Denne rapport er udarbejdet ud fra oplysninger og indtryk indsamlet på en studietur for svineproduktionskonsulenter til Tyskland i september 2004.

Tyskland er en forbundsstat bestående af 16 delstater med i alt 82 mio. indbyggere. Der er i dag ca. 91.000 bedrifter med svineproduktion i Tyskland, og der produceres ca. 41 mio. slagtesvin om året. Siden 1996, hvor selvforsyningsgraden var 82 %, er denne steget til omkring 90 %. Fra 1997 og frem til i dag har antallet af søer været uændret, dvs. den stigende produktion skyldes stigende import af smågrise fra Holland og Danmark. Strukturudviklingen mod færre og større besætninger går hurtigt: siden 1997 er antallet af besætninger med grise faldet med 40 %.

Der er i Tyskland store regionale og lokale forskelle med hensyn til strukturen i svineproduktionen, hvilket også gælder de lovgivnings- og miljømæssige krav, svineproduktionen stilles overfor. Disse krav reguleres af de enkelte forbundsstater og til dels de enkelte Kreise. Der er en tendens til, at der i Tyskland sættes lighedstegn mellem miljø og lugt. Lovgivningen på dyrevelfærdsområdet synes pt. at være suspenderet, da der arbejdes på en omfattende revidering af lovgivningen på området.

I Tyskland er produktionen primært baseret på L x LW (hundyr) og P (handyr), der angives at være fri for halothangenet. Der anvendes KS til skønsmæssigt ca. 75 % af søerne, men med store regionale og besætningsmæssige forskelle.

Fodringen er baseret på hvede, byg, sojaskrå, raps og solsikke. Der bruges ingen animalske restprodukter, og anvendelsen af fiskemel er underlagt en meget stram regulering, der betyder, at det ikke anvendes i praksis. Teknisk ligner foderfabrikkerne de danske.

De praktiserende dyrlæger videresælger medicin og vacciner, og har en væsentlig del af deres indtægter herfra. I de besætninger, gruppen besøgte, blev der vaccineret mod næsten alle kendte sygdomme. Der eksisterer ikke et sundhedsdeklareringssystem, men sygdommene PRRS og PMWS synes at være rimeligt udbredte. Generelt var der ikke problemer med diarré hos smågrise og slagtesvin.

Rådgivningssektoren er ikke sat i system på samme måde, som vi kender fra Danmark. I den nordlige og vestlige del af Tyskland er det primært private rådgivere, der opererer, mens der i det tidligere Østtyskland findes konsulentvirksomheder, der modtager statsstøtte.

De tyske slagterier sælger næsten udelukkende deres produkter på hjemmemarkedet. Da der er mange små slagterier med hver deres afregning er det vanskeligt at gennemskue markedet, specielt da tillægs- og fradragsbetingelserne ligeledes er forskellige og som oftest kan forhandles. Som eksempel kan nævnes, at det er et uvildigt firma, der står for måling af kødprocenten, men flere producenter nævnte, at de ofte tog med på slagteriet for at følge deres egne grise og at dette resulterede i en højere kødprocent og færre fradrag.

I et forsøg på at genskabe forbrugernes tillid til de tyske fødevarer, primært efter BSE-krisen, blev det tyske QS-kvalitetssikringssystem grundlagt. Det skete på frivillig basis, dvs. uden nogen form for statslig indblanding. QS er et kontrol- og dokumentationssystem, som omfatter alle niveauer af fødevareproduktionen – ”fra jord til bord” (en integreret struktur).

Hent den fulde rapport:

Rapport fra konsulenttur til Tyskland den 6. – 12. september 2004

som pdf fil.

Konsulenttur til Tyskland den 6. – 12. september 2004