Normtal for N og P ab dyr viser fortsat faldende tendens. Ligninger til korrektion af N og P i gød-ning er opdateret. Dokumentation for korrektion 2 i gødningsregnskabet skal nu minimum omfatte en periode på 12 måneder fra 1. okt. 2003 til 30. sep. 2004.

Normtal for N og P ab dyr er opdateret, og ligninger for korrektion af husdyrgødningens indhold af N og P er korrigeret i forhold til de nye normtal. I normtallene implementeres det nye fodervurderingssystem, som er officielt system fra april 2004.

Normtallet for N ab dyr er uændret for søer, men reduceret med 11 pct. for smågrise og 2,5 pct. for slagtesvin i forhold til året før. Normen for P ab dyr er næsten uændret for søer, men er reduceret med 17 pct. for smågrise og 1 pct. for slagtesvin.

I gødningsberegninger kan kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen fortsat korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof- og fosforindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede normproduktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren. Der er to typer af korrektionsformler. Type 1 bruges ved afvigende produktionsniveau. Type 2 bruges, hvis både produktionsniveau og foderforbrug eller – indhold af råprotein (eller fosfor) afviger fra standardforudsætningerne. Det er kun tilladt at anvende én af de to typer af korrektionsformler.

Den dokumentation, der skal foreligge ved brug af type 2 korrektion skal fra og med gødningsåret 04/05 mindst omfatte perioden fra 1. oktober i forrige planperiode til 30. september i indeværende planperiode. Det vil sige, at der skal foreligge en P-rapport for minimum 12 måneder, hvor der tidligere kun var krav om 3 måneder.

Der er givet praktiske bemærkninger til beregning af korrektion 2 og et skema til de data, der skal anvendes i gødningsplanlægningsprogrammet.

Plantedirektoratets web-løsning "regnemaskinen" er kort omtalt.

Normtal for svinegødningens indhold af kvælstof og fosfor 2004/05.

Baggrund

Grundlaget for normtal for N og P ab dyr er opdateret og dækker gødningsåret august 2004 til august 2005, tabel 1. I normtallene implementeres det nye fodervurderingssystem, som er officielt system fra april 2004.

Tabel 1.

Standardforudsætninger for gødningsproduktion fra svin i gødningsåret 04/05

Svin	Tilvækst kg	FE* pr. kg tilvækst	FE* pr. årsso	Råprotein pr. FE	Fosfor g pr. FE	Afgangs- vægt kg
1 årsso på stald inkl. 23,2 grise til 7,2 kg			1446	142,2	5,4
1 årsso på friland inkl. 23,2 grise til 7,2 kg			1600	142,2	5,4
1 smågris, 7,2 - 30 kg	22,8	1,97		163,6	5,6
Slagtesvin, 1 stk. produceret	72	2,86		157,4	4,9	102

Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FEsv, sættes FE lig FEsv. Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FEsv og FEdr beregnes FE pr. årsso som summen af FEsv og FEdr.

Produktiviteten er opgjort på baggrund af Landsgennemsnit fra P-rapporterne (1).

Foderforbruget i soholdet blev tidligere gjort op som et samlet foderforbrug pr so inkl. polte og orner samt smågrise. Fordelingen mellem søer og smågrise blev herefter anslået. Opgørelsen af landsgennemsnittet er nu forbedret således, at foderforbruget er gjort op for søer og smågrise hver for sig. Den tidligere anslåede fordeling har tilsyneladende været en smule skæv, idet foderforbruget til smågrise er faldet med 2 FE pr. produceret gris (4,3 pct.) og foderforbruget til søer er steget med 56 FE (4 pct.) i forhold til året før. Foderforbruget til slagtesvin er faldet fra 2,88 til 2,86 FE pr. kg tilvækst (1 pct.).

Indholdet af råprotein og fosfor i færdigfoder er fastlagt ved hjælp af Plantedirektoratets kontrolanalyser på færdigfoder i 2003. Som normtal for råprotein anvendes analyseret indhold i færdigfoder 2003. Da normen for totalfosfor er forskellig i varmebehandlet foder og hjemmeblandet foder, fastlægges normtallet for fosfor ved en forholdsmæssig beregning. Indhold af råprotein og fosfor pr. FE fra 1997 til 2004 ses af tabel 2.

Tabel 2.

