Brasilien har store muligheder for at øge den nuværende produktion på ca. 35 mio. slagtesvin, da der både er billig jord og billig arbejdskraft samt rigelig og billig foder til rådighed. Produktionsomkostningerne er 4,75-5,50 kr. pr. kg. slagtevægt.

Landsudvalgets tur til Brasilien i marts 2004 blev gennemført under meget vanskelige betingelser, da både landbrugsministeriet, centralorganisationen ABIPECS og de store slagteriselskaber frygtede fugleinfluenzaender var i udbrud i USA og Thailand så meget, at besøg i Santa Catarina provinsen var forbudt og blev frarådet i de øvrige provinser.

Det gjalt ikke mindst slagteribesøg, som var umulige at gennemføre. Svine og fjerkræ er tæt knyttet sammen på slagterisiden og på primærsiden,da landmændene ofte driver både fjerkræ svinebesætninger og slagteriselskaberne på tilsvarende vis slagter både svin og fjerkræ – ofte meget tæt på hinanden.

Turen måtte i sidste øjeblik laves helt om, men det blev alligevel en spændene tur med mange besøg i svinebesætninger, men ingen slagteribesøg.

Blandt de mange venlige og hjælpsomme personer, som var med til at sikre et godt, fagligt og indholdsrigt program skal især nævnes Fabio Catunda, Alltech, Dexio Bruxel og Matheus Borges, DB- Danbred, Paolo Franz, Intercoop samt Anders Kjær Adamsen, Generalkonsulatet.

Udover rapporten er der udarbejdet en Powerpointserie til foredragsbrug, som deltagerne gerne viser frem.

Informationschef Jørgen Jensen har på baggrund af turen lavet DS-nyt nr 4, som et temanummer om brasiliansk svineproduktion.

Nærværende rapport er tilgængelig i elektronisk form på

www.lu.dk

Brasiliens generelt

Brasilien har en befolkning på 180 mio. indbyggere, og et landområde på 8,511,965 km², hvilket er lidt mindre end USA. Det er verdens ottende største økonomi, og bruttonationalproduktet er 7.400 dollar pr. person. Landbruget udgør 13 % af bruttonationalproduktet.

De økonomiske nøgletal viser, at inflationen er stabiliseret og de sidste 4 år har ligget på 6-7 %, mens renteniveauet har ligget på 16,5-26 % - altså mere end det dobbelte. Renteniveauet i Brasilien ligger omkring 20 pct. gældende for lån til staldbyggeri.

Den brasilianske præsident fører en konsekvent politik for at stabilisere kursen, og fra midten af 2001 har der været overskud på handelsbalancen.

Brasiliansk landbrugsproduktion

Brasiliansk landbrugsproduktion er dominerende på verdensmarkedet med hensyn til mange produkter, eksempelvis er de nummer et med hensyn til sukker, appelsiner, alkohol, kaffe og sojabønner, kylling og oksekød. Med hensyn til svinekød er de nummer seks i verden, og der er et meget stort potentiale.

Et stadigt stigende handelsoverskud, der i 2003 var på 22,5 mia. dollars.

Brasilien har 18 % af verdens landbrugsareal. Jordpriserne varierer fra 1.000 til 30.000 pr. hektar, og generelt er der meget få miljøregler og restriktioner. Ud af et samlet areal til landbrugsjord på 290 mio. hektar som er til rådighed, er der kun opdyrket 50 mio. ha, og der er rigeligt med vand. Jord kan belånes med dollars I forhold til sojaproduktionen, da det er en eksportafgrøde.

Brasiliansk svineproduktion - sammendrag

Brasilien har ideelle betingelser for svineproduktion.

Der er meget store muligheder for at øge den nuværende produktion på ca. 35 mio. slagtesvin, da der både er billig jord og billig arbejdskraft samt rigelig og billig foder til rådighed. Produktionsomkostningerne er mellem 4,75-5,50 kr. pr. kg. slagtevægt.

Den nuværende produktion ligger for 80 % vedkommende i de sydlige og sydøstlige stater,


Figur 1.	Placering af den nuværende produktion er markeret på kortet

men der er en klar forventning om, at der vil ske en betydelig produktionsudvidelse i midtvest i Matto Grosso, Goiana og Minas Gerais.


Figur 2.	Markering af fremtidige produktionsområder

Svinetætheden er generelt lav, med 4,34 grise pr. km², men i de traditionelle svineproducerende stater, i den sydlige del af Catarina, er der trods alt relativt mange små besætninger, som ligger forholdsvis tæt.

