Produktivitet i svineproduktionen samt foderets indhold af protein og fosfor er opgjort for at opdatere datagrundlaget for ”normtal for svinegødningens indhold af næringsstoffer”. Grundlaget indgår i Plantedirektoratets ”Vejledning og skemaer” 2003/2004.

Bemærk: Der findes en nyere og opdateret udgave af dette notat - jf. notat nr. 0435.

Produktiviteten i svineproduktionen samt foderets indhold af protein og fosfor er gjort op med henblik på opdatering af datagrundlaget for ”normtal for svinegødningens indhold af næringsstoffer”. Datagrundlaget er taget i anvendelse i Plantedirektoratets ”Vejledning og skemaer” 2003/2004.

I soholdet ses en forbedret produktivitet på 0,7 gris pr. årsso i forhold til normtallene fra 2000. Til gengæld er sofoderforbruget pr. årsso steget med 48 FEs fra 1.342 til 1.390 FEs pr. årsso (tabel 1). Slagtevægten er steget svarende til 2 kg levende vægt, men foderforbruget pr. kg tilvækst er fastholdt (tabel 2).

På baggrund af tal fra Danmarks Statistik er forbruget af færdigfoder og hjemmeblandet svinefoder beregnet til at være ca. halvt af hver (tabel 3). Indholdet af råprotein og fosfor i svinefoderet er opgjort på baggrund af Foderstofkontrollens analyser af færdigfoder og beregninger af indholdet i hjemmeblandet foder (tabel 4 og 5).

Indholdet af råprotein er næsten uændret. Indholdet af fosfor er reduceret med 0,7 g pr. FEs i sofoder, 0,5 g pr. FEs i smågrisefoder og 0,6 g pr. FEs i slagtesvinefoder. Reduktionen kan forklares med mere udbredt brug af monocalciumfosfat, fasefodring, samt anvendelse af fytase i færdigfoder (tabel 7). Som grundlag for normtallene anvendes analyser fra hele 2002, men en opgørelse for perioden sept. – dec. 2002 viser en tendens til, at råprotein og fosfor vil falde yderligere, hvilket også kunne forventes med introduktion af det nye fodervurderingssystem og yderligere udbredelse i anvendelsen af fytase.

Generelt er der ved analyse fundet mere fosfor end der er deklareret svarende til ca. 0,5 g pr. FEs. Ved sidste opgørelse i 1999/2000 blev der også fundet mere fosfor ved analyse end deklareret, svarende til 0,3 g pr. FEs. Forskellen mellem deklareret og analyseret indhold af fosfor kan ikke umiddelbart forklares.

N og P-udskillelse ab dyr er beregnet (tabel 8). N ab dyr er steget marginalt siden år 2000, primært på grund af højere foderforbrug og slagtevægt. P ab dyr er faldet med 10 pct. for søer, 15 pct. for smågrise og 17 pct. for slagtesvin siden opgørelsen i år 2000.

Ligninger til korrektion ved afvigende vægtintervaller er beregnet og som noget nyt gives anvisning for FRATS-produktion. Som bilag er vedlagt et opdateret skema til beregning for
type 2 korrektion af N-normtal til gødningsplanlægning.

Baggrund

1. Produktivitet i svineproduktionen 2001/2002

Det gennemsnitlige produktionsniveau i svineproduktionen er opgjort på baggrund af P-rapporterne for perioden oktober 2001 – oktober 2002. Produktionsnøgletallene for søer og smågrise er vist i tabel 1 og for slagtesvin i tabel 2. Til sammenligning er vist nøgletallene fra 1999/2000, der danner grundlag for de nuværende normtal, samt de gældende normtal 2000.

I tabellerne er angivet forslag til normtal for 2003.

I soholdet ses en forbedret produktivitet på 0,7 gris pr. årsso i forhold til normtallene fra 2000. Dette gælder for begge nøgletal ”frav. grise pr. årsso” og ”prod. grise pr. årsso”. Foderforbruget i soholdet gøres op som et samlet foderforbrug for so inkl. polte og orner samt smågrise. Det samlede foderforbrug er steget med 80 foderenheder pr. årsso. Smågrisenes foderforbrug pr. kg tilvækst anslås at være uændret. Sofoderforbruget pr. årsso er dermed steget med 48 FEs fra 1.342 til 1.390 FEs pr. årsso. Det højere foderforbrug skyldes sandsynligvis en højere andel af løsgående søer, men også et højere produktionsniveau, samt større søer som følge af højere alder ved løbning.

