Brug af xylanase kan forbedre tilvækst og foderudnyttelse hos svin, fordi enzymet kan forbedre fordøjelsen af foderet.Tilsætning af en standarddosis xylanase fra Porzyme 9300 hæver EFOSi med knap 1 pct. i hvede, hvedeklid og rug og ca. 0,5 pct. i byg.

Anvendelse af xylanase kan forbedre tilvækst og foderudnyttelse hos svin, fordi enzymet kan forbedre fordøjelsen af foderet. En del af denne forbedring af fordøjeligheden kan genfindes med in vitro analysen EFOSi. Tilsætning af en standarddosis xylanase fra Porzyme 9300 hæver EFOSi med knap 1 pct. i hvede, hvedeklid og rug og ca. 0,5 pct. i byg – og denne effekt genfindes i færdigfoderet. Herved vil det analyserede indhold af foderenheder stige 0,5 - 1 FEsv pr. 100 kg i typisk færdigfoder.

Det anbefales at bruge de kontrollerbare foderenheder som basis for handel med foder og for indberetning i effektivitetskontrol. Med dette udgangspunkt kan man forvente, at foder med standarddosis xylanase fra produktet Porzyme 9300 er ca. 3 pct. mere værd end en tilsvarende blanding med samme kontrollerbare indhold af foderenheder – opnået uden enzymtilsætning.

De 3 procent merværdi forudsætter, at der anvendes foder baseret på korn, og at over halvdelen af kornet er hvede, rug, tritikale eller biprodukter heraf.

Indholdet af xylanase er i høj grad baseret på tillid, da der ikke er nogen officiel analysemæssig kontrol af indholdet af xylanase, der som andre enzymer er følsomme overfor for høj pelleteringstemperatur.

Det er ikke undersøgt, om andre xylanaseprodukter eller enzymblandinger opnår tilsvarende effekter.

Baggrund

2 afprøvninger har vist, at anvendelse af Porzyme 9300 med en dosis på 4000 enheder xylanase pr. kg foder har medført følgende effekt på produktivitet hos slagtesvin – i forhold til samme blanding uden Porzyme 9300:

+ 12-15 gram daglig tilvækst
- 0,07-0,09 FEs pr kg tilvækst
Henholdsvis – 0,4 og + 0,5 pct. kød

I begge tilfælde var effekten på produktiviteten statistisk sikker.

Forsøgene er gennemført med hvedebaseret foder, hvor hvede + hvedeklid har udgjort fra 54 - 72 procent af foderet. Effekten på produktiviteten blev opnået på trods af, at det analyserede indhold af xylanase var lavere end det planlagte pga. delvis inaktivering under pelleteringen. Det analyserede indhold efter en planlagt tilsætning på 4000 enheder varierede fra 1061-3209 enheder.

En større forsøgsrække på DJF med xylanase’s effekt på forskellige hvedesorter og i flere vægtintervaller har endvidere vist et gennemsnitsresultat i samme størrelsesorden.

Der er således ingen tvivl om, at xylanase fra produktet Porzyme 9300 har en effekt på grisene.

Målinger i forbindelse med afprøvningen af Porzyme 9300 tydede på, at produktet ikke påvirkede EFOS-værdien. I fordøjelsesforsøg med xylanase er der fundet højere tyndtarmsfordøjelighed – og det er derfor relevant at undersøge, om denne effekt kan måles med EFOSi-analysen – og dermed om xylanase vil påvirke de målbare foderenheder i det nye fodervurderingssystem. Der er derfor iværksat en undersøgelse for at vurdere effekten af xylanase på EFOS og EFOSi, dels på pelleteret færdigfoder dels på forskellige kornarter.

Forsøgsrunde 1 med pelleteret færdigfoder

Der er anvendt xylanase fra Danisco, svarende til den xylanase, der anvendes i Porzyme 9300. For at få tilstrækkelig præcis dosering er der dog anvendt xylanase i flydende form – og i det følgende er der anvendt den anbefalede dosis, nemlig 4000 U pr. kg i alle forsøg, bortset fra hvedeforsøget, hvor der er afprøvet forskellige dosis. Forsøgene er udført på DJF. Ved EFOS og EFOSi er prøvemængden kun 0,5 gram, og der er derfor anvendt en standarddosis på 2 enheder xylanase ved inkubationerne.

I de indledende forsøg blev anvendt en færdigfoderblanding med følgende sammensætning:

Hvede

Byg

Sojaskrå

Melasse

Fedt

Premix

60,85 pct.

10,00 pct.

21,40 pct.

2,00 pct.

1,75 pct.

4,00 pct.

Der blev anvendt følgende forsøgsled:

A.	9 gentagelser uden xylanase ved standardopsæt af EFOSi-metoden
B.	9 gentagelser med xylanase ved standardopsæt af EFOSi-metoden
C.	3 gentagelser, hvor prøven blev forinkuberet med xylanase ved pH 4,5 i 2 timer
D.	3 gentagelser, hvor xylanasen blev inkuberet i 2 timer ved pH 4,5 efter pepsininkubationen (midtinkubation)
E.	3 gentagelser, hvor xylanase blev inkuberet i 2 timer ved pH 4,5 efter pancreatininkubation, dvs. som et ekstra sidste led på EFOSi-metoden (efterinkubation).