Det gælder både svinebesætninger og fjerkræbesætninger, og derfor har Landbrugsministeriet udstedt besøgsforbud for udenlandske i Santa Catarina provinsen af frygt for udbrud af fugleinfluenza. I resten af Brasilien frarådes besøg i besætninger og slagterier.

Genetikken er generelt bagud i forhold til europæisk niveau, men omvendt kan det konstateres, at produktionsresultaterne er overraskende gode. Dette skyldes dels, at klimaet ikke er en belastning men tværtimod en styrke, for selvom temperaturerne er høje, er den relativ ens hen over året. Det store problem er afsætningssituationen.

Kødprocenten må vurderes til at være noget lavere end i Danmark, men på grund af frygt for fugleinfluenza, kom vi ikke på slagteribesøg, og så derfor ikke slagtekroppe.

En del slagterier, men langt fra alle, afregner efter kødprocent, og så er det almindeligt at anvende Paylean (Beta-agonist fra Elanco) i foderet. Prisen pr. gris er ca. 8 kr.

Myndighederne er generelt positive overfor svineproduktion og landbrugsproduktion i det hele taget. Der er dog en del kontrol, og alle nyetablerede svinebesætninger skal have miljøgodkendelser.

I de nye områder var der en positiv holdning til immigration af danske svineproducenter. For at kunne etablere sig på fornuftig vis, ville kapitalkravet i kontanter være 0,5 – 1 mio. dollars. Derudover skulle man låne lokalt og finde brasilianske samarbejdspartnere, der hjælpe en i gang.

Svineproduktionen i Brasilien er siden 1994 blevet fordoblet fra omkring 1330 tusinder tons. En stigning i indbyggertallet, kombineret med mindre stigninger i forbruget af svinekød, har ikke stået mål med stigningen i produktionen af svinekød. Brasiliens svinekødseksport er femdoblet siden 1998.

Der er et relativt lille forbrug på hjemmemarkedet, svarende til 12 – 14 kg. pr. indbygger hvilket gør, at eventuelle problemer på eksportmarkederne som det russiske medfører en betydelig overproduktion, og dermed hastigt dalende priser.

På besøgstidspunktet var afregningspriserne på niveau med produktionsomkostningerne, og i nogle områder lavere.

Eksporten til Rusland er ramt af kvoter, og det forventes at der kan eksporteres 180.000 tons i 2004 mod en forventet eksport på 1 mio. tons. Derfor var hovedkonklusionen, alle de steder vi besøgte, at der ikke vil ske produktionsudvidelser af betydning de kommende år, men omvendt er mulighederne og strukturen klar, hvis de kan få markedsadgang til Japan, Europa og USA, vil de være den værste konkurrent, og de vil være i stand til relativt hurtigt at udvide produktionen.

I Brasilien er kyllingeproduktionen traditionelt langt større og stærkere end svineproduktionen. Men da de selskaber der eksporterer kyllingekød, samtidig er de største aktører i svinesektoren betyder det, at den know-how de har med hensyn til eksport af kyllinger, kan anvendes i forbindelse med svinekød. Generelt må det må vurderes, at de store selskaber er i stand til at opdyrke nye markederne så snart de bliver åbnet.

Landbrugsministeriet og brancheorganisationer er stærkt optimistiske med hensyn til at få erklæret de betydende delstater fri for mund- og klovesyge og svinepest.

Virksomheder og antal slagtninger 2002
Company	Animals Slaughered	%
SADIA	3.941.069	10,4
PERDIGÅO	2.751.634	7,3
AURORA	2.372.005	6,3
SEARA	1.794.056	4,7
RIOSOLENSE	995.228	2,6
FRANGOSUL	685.883	1,8
AVIPAL	443.678	1,2
COTREL	398.989	1,0
COSUEL	356.526	0,9
SUDCOOP	342.968	0,9
Sub Total	14.082.096	37,1
TOTAL BRAZIL	37.899.580	100,0
Source: Porkworld Annual Edition 2004-Edicâo

Svinekødseksport 2003:2002
Pig export by destiny Comparative jan/dec 2003 x Jan/Dec 2002 Valor em toneladas
Destinos	Total
	2003	2002	%
Argentina	37.736	13.424	181,11
Hong kong	57.697	49.876	15,68
Russia	313.940	377.099	-16,75
Uruguai	9.379	6.606	41,98
South africa	8.154	26	31.261,5
Albany	3.837	1.811	111,87
Bulgary	2.302	681	238,03
Cingapure	15.311	6.739	127,20
Georgia	3.958	686	476,97
Others	39.173	18.915	107,10
Total	491.487	475.863	3,28


