald af kvælstof over Danmark i 2002 var på 18,8 kg pr. ha. Det stammer fra landbrug samt energi- og trafiksektoren i ind- og udland.

62 pct. af nedfaldet stammer fra udlandet – enten i form af kvælstofilter fra trafik- og energisektoren eller i form af ammonium fra udenlandske landbrug, mens dansk landbrug tegner sig for ca. 32 pct. af nedfaldet. Konkret udgjorde det gennemsnitlige bidrag fra dansk landbrug 6,0 kg kvælstof pr. ha i 2002. Via forholdstal kan det beregnes, at 13 pct. af nedfaldet kan henføres til danske grise – svarende til 2,5 kg pr. hektar.

Som vist i tabel 4 havde en slagtesvinestald med fuldspaltegulv i 1985 en ammoniakfordampning svarende til 28,7 kg kvælstof pr. dyreenhed. Samme stald har her i 2004 en fordampning svarende til 17,8 kg pr. dyreenhed. Årsagen til reduktionen på 38 pct. skyldes alene bedre avlsdyr og optimeret fodring.

Hvis grisene i stedet flyttede ind i en ny stald med delvis spaltegulv – korrekt brug af overbrusning og god drift, så viser de seneste målinger i fire forskellige stalde (en målt fordampning på 8 pct.), at fordampningen yderligere kan halveres til cirka 8,9 kg kvælstof pr. dyreenhed.

Yderligere 10 pct. kan hentes ved brug af såkaldte lavproteinblandinger, hvorefter ammoniaktabet er nede på cirka 7,9 kg kvælstof pr. dyreenhed.

Tæt på følsomme naturområder er det muligt at rense ventilationsluften fra stalde. Med fx et Scan-Airclean anlæg vil det koste 8-10 kr. pr. slagtesvin at fjerne endnu godt 50 pct. af ammoniakken i ventilationsluften. Herefter er vi nede på 4,4 kg kvælstof pr. dyreenhed svarende til en reduktion på 75 pct. i forhold til en fuldspaltestald anno 2004.

Tabel 4.

Udvikling i NH₃-fordampning og tekniske muligheder for reduktion i slagtesvinestalde

	Slagtesvinestalde		Ammoniakfordampning
	Staldtype	N ab dyr	Tab	Stald	Stald
Årstal		Kg N	Pct.	Kg NH₃-N	Kg NH₃-N Pr. DE*	Fald pct.	omk. kr./sl.sv.
1985	Fuldspaltegulv	5,12	16,0	0,82	28,7	-
2004	Fuldspaltegulv (samme stald)	3,17	16,0	0,51	17,8	38

2004	Fuldspaltegulv – reference	3,17	16,0	0,51	17,8	-
2004	Drænet gulv	3,17	14,0	0,44	15,5	13
2004	Delvis spaltegulv	3,17	12,0	0,38	13,3	25	-1,5
2004	Delvis spaltegulv optimeret drift	3,17	8,0	0,25	8,9	50
2004	Delvis sp.gulv optimeret drift og fodring	2,81	8,0	0,22	7,9	56
2004	Drænet gulv plus svovlsyrebehandling	3,17	3,5	0,11	3,9	78	18
2004	Delvis sp.gulv plus ½ luftrensning m. syre	3,17	4,0	0,13	4,4	75	10
2004	Drænet gulv plus luftrensning med syre	3,17	1,4	0,04	1,6	91	19
Fremtid
2014	Delvis spaltegulv optimeret drift	2,61	8,0	0,21	7,3	59
2014	Drænet gulv plus svovlsyrebehandling	2,61	3,5	0,09	3,2	82	18
2014	Delvis sp.gulv plus ½ luftrensning m. syre	2,61	4,0	0,10	3,7	79	10
2014	Drænet gulv plus luftrensning med syre	2,61	1,4	0,04	1,3	93	19

* Omregning til kg NH₃-N pr. DE (alle er baseret på 35 produceret grise fra 30 til 102 kg levende vægt)

Tilsvarende er ammoniakfordampningen for samme staldsystemer beregnet med udgangspunkt i forventet kvælstofudledning ab dyr i 2014.

I de kommende år forventes det, at mange vil installere gyllekøling i drægtighedsstalde, hvilket har dokumenteret en reduceret ammoniakfordampning på cirka 30 procent. Hvis varmen samtidig genbruges i andre staldafsnit, så er der tale om en investering uden merudgifter.

Samlet forventes fordampningen af ammoniak fra svinestalde i 2014 reduceret med ca. 40 pct. sammenlignet med 2002 (baseret på en gennemsnitlig fordampning fra stalde på: 15,4 pct. i 1985, 13,6 pct. i 2002 og 10 pct. i 2014).

Udfasning af gamle staldsystemer

Stalde med fuldspaltegulv er på vej ud og vil være udfaset henholdsvis i 2015 for slagtesvinestalde og 2013 for drægtighedsstalde.

Stalde til smågrise, avls- og slagtesvin:

Mindst 1/3 af det lovpligtige minimumsareal skal være fast eller drænet eller en kombination heraf. Anvendes stierne kun til smågrise skal 1/2 af det lovpligtige minimumsareal være med fast eller drænet gulv eller en kombination heraf samt krav om overbrusningsanlæg. Gælder for alle stalde taget i brug efter 1. juli 2000 og skal være opfyldt for alle stalde 1. juli 2015 [1].

