Det optimale udskiftningstidspunkt af søer vil for de fleste svineproducenter være efter sjette læg. Skiftes soen før de tre første kuld, vil det økonomiske tab være markant. Produktiviteten betyder mere for udsætningsstrategien end omkostningerne.

Dette notat er ikke længere aktuelt.

VSP henviser til nyere metode/viden: UDSÆTNINGSSTRATEGI

Beregninger viser, at mange svineproducenter bør skifte søerne ud efter sjette kuld. Dette tidspunkt for udskiftning vil kun ændre sig, hvis produktiviteten på kuldniveau ændrer sig, fx flere fravænnede grise i syvende kuld. Tidspunktet for udskiftning af søer er primært påvirket af de værdier, som soen genererer. Værdierne er så store i forhold til omkostningerne, at små ændringer i produktiviteten kan betyde en ændret strategi for udsætning af søer. Hvorimod selv ganske store ændringer i omkostninger, der relaterer til alle kuldene, ikke vil ændres ved det optimale udskiftningstidspunkt.

Det er ikke praktisk muligt at udsætte alle søer lige efter sjette kuld. Dette kan skyldes at søerne har fysiske skavanker og det derfor vurderes at det er bedst at udsætte søerne tidligere. Det kan også være manglende brunst eller frugtbarhed. For at afspejle dette er der en analyse af forskellige udskiftningsprofiler. En af profilerne er et gennemsnit af 35 besætninger, som er med i Den rullende Afprøvning. Denne profil viser, at der udsættes mange unge søer i besætningerne, og at det har markante konsekvenser for rentabiliteten. Det vil i dette eksempel være muligt at øge rentabiliteten med op til 11 kr. pr. gris, hvis udskiftningsprofilen kan ændres mod flere ældre søer.

Generelt anbefales det, at der beregnes en besætningsspecifik udskiftningsstrategi. Beregningerne i dette notat kan i den forbindelse virke som inspiration til, at arbejde med større holdbarhed af søer og bevidst udskiftning af søer.

Baggrund

Der er stigende fokus på omkostningerne i forbindelse med udskiftning af søer. Den øgede fokus er baggrunden for nærværende notat om økonomien i forbindelse med udskiftning af søer. Med baggrund i emnets komplicerede problemstilling overlades diskussionen af emnet til fagpersoner med speciale i området. Formålet med notatet er udelukkende at levere det fagøkonomiske grundlag til denne diskussion.

Materiale og metode

Notatet er bygget op omkring antagelsen af, at det er værdiskabelse kontra omkostninger, som er afgørende for udskiftningstidspunktet. Det optimale tidspunkt for udskiftning af søer er opnået, når den marginale værdi af soens produktion bliver overgået af de marginale omkostninger. På det tidspunkt vil et yderligere kuld belaste soens samlede rentabilitet, set over en livscyklus.

Afgrænsning

Beregningerne afgrænses til at omfatte soholdet frem til fravænning. Dette begrundes med manglende viden om grisene på kuldniveau frem til slagtning.

De faktorer, der medvirker i beregningerne på omkostningssiden, er samtlige omkostninger fra indkøb af polten til løbning. Disse omkostninger beskrives yderligere umiddelbart herefter.

Herudover indgår omkostninger til vedligeholdelsesfoder, som er en konsekvens af stigende vægt med stigende antal kuld. Yderligere er der indregnet et tab, som en konsekvens af den manglende avlsfremgang ved ikke at udskifte soen.

På værdisiden inddrages værdien af antal fravænnede grise samt soens slagteværdi. Der kan argumenteres for at inddrage andre værdier fx kuldets vægt ved fravænning. Denne samt andre værdier er fravalgt med baggrund i manglende data.

De faktorer der bruges på værdisiden, skal generelt afspejle gennemsnittet af søernes økonomiske potentiale. Derfor er datagrundlaget for antal levendefødte og dødeligheden i diegivningsperioden, baseret på alle de søer, der har fået syv kuld eller flere. Datamaterialet stammer fra Den rullende Afprøvning’s statistiske database, som indeholder ca. 60.000 kuld.

Omkostninger før løbning

Omkostningerne i notatet bygger på indkøb af en polt til en pris af 1.580 kr. Denne pris er et gennemsnit af basisprisen fra år 2000 til og med 2003, plus et gennemsnitligt tillæg på 100 kr. pr. polt. Det er endvidere en forudsætning, at polten indkøbes ved 22 uger således, at den opholder sig i en poltestald i 10 uger før løbning. Det er også en forudsætning, at 10 pct. af alle indkøbte polte ikke når til faring. To procent dør og 8 procent slagtes. Disse samt andre håndteringsrelaterede omkostninger er opsummeret i tabel 1. Der henvises endvidere til bilaget for de bagvedliggende forudsætninger.