Figur 3.	Udvikling i den årlige eksport af svinekød


Figur 4.	Udvikling i antal søer

Udvikling i produktivitet 1990-2000
	1990	2000	%	Bedste
Kuld pr. år	2.0	2.4	16,4	2.45
Slagtesvin pr. so pr. år	16.6	22.0	24,5	23.5
Alder 100 dage	165	154	7,1	147
Dgt. (til 100 kg)	606	660	8,2	690
Foderforbrug	2.98	2.70	10,4	2.65
Kødprocent	52.3	58.0	10	60,0


Figur 5.	Fordeling af omkostning ved produktion af svinekød i Barsilien

Nøgletal for Brasiliansk svineproduktion

Overordnet set må det vurderes, at produktionsomkostningerne ligger på det halve af de danske omkostninger.

Der er en betydelig variation både i produktionsomkostningerne og afregningspriserne mellem de forskellige områder. Og som det ses mange andre steder, er der tæt forbindelse mellem produktionsomkostningerne og den aktuelle afregning. Således har producenterne i øst de højeste produktionsomkostninger med omkring 5,35 kr. pr. kg. svinekød, men også de højeste afregningspriser på 5,70 kr.

I syd er produktionsomkostningerne 5,10 kr. pr. kg. kød, og afregningen er 5,5 kr. mens den i de nye midtvestlige områder er på 4,70 og afregningspriser på 4,65 kr.

Omkostningerne fordeler sig med 76 % på foder, 6 % på bygninger, 8 % på arbejde, 3 % på genetik, 3 % på medicin og 4 % på andet. Det må vurderes, at staldbyggeriet kan koste ca. 15 % af de danske priser. Arbejdskraften betales med 1.000 – 2.000 pr. måned, og til gengæld er der ca. 8 gange så mange ansatte. Der er forholdsvis høj produktivitet i de store nye besætninger med 20 – 25 grise pr. årsso, og en lav dødelighed.

Gennemsnittet i de mest effektive besætninger er 22 – 23 slagtesvin pr. so pr. år. Alder ved 100 kg er 150, og kødprocenten er 58 %.

Arbejdskraft

Generelt var indtrykket, at der er en dygtig, billig og fleksibel arbejdsstyrke. Det er en af hovedgrundene til de store ekspansionsmuligheder i Brasilien. For 20 - 30 år siden var stort set alt svine- og kyllingeproduktion koncentreret i Santa Catarinaprovinsen, og derefter flyttede den næste generation nordpå til Paranaprovinsen, der i dag må betragtes som fuldt opdyrket med meget store udbytter af soja, og en stor kylling- og svineproduktion.

I dag flytter de unge videre nordpå til staterne i Midtbrasilien og nord for Rio samt Sao Paulo, og flere af de byer vi besøgte i Matto Grosso, var kun 5-10 år gamle.

Omkostningerne til arbejdskraft er på 24 øre i Brasilien pr. kg svinekød og 124 øre i Danmark. Forskellen stammer primært fra omkostningerne til en arbejdstime. I Danmark koster det 145 kr. pr. time for en staldmedarbejder, den samme omkostning er ca. 10 kr. i Brasilien.

Tiden til at passe en årsso i Brasilien er anslået til 26 timer inkl. smågrise til 25 kg. En sammenlignelig tid i dansk svineproduktion er på ca. 10 timer. Endvidere bruger brasilianerne ca. 50 minutter pr. slagtesvin, mens et dansk slagtesvin passes på ca. 10 minutter over perioden 30 kg til slagtning. De tidsrelaterede omkostninger trækker de brasilianske omkostningerne opad, men det uden en stor effekt med så lave lønomkostninger.

Økonomisk vurdering af brasiliansk svineproduktion

Beregningsmetoden svarer til den, der ligger til grund for Den beregnede Smågrisenotering.

Alle omkostninger er beregnet pr. kg slagtekrop. Produktionsdata for Brasilien er korrigeret således, at de er sammenlignelige med tilsvarende danske tal.

Generelt kan information fra Brasilien være af varierende kvalitet. Derfor er der brugt mange forskellige kilder. Omkostningsstrukturen viser at styrkerne i brasiliansk svineproduktion er jævnt fordelt, dog med undtagelse af omkostninger, der relaterer til renten (20 pct.).