Resultaterne var som vist i tabel 1.

Tabel 1. Effekt af xylanase på pelleteret færdigfoderblanding
Gentagelse nr.	EFOSi - xylanase	EFOSi + xylanase	EFOSi + for-inkubation	EFOSi + midt-inkubation	EFOSi + efter-inkubation
1	80,88	81,58	81,96	82,07	82,52
2	80,82	81,63	81,84	81,19	82,34
3	80,87	81,44	81,93	81,91	82,29
4	80,67	81,75
5	80,84	81,72
6	80,81	81,41
7	80,80	80,85
8	80,69	81,71
9	81,15	81,83
Gns.	80,84	81,54	81,91	81,72	82,38

Det fremgår af tabel 1, at standarddosis xylanase ved standard EFOSi-metode giver en gennemsnitsværdi på 81,54, hvilket er 0,7 pct. højere end uden xylanase. De sidste 3 kolonner viser, at effekten kan øges, hvis EFOSi modificeres. Det betyder, at xylanasens effekt i praksis begrænses af nogle forhold i EFOSi-metoden, som f.eks. kan være inkubationstid og inaktivering pga. lavt pH og de andre enzymers effekt. Det giver endvidere mistanke om, at effekten af xylanase på EFOSi kan være afhængig af dosering – og dermed i praksis af, hvor meget xylanase, der overlever pelleteringen.

Forsøgsrunde 2. Effekt af xylanase på enkeltfodermidler

Xylanase forventes at virke ved nedbrydning af arabinoxylaner, som primært findes i hvede, rug og tritikale, men der er dog også betydende mængder i byg. I følgende tabel 2 er alle tal gennemsnit af 5 analyser.

Tabel 2. Effekt af xylanase på enkeltfodermidler
Kornart	kontrol	xylanasedosis 0,5 x standard	xylanasedosis standard	xylanasedosis 3 x standard	standard minus kontrol
Hvede, gns. min. - maks.	85,2 85,1 - 85,4	86,0 85,8 - 86,2	86,1 85,8 - 86,5	86,4 86,2 - 86,7	0,9
Byg, gns. min. - maks.	78,6 78,4 - 78,9		79,1 78,9 - 79,2		0,5
Rug, gns. min. - maks.	82,6 82,1-82,8		83,3 83,0 - 83,7		0,7
Havre, gns. min. - maks.	66,9 65,5 – 68,0		67,0 66,1 – 67,9		0,1
Hvedeklid, gns. min. - maks.	51,4 51,1 – 51,6		52,3 52,1 – 52,5		0,9

Det fremgår af tabel 2, at effekten til en vis grad er dosisafhængig, men at stor afvigelse i dosis kun giver lille effekt på EFOSi. Der er målbar effekt på hvede, hvedeklid, rug og byg, mens der ikke ser ud til at være effekt på havre. Det fremgår endvidere, at de målte effekter på enkeltfodermidler er i fin overensstemmelse med effekten i blandingen fra forsøgsserie 1.

Xylanasens effekt på EFOS er i samme forsøgsserie undersøgt for byg og hvede. Der var 5 gentagelser på forsøg og kontrol. Konklusionen er, at EFOS ikke påvirkes – det målte udslag var – 0,1 for hvede og + 0,1 for byg, hvilket er indenfor måleusikkerheden. Det må betyde, at den anvendte enzymtilsætning i 3. trin i EFOS-metoden nedbryder arabinoxylanerne i forvejen.

Håndtering af xylanase i fodervurderingen

Forskellige forsøg tyder på, at effekten af xylanase på grisenes vækst afhænger af den aktuelle hvedesort, således at effekten er størst på de dårligste sorter. Dårlige sorter er i denne forbindelse sorter, som giver tyktflydende (viscøst) tarmindhold – og det er vist, at xylanase gør tarmindholdet mere letflydende. Der er dog ikke datagrundlag til at tillægge xylanasen sortsafhængig effekt – og man må derfor regne med en gennemsnitseffekt.

Flere forsøg tyder på, at xylanase hæver tyndtarmsfordøjeligheden af både protein og energi fra hvede. Et godt bud er en typisk effekt på ca. 4 pct. på både protein og energifordøjelighed i tyndtarmen, mens effekten på fæcesfordøjeligheden er minimal. En sådan effekt svarer også meget godt til den fundne effekt i produktionsforsøgene i Den rullende Afprøvning. Det bemærkes, at en forøgelse af proteinfordøjeligheden i hvede med 4 pct. typisk kun giver ca. 1 pct. mere fordøjelig lysin i færdigfoderet, da lysin fra hvede kun udgør en lille andel af blandingens lysinindhold. Xylanase virker også på byg, men effekten er formentlig lidt mindre.