Tabel 1. Poltens faktiske omkostninger frem til løbning (22 til 32 uger)

Pr. polt, kr.
Pris/polt	1.580
Stiplads (husleje)	53
Vedligehold af stiplads	3
Foder	184
Tid til pasning mm.	48
Transport af polten	81
Forrentning	17
Døde og kasserede	102
Medicin/dyrlæge	20
Samlet	2.087

Samlet betyder poltens pris, plus tilhørende omkostninger, at polten repræsenterer en investering på 2.087 kr. før den løbes.

Avlsfremgang

Avlsfremgangen i dansk svineproduktion foregår løbende. Derfor mister en so den produktivitetsstigning, der har været i den periode, som soens cyklus varer. Denne fremgang skal derfor indregnes som et tab på lige fod med en omkostning. Den tabte avlsfremgang er sat til 0,1 levedygtig gris pr. cyklus.

Vedligeholdelsesfoder

Soens vægt er stigende gennem dens livsforløb. Det betyder at den skal bruge ekstra energi alene på vedligeholdelse af kroppen. Denne energi tilføres via foderet. Denne meromkostning indgår derfor i beregningerne. Beregningen af den ekstra fodermængde sker i forhold til forsøg foretaget af Statens HusdyrbrugsForsøg [1]. Se bilaget for den præcise beskrivelse af formlen.

Omkostninger efter løbning

Omkostningerne til polten er fordelt (afskrevet) ligeligt over det optimale antal kuld. Denne metode er gældende, når det optimale udskiftningstidspunkt vurderes. Afskrivningerne er akkumuleret og delt med antal læg i situationen hvor den faktiske omkostning ved at sætte en so ud vurderes.

Omkostningssiden kan beskrives som følger: (faktiske omkostninger + omkostninger til øget vedligeholdelsesfoder + tabt avlsfremgang).

Omkostningerne som er forbundet med polten og soens stigende foderforbrug samt tabt avlsfremgang, er den ene side af disse beregninger, værdien er den anden side af den økonomiske vurdering.

Værdisiden

Soens fravænnede grise repræsenterer den værdi, som soen skaber. Værdien af soens fremtidige smågriseproduktion er beregnet som: antal levendefødte grise minus døde i diegivningsperioden, multipliceret med den gennemsnitlige værdi af en smågris ved fravænning. Det giver et resultat, som kan kaldes kuldværdien, se bilag for forudsætninger, der vedrører datagrundlaget for antal levendefødte og den gennemsnitlige værdi af smågrisen.

Kuldværdi = (antal fravænnede pattegrise x værdien af den fravænnede pattegris).

Herefter lægges værdien af den slagtede so til. Denne værdi refererer til det faktiske kuldnummer.

Værdierne kan derfor beskrives som følger: (kuldværdi + salgsværdi).

Værdier/omkostninger

Disse værdier fratrækkes herefter omkostningerne, og dette resultat kaldes nettoafkast.

Nettoafkastet kan beskrives som følger:
(kuldværdi + salgsværdi) ÷ (faktisk omkostninger + omk. til øget vedligeholdelsesfoder + tabt avlsfremgang).

For at finde det optimale tidspunkt for udskiftning af soen akkumuleres værdierne og sættes i forhold til antal kuld. Dermed fremkommer et tal der er baseret på en livscyklus, og som er den endelige målestok for udskiftningstidspunktet.

Udskiftning uden for det optimale område

Omkostningerne, til udskiftning af søer på kuldniveau, findes ved at det optimale nettoafkast fratrækkes det aktuelle nettoafkast på kuldniveau. Det er en forudsætning at alle søer slagtes. I situationer hvor alle søer ikke slagtes bør der tillægges den afgift, der betales til destruktionsanstalten og denne afgift fordeles over antal opnåede kuld.

Resultater

Resultaterne af beregningerne, nettoafkastet, vises i tabel 2. Der skal gøres opmærksom på at dette nettoafkast ikke skal relateres til praktisk svineproduktion. Men det er vigtigt for forståelsen af disse beregninger, at nettoafkastet er kendt og hvordan det reagerer på ændringer, da det er grundlaget for vurderingen af udskiftningsprofilen. Der vises senere i notatet eksempler på udskiftningsprofiler, som kan relateres til besætninger.