Stalde til drægtige søer og gylte:

Mindst 1,3 m² pr. so eller 0,95 m² pr. gylt skal være med et sammenhængende areal med fast eller drænet gulv eller en kombination heraf med strøelse. Gælder for alle nye eller genopførte stalde taget i brug efter 15. maj 2003 og skal være opfyldt for alle stalde 1. januar 2013 [2], [3].

Desuden skal søer og gylte senest 4 uger efter løbning og indtil 7 dage før forventet faring være løsgående i løsdriftssystemer i større eller mindre grupper. Skal være opfyldt for alle stalde 1. januar 2013 [2], [3].

Lugt

I dag er det muligt at reducere lugtudledning ved god planlægning samt ved optimal staldudformning og management i relation til lugt. Teknik til lugtreduktion eksisterer og er under fortsat udvikling.

Besætningsvariation

Der er stor variation i lugtemission fra besætning til besætning. Det viser, at når management og staldudformning optimeres i forhold til lugtemission, er der gode muligheder for reduktion.


Figur 3.	Besætningsvariation. Alle data er korrigeret til 65 kg og en udetemperatur på 20 °C.

Ingen svineri

En af de afgørende årsager til variationen blandt besætninger er omfanget af ”svineri”. Jo mere gødning der er i hvilearealet, des mere lugter det. Siden 1. juli 2000 har der i nye stalde været et krav om køling i smågrise- og slagtesvinestalde fra 20 kg af hensyn til dyrenes velfærd.

Særlig i slagtesvinestalde kan der om sommeren opstå problemer med svineri. Men den nye lov har medført, at mange har investeret i overbrusningsanlæg. Overbrusningen foretages om sommeren over gødearealet. Det har bevirket at grisene i mindre omfang søler sig i ”møg”, men i stedet forbliver rene og stien er tør. Det indførte velfærdskrav har således haft en positiv sideeffekt på lugten.

Besætninger med svineri i stierne kan reducere lugtemissionen blot ved at optimere management. En analyse af lugtmålinger i en slagtesvinestald med delvist spaltegulv viste, at lugtemissionen var 40 pct. lavere i gruppen, som havde mindre end 30 pct. svineri i stien end gruppen med mere end 30 pct. svineri.

Multisite

I en integreret produktion kommer:

cirka 75 pct. af lugten fra staldafsnit med slagtesvin
cirka 15 pct. kommer fra staldafsnit med smågrise
og cirka 10 pct. kommer fra staldafsnit med søer

I dag etableres i stort omfang multisite, hvor staldanlæggene placeres på forskellige lokaliteter af hensyn til smittespredning. I forbindelse med udvidelser i nærheden af byzoner kan de eksisterende stalde bygges om til søer, og den eksisterende slagtesvineproduktion flyttes til andre lokaliteter med stor afstand til naboer. Derved kan en ombygning / tilpasning have positiv effekt for generede naboer fx i en byzone.

Ventilationsydelse

Der er stor årstidsvariation i lugtemission. Det lugter 3-5 gange mere om sommeren end om vinteren. Det er ikke kun fordi naboer opholder sig mere udendørs om sommeren, at eventuelle lugtgener forekommer på denne årstid.

Der er lineær sammenhæng mellem ventilationsydelse og lugtemission. Derfor gælder det om ikke at overventilere sine stalde om sommeren.


Figur 4.	Kraftig årstidsvariation i lugtemission.


Figur 5.	Jo højere ventilationsluftskifte des større lugtemission.

Af hensyn til smittebeskyttelse blev der i en periode etableret totalt lukkede stiadskillelser. Det medførte, at det blev meget vanskeligt at ventilere disse stalde, og luftskiftet blev øget med 20-30 pct. i forhold til traditionelle stalde. Af flere årsager er man i dag gået bort fra de lukkede stiadskillelser, og derfor er det ikke nødvendigt med øget luftskifte i sådanne stalde.

Fjerkræproduktionen har lagt en maksimumgrænse ind på ventilationsydelsen i relation til dyrenes alder. Denne facilitet findes i mange styringer af ventilationsanlæg i svinestalde og kan også bruges der. Det er ikke nødvendigt at køre med 100 pct. ventilation til nyansatte grise på 28 kg som til grise på 100 kg på varme sommerdage. Alt i alt har optimal management en afgørende indflydelse på lugtemissionen.

Teknikker til lugtreduktion

Gennem de seneste år er der testet forskellige teknikker til lugtreduktion. På nuværende tidspunkt vurderes biologisk luftrensning som den bedste metode til lugtreduktion. Biologisk luftrensning har dokumenteret op til en halvering af lugtemissionen. Der arbejdes fortsat på en videreudvikling af de biologiske luftrensningsanlæg.


Figur 6.	Lugtreduktion i forbindelse med biologisk luftrensning. De lave reduktioner i september skyldes driftsproblemer.

Referencer

[1]	Justitsministeriet (2000): Lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Lov nr. 104 af 14. februar 2000.
[2]	Justitsministeriet (1998): Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte. Lov nr. 404 af 26. juni 1998.
[3]	Justitsministeriet (2003): Lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Lov nr. 295 af 30. april 2003.

Kvælstoftab, ammoniakfordampning og lugt fra svinestalde