Tabel 1.

Produktionsnøgletal, søer og smågrise

Periode	okt. 01- okt. 02	99/2000	Normtal 2000	Normtal 2002
Prod. grise bag opgørelse, 1000 stk.	5.049	4.800
Fravænnede pr. kuld, stk.	10,6	10,28
Kuld pr. årsso, stk.	2,25	2,25
Frav. grise pr. årsso, stk.	23,87	23,18	23,2	23,9
Prod. grise pr. årsso, stk.	22,96	22,33	22,3	23,0
Alder ved fravænning, dage	29,9	29,3
Vægt ved fravænning, kg	7,2	7,19	7,2	7,2
Vægt pr. afgået gris, kg	29,7	29,4	30	30
Døde efter fravænning, pct.	3,7	3,6
Foder pr. prod. gris, FEs	106,9	105,9
Heraf poltefoder pr. gris	6,4	6,7
Foder pr. årsso incl. smågrise	2454	2365	2390	2470
Heraf poltefoder	147	150
Heraf sofoder			1342	1390
Heraf smågrisefoder			1048	1080
FEs pr. smågris, ekskl. sofoder			47	47
FEs pr. kg tilvækst, smågrise			2,06	2,06

Af tabel 2 fremgår, at slagtevægten er steget svarende til 2 kg levende vægt. Afgangsvægten foreslås derfor øget med 2 kg til 102 kg. Indgangsvægt og foderforbrug pr. kg tilvækst foreslås uændret. I opgørelsen er der ligesom tidligere forskel mellem afgangsvægten ved smågrisene og indgangsvægten ved slagtesvinene. I normtallene bør afgangsvægt smågrise og indgangsvægt slagtesvin være ens.

I foderforbruget indgår foder til døde og kasserede dyr. Pct. døde og kasserede beregnes i P-kontrollen som antal døde og kasserede i pct. af de producerede dyr. Det giver en marginalt højere dødelighed (0,1 pct.-enhed ved en dødelighed på 4 pct.) i forhold til, hvis det var beregnet i pct. af antal indsatte.

Tabel 2.

Produktionsnøgletal, slagtesvin

Periode	okt. 01- okt. 02	99/2000	Normtal 2000	Normtal 2002
Prod. grise bag opgørelse, 1000 stk.	3.189	4.400
Vægt ved indsættelse	31,6	31,0	30,0	30
Gns. slagtevægt	77,8	76,6	76,3
Beregnet levende vægt ved slagtning	101,9	100,35	100,0	102
Tilvækst pr. prod. svin	70,3	69,35	70	72
FEs pr. kg tilvækst	2,88	2,88	2,88	2,88
FEs pr. prod. svin			201,6	207,4
Daglig tilvækst, g	827	798
Døde og Kasserede, pct.	3,8	3,58

2. Svinefoderets indhold af protein og fosfor

Fordelingen mellem færdigfoder og tilskudsfoder er beregnet i tabel 3.

Tabel 3.

Foderforbrug i dansk svineproduktion 2002, 1000 t.
Beregnet fordeling mellem færdigfoder, importeret foder og hjemmeblandet foder henholdsvis med og uden tilskudsfoder

	Søer	Smågrise	Slagtesvin	I alt
Antal dyr i 2002, 1000 stk.	1130		23400
FEs pr. årsso eller prod. smågris/slagtesvin	1390	1080	207,4
FEs pr. kg foder	1,05	1,13	1,06
Foderforbrug i alt 2002, 1000 t	1496	1080	4578	7154
Heraf færdigfoder (Dk. Stat *)	681	645	1864	3245
Anslået import	15	20	85	120
Foderforbrug i alt minus færdigfoder	800	415	2629	3789
Heraf tilskudsfoder (Dk. Stat.*)	98	80	334	457
Anslået iblandingspct. af tilskudsfoder	21	29	26
Hj.bl. med tilskudsfoder, 1000 t	467	276	1285	1837
Hj.bl. med sojaskrå mv., 1000 t	333	139	1345	1952
Procentfordeling:
Hj. blandet med tilskudsfoder, pct.	31%	26%	28%	26%
Hj. blandet med sojaskrå mv., pct	22%	13%	29%	27%
Hj. blandet i pct. af foderforbrug 2002	53%	38%	57%	53%
Færdigfoder i pct. af foderforbrug 2002	47%	62%	43%	47%
* opdeling i færdigfoder og tilskudsfoder til smågrise er anslået

Det totale foderforbrug er beregnet på baggrund af den danske svinepopulation og normtallene for foderforbrug.