Tabel 2.

Antal fravænnede, døde i diegivningsperioden og nettoafkastet over en livscyklus

Kuld nr.	Antal levendefødte	Pattegrise dødelighed	Nettoafkast
1	11,05	11,8 %	2.802
2	12,83	10,3 %	3.052
3	13,20	14,5 %	3.140
4	13,24	15,4 %	3.193
5	13,30	13,0 %	3.243
6	12,77	11,4 %	3.265
7	12,03	11,9 %	3.260
8	11,56	12,0 %	3.253

Tabellen viser, at det mest optimale tidspunkt for udskiftning af søer er efter sjette kuld. Herefter vil et yderligere kuld bidrage mindre til livsforløbet, end hvis der løbes en polt. Den primære årsag er et fald i antal levendefødte i 7. kuld på 0,74 samt en stigende dødelighed. Se bilag for detaljer.

Nettoafkastet vil nå et optimum, som primært er påvirket af de biologiske faktorer (primært kuldstørrelsen), fordi værdierne er så meget større end omkostningerne. Det optimale tidspunkt for udskiftning vil være nået, når soens nettoafkast over en livscyklus topper. Derfor beregnes denne, og omregnes til kuldniveau. Når dette tal (nettoafkast over en livscyklus) topper, bør der indsættes en ny gylt.


Figur 1.	Nettoafkast over soens livscyklus som viser at afkastet topper efter sjette kuld

Som nævnt er det optimale tidspunkt for udskiftning efter sjette kuld. Men hældningen på kurven afslører også, at tabet ved at beholde soen til syvende eller ottende læg er beskedent. Endvidere viser kurvens hældning, at det er meget vigtigt, at soen ikke udskiftes før de tre første kuld. Sker dette vil de økonomiske tab være markante. Hvor meget de specifikke tab beløber sig til opdelt på kuldniveau, vil blive behandlet senere i notatet.

Analyse

Analysen af resultatet indeholder
Betydningen af omkostningsstigninger
Betydningen af produktivitet
Scenarier for forskellige udskiftningsstrategier
Udskiftning af søer før eller efter det optimale tidspunkt ( 6. kuld)
Betydningen af stigende omkostninger

Forskellige scenarier for omkostningernes niveau vises i tabel 3.

Tabel 3.

Omkostningsscenarier

Omkostningsscenarier
Scenario 1	kr. 1.000
Beregnede omk.	kr. 2.087
Scenario 2	kr. 4.000

Scenario 1 og 2 er fiktive scenarier, de skal demonstrere hvad der sker, hvis omkostningsniveauet ændres. For at illustrere sammenhængen mellem omkostningsniveauer er nedenstående figur konstrueret. Den viser konsekvenserne for udskiftningstidspunktet, hvis omkostningsniveauet ændres.


Figur 2.	Omkostningsscenarier som viser nettoafkastet med forskellige faste omkostninger.

Et fald eller en stigning i omkostningerne ændrer ikke på det optimale udskiftningstidspunkt. Forklaringen på at det optimale tidspunkt ikke ændrer sig er, at stigende omkostninger ikke resulterer i en forskydning mellem kuldene. Således er ændringer i omkostningsniveauet lig med en lineær forskydning af nettoomkostningerne over en livstidscyklus.

For at afdække hvad der ændrer på udskiftningstidspunktet viser figur 3 omkostningerne og værdierne som har relation til udskiftning af søer.


Figur 3.	Omkostninger og værdier.

Omkostningernes niveau og udvikling over kuldene betyder, at der skal meget voldsomme ændringer i omkostningsstrukturen til, før det har betydning for det optimale udskiftningstidspunkt. Det vil med andre ord sige, at det koster stort set lige meget at producere et kuld grise, set i forhold til udskiftning. Det der betyder noget for udskiftningstidspunktet er værdien fra kuldet. Værdierne er så store i forhold til omkostningerne, at selv små ændringer kan have betydning for udsætningsstrategien. Nedenstående figur viser et eksempel på to færre fravænnede grise i sjette kuld og betydningen for udskiftningstidspunktet.

Betydningen af produktivitet

For at illustrere sammenhængen mellem produktivitet og udskiftningstidspunkt, fratrækkes nu to grise fra sjette kuld. Som det fremgår af figur 4. er det optimale udskiftningstidspunkt nu er flyttet fra sjette til femte kuld.


