Analyseresultater for kornhøsten 2004 af vinterbyg, vårbyg og hvede viser ændringer på højst 0,3 pct.-enhed protein, 1,4 FEsv pr kg og 0,3 g fosfor pr kg i forhold til høsten 2003. Nye tabelværdier for havre, rug og tritikale.

Analyseresultater for kornhøsten 2004 af vinterbyg, vårbyg og hvede foreligger. Alle analyserne er angivet i tørstof og ved 15 pct. vand. Til sammenligning er vist værdierne for 2003.

Havre, rug og tritikale bliver ikke længere analyseret hvert år. Gennemsnit af de sidste 3 års analyser danner grundlag for nye tabelværdier for disse tre kornarter.

I forhold til 2003 er proteinprocenten i vinterbyg, vårbyg og hvede henholdsvis steget 0,3, uændret og faldet 0,3.

FEsv pr 100 kg i vinterbyg, vårbyg og hvede er henholdsvis faldet 0,7, steget 1,4 og faldet 1,1.

Fosfor, g pr kg, i vinterbyg, vårbyg og hvede er henholdsvis faldet 0,3, uændret og uændret.

For hvede, vårbyg og vinterbyg er aminosyre i procent af råprotein beregnet ud fra regressionsanalyser på kornanalyserne i perioden 1996 til 2000.

Variationen mellem landsdele skal vurderes med det forbehold, at der er forholdsvis få prøver pr. region. Som udgangspunkt anbefales det at anvende værdierne for landsgennemsnit.

Baggrund

Landsudvalget for Svin sørger hvert år for, at der bliver analyseret et passende antal prøver af de relevante kornarter. Prøverne bruges primært til at lave et landsgennemsnit for årets kornhøst. Landsgennemsnittet bruges af foderstofbranchen til at tilpasse tilskudsfoder og mineralske foderblandinger, så de passer bedst muligt til mange besætninger. Tallene bruges også af de lokale konsulenter til at sammensætte foderblandinger, i de tilfælde hvor der ikke er analyser af egen høst. Resultaterne for råprotein og foderværdi udsendes endvidere af Plantedirektoratet i form af en ændringsbekendtgørelse til gødningsbekendtgørelsen.

Der avles ca. 9 mio. tons korn i DK. Der bliver opfodret ca. 5 mio. tons korn via svinefoder.

Byg og hvede udgør ca. 93 pct. af det dyrkede korn i Danmark. Fordelingen mellem kornarter forventes ikke at være væsentlig anderledes i det opfodrede end i det dyrkede korn, bortset fra at alt vinterbyggen må forventes at blive opfodret, mens ca. 1,4 mio. tons vårbyg sælges som maltbyg.

Tabel 1 viser prognosen for de dyrkede arealer for de forskellige kornarter. Tallene viser klart, at byg og hvede er de vigtigste kornarter, mens rug, havre og tritikale er sekundære (under 3 pct.). På baggrund af dette er det besluttet, at der kun laves årlige landsgennemsnit på vinterbyg, vårbyg og hvede. Som tabelværdier for havre, rug og tritikale anvendes gennemsnittet for de sidste 3 års analyser.

Tabel 1.

Korn dyrket i DK 2004, Prognose før høst

Art	1000 ha	hkg pr. ha	1000 tons	Pct. af korn
Vinterhvede	690	72	4698	54,3
Vårbyg	520	51	2652	29,0
Vinterbyg	154	57	878	9,6
Havre	51	51	260	2,8
Triticale	35	48	168	1,8
Vinterrug	30	50	150	1,6
Vårhvede	15	46	69	0,8
I alt	-	-	9145	100

Materiale og metode

Årets kornanalyser er indsamlet i samarbejde med 7 lokale konsulentkontorer jævnt fordelt i Danmark. Hvert kontor har formidlet indsendelse af 4 prøver af vinterbyg, vårbyg og hvede.

Halvdelen af prøverne blev analyseret for vand, råprotein, råfedt, råaske, EFOS-svin, EFOSi og fosfor. De øvrige blev analyseret for vand, råprotein og fosfor.

Analyserne er foretaget af Steins A/S. Fedt- og fosforindhold i udvalgte prøver er tillige analyseret på Eurofins A/S. En vurdering af disse resultater og analyser af en referenceprøve fra sidste år har givet anledning til, at gennemsnitsresultatet fra Steins A/S er reguleret med 0,2 pct. fedt og -0,2 g. fosfor pr kg.

For byg og hvede er aminosyreindholdet beregnet jf. formler publiceret [1]. For rug, triticale og havre er der uændrede tabelværdier for aminosyrer i procent af råprotein.

For byg, hvede, tritikale og havre beregnes proteinfordøjeligheden med en formel ud fra indholdet af råprotein og EFOSi. Rug har fast tabelværdi [2], Info Svin, 2002.

Resultater og diskussion

Resultaterne fremgår af vedlagte bilag, tabel 1-6 for hver af de 6 kornarter. Tabel 7 viser områdegennemsnit for næringsindhold i byg og hvede.

