Ventilationsanlæggets maksimalydelse i en farestald anbefales at være dimensioneret til 400 m3/time pr. faresti ved holddrift og 5 ugers fravænning.

Når der planlægges holddrift og 5 ugers fravænning anbefales det at dimensionere ventilationsanlæggets maksimalydelse til 400 m³/time pr. faresti. Temperaturmålinger i nye farestalde har vist, at staldtemperaturen var op til 6-7 °C højere end udetemperaturen ved 20 °C ude, hvis der ikke var taget højde for den større produktion i form af højere fravænningsvægt og holddrift. Den relative høje overtemperatur har medført udpræget svineri i pattegrisehulerne. I forbindelse med at søerne er blevet større og yder mere har der været problemer med at få søerne til at æde tilstrækkeligt foder for at undgå vægttab i diegivningsperioden.

Ved dimensionering af ventilationsanlæg bør der altid, med udgangspunkt i den forventede produktion og driftspraksis, foretages en beregning af ventilationskapaciteten i ventilationsprogrammet StaldVent.

Baggrund

En afprøvning i en farestald og erfaringer fra Den rullende Afprøvnings klimaundersøgelser har vist, at der har været for varmt i nye farestalde i sommerperioden. Det har medført udpræget svineri i pattegrisehulerne og der har været problemer med at få søerne til at æde tilstrækkeligt foder og undgå for stort vægttab i diegivningsperioden.

Målet var at finde årsagen til den forholdsvise høje staldtemperatur i forhold til udetemperaturen og at komme med forslag til at sænke den i sommerperioden.

Materiale og metode

Der blev foretaget temperaturmålinger i en række punkter i stald, loftsrum og ude i forbindelse med gennemførelse af en afprøvning i en nybygget farestald. Tilsvarende målinger blev foretaget i forbindelse med Den rullende Afprøvnings klimaundersøgelser.

Efterfølgende blev klimaet i staldene analyseret med ventilationsprogrammet StaldVent.

Resultater og diskussion

Målinger af temperaturen i sommerperioden i forholdsvis nye farestalde viste, at staldtemperaturen var op til 6-7 °C højere end udetemperaturen målt ved 20 °C ude.

Oplysninger fra ventilationsfirmaerne, som havde leveret ventilationsanlæggene, viste at ventilationskapaciteten var dimensioneret til henholdsvis 275 og 315 m³/time pr. faresti.

Beregninger i ventilationsprogrammet StaldVent viste, at den relativt for høje temperatur i farestalden i sommerperioden skyldtes for lille ventilationskapacitet, fordi der ikke var taget højde for højere varmeproduktion pga. at søerne er blevet større og yder mere og at fravænningsalderen var større samt at der var holddrift.

I Danmark er praksis at dimensionere ventilationsanlæggets maksimalkapacitet til 300 m³/time pr. varmeproducerende enhed (1 vpe = 1000 W total varmeproduktion). Det svarer til, at staldtemperaturen ikke overstiger udetemperaturen med mere end 5 °C ved en udetemperatur på 20 °C.

Ved kontinuerlig drift af farestalden og fire ugers fravænning er der en varmeafgivelse på 0,8 vpe (800 W) pr. faresti svarende til den varme en diegivende so på 250 kg med en mælkeydelse på 7,2 kg/dag samt 10 pattegrise på 4 kg afgiver.

Er der i stedet tale om farestalde med holddrift med alt ind alt ud på sektionsniveau og 5 ugers fravænning svarer varmeafgivelsen til 1,25 vpe eller (1250 W) ved en so på 250 kg med en mælkeydelse på 11 kg/dag, 11,5 grise/kuld og en fravænningsvægt på 9 kg.

Med baggrund i varmeafgivelsen umiddelbart før stalden tømmes anbefales det derfor at dimensionere ventilationsanlæggets maksimalydelse til 400 m³/time pr. faresti ved holddrift og fem ugers fravænning. I forbindelse med dimensionering af ventilationsanlæg bør der dog altid, med udgangspunkt i den forventede produktion og driftspraksis foretages en beregning i ventilationsprogrammet StaldVent.

Ud over at ventilationskapaciteten direkte har indflydelse på den overtemperatur, som konstateres i farestalden, så påvirkes temperaturen i stalden også indirekte, hvis f.eks. den indtagne luft opvarmes i et loftsrum, inden den trækkes ind i selve staldrummet. Denne problemstilling samt forskellige ventilationsprincippers indflydelse på soens nærmiljø i farestalden er videreført til nye afprøvninger. Målet med afprøvningerne er, at mindske soens varmebelastning med henblik på at undgå nedsat foderoptagelse i sommerperioden for at modvirke vægttab, nedsat mælkeydelse og risikoen for skuldertrykninger, som kan udvikles til skuldersår.

Konklusion

Søernes varmeproduktion stiger kraftigt ved stigende mælkeydelse og pattegrisenes varmeproduktion stiger ved stigende foderoptagelse og afgangsvægt.

Når der planlægges holddrift i farestalden er det vigtigt, at ventilationsanlæggets kapacitet dimensioneres efter den største varmeproduktion som finder sted. I farestalden vil det sige umiddelbart før at pattegrisene fravænnes.

Som udgangspunkt skal ventilationskapaciteten dimensioneres til 400 m³/time pr. faresti, når der planlægges holddrift og fem uger fravænning.

Dimensionering af ventilationskapacitet i farestalde