Den danske foderstofbranches nettoproduktion af foderblandinger til salg på hjemmemarkedet er opgjort af Danmarks Statistik efter indberetninger fra foderstofbranchen. I opgørelsen skelnes mellem færdigfoder og tilskudsfoder til søer og slagtesvin, hvorimod der ikke skelnes, når det gælder smågrisefoder. Efter forespørgsel i branchen anslås at ca. 11 pct. af handelsfoder til smågrise er tilskudsfoder, mens 89 pct. er færdigfoder. Af importeret foder anslås der at være 100.000 tons tysk færdigfoder, 10.000 tons engelsk smågrisefoder og 10.000 tons ”andet”, herunder hollandsk slagtesvinefoder.

På baggrund af disse data er fordelingen mellem færdigfoder og hjemmeblandet foder beregnet for de enkelte dyregrupper. Beregningen viser, at ca. halvdelen af foderforbruget i dansk svineproduktion er færdigfoder, resten er hjemmeblandet foder baseret på korn og tilskudsfoder eller korn, sojaskrå, mineraler mv.

Fra Plantedirektoratet er indhentet data fra kontrolanalyser på færdigfoder i 2002.

I tabel 4 vises deklareret og analyseret indhold af foderenheder, samt råprotein og fosfor pr. FEs. Der vises gennemsnit for hele året 2002 og for perioden september til december, som et udtryk for fodringssæsonen fra august 2002 til august 2003.

Fodringssæsonen 2002/2003 er overgangsår for ibrugtagning af et nyt fodervurderingssystem og mange blandinger er optimeret efter det nye system, men deklareres og kontrolleres fortsat efter de officielle EFOS-foderenheder, FEs.

Med det nye fodervurderingssystem optimeres foderblandingerne generelt med lavere proteinindhold, fordi prisen pr. foderenhed i modsætning til tidligere er lavest ved lavt proteinindhold. Dette sammen med en mere udbredt brug af drægtighedsblandinger i soholdet giver en forventning om et faldende proteinindhold i foderet fra fodringssæsonen 2002/2003.

Tabel 4.

Deklareret og analyseret indhold i prøver af færdigfoder udtaget og analyseret af Plantedirektoratet 2002. FEs pr. kg, samt g råprotein og g fosfor pr. FEs

Kategori	Sofoder			Smågrise			Slagtesvin
	N	dekl.	ana.	N	dekl.	ana.	N	dekl.	ana.
FEs pr. 100 kg
Gns. 2002	186	105,2	104,9	216	113,7	113,1	270	105,8	105,8
Sept.-dec. 2002	58	104,6	104,3	57	113,2	112,7	82	104,9	104,9
Råprotein, g pr. FEs
Gns. 2002	199	143,4	147,5	264	163,1	166,0	311	156,0	158,6
Sept.-dec. 2002	56	139,0	142,5	71	163,7	165,1	86	154,2	156,4
Fosfor, g pr. FEs
Gns. 2002	48	5,4	6,0	82	5,3	6,0	106	4,8	5,1
Sept.-dec. 2002	33	5,3	5,9	41	5,3	5,9	50	4,7	5,2

Opgørelsen for september - december viser i forhold til gennemsnit af hele 2002, at råprotein pr. FEs er analyseret til at være 5 g lavere i sofoder, 1 g lavere i smågrisefoder og 2 g lavere i slagtesvinefoder. Tallene underbygger forventningen om et svagt faldende proteinindhold.

Indholdet af fosfor i perioden september – december sammenlignet med hele 2002 er analyseret 0,1 g lavere i so- og smågrisefoder og 0,1 g højere i slagtesvinefoder.