Foderets indhold af råprotein og fosfor, g pr. FEs 1997 til 2004

	Råprotein, g pr. FEs
	1997	2000	2003	2004
Sofoder	150,0	149,8	147,5	142,2
Smågrisefoder	175,0	164,3	166,0	163,6
Slagtesvinefoder	162,5	158,3	158,6	157,4
	Fosfor, g pr FEs
	1997	2000	2003	2004
Sofoder	6,3	6,3	5,6	5,4
Smågrisefoder	7,0	6,4	5,9	5,6
Slagtesvinefoder	5,3	5,5	4,9	4,9

Foderets indhold af råprotein er faldet i forhold til året før med 5,3 g pr. FEs i sofoder, 2,4 g pr. FEs smågrisefoder og 1,2 g pr. FEs i slagtesvinefoder. Faldet skyldes formentlig indførelsen af det nye fodervurderingssystem, der bl.a. også har fremmet anvendelsen af drægtighedsblandinger.

Indholdet af fosfor er reduceret med 0,2 g pr. FEs i sofoder og 0,3 g pr. FEs i smågrisefoder, mens det ikke er faldet i slagtesvinefoder. Tallene tyder på, at tilsætning af fytase ikke er slået helt igennem i gennemsnitstallene for 2003, således at der kan forventes et yderligere fald ved fuld udbredelse af fytase.

Som følge af ovenstående ændringer er normen for N ab dyr uændret for søer, men reduceret med 11 pct. for smågrise og 2,5 pct. ved slagtesvin. Normen for P ab dyr er næsten uændret for søer, men er reduceret med 17 pct. for smågrise og 1 pct. for slagtesvin, se tabel 3.

Tabel 3.

Normtal for indhold i svinegødning ab dyr 1997 - 2004

	N ab dyr, kg
	1997	2000	2003	2004
1 årsso inkl. grise til fravænning	25,7	26,61	27,17	27,23
1 smågris, fravænning til 30 kg	0,675	0,642	0,655	0,583
1 slagtesvin, 30 - 98,3 kg	3,28	-	-
1 slagtesvin, 30 - 100 kg	-	3,15	-
1 slagtesvin, 30 - 102 kg	-	-	3,25	3,17
	P ab dyr, kg
	1997	2000	2003	2004
1 årsso inkl. grise til fravænning	7,1	7,31	6,62	6,64
1 smågris, fravænning til 30 kg	0,191	0,175	0,152	0,126
1 slagtesvin, 30 - 98,3 kg	0,69	-	-
1 slagtesvin, 30 - 100 kg	-	0,724	-
1 slagtesvin, 30 - 102 kg	-	-	0,620	0,613

Korrektion af kvælstof- og fosforindhold i husdyrgødning

Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof- og fosforindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede normproduktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren.

Der er to typer af korrektionsformler. Type 1 bruges ved afvigende produktionsniveau. Type 2 bruges, hvis både produktionsniveau og foderforbrug eller – indhold af råprotein (eller fosfor) afviger fra standardforudsætningerne (i tabel 1). Det er kun tilladt at anvende én af de to typer af korrektionsformler.

Den dokumentation, der skal foreligge ved brug af type 2 korrektion skal fra og med gødningsåret 04/05 mindst omfatte perioden fra 1. oktober i forrige planperiode til 30. september i indeværende planperiode. Det vil sige, at der skal foreligge en P-rapport for minimum 1 år, hvor der tidligere kun var krav om 3 måneder.

Ved anvendelse af korrektionsformler er det en forudsætning, at samtlige faktorer, der indgår i formlen, skal være fastsat ud fra de faktiske driftsforhold i egen virksomhed. I bekendtgørelsen angives standardværdier for gram råprotein og FE pr. kg foder (bilag 2). Disse skal anvendes ved anvendelse af egen avl til fodring af egen besætning. Bemærk at der kommer en ændringsbekendtgørelse med kornanalyser for høsten 2004 i løbet af efteråret.

Korrektionsformler, Søer:

Type 2:

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen:
(((FE pr. årsso × g råprotein pr. FE) / 6250) ÷ 1,50 - (antal fravænnede grise pr. årsso × fravænningsvægt × 0,024 kg N pr. kg tilvækst)) / 27,2*

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen:
(((FE pr. årsso × g fosfor pr. FE) / 1000) ÷ 0,30 ÷ (antal fravænnede grise pr. årsso × fravænningsvægt × 0,005 kg P pr. kg tilvækst)) / 6,641*

* Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FEsv , sættes FE lig FEsv. Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FEsv og FEdr anvendes følgende:
FE pr. årsso beregnes som summen af FEsv og FEdr, og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FEsv × FEsv pr. årsso + g råprotein pr. FEdr × FEdr pr. årsso) / (FEsv + FEdr)

Korrektionsformler, Smågrise:

Type 1:

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor:
((afgangsvægt ÷ indgangsvægt) × (18,3 + 0,195 × (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 583.

