Omkostningsniveauet i brasiliansk svineproduktion hører til blandt de absolut laveste i verden. Notatet fokuserer på de væsentligste omkostningsmæssige fordele, som er i brasiliansk svineproduktion.

Omkostningerne i brasiliansk svineproduktion er beregnet og opgjort pr. kg slagtekrop. Niveauet for omkostningerne er ca. 5,5 kr. pr. kg, hvilket kan betegnes som meget lavt, sammenlignet med et dansk niveau på ca. 9,3 kr. Generelt har brasiliansk svineproduktion styrken i de lave priser, der er på næsten alt, som indgår i produktionen af svin. Produktionseffektiviteten må derimod betegnes som mindre god.

Baggrund

Svineproduktionen i Brasilien er siden 1994 blevet fordoblet fra omkring 1.330 tons til knap 3.000 tons. Denne ekspansive udvikling har betydet, at eksporten er steget kraftigt. Således er brasiliens svinekødseksport femdoblet siden 1998. Det betyder, at andre internationale udbydere af svinekød nu presses endnu hårdere på de internationale markeder. Med et moderat stigende forbrug af svinekød på verdensplan, har brasiliansk svinekød derfor taget markedsandele fra andre udbyderlande og produktionen vil falde i de mindst konkurrencedygtige lande. Dette skyldes, at de drivende kræfter i svinekødssektoren vurderes at være prisen på svinekød. Prisen på svinekød er en konsekvens af produktionsomkostningerne. Derfor vil denne analyse tage udgangspunkt i produktionsomkostningerne i brasiliansk svineproduktion. Landsudvalget for Svin’s rapport nr. 24 beskriver nogle af de lande, hvor produktionen falder og stiger.

Materiale og metode

Notatet er udarbejdet på grundlag af en såkaldt ”desk research”, hvor der er indhentet data fra internationale samarbejdspartnere. Derudover er der taget udgangspunkt i Landsudvalget for Svin’s studietur til Brasilien. Alle nøgletal er fra år 2002.

Beregning af produktionsomkostninger kræver en del oplysninger. Det er nødvendigt med det fulde overblik over produktionen. Effektivitet, priser og forbrug af eksempelvis arbejdskraft, er vigtige forudsætninger. Disse forudsætninger indgår i en model, som er ens for alle de lande, som Landsudvalget for Svin analyserer. Resultatet fra modellen er et estimat for landenes produktionsomkostninger. Dette estimat dækker hele produktionen fra søerne til slagtesvinene. Beregningsmetoden svarer til den, der ligger til grund for Den beregnede Smågrisenotering.

Alle omkostninger er beregnet pr. kg slagtekrop. Produktionsdata for Brasilien er korrigeret således, at de er sammenlignelige med tilsvarende danske tal.

Generelt kan informationen fra Brasilien være af en varierende kvalitet. Derfor er der også brugt mange forskellige kilder til dette notat, se referencelisten.

Resultater og diskussion

Tabel 1. viser omkostningsstrukturen for dansk og brasiliansk svineproduktion 2003.

Tabel 1.

Omkostningsstruktur

Produktionsomkostninger DKK pr. kg slagtekrop	Danmark 2003	Brasilien 2003
Foderomkostninger	4,89	3,60
Avlsomkostninger	0,12	0,06
Dyrlæge, medicinomkostninger	0,30	0,10
Energi og varmeomkostninger	0,26	0,03
Omkostninger ved dødelighed	0,20	0,05
Diverse omkostninger	0,13	0,04
Forrentning af besætning	0,15	0,41
Arbejdskraftomkostninger	1,22	0,24
Finansielle omkostninger (renter og afskrivninger)	1,82	0,97
Vedligeholdelsesomkostninger	0,23	0,04
Omkostninger i alt pr. kg slagtekrop	9,32	5,53

Omkostningsstrukturen viser, at styrkerne i brasiliansk svineproduktion tydeligvis er jævnt fordelt, dog med undtagelse af omkostninger, der relaterer til renten (20 pct.).

Analyse

Produktionseffektivitet
Foder
Arbejdskraft
Stalde

Produktionens effektivitet

Effektiviteten i brasiliansk svineproduktion må betegnes som god. Tabel 2 viser et sammendrag af fire forskellige kilder, alle tallene er fra den bedste fjerdedel af besætningerne.

Tabel 2. viser blandt andet at antal levendeføde er på et forholdsvist lavt niveau. Kuld pr. år er påvirket af at der fravænnes ved ca. 21 dage, hvilket giver søerne en kortere diegivningsperiode sammenlignet med dansk svineproduktion. Dødeligheden er lav. Hvilket sandsynligvis skyldes at der bruges meget arbejdskraft i besætningerne; dette omtales senere under overskriften arbejdskraft. Tilvæksten i slagtesvinestalden er ligeledes lav.