Omkostning - brasiliansk svineproduktion 2003/2004 Produktionsomkostninger/kg slagtekrop, kr.
Foderomkostninger	3,60
Avlsomkostninger	0,06
Dyrlæge, medicinomkostninger	0,10
Energi og varmeomkostninger	0,03
Omkostninger ved dødelighed	0,05
Diverse omkostninger	0,04
Forrentning af besætning	0,41
Arbejdskraftomkostninger	0,24
Finansielle omkostninger	0,97
Vedligeholdelsesomkostninger	0,04
Omkostninger i alt pr. kg slagtekrop	5,53

Produktionens effektivitet

Effektiviteten i brasiliansk svineproduktion må betegnes som god. Tabellen viser et sammendrag af fire forskellige kilder, alle tallene er fra den bedste fjerdedel af besætningerne.

Effektivitet i brasiliansk svineproduktion
Fravænnede grise pr. år pr. so	22,01
Producerede grise pr. årsso, slagtet	21,26
Kuld pr. år	2,30
Levendefødte, stk.	10,40
Dødelighed i farestalden	8,0%
Døde i smågrise stalden	1,5%
Dødelighed i slagtesvinestalden	1,9%
Tilvækst i slagtesvinestalden, g	588
Vægt ved fravænning, kg	6
Indsættelsesvægt i slagtesvinestalden, kg	25
Levende vægt ved slagt, kg	109
Slagtevægt, kg	83

Tabellen viser blandt andet at antal levendeføde er på et forholdsvist lavt niveau. Kuld pr. år er påvirket af at der fravænnes ved ca. 21 dage, hvilket giver søerne en kortere diegivningsperiode sammenlignet med dansk svineproduktion. Dødeligheden er lav. Hvilket sandsynligvis skyldes at der bruges meget arbejdskraft i besætningerne, dette omtales senere under overskriften arbejdskraft. Tilvæksten i slagtesvinestalden er ligeledes lav.

God sundhedsstatus

Der er generelt en god sundhedsstatus i besætningerne, og i de nye områder er der meget langt mellem besætningerne.

Der er meget stor opmærksomhed omkring smittebeskyttelse og de store nye besætninger er typisk placeret på øde steder, hegnet ind og skjult af beplantning – typisk eukalyptustræer, som også vurderes at have en smittebeskyttende effekt. I nogle delstater er der afstandskrav for at få produktionstilladelser – 1-8 km var kravet.

Det er vanskeligt at få bekræftet eller afkræftet, hvilke sygdomme der præcis er i besætningerne. Det konstateres, at der er relativ få problemer med mave-/tarmsygdomme, og luftvejssygdomme som Mycoplasma, AP og PRRS.

Der findes både Aujezsky, svinepest og mund- og klovesyge i Brasilien, men der er ikke konstateret udbrud af disse sygdomme i de registrerede svinebesætninger.

I nogle delstater er vaccinationen mod mund- og klovesyge helt stoppet, mens der køres programmer i kvægholdet i andre delstater. For at sikre mod introduktion af mund- og klovesyge i Matto Grosso, gennemfører og betaler Brasilien et vaccinationsprogram i Bolivia.

Det er yderst vanskeligt at vurdere, hvornår de enkelte delstater i Brasilien kan opnå mund- og klovesygefri status, og dermed formentlig få adgang til nye markeder. Ved besøget i Abipecs mente de, at 2 – 3 år er realistisk, mens de lokale svineproducenter var mere pessimistiske, og regnede med at det lå 5 – 8 år ude i fremtiden.

Stalde

Produktionsomkostningerne der relaterer til staldene (renter og afskrivninger) er i Brasilien 97 øre pr. kg slagtekrop. De tilsvarende omkostninger i Danmark er på 183 øre. Forskellen vedrører primært omkostningerne til staldbyggeriet.

Etableringsomkostninger
	Brasilien	Danmark
Etablering pr. stiplads i soholdet	kr. 3.500	kr. 20.650
Etablering af slagtesvinestiplads	kr. 500	kr. 2.985

Tabel 3 taler et tydeligt sprog. Der er stor niveauforskel i byggeomkostningerne fra dansk til brasiliansk svineproduktion. Foruden forskellen i prisniveauet på byggeri i Brasilien og Danmark, skyldes denne forskel også kvaliteten af staldene som er meget begrænset. Der bygges typisk åbne stalde med naturlig ventilation.