Generelt er der ved analyse fundet ca. 11 pct. mere fosfor end der er deklareret. Ved sidste opgørelse i 1999/2000 blev der også fundet mere fosfor ved analyse end deklareret, svarende til 0,3 g pr. FEs.

Forskellen mellem deklareret og analyseret indhold af fosfor kan ikke umiddelbart forklares.

I hjemmeblandet foder er protein- og fosforindholdet beregnet, se tabel 5. Foder baseret på korn, soja, mineraler mv. er beregnet på baggrund af tabelværdier. Foder baseret på korn og tilskudsfoder er beregnet på baggrund af indholdsdeklarationer for de mest solgte tilskudsfo-derblandinger fra firmaerne DLG, P.P. Hedegård og Aarhusegnens Andel. I fosforberegningen er tilskudsfoder fra Aarhusegnens Andel ikke medtaget, da det er tilsat fytase og udbredelsen af fytasetilsætning til hjemmeblandet foder ikke er klarlagt for nuværende. Tilsætning af fytase til hjemmeblandet foder forventes at stige.

Til sammenligning er i tabel 6 vist indholdet af fosfor pr. FEs ved gennemført brug af fytase og 2 blandinger til søerne.

Tabel 5.

Beregnet indhold af protein og fosfor i hjemmeblandet foder, g pr. FEs

	Sofoder	Smågrise	Slagtesvin
Råprotein, g pr. FEs
Hjemmeblandet med soja mv.	130 ¹⁾	170	153
Hjemmeblandet med tilskudsfoder	136 ²⁾	170	153
Fosfor, g pr. FEs
Hjemmeblandet med soja mv.	5,0 ¹⁾	5,7	4,6
Hjemmeblandet med tilskudsfoder	5,3 ²⁾	5,8	4,7
¹⁾ der er regnet med ca. 25 pct. drægtighedsblanding og 75 pct. die- eller enhedsblanding ²⁾ er regnet som enhedsblanding.

Tabel 6.

Beregnet indhold af fosfor, g pr. FEs, ved brug af fytase og to blandinger til søer

Kategori	Sofoder	Smågrise	Slagtesvin
Fosfor ved brug af fytase, g pr. FEs	4,5	5,4	4,1

Det beregnede indhold af råprotein i hjemmeblandet foder stemmer godt overens med det deklarerede indhold i færdigfoder for perioden september til december 2002, se tabel 4. Som normtal anvendes analyseret indhold i færdigfoder for hele 2002. Samme opgørelsesprincip som tidligere.

Det beregnede indhold af fosfor i hjemmeblandet foder ligger på niveau med det deklarerede indhold i færdigfoder til søer og slagtesvin. Til smågrise ligger det over deklareret indhold. Som normtal anvendes samme metode som ved sidste opgørelse, nemlig 0,5 × analyseret indhold i færdigfoder + 0,5 × beregnet indhold i hjemmeblandet foder.

Foderets indhold af råprotein og fosfor, g pr. FEs, normtal 1997 og 1999/2000, samt nye normtal 2002 fremgår af tabel 7.

Indholdet af råprotein er næsten uændret, men forventes svagt faldende i takt med mere udbredt anvendelse af drægtighedsblandinger, samt optimering efter det nye fodervurderingssystem.

Indholdet af fosfor er reduceret med 0,7 g pr. FEs i sofoder og 0,5 g pr. FEs i smågrisefoder og 0,6 g i slagtesvinefoder, hvilket kan forklares med mere udbredt brug af monocalciumfosfat, fasefodring, samt anvendelse af fytase i færdigfoder.

Tabel 7.

Foderets indhold af råprotein og fosfor, g pr. FEs, normtal 1997 og 1999/2000, samt forslag til normtal 2002

Kategori	Sofoder	Smågrise	Slagtesvin
Råprotein, g pr. FEs
Normtal 1997	150,0	175,0	162,5
Normtal 1999/2000	149,8	164,3	158,3
Normtal 2002	147,5	166,0	158,6
Fosfor, g pr. FEs
Normtal 1997	6,3	7,0	5,3
Normtal 1999/2000	6,3	6,4	5,5
Normtal 2002	5,6	5,9	4,9

3. Standardnormtal for indhold af N og P i svinegødning

Nedenfor er beregnet normtal for N og P-udskillelse ab dyr. Ligninger for beregning af normtal ab dyr er fra DJF rapport nr. 36.