Målingerne på EFOS og EFOSi viser, at reagensglasforsøgene kun viser en effekt på ca. 25 pct. af den forventede effekt i grisene. Denne forskel kan skyldes, at EFOSi, som måler det potentielt tyndtarmsfordøjede, overvurderer den reelle tyndtarmsfordøjelighed i praksis – og at effekten af xylanase formentlig mere er, at den reelle tyndtarmsfordøjelighed kommer tættere på det teoretisk mulige.

Effekten af xylanase er i samme størrelsesorden som effekten af tilsætning af syrer eller af vækstfremmere – og xylanase burde derfor kunne håndteres på samme måde. Forskellen er dog, at en del af effekten af xylanasen allerede indgår i de kontrollerbare foderenheder.

Ved håndtering af xylanase anbefales, at der tages udgangspunkt i de kontrollerbare foderenheder. Dette kan gøres ved at oprette følgende fodermidler:

Hvede med xylanase, EFOSi
Byg med xylanase, EFOSi
Rug med xylanase, EFOSi
Tritikale med xylanase, EFOSi
Hvedeklid med xylanase, EFOSi

= værdi uden xylanase + 0,9 %
= værdi uden xylanase + 0,5 %
= værdi uden xylanase + 0,7 %
= værdi uden xylanase + 0,8 %
= værdi uden xylanase + 0,9 %

Eventuelle andre biprodukter af disse kornarter kan tildeles samme effekt som for kornarten alene. Øvrige fodermidler forventes ikke påvirket af xylanase.

Herved vil den målbare effekt blive indregnet i foderoptimeringen.

Da foderudnyttelsen forbedres ca. 3 pct. i forhold til en identisk blanding uden enzym, kan det diskuteres, om grisene får aminosyrer nok. Indregning af den målbare effekt og det, at aminosyrefordøjeligheden formentlig hæves en smule, vurderes dog at være tilstrækkeligt til at sikre grisenes aminosyreforsyning.

Det anbefales derfor, at deklaration af enzymblandinger i fremtiden alene sker ud fra de kontrollerbare foderenheder – og at man ud over den målbare effekt kan antage en produktionsmæssig gevinst svarende til en merværdi af foderet på 3 pct. Denne effekt er målt på slagtesvin med hvedebaseret foder. Effekten forventes at være den samme eller lidt højere (3-4 pct.) i smågrisefoder, da smågrises foderoptagelse ofte begrænses af foderets fordøjelighed. Det er usikkert om søerne får helt den samme effekt, da der ikke er forsøg med xylanase til søer, og da hvedeandelen ofte er lavere i sofoder.

Den forventede effekt på 3 pct. merværdi af foderet ud over den kontrollerbare værdi er opnået i hvedebaseret foder og med et analyseret xylanaseindhold på 1061-3209 enheder. For at xylanasen kan virke skal foderet indeholde arabinoxylaner, dvs. foderet skal være baseret på hvede, rug, tritikale og byg – og biprodukter heraf. Det vurderes, at minimum halvdelen af kornet skal være hvedebaseret for at kunne regne med 3 pct. merværdi.

Plantedirektoratet kontrollerer ikke for xylanaseaktivitet, og indholdet er derfor baseret på tillid. Danisco angiver, at indholdet halveres ved ca. 85 grader, men at et indhold på 2000 enheder pr. kg foder er tilstrækkeligt – hvilket de gennemførte afprøvninger bekræfter. Man skal dog være opmærksom på risikoen for at tabe effekten pga. for høj temperatur.

Håndtering på denne måde betyder samtidig, at man anvender de målbare foderenheder som basis for effektivitetskontrollen. Dette giver mulighed for at måle en forbedret foderudnyttelse som konsekvens af enzymanvendelsen. Anvendelsen af de kontrollerbare foderenheder i effektivitetskontrollen er i øvrigt forudsætningen for at normtallene for husdyrgødning er opgjort på et korrekt grundlag. Grundlaget for normtallene er nemlig råprotein og fosfor pr. kontrollerbar foderenhed omregnet til N og P i gødning ud fra foderforbruget i effektivitetskontrollen. Skriver man nogle ekstra enzymfoderenheder ind i effektivitetskontrollen bliver N og P-indholdet i gødningen vurderet for højt på landsplan.

Referencer

-	Porzyme 9300 til slagtesvin. J. Callesen. Meddelelse nr. 403, Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning, 1998.
-	Effekt af melfoder og Porzyme 9300 på Salmonella, mave-tarm-sundhed og produktivitet hos slagtesvin. Hansen, C.F, Kjærsgård, H., Knudsen, K.E.B. & B. B. Jensen, Meddelelse nr. 558, Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning, 2002.
-	The Role and Efficacy of Carbohydrase Enzymes in Pig Nutrition. G.G. Partridge. I Enzymes in Farm Animal Nutrition 2001, side161-198.

Værdisætning af xylanase ud fra hensyn til enzymets effekt på de kontrollerbare foderenheder