Væksten af mælkesyrebakterier og produktionen af mælkesyre blev hæmmet både ved tilsætning af 6 og 3 ml SELKO BE+ pr. kg vådfoder.

Der er gennemført et laboratorieforsøg med tilsætning af SELKO BE+ i vådfoder. SELKO BE+ forhandles af Trouw Nutrition Denmark A/S. Formålet med forsøget var at undersøge effekten af SELKO BE+ på indholdet af mikroorganismer i vådfoder.

Der indgik 3 grupper i forsøget:

Gruppe 1 (kontrol):

Gruppe 2:

Gruppe 3:

Vådfoder uden myresyre og SELKO BE+

Vådfoder tilsat SELKO BE+

Vådfoder tilsat 0,2 pct. myresyre

SELKO BE+ blev tilsat i følgende dosering:

Dag 1:

Dag 2:

Dag 3-6:

6 ml pr. kg vådfoder

4 ml pr. kg vådfoder

3 ml pr. kg vådfoder

Vådfoderet blev blandet to gange dagligt med en restmængde på 50 pct. Forsøget havde en varighed af 160 timer. Forsøget blev lavet i duplikat, det vil sige to fermenteringsbeholdere i hver gruppe. Der er ikke foretaget statistisk analyse af resultaterne. Forskelle mellem grupperne i analyseresultaterne er derfor kun angivet som numeriske forskelle og ikke statistisk sikre forskelle.

Forsøget viste, at SELKO BE+ hæmmede væksten af gær, når produktet blev tilsat i doseringen 6 ml pr. kg vådfoder. Når doseringen af SELKO BE+ efterfølgende blev reduceret til 3 ml pr. kg, var der efter 160 timer ikke længere en hæmmende effekt på væksten af gær i vådfoderet. Dette kan skyldes den reducerede dosering af SELKO BE+, men det kan også skyldes en tilpasning (adaptation) af gær til SELKO BE+.

Væksten af mælkesyrebakterier og produktionen af mælkesyre blev hæmmet både ved tilsætning af 6 og 3 ml SELKO BE+ pr. kg vådfoder. Ved tilsætning af 0,2 pct. myresyre til vådfoderet blev der opnået samme niveauer af gær, mælkesyrebakterier og mælkesyre i vådfoderet som ved tilsætning af 3 ml SELKO BE+ pr. kg vådfoder. Forsøget viste desuden, at både SELKO BE+ og myresyre i de anvendte doseringer dræbte de coliforme bakterier i vådfoderet.

Baggrund

SELKO BE+ er et produkt, der tilsættes vådfoder med henblik på at begrænse væksten af gær. Vækst af gær kan medføre dannelse af CO₂ i rørstrengen og måske også i maven hos grisene. CO₂ i rørstrengen kan give problemer med luftlommer og forstyrre driften af vådfodringsanlægget. Hvis der dannes CO₂ i maven hos grisene, kan det sandsynligvis medføre en lavere foderoptagelse.

SELKO BE+ indeholder blandt andet organiske syrer og salte af organiske syrer. Det hævdes, at produktet selektivt begrænser væksten af gær og gram negative bakterier (herunder colibakterier og Salmonella), mens indholdet af mælkesyrebakterier ikke påvirkes.

Formålet med forsøget var at undersøge effekten af SELKO BE+ på indholdet af mikroorganismer i vådfoder.

Materialer og metoder

Forsøget blev udført i det mikrobiologiske laboratorium på Danmarks JordbrugsForskning. Der blev anvendt vådfoder (diegivningsblanding) fra en besætning, hvor der var dårlige produktionsresultater (blandet andet lav mælkeydelse), og hvor der var konstateret et højt indhold af gær i vådfoderet (10⁷CFU pr. gram vådfoder). De enkelte foderkomponenter blev indsendt fra besætningen til Danmarks JordbrugsForskning, således at der kunne fremstilles en vådfoderblanding i laboratoriet, der var identisk med vådfoderblandingen i besætningen. Ligeledes blev der anvendt vådfoder fra besætningen som podemateriale ved start af forsøget.

Forsøget blev udført i fermenteringsbeholdere med en arbejdsvolumen på 1 liter. Foder og vand (20 °C) blev blandet i forholdet 1:2,75. Halvdelen af indholdet i fermenteringsbeholderne blev udskiftet med nyt foder og vand to gange dagligt kl. 7:30 og 15:30. Forsøget havde en varighed af 160 timer.