Foder

Foderpriserne svinger mellem 0,8-1 kr. pr. kg. foder.

Foderomkostningerne i Brasilien er på ca. 3,6 kr. pr. kg slagtekrop, den tilsvarende omkostning i Danmark er på 4,60. Forskellen kommer blandt andet fra foderpriserne, som er henholdsvis 30 pct. lavere for sofoder, 26 pct. for smågrisefoder og 28 pct. lavere for slagtesvinefoder. Endvidere fodres en årsso med 200 FEs færre end i Danmark. Det er dog uvist, om der er inkluderet foder til avlsdyr i tallet fra Brasilien, dette anslås til ca. 75 FEs.

Modsat er foderudnyttelsen ringere i Brasilien. Et brasiliansk slagtesvin skal bruge 0,23 kg foder mere pr. kg tilvækst end et dansk, hvor meget af denne andel der skyldes forskellen i foderblandingen er uvist. Der fodres primært med majs og sojaskrå, ca. 75/25 pct. fordeling.

Foderet udgør fra 68 til 75 % af omkostningerne til produktion af svin i Brasilien. Langt det meste foder hjemmeblandes på gårdene og består af sojaskrå, majs, lidt planteolie og mineral/vitaminblanding. Foderprisen udgør ca. 85-90 øre pr kg afhængig af region. De fleste svineproducenter har store arealer med sojabønner som er den mest profitable produktion. Sojabønnerne sælges til procesindustrien som primært udgøres af fire store internationale koncerner samt af en lang række mindre private eller andelsvirksomheder. Svineproducenterne sælger bønnerne til samme pris som de gir for at modtage sojaskråen og det anses for en god handel for svineproducenterne. Da der ikke kan produceres soja uden rotation produceres der ofte majs hver anden gang hvilket er en væsentlig begrundelse for at anskaffe sig en svineproduktion for at skabe værditilvækst på driftsniveau.

Soja arealet er i år udvidet med ca. 12 % men det skønnes at produktionen ikke bliver væsentlig over sidste år på grund af tørke i de sydlige stater og unormal megen nedbør i de midterste stater herunder Mato Grosso. Normalt produceres ca. 3.0-3.5 tons pr ha og 4.5 tons anses som meget højt. I øjeblikket afregnes sojabønner til ca. 153 kr. pr 100 kg i det sydlige Brasilien men kun til 138 i Mato Grosso i det midtvestlige Brasilien . Den store prisforskel skyldes de store transportomkostninger i mellem staterne, med meget store afstande som tilbagelægges i lastbiler på umulige veje. Indenlandske transport omkostninger er fra de fjerneste regioner på højde med transport omkostninger fra Brasilien til Europa.

Det er for nyligt besluttet af regeringen af fastholde forbudet mod GMO-soja, men det skønnes at 90 % af Brasiliens soja produktion er non-GMO men der foreligger ikke kontrollerede data om dette. Der tales om store bøder men der er endnu ikke uddelt bøder. Generelt er sojaproducenterne modstandere af forbudet og vil gerne have lov til produktion af begge typer og der verserer rygter om at der føres meget massiv lobbyisme fra pesticidproducenterne i regeringskontorerne.

Forventningerne til fremtidige priser er at priserne ikke falder foreløbigt og muligvis vil stige afhængig af det fortsatte høstvejr i Brasilien. Selv en høst som sidste år vil næppe være nok til at undgå prisstigninger, da USA høsten var lavere end forventet og forbruget af soja er stigende. Men generelt er det svært at få nogle sikre bud på fremtidige priser i Brasilien

Anvendelse af foder i besætningerne foregår hovedsagelig ved manuel udfodring på grund af de meget lave omkostninger til arbejdskraft. Al foder er melfoder blandet på besætningen. Der anvendes meget simple blandinger med råvarer af meget høj kvalitet. Der anvendes ikke antibiotiske vækstfremmere da man er meget omkostningsbevidste.

På trods af meget fiberfattige blandinger var der ikke synlige tegn på utrivelige søer med mavesårsproblemer. De besøgte besætninger var af meget høj standard med hensyn til søernes huld, og skuldersårsfrekvensen var næsten lig nul. Der var således ikke meget der tydede på ædeproblemer, men flere besætninger fodrede også op til seks gange om dagen i farestalden for at få søerne op at stå ofte. Medvirkende til den flotte huldstyring er nok også en fravænningsalder ved 18-20 dage, men trods lav fravænningsalder blev rapporteret om fravænningsvægt på 6.4 kg i gennemsnit.