Proteinprocenten i vinterbyg, vårbyg og hvede er henholdsvis steget 0,3, uændret og faldet 0,3.
FEsv pr 100 kg i vinterbyg, vårbyg og hvede er henholdsvis faldet 0,7, steget 1,4 og faldet 1,1.
Fosfor, g pr kg, i vinterbyg, vårbyg og hvede er henholdsvis faldet 0,3, uændret og uændret.

Af tabel 2 ses standardafvigelsen på FEsv, råprotein og fosfor på de tre analyserede kornarter. Årsagerne til variation i data er dels forskelle mellem prøver, dels usikkerhed i prøveudtagning og analyse.

Tabel 2.

Beregnede standardafvigelser ved analyse af årets høst

Standardafvigelse	Vinterbyg	Vårbyg	Hvede
FEsv pr 100 kg	3,4	2,6	1,6
Råprotein, pct.	0,9	0,6	0,7
Fosfor, g pr kg	0,3	0,5	0,3

Det anbefales generelt ikke at analysere eget korn for FEsv, da en enkelt analyse er for lidt til at give et sikkert resultat. For hvede er den reelle variation normalt ikke større end analyseusikkerheden. Såfremt der ønskes egne analyser, vil det være mest relevant på de skalrige kornarter og da anbefales det, at indsende flere prøver, f.eks. 4 stk. af samme kornart.

Variationen mellem landsdele skal vurderes med det forbehold, at der er forholdsvis få prøver pr. region. Som udgangspunkt anbefales det derfor at anvende landsgennemsnitsværdierne.

Data til indlæsning i BEDRIFTSLØSNING kan hentes på:
http://www.lr.dk/svin/diverse/kornanalyser2004_bl.htm

Referencer

[1]	Sloth, Niels Morten og Per Tybirk. 2001. Ligninger til beregning af aminosyreindholdet i byg og hvede ud fra råproteinindhold. Notat nr. 0150. Landsudvalget for Svin
[2]	Tybirk, Per. 2002. Nyt fodervurderingssystem – resumé. Teoretisk grundlag og funktion i praksis. Notat nr. 0217, Landsudvalget for Svin

Deltagere
Indsamling af årets korn koordineres i samarbejde med LandboNord Svinerådgivning, Svinerådgivning Vest, Landbrugsrådgivning Østjylland, Sønderjysk Svinerådgivning, Svinebrugsrådgivningen LandboFyn, og Østlige Øers svine- og Byggerådgivning.

Steins Laboratorium har stået for analyserne.

Appendiks

Tabel 1.

Indhold af næringsstoffer i vinterbyg

År	2003		2004
Form	Tørstof	Standard	Tørstof	Standard
Vandprocent	0	15,0	0	15,0
Råprotein, pct.	10,8	9,2	11,18	9,5
Råfedt, pct.	3,18	2,7	3,06	2,6
Råaske, pct.	2,35	2,0	2,12	1,8
EFOS-svin	83,5	83,5	84,9	84,9
EFOSi	79,9	79,9	77,8	77,8
Fesv pr. 100 kg	123,3	104,8	122,5	104,1
Fedr pr. 100 kg	122,8	104,4	122,8	104,4
Fosfor, g pr. kg	3,78	3,21	3,41	2,9
FK råprotein, pct. Beregnet	77,4	77,4	76,6	76,6
Aminosyrer
	2003		2004
	Pct. af råprot.	g pr. kg (15 pct. vand)	Pct. af råprot.	g pr. kg (15 pct. vand)
Lysin	3,79	3,48	3,73	3,55
Methionin	1,72	1,58	1,70	1,61
Cystin	2,39	2,20	2,37	2,25
Treonin	3,52	3,24	3,48	3,30
Isoleucin	3,78	3,47	3,76	3,58
Leucin	6,81	6,26	6,79	6,45
Histidin	2,31	2,12	2,29	2,18
Fenylalanin	4,85	4,46	4,89	4,65
Tyrosin	3,21	2,95	3,21	3,05
Valin	5,22	4,80	5,20	4,94

Tabel 2.

Indhold af næringsstoffer i vårbyg

År	2003		2004
Form	Tørstof	Standard	Tørstof	Standard
Vandprocent	0	15,0	0	15,0
Råprotein, pct.	10,8	9,2	10,82	9,2
Råfedt, pct.	3,06	2,6	3,06	2,6
Råaske, pct.	2,24	1,9	2,35	2,0
EFOS-svin	83,8	83,8	85,2	85,2
EFOSi	79,0	79,0	79,5	79,5
FEsv pr. 100 kg	122,5	104,2	124,2	105,6
FEdr pr. 100 kg	122,5	104,1	124,0	105,4
Fosfor, g pr. kg	3,73	3,17	3,76	3,2
FK råprotein, pct. beregnet	76,9	76,9	77,2	77,2
Aminosyrer
	2003		2004
	Pct. af råprot.	g pr. kg (15 pct. vand)	Pct. af råprot.	g pr. kg (15 pct. vand)
Lysin	3,79	3,48	3,79	3,48
Methionin	1,72	1,58	1,72	1,58
Cystin	2,39	2,20	2,39	2,20
Treonin	3,52	3,24	3,52	3,24
Isoleucin	3,78	3,47	3,78	3,47
Leucin	6,81	6,26	6,81	6,26
Histidin	2,31	2,12	2,31	2,12
Fenylalanin	4,85	4,46	4,85	4,46
Tyrosin	3,21	2,95	3,21	2,95
Valin	5,22	4,80	5,22	4,80

Tabel 3.