Effektiviteten påvirker alle omkostningskategorierne indirekte. Nedenstående er en gennemgang af de direkte faktorer, som påvirker omkostningerne.

Tabel 2.

Effektivitet i brasiliansk svineproduktion

Fravænnede grise pr. år pr. so	22,01
Producerede grise pr. årsso, slagtet	21,26
Kuld pr. år	2,30
Levendefødte, stk.	10,40
Dødelighed i farestalden	8,0%
Døde i smågrise stalden	1,5%
Dødelighed i slagtesvinestalden	1,9%
Tilvækst i slagtesvinestalden, g	588
Vægt ved fravænning, kg	6
Indsættelsesvægt i slagtesvinestalden, kg	25
Levende vægt ved slagt, kg	109
Slagtevægt, kg	83

Foder

Foderomkostningerne i Brasilien er på ca. 3,6 kr. pr. kg slagtekrop, den tilsvarende omkostning i Danmark er på 4,6. Forskellen kommer blandt andet fra foderpriserne, som er henholdsvis 30 pct. lavere for sofoder, 26 pct. for smågrisefoder og 28 pct. lavere for slagtesvinefoder. Endvidere fodres en årsso med 200 FEs færre end i Danmark. Det er dog uvist, om der er inkluderet foder til avlsdyr i tallet fra Brasilien; dette anslås til ca. 75 FEs.

Modsat er foderudnyttelsen ringere i Brasilien. Et brasiliansk slagtesvin skal bruge 0,23 kg foder mere pr. kg tilvækst end et dansk, men hvor meget af denne andel der skyldes forskellen i foderblandingen er uvist. Der fodres primært med majs og sojaskrå, ca. 75/25 pct. fordeling.

Arbejdskraft

Omkostningerne til arbejdskraft er på 24 øre i Brasilien pr. kg svinekød og 124 øre i Danmark. Forskellen stammer primært fra omkostningerne til en arbejdstime. I Danmark koster det 145 kr. pr. time for en staldmedarbejder; den samme omkostning er ca. 10 kr. i Brasilien.

Tiden til at passe en årsso i Brasilien er anslået til 26 timer inkl. smågrise til 25 kg. En sammenlignelig tid i dansk svineproduktion er på ca. 10 timer. Endvidere bruger brasilianerne ca. 50 minutter pr. slagtesvin, mens et dansk slagtesvin passes på ca. 10 minutter over perioden 30 kg til slagtning. De tidsrelaterede omkostninger trækker de brasilianske omkostninger opad, men det uden en stor effekt med så lave lønomkostninger.

Stalde

Produktionsomkostningerne der relaterer til staldene (renter og afskrivninger) er i Brasilien 97 øre pr. kg slagtekrop. De tilsvarende omkostninger i Danmark er på 183 øre. Forskellen vedrører primært omkostningerne til staldbyggeriet. Se tabel 3.

Tabel 3.

Etableringsomkostninger

	Brasilien, Kr.	Danmark, Kr.
Etablering pr. stiplads i soholdet	3.500	20.650
Etablering af slagtesvinestiplads	500	2.985

Tabel 3. taler et tydeligt sprog. Der er stor niveauforskel i byggeomkostningerne fra dansk til brasiliansk svineproduktion. Foruden forskellen i prisniveauet på byggeri i Brasilien og Danmark, skyldes denne forskel også kvaliteten af staldene som er meget begrænset. Der bygges typisk åbne stalde med naturlig ventilation.

Renteniveauet i Brasilien ligger omkring 20 pct. gældende for lån til staldbyggeri. Dette kan gøres væsentligt billigere i Danmark, hvor en sammenlignelig rente vil være 5,5 pct.

Konklusion

Generelt har brasiliansk svineproduktion styrken i de lave priser, der er på næsten alt, som indgår i produktionen af svin. Produktionseffektiviteten må generelt betegnes som mindre god.

Referencer

-	2003: The Brasilian pig industry, ALLtech Brasil, Fabio Catunda
-	2002: Breeding Herd Summery for Brazil, pigCHAMP
-	2004: Entrada de Suínos, por cooperativa
-	2004: Sudcoop/Frimesas produktionsomkostninger og effektivitet, dansk oversættelse
-	2002: Globoaves, agricultura com tecnologia, effektivitet og produktivitetstal
-	2003: Svinekød i Brasilien, Handelsrådgiver Anders Kjær Adamsen, Udenrigsministeriet

Økonomisk vurdering af brasiliansk svineproduktion