Der indgik 3 grupper i forsøget:

Gruppe 1 (kontrol):

Gruppe 2:

Gruppe 3:

Vådfoder uden myresyre og SELKO BE+

Vådfoder tilsat SELKO BE+

Vådfoder tilsat 0,2 pct. myresyre

SELKO BE+ blev tilsat i følgende dosering:

Dag 1:

Dag 2:

Dag 3-6:

6 ml pr. kg vådfoder

4 ml pr. kg vådfoder

3 ml pr. kg vådfoder

En nærmere beskrivelse af SELKO BE+ fremgår af appendiks 1. Myresyre blev tilsat i samme dosering i hele forsøgsperioden.

pH i vådfoderet blev registreret ved hvert foderskifte (før og efter tilsætning af nyt foder og vand). Indholdet af mikroorganismer (colibakterier, mælkesyrebakterier og gær) og koncentrationen af mælkesyre, ethanol og kortkædede fede syrer (SCFA) blev analyseret ved forsøgets start og efter 16, 64, 112 og 160 timer. Ved 16, 64 og 112 timer, blev der udtaget prøver til analyse både før og efter tilsætning af nyt foder og vand. Forsøget blev lavet i duplikat, det vil sige to fermenteringsbeholdere i hver gruppe. Der er ikke foretaget statistisk analyse af resultaterne. Forskelle mellem grupperne i analyseresultaterne er derfor kun angivet som numeriske forskelle og ikke statistisk sikre forskelle.

Resultater og diskussion

Resultaterne er vist som gennemsnit for de to fermenteringsbeholdere i hver gruppe.

Figur 1. Gær i vådfoder

Indhold af gær i vådfoderet er vist i figur 1. I løbet af de første 16 timer efter forsøgets start skete der en vækst af gær i kontrolfoderet og i vådfoderet med 0,2 pct. myresyre. Derimod skete der et kraftigt fald i indholdet af gær i vådfoderet med SELKO BE+ i løbet af de første 16 timer, men derefter steg indholdet af gær, og 160 timer efter forsøgets start var indholdet af gær i vådfoderet med SELKO BE+ på niveau med kontrolfoderet. Resultaterne kunne således ikke vise, at tilsætning af SELKO BE+ i den anvendte dosering hæmmer væksten af gær.

Stigningen i indholdet af gær efter de første 16 timer kan skyldes, at doseringen af SELKO BE+ blev reduceret fra 6 til 3 ml pr. kg vådfoder. Det er også muligt, at der er sket en tilpasning (adaptation) af gær til indholdet af SELKO BE+. Ved tilsætning af 6 ml SELKO BE+ pr. kg over lang tid er det således muligt, at der vil ske det samme som i dette forsøg, det vil sige, at gær tilpasser sig til indholdet af SELKO BE+.

Tilsætning af 0,2 pct. myresyre påvirkede ikke indholdet af gær i vådfoderet.

Gær producerer blandt andet ethanol. Indholdet af ethanol i vådfoderet ved start af forsøget samt 16 og 160 timer efter er vist i figur 2. Der blev fundet et lavt indhold af ethanol i vådfoderet tilsat SELKO BE+ 16 timer efter forsøgets start, hvilket er i overensstemmelse med det lave indhold af gær på dette tidspunkt. Derefter steg indholdet af ethanol i vådfoderet tilsat SELKO BE+ og 160 timer efter forsøgets start var indholdet af ethanol på niveau med kontrolfoderet. Der var et lidt højere indhold af ethanol i vådfoderet tilsat 0,2 pct. myresyre end i kontrolfoderet både 16 og 160 timer efter forsøgets start. Indholdet af ethanol i vådfoderet med myresyre var dog lavere end hvad der tidligere er fundet i fermenteret vådfoder.

Figur 2. Ethanol i vådfoder

pH i vådfoderet ved forsøgets start og efter 16 og 160 timer er vist i figur 3. Ved forsøgets start var der stor forskel i pH i foderet i de tre grupper, men allerede efter 16 timer var pH næsten ens. Derefter skete der kun et mindre fald i pH i alle tre grupper. Ved tilsætning af frisk foder steg pH hver gang i kontrolfoderet, mens det samme ikke altid var tilfældet i foderet med SELKO BE+ eller myresyre. Analyser af kortkædede fede syrer viste, at vådfoderet, der var tilsat 3 ml SELKO BE+ pr. liter, indeholdt ca. 5 mmol propionsyre pr. liter og ca. 50 mmol myresyre pr. liter. Der blev fundet et tilsvarende indhold af myresyre i vådfoderet tilsat 0,2 pct. myresyre. I kontrolfoderet blev der hverken fundet propionsyre eller myresyre, da disse syrer ikke dannes naturligt ved fermentering.