Søernes bidrag

N ab dyr pr. årsso ved 23,9 fravænnede grise pr. årsso: 1.390 FEs x 147,5 / 6,25 g N/FEs ÷ 60 kg tilvækst x 25 g N/kg ÷ 23,9 x 7,2 kg x 24 g N/kg	= 27,17 kg N
P ab dyr pr. årsso ved 23,9 fravænnede grise pr. årsso: 1.390 FEs x 5,6 g P/FEs ÷ 60 kg tilvækst x 5,0 g P/kg ÷ 23,9 x 7,2 kg x 5,0 g P/kg	= 6,62 kg P

Smågrisenes bidrag

N ab dyr pr. kg tilvækst, smågrise 7,2 – 30 kg: 2,06 FEs / kg tilvækst x 166,0 / 6,25 g N / FEs ÷ 26 g N / kg tilvækst	= 28,71 g N / kg tilvækst
P ab dyr pr. kg tilvækst, smågrise 7,2 – 30 kg: 2,06 FEs / kg tilvækst x 5,9 g P / FEs ÷ 5,5 g N / kg tilvækst	= 6,654 g P / kg tilvækst
Pr. produceret smågris 7,2 – 30 kg: 0,655 kg N	0,152 kg P

Slagtesvins bidrag

N ab dyr pr. kg tilvækst, slagtesvin 30 – 102 kg: 2,88 FEs / kg tilvækst x 158,6 / 6,25 g N / FEs ÷ 28 g N / kg tilvækst	= 45,08 g N / kg tilvækst
P ab dyr pr. kg tilvækst, slagtesvin 30 – 102 kg: 2,88 FEs / kg tilvækst x 4,9 g P / FEs ÷ 5,5 g N / kg tilvækst	= 8,61 g P / kg tilvækst
Pr. produceret slagtesvin 30 – 102 kg: 3,25 kg N	0,620 kg P

I tabel 8 er vist ændringer i normtallene fra 1997 til 2002.

Tabel 8.

Sammenligning af normer for indhold i svinegødning ab dyr 1997 - 2002

	N, kg			P, kg
	1997	2000	2002	1997	2000	2002
1 årsso inkl. grise til fravænning	25,7	26,61	27,17	7,1	7,31	6,62
1 smågris, fravænning til 30 kg	0,675	0,642	0,655	0,191	0,175	0,152
1 slagtesvin, 30 – 98,3 kg	3,28	-	-	0,69	-	-
1 slagtesvin, 30 – 100 kg	-	3,15	-	-	0,724	-
1 slagtesvin, 30 – 102 kg	-	-	3,25	-	-	0,620

3.1 Ligninger til korrektion ved andre vægtintervaller

Ved andre vægtintervaller end angivet ved normtallene laves lineær interpolation mellem smågrise og slagtesvin. Der tages udgangspunkt i N- og P-indholdet i gødning pr. kg tilvækst.

Ligninger vedrørende N-bidrag

N ab dyr pr. kg tilvækst er ovenfor beregnet til 28,71 g for vægtintervallet 7,2 – 30 kg og 45,08 g for vægtintervallet 30 – 102 kg.

I vægtintervallet startvægt til slutvægt kan g N i gødning pr. kg tilvækst beregnes med flg. ligning:
g N ab dyr / kg tilvækst = 22,3 + 0,345 x gns.vægt = 22,3 + 0,173 (startvægt + slutvægt)

N ab dyr kan herefter beregnes som tilvækst x N ab dyr pr. kg tilvækst; som følger:

g N ab dyr = (slutvægt – startvægt) x (22,3 + 0,173 (startvægt + slutvægt))
Ligningen antages at gælde fra fødsel til ca. 120 kg levende vægt.