Figur 4.	2 færre grise i 6. kuld, produktiviteten falder.

Ændringer i produktiviteten betyder væsentligt mere for udsætningsstrategien end omkostningerne. Dette skyldes primært, at forholdet mellem omkostninger til polten og værdien af soens afkast er meget forskelligt. Omkostningssiden er meget mindre end værdierne. Derfor vil det også primært være værdierne, der er afgørende for udskiftningstidspunktet. Specielt fordelingen af antal levendefødte grise og dødeligheden på kuldniveau, vil være afgørende for udskiftningstidspunktet. Et generelt stigende antal fravænnede grise rykker kun på det optimale tidspunkt, hvis stigningen er skævt fordelt over kuldene.

Ligeledes viser figur 5. konsekvenserne af ændringer i udskiftningstidspunktet hvis der ændres i dødeligheden i farestalden. Eksemplet er et fald fra 11,9 procent til 8 procent i 7. kuld.


Figur 5.	Faldende dødelighed i farestalden fra 11,9 til 7,0 pct. i 7. kuld

Det fremgår af figur 5. at det optimale udskiftningstidspunkt nu er flyttet fra sjette til syvende kuld.

Med en lavere dødelighed hos pattegrisene i 7. kuld ændres det optimale udskiftningstidspunkt fra 6. til 7. kuld. Det er et stigende antal fravænnede grise, som en lavere dødelighed resulterer i, der betyder en stigende værdi fra 7. kuld og dermed bedre økonomi.

Scenarier for forskellige udskiftningsstrategier

Omkostningerne til udskiftning på kuldniveau er vist i tabel 4. Men virkeligheden ude i dansk svineproduktion er ikke kun en udskiftning af alle søer på et specifikt tidspunkt. Derfor er følgende scenarier konstrueret.

Tabel 4. viser, at der kan være store penge i, at optimere udsætterstrategien for søer. Scenario 1 (med de 35 besætninger) viser, at der kunne være problemer med reproduktionen eller poltenes robusthed. Hvorfor besætningens driftsledelse er tvunget til at sætte mange søer ud tidligt i deres livscyklus. Scenario 2 er et eksempel på en besætning, hvor der er store problemer med gyltene, som derfor udsættes. Scenario 3 er et eksempel på en forholdsvis effektiv udsætningsstrategi, der bevist sigter på en sen udsættelse. Men også i denne besætning er der problemer med gyltene.

Udsætningsstrategien kan være meget svær at styre på grund af mange ufrivillige udsættelser. Hvis besætningen i scenario 1 (gns. af 35 besætninger) var i stand til at ændre udsætningsprofilen til besætningen i scenario 3, ville besætningsejeren være i stand til at øge rentabiliteten med 281 kr. pr. årsso, hvilket modsvarer en investering på ca. 3.000 kr. pr. årsso eller 11 kr. pr. fravænnet gris.

Tabel 4.

Forskellige scenarier for udskiftning af søer*

Kuld	Scenario 1 Gns. 35 besætninger	Pr. so, kr.	Scenario 2	Pr. so, kr.	Scenario 3 Bedste af 35	Pr. so, kr.
1	22%	374	25%	425	13%	221
2	19%	171	8%	74	5%	46
3	14%	77	8%	44	5%	27
4	12%	37	8%	25	6%	18
5	11%	14	8%	10	7%	9
6	9%	-	27%	-	8%	-
7	7%	7	8%	7	26%	24
8	6%	9	8%	12	30%	44
	GNS. Udsat so	687		596		390
	GNS. Levetid, kuld	3,55		4,19		5,67
	Udskiftnings pct.	28%		24%		18%
	Tab pr. årsso	436		320		155
* Scenario 1 er baseret på et gennemsnit af 35 besætninger, scenario 2 er baseret på den lokale rådgivnings observationer i problembesætninger, scenario 3 den bedste af de 35 besætninger, med hensyn til udskiftningsprofil.

Udskiftning af søer før eller efter det optimale tidspunkt ( 6. kuld)

Hvad koster det at udskifte en so uden for det optimale tidspunkt?

Tabel 5 viser hvad udskiftning koster på kuldniveau, hvis en so udskiftes. Tallet refererer således til den enkelte so og ikke besætningen som helhed. Tabellen skal læses som et mistet økonomisk potentiale. Der henvises til metodeafsnit for en beskrivelse af beregningen og til bilaget for yderligere detaljer.

Tabel 5.

Omkostninger ved udskiftning af søer før sjette kuld.