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor:
((afgangsvægt ÷ indgangsvægt) × (4,37 + 0,0314 × (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 126.

Type 2:

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen:
((FEsv pr. produceret gris × g råprotein pr. FEsv / 6250) ÷ ((afgangsvægt ÷ indgangsvægt) × 0,026 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,583.

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen:
((FEsv pr. produceret gris × g fosfor pr. FEsv / 1000) ÷ ((afgangsvægt ÷ indgangsvægt) × 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,126.

Korrektionsformler, Slagtesvin:

Type 1:

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor:
((afgangsvægt - indgangsvægt) × (18,3 + 0,195 × (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 3170.

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor:
((afgangsvægt ÷ indgangsvægt) × (4,37 + 0,0314 × (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 613

Type 2:

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen:
((FEsv pr. produceret svin × g råprotein pr. FEsv / 6250) ÷ ((slagtevægt × 1,31 ÷ indgangsvægt) × 0,028 kg N pr. kg tilvækst)) / 3,17.

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen:
((FEsv pr. produceret svin × g fosfor pr. FEsv / 1000) ÷ ((slagtevægt × 1,31 ÷ indgangsvægt) × 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,613.

Bemærkninger til beregning af korrektion 2

Korrektion af normproduktion af kvælstof er især relevant ved gødningsplanlægning, hvor der beregnes en kvælstofkvote for ejendommen og hvor et dokumenteret lavt indhold af kvælstof i husdyrgødning kan kompenseres med indkøb af en større mængde afgiftsfri handelsgødning. Korrektion af normproduktion fosfor er også fagligt relevant ved gødningsplanlægning, men fosforgødning er ikke reguleret med afgifter på samme måde som kvælstofgødning. Korrektion af normproduktion fosfor kan desuden være relevant i forbindelse med miljøansøgninger.

I praksis foregår korrektionsberegningerne i edb-programmer til gødningsplanlægning. Input hertil kan med fordel samles på skemaet i bilag 1. Som dokumentation anvendes en P-rapport omfattende minimum perioden fra 1. oktober 2003 til 30. september 2004.

Bemærk at der skal angives total råprotein pr. FE (ikke ford. råprotein pr. FE).

Hvis der hos hjemmeblandere er anvendt egne tal på opfodrede afgrøder, skal foderblandingerne genberegnes med standardtal (bilag 2). I BEDRIFTSLØSNING kan det f.eks. gøres ved at danne en kopi af fodermidlet fra Landsniveau (kaldes f. eks. hvede standard) og indsætte i blandingsberegningen. Bemærk at årets kornanalyser kommer som en ændringsbekendtgørelse i løbet af efteråret.

Bemærk ved opgørelse af sofoderforbrug, at såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FEsv, sættes FE lig FEsv. Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FEsv og FEdr anvendes følgende:
FE pr. årsso beregnes som summen af FEsv og FEdr, og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FEsv × FEsv pr. årsso + g råprotein pr. FEdr × FEdr pr. årsso) / (FEsv + FEdr).

Beregning på Internettet

Pr. 15. oktober 2005 skal der ske en fælles indberetning af husdyroplysninger til CHR og gødningsregnskab. Som første trin har Fødevareministeriet stillet en web-løsning til rådighed. Web-løsningen giver mulighed for beregning af dyreenheder samt indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning. Beregningerne foretages ud fra indtastede oplysninger om antal dyr, dyretyper, staldsystemer m.v.

Regnemaskinen kan tilgås med digital signatur. Herved kan indtastede oplysninger gemmes centralt og findes frem igen næste gang web-siden besøges. Regnemaskinen kan også tilgås uden digital signatur, nemlig ved markering af knappen 'Legeplads'. Uanset hvordan der logges på, kan de indtastede oplysninger gemmes på den lokale pc og herfra læses ind i billedet næste gang web-siden besøges.