Figur 3. pH i vådfoder

Indholdet af mælkesyrebakterier i vådfoderet blev reduceret både ved tilsætning af SELKO BE+ og 0,2 pct. myresyre (figur 4). Tilsvarende var indholdet af mælkesyre, der produceres af mælkesyrebakterier, lavt både i vådfoderet med SELKO BE+ og i vådfoderet med myresyre sammenlignet med kontrolfoderet (figur 5). Dette viser, at både SELKO BE+ og myresyre i de anvendte doseringer hæmmer fermenteringen af vådfoderet.

Figur 4. Mælkesyrebakterier i vådfoder

Figur 5. Mælkesyre i vådfoder

Figur 6. Eddikesyre i vådfoder

Indholdet af eddikesyre i vådfoderet er vist i figur 6. Der var en stigning i indholdet af eddikesyre i foderet i alle tre grupper, men indholdet af eddikesyre steg hurtigst i kontrolfoderet. Efter 160 timer var indholdet af eddikesyre på samme niveau i kontrolfoderet og vådfoderet tilsat SELKO BE+ eller myresyre. Eddikesyre dannes ved fermentering af vådfoderet og det antages, at et højt indhold af eddikesyre kan hæmme foderoptagelsen. Det vides dog ikke, hvor højt indholdet af eddikesyre skal være, før det påvirker foderoptagelsen.

Indholdet af coliforme bakterier i vådfoderet er vist i figur 7. I kontrolfoderet var der et højt indhold af coliforme bakterier ved forsøgets start, men indholdet af coliforme bakterier faldt ved fermentering af kontrolfoderet. Der skete dog en midlertidig opblomstring af coliforme bakterier ved tilsætning af frisk foder til kontrolfoderet. Både SELKO BE+ og myresyre dræbte de coliforme bakterier i vådfoderet allerede ved forsøgets start, og der var ingen betydelig opblomstring af coliforme bakterier ved tilsætning af frisk foder. Disse resultater viser, at det er muligt stort set at eliminere coliforme bakterier i vådfoderet ved tilsætning af SELKO BE+ eller myresyre i de anvendte doseringer. Ved fermentering sker der også en kraftig reduktion af coliforme bakterier i vådfoderet.

Figur 7. Coliforme bakterier i vådfoder

Det lave indhold af coliforme bakterier i vådfoderet hænger sandsynligvis sammen med det lave pH i vådfoderet i alle tre grupper. Når pH er under 4,5 er der dårlige vækstbetingelser for coliforme bakterier. I besætningen, hvorfra vådfoderet var indsendt til forsøget, var pH i vådfoderet ca. 4,3, og her var der også fundet et lavt indhold af coliforme bakterier i vådfoderet.

Ved tilsætning af 3 ml SELKO BE+ pr. kg vådfoder øges foderprisen med 0,05 kr. pr. kg vådfoder. Til sammenligning øges foderprisen med 0,02 kr. pr. kg vådfoder ved tilsætning af 0,2 pct. myresyre.

Konklusion

Forsøget viste, at SELKO BE+ hæmmede væksten af gær, når produktet blev tilsat i doseringen 6 ml pr. kg vådfoder. Når doseringen af SELKO BE+ efterfølgende blev reduceret til 3 ml pr. kg, var der efter 160 timer ikke længere en hæmmende effekt på væksten af gær i vådfoderet. Dette kan skyldes den reducerede dosering af SELKO BE+, men det kan også skyldes en tilpasning (adaptation) af gær til SELKO BE+. Væksten af mælkesyrebakterier og produktionen af mælkesyre blev hæmmet både ved tilsætning af 6 og 3 ml SELKO BE+ pr. kg vådfoder. Ved tilsætning af 0,2 pct. myresyre til vådfoderet blev der opnået samme niveauer af gær, mælkesyrebakterier og mælkesyre i vådfoderet som ved tilsætning af 3 ml SELKO BE+ pr. kg vådfoder. Forsøget viste desuden, at både SELKO BE+ og myresyre i de anvendte doseringer dræbte de coliforme bakterier i vådfoderet.

Appendiks 1

Produktbeskrivelse angivet på baggrund af oplysninger fra firmaet.

Produktnavn	SELKO BE+
Leverandør	Trouw Nutrition Denmark A/S Park Allé 14 6600 Vejen
Indhold	Organiske syrer og salte af organiske syrer mm.
Pris	17 kr. pr. kg