	Omk. Udskiftning*
Kuld, nr.	kr./so	Kr./ gris
1	1.698	174
2	926	44
3	548	17
4	307	7
5	123	2
6	-	-
7	93	1
8	148	2
* Der er ikke indregnet omkostninger til bortskaffelse af døde søer, da fordelingen over kuldene ikke kan bestemmes.

Tabel 5. viser, at det koster 1.698 kr. at udskifte en so efter første kuld. At det er efter første kuld, det er dyrest, hænger sammen med at der er færrest kuld/grise at afskrive omkostningerne over. Samtidig mister svineproducenten den stigende produktion fra de efterfølgende kuld. Omregnet til kr. pr. pattegris svarer det til 174 kr.

Konklusion

Ovenstående kalkulationer viser, at svineproducenter bør skifte søerne ud efter 6. læg, hvis deres effektivitet er på linie med det i disse beregninger. Dette resultat vil kun ændres, hvis produktiviteten enten stiger eller falder isoleret i de enkelte kuld.

Hvis der udsættes mange unge søer i besætningen, vil det have markante konsekvenser for rentabiliteten. Det vil i mange besætninger, hvor der udsættes mange unge søer, være muligt at øge rentabiliteten med op til 11 kr. pr. gris, hvis udskiftningsprofilen kan ændres.

Der bør beregnes en udskiftningsstrategi for den enkelte bedrift ud fra bedriftens egne nøgletal. Tallene, som er vist i dette notat, er gennemsnitstal.

Reference

[1]	Just, A., H. Jørgensen & J.A. Frenández (1983). Svinenes behov for FEs til vedligehold samt foderstyrkens betydning for foderforbruget og kroppens indhold af kød. Meddelelse nr. 488, Statens Husdyrbrugsforsøg.

Bilag

Bilag 1.

Antal levendefødte grise pr. kuld, Pattegrisedødelighed og antal fravænnede.

Kuld	Antal levendefødte	Smågrise dødelighed	Antal fravænnede
1	11,05	11,80%	9,75
2	12,83	10,30%	11,51
3	13,20	14,50%	11,29
4	13,24	15,40%	11,20
5	13,30	13,00%	11,57
6	12,77	11,40%	11,31
7	12,03	11,90%	10,60
8	11,56	12,00%	10,17
Kilde: Landsudvalget for Svin’s statistiske database, alle søer med syv kuld eller flere

Bilag 2.

Soens levendevægt.

Kuldnummer	So, levende vægt, kg
1	191
2	220
3	241
4	259
5	266
6	269
7	277
8	298
Kilde: Den Rullende Afprøvning, afprøvning nr. 697 (materiale ikke publiceret).

Bilag 3.

Diverse antagelser i basisscenariet

SPF poltepris gennemsnit for årene 2000 til 2004, kr.	1480
Gennemsnitligt poltetillæg, kr.	100
Værdi af pattegris, 7 kg, gennemsnit 2000 til 2004, kr./stk.	224
So afregning, gennemsnit årene 2000 til 2004 kr./kg	7,0
Poltestiplads, kr.	3000
Gennemsnitlig rente	5,50%
Vurderet medicin og dyrlæge omkostninger, kr./polt	20
Slagteafgift, 2004, kr./so	13,75
Afskrivningsperiode, polteplads, år	20
Timeløn, kr.	145
Transport pr. polt, kr.	81
Polt, uger på stald	10
FE pr. dag/polt	2,3
Foderpris, FEs, kr.	1,14
Tid, pr. polt, minutter	20
Kilde: Grundlag for Den beregnede Smågrisenotering samt ekspertvurderinger.

Bilag 4.

Værdi i relation til soen

Kuld, nr.	Værdi af grise produktion, kr.	Slagteværdier, kr.
1	2.183	989
2	2.578	1.147
3	2.528	1.252
4	2.509	1.346
5	2.592	1.383
6	2.534	1.399
7	2.374	1.446
8	2.279	1.551

Bilag 5.

Omkostninger der relaterer til udskiftning af søer

Kuld, nr.	Vedligeholdelsesfoder, kr.	Polte omk. Fordelt over seks kuld, kr.	Tabt avls fremgang, kr.
1	-	348	22
2	30	348	45
3	49	348	67
4	66	348	90
5	72	348	112
6	75	348	134
7	83	348	157
8	100	348	179
Til beregning af vedligeholdelsesfoder er brugt følgende formel: Skøn over landracesvins behov for FE til vedligehold = 0,076 FE × levende vægt^0,6[1].