Indhold af næringsstoffer i hvede

År	2003		2004
Form	Tørstof	Standard	Tørstof	Standard
Vandprocent	0	15,0	0	15,0
Råprotein, pct.	11,6	9,9	11,29	9,6
Råfedt, pct.	2,47	2,1	2,35	2,0
Råaske, pct.	1,88	1,6	1,88	1,6
EFOS-svin	91,4	91,4	91,0	91,0
EFOSi	87,2	87,2	86,5	86,5
FEsv pr. 100 kg	136,6	116,1	135,3	115,0
FEdr pr. 100 kg	134,8	114,6	133,9	113,8
Fosfor, g pr. kg	3,54	3,01	3,53	3,0
FK råprotein, pct. beregnet	85,4	85,4	84,8	84,8
Aminosyrer
	2003		2004
	Pct. af råprot.	g pr. kg (15 pct. vand)	Pct. af råprot.	g pr. kg (15 pct. vand)
Lysin	3,02	2,99	3,07	2,95
Methionin	1,59	1,57	1,62	1,55
Cystin	2,43	2,40	2,46	2,36
Treonin	2,95	2,92	2,99	2,87
Isoleucin	3,54	3,51	3,55	3,41
Leucin	6,52	6,45	6,52	6,26
Histidin	2,34	2,32	2,35	2,26
Fenylalanin	4,45	4,41	4,46	4,28
Tyrosin	3,04	3,01	3,03	2,91
Valin	4,46	4,41	4,49	4,31

Tabel 4.

Indhold af næringsstoffer i rug

År	Tabelværdi
Form	Tørstof	Standard
Vandprocent	0	15,0
Råprotein, pct.	9,65	8,2
Råfedt, pct.	2,12	1,8
Råaske, pct.	2,00	1,7
EFOS-svin	90,30	90,3
EFTSi / EFOSi*)	83,4	83,4
FEsv pr. 100 kg	126,5	107,6
FEdr pr. 100 kg	126,2	107,3
Fosfor, g pr. kg	3,22	2,74
FK råprotein, pct. tabelværdi	77,0	77,0

Tabel 5.

Indhold af næringsstoffer i triticale

År	Tabelværdi
Form	Tørstof	Standard
Vandprocent	0	15,0
Råprotein, pct.	10,94	9,3
Råfedt, pct.	2,47	2,1
Råaske, pct.	2,12	1,8
EFOS-svin	91,4	91,4
EFOSi	85,5	85,5
FEsv pr. 100 kg	134,7	114,5
FEdr pr. 100 kg	133,5	113,4
Fosfor, g pr. kg	3,64	3,09
FK råprotein, pct. beregnet	83,9	83,9

Tabel 6.

Indhold af næringsstoffer i havre

År	Tabelværdi
Form	Tørstof	Standard
Vandprocent	0	15,0
Råprotein, pct.	10,24	8,7
Råfedt, pct.	5,29	4,5
Råaske, pct.	2,59	2,2
EFOS-svin	69,8	69,8
EFOSi	66,8	66,8
FEsv pr. 100 kg	102,6	87,2
FEdr pr. 100 kg	103,9	88,3
Fosfor, g pr. kg	3,60	3,06
FK råprotein, pct. beregnet	69,3	69,3

Tabel 7.

Områdegennemsnit for næringsindhold i byg og hvede, 2004, basis 15 pct. vand

Område	Gns.	Vend- syssel	Nord- vest	Øst- jysk	Sønder jylland	Fyn	Sjæl- land	Lolland Falster
Vinterbyg
Råprotein, pct.	9,5	9,3	9,1	9,5	9,7	9,5	10,3	9,3
Fosfor, g pr. kg	2,9	2,6	2,8	2,8	2,8	3,4	3,0	3,1
Antal prøver	-	4	3	4	4	4	3	3
Vårbyg
Råprotein, pct.	9,2	9,1	9,4	9,3	8,8	9,3	9,4	9,4
Fosfor, g pr. kg	3,2	3,0	3,3	3,2	3,1	3,5	3,2	3,2
Antal prøver	-	4	4	4	3	4	3	4
Hvede
Råprotein, pct.	9,6	8,9	9,8	9,7	-	9,9	9,7	9,9
Fosfor g pr. kg	3,0	2,9	3,2	3,0	-	3,0	3,1	3,2
Antal prøver	-	4	4	4	2	4	3	4

Næringsindhold i korn fra høsten 2004