Regnemaskinen findes på: http://www.glr-chr.dk/eih/startside.jsp

Referencer

[1]	Jultved, Claus Rubæk, Rapport over P-rapporternes resultater oktober 2003. 2004. Notat nr. 0404. Landsudvalget for Svin
[2]	Vejledning og skemaer. 2004/05. Plantedirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Appendiks 1

Korrektion af svinegødningens indhold af N og P.

Data til korrektion 2. Gødningsåret 04/05.

Navn:

Adresse:

På baggrund af
P-rapport for perioden:

2003 - 2004

	Egne tal		Normtal 04/05
Antal årssøer		stk.
FEsv + FEdr pr. årsso		FE	1446
g total råprotein pr. FE		g/FE	142,2
Fravænnede grise pr. årsso		stk.	23,2
Vægt ved fravænning		kg	7,2
g P pr. FE		g/FE	5,40
Antal smågrise produceret pr. år		stk.
Vægt ved fravænning		kg	7,2
Vægt ved salg/overførsel		kg	30,0
FEsv pr. kg tilvækst		FEsv	1,97
FEsv pr. produceret gris		FEsv	44,9
g total råprotein pr. FEsv		g/FEsv	163,6
g P pr. FEsv		g/FEsv	5,6
Antal slagtesvin produceret pr. år		stk.
Vægt ved indsættelse		kg	30,0
Vægt ved afgang (slagtevægt × 1,31)		kg	102
FEsv pr. kg tilvækst		FEs	2,86
FEsv pr. produceret gris		FEs	205,9
g total råprotein pr. FEsv		g/FEsv	157,4
g P pr. FEsv		g/FEsv	4,9

Udarbejdet d.:

Af:

Appendiks 2

Gram råprotein pr. kg foder samt indhold af foderenheder (FEsv og FEdr) pr. kg i fodermidler til svin (Vejledningens Tabel 7, s.70).

Fodermiddel	Gram råprotein pr. kg	FEsv pr. kg	FEdr pr. kg
Vårbyg 2003	92	1,04	1,04
Vårbyg 2002	92	1,04	1,04
Vinterbyg 2003	92	1,05	1,04
Vinterbyg 2002	95	1,04	1,04
Hvede 2003	99	1,16	1,15
Hvede 2002	98	1,16	1,14
Rug 2003	81	1,08	1,08
Rug 2002	83	1,07	1,07
Havre 2003	83	0,85	0,86
Havre 2002	88	0,87	0,88
Triticale 2003	89	1,15	1,14
Triticale 2002	90	1,14	1,13
Rapsfrø DL	179	2,14	1,83
Rapsskrå	342	0,73	0,77
Rapskage, 5 % fedt	341	0,78	0,81
Rapskage, 9 % fedt	311	0,92	0,92
Rapskage, 14,6 % fedt	291	1,08	1,03
Sojaskrå	427	0,88	0,90
Sojaskrå, afskallet	468	0,94	0,95
Sojaprot. HP 300	554	0,97	0,98
Solsikkeskrå, delv. afsk., 14 % træstof	371	0,72	0,76
Solsikkeskrå, delv. afsk., 22 % træstof	317	0,57	0,63
Solsikkeskrå, delv. afsk., 17 % træstof	372	0,68	0,73
Solsikkekage, delv. afsk., 21 % træstof	298	0,80	0,82
Solsikkekage, delv. afsk., 15 % træstof	364	1,01	0,99
Ærter	204	1,00	1,01
Valle, kategori A	7	0,07	0,07
Valle, kategori B	3	0,09	0,08
Fiskemel, standard	704	1,13	1,06
Fiskemel, Island	683	1,34	1,23
Fedt., anim. 8,01	0	3,70	2,97
Gærfløde, øl	43	0,11	0,11
Gærfløde, Novo	60	0,13	0,13
Gærfløde, sprit	94	0,21	0,21

Appendiks 3

Gram råprotein pr. kg korn samt indhold af foderenheder (FEsv og FEdr) pr. kg i korn fra høsten 2004.

Fodermiddel	Gram råprotein pr kg	FEsv pr. kg	FEdr pr. kg
Vårbyg 2004	92	1,06	1,05
Vinterbyg 2004	95	1,04	1,04
Hvede 2004	96	1,15	1,14
Rug	82	1,08	1,07
Havre	87	0,87	0,88
Triticale	93	1,15	1,13

Normtal for kvælstof og fosfor ab dyr og ligninger for korrektion af N og P i gødning gældende for gødningsåret 04/05