Eksempler:
N ab dyr (7,2 – 30 kg) = (22,8 x (22,3 + 0,173 x 37,2) = 22,8 x 28,74 = 655 g
N ab dyr (30 – 102 kg) = (72,0 x (22,3 + 0,173 x 132) = 72,0 x 45,14 = 3250 g
N ab dyr (20 – 50 kg) = (30,0 x (22,3 + 0,173 x 70,0) = 30,0 x 34,41 = 1032 g

Ligninger vedrørende P-bidrag
P ab dyr pr. kg tilvækst er ovenfor beregnet til 6,654 g for vægtintervallet 7,2 – 30 kg og 8,61 g for vægtintervallet 30 – 102 kg.

I vægtintervallet startvægt til slutvægt kan g P i gødning pr. kg tilvækst beregnes med flg. ligning:
g P ab dyr / kg tilvækst = 5,89 + 0,0206 x (startvægt + slutvægt)

P ab dyr kan herefter beregnes som tilvækst x P ab dyr pr. kg tilvækst; som følger:
g P ab dyr = (slutvægt – startvægt) x (5,89 + 0,0206 x (startvægt + slutvægt)
Ligningen antages at gælde fra fødsel til ca. 120 kg levende vægt.

Eksempler:
P ab dyr (7,2 – 30 kg) = (22,8 x (5,89+ 0,0206 x 37,2) = 22,8 x 6,656 = 152 g
P ab dyr (30 – 102 kg) = (72,0 x (5,89 + 0,0206 x 132) = 72,0 x 8,609 = 620 g
P ab dyr (20 – 50 kg) = (30,0 x (5,89 + 0,0206 x 70,0) = 30,0 x 7,332 = 220 g

3.2 Individuelle normtal (med kendskab til foderets aktuelle indhold og aktuelt foderforbrug)

Kvælstofindholdet i husdyrgødningen kan korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor på baggrund af afvigende vægtintervaller (type 1 korrektion) eller besætningens aktuelle vægtintervaller plus foderforbrug og foderets indhold af råprotein (type 2 korrektion). Der henvises til Notat nr. 0210.

Som noget nyt gives anvisning for FRATS-produktion. Ved FRATS-produktion (grise fra fravænning til slagtning) anvendes summen af normen for smågrise og normen for slagtesvin. Ved korrektion type 1 eller 2 anvendes formlerne for slagtesvin. Vær opmærksom på at korrektionsfaktoren skal ganges på normtallet for slagtesvin, 30-102 kg, og ikke på summen af normtallene for smågris + slagtesvin.

Et skema opdateret med normtallene gældende for 2003/2004 vedlægges som bilag.

I øvrigt henvises til hæftet ”Vejledning og skemaer” som før hver gødningssæson udgives af Plantedirektoratet.

Referencer

-	Poulsen H.D. et al 2001, kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning – normtal 2000, DJF-rapport nr. 36
-	Danmarks Statistik, Produktion af foderblandinger 2002, Statistiske Efterretninger Landbrug 2003:6
-	Tybirk, Per, Korrektion af normer for svinegødningens indhold. Notat nr. 0210, Landsudvalget for Svin, 2002
-	Jultved, Claus Rubæk, Rapport over P-rapporternes resultater oktober 2002. Notat nr. 0247. Landsudvalget for Svin, 2002
-	Plantedirektoratets hæfte Vejledning og skemaer

Appendiks

Skema med data til korrektion af gødningsnormer, svin

	Egne tal		Normtal
Antal årssøer	_______	stk.
FEs pr. årsso	_______	FEs	1.390
g total råprotein pr. FEs	_______	g/FEs	147,5
Fravænnede grise pr. årsso	_______	stk.	23,9
Vægt ved fravænning	_______	kg	7,2
Antal smågrise produceret pr. år	_______	stk.
Vægt ved fravænning	_______	kg	7,2
Vægt ved salg/overførsel	_______	kg	30,0
FEs pr. produceret gris	_______	FEs	47,0
g total råprotein pr. FEs	_______	g/FEs	166,0
Antal slagtesvin produceret pr. år	_______	stk.
Vægt ved indsættelse	_______	kg	30,0
Vægt ved afgang (slagtevægt x 1,31)	_______	kg	102
FEs pr. kg tilvækst	_______	FEs	2,88
FEs pr. produceret gris	_______	FEs	207,4
g total råprotein pr. FEs	_______	g/FEs	158,6

Produktivitet i svineproduktion 2002 samt svinefoderets indhold af protein og fosfor