Genetik og avlsselskaber

Beskrivelsen af DBDanbred følger.

PIC (USA) har været enerådende, når det gælder udbud af avlsdyr i Brasilien fra midt 80’erne og op til først i 90’erne. Det må vurderes, at de fortsat har den største markedsandel. I alt har selskabet skønsmæssigt 22.000 søer i opformering.

Derefter kom Dalland/TOPIG (Holland) ind på markedet, de har i dag den næststørste markedsandel med skønsmæssigt 13.000 søer i opformering. Dalland er et af de avlsselskaber der fusionerede i Holland for 3 år siden under navnet TOPIG. De har bl.a. Dumeco som delvis ejer (22.5 %). TOPIG får lavet deres avlsværdivurdering hos IPG (Instistute for Pig Genetics).

Aktuelt vurderes det, at DBDanbred ligger som nr. 3 i salget af avlsdyr. Salget fra DBDanbred vurderes med baggrund i soantallet til at være maksimalt 35.000 sopolte – sandsynligvis mindre. Disse 3 selskaber kan således maksimalt producere 250.000 til 300.000 sopolte om året. Det kan så være vanskeligt at forstå, hvor de øvrige sopolte kommer fra. Prisen for en sopolt solgt ved 100 kg er 1.9 gange slagtesvineprisen – altså en dagspris på 700 til 900 kr. afhængig af, hvor i landet poltene bliver solgt.

Af andre avlsprogrammet så vi (fra bussen) dyr fra Genetipork (Canada). Dette selskab findes kun der, hvor vi så det i Mato Grosso. Derudover har Sadia, som er et stort slagteriselskab, deres eget avlsprogram, som ingen helt ved hvordan er opbygget og drives.

Et uafhængigt nationalbaseret avlssystem kendes ikke.

Både Dalland og Genetipork har hjemmesider i Brasilien, hvor salgsargumenterne fremføres og produkterne gennemgås. For yderligere information kan der slås op på nettet på følgende adresser www.dalland.com.br og www.genetiporc.com.br

På forespørgsel hos DanBred i Nordamerika har vi fået følgende karakteristik af Genetipork.

Genetipork har sin base i Quebec, Canada. De sælger F1 polte i Canada og F2 polte i USA. De er kendt for deres meget høje sundhedsniveau i alle led af avlspyramiden. Derfor er sundhed også deres absolut bedste slogan i salgsarbejdet – og ikke genetisk niveau. Det har givet dem en del af markedet i Nordamerika.

I USA sammenhæng betragtes deres avlsdyr som tilhørende gennemsnittet. Det vil sige, at de ligger omkring 3 grise lavere pr. so pr. år sammenlignet med DanAvl dyr. Også med hensyn til tilvækst kan de heller ifølge med os.

Møder i Rio - Brascomex

Mr. Ribeiro, Brascomex gav en orientering om udviklingen i Brasiliansk svineproduktion, primært baseret på statistik tilgængelig på internettet. Blandt andet nævnte han :

Hjemmemarkedet angives til ca. 18 kg pr indbygger, hvilket lyder som en stigning i forhold til studieturen for 2 ½ år siden hvor forbruget var 13 kg. Angivelsen er næppe korrekt da senere oplysninger siger 12.5 kg altså ingen stigning i forbruget. Regionale kampagner for øget hjemmeforbrug er iværksat, men ikke omfattende nok på grund af pengemangel.

Sojaproduktionen er steget meget de seneste år (fordoblet på 10 år), og sojaskrå eksporten er steget fra 10.8 mio. tons i 2001 til 14.5 mio. tons i 2003. GMO-forbuddet er for nylig blevet fastholdt, og der vil falde store bøder for overtrædelse af forbudet fremover.

Eksporten er steget med 300 % siden 2000 ikke mindst på grund af en gunstig valutakurs.

Herefter nævnte han en række argumenter for et nærmere samarbejde mellem brasiliansk og dansk svineproduktion.

Brasilien har følgende fordele:

Masser af plads
Godt foder
Vækstpotentiale for hjemmemarkedet
Billig arbejdskraft
Demokrati og god økonomisk struktur
Et solidt juridisk fundament.
God infrastruktur i landdistrikterne

Brasilianerne vil meget gerne tiltrække dansk know how og kapital, samt det altoverskyggende handels og distributionsnet vi har i Danmark.

De tilbyder partnership, hvor dansk svineproduktion skal investere i hele kæden fra primærproduktion over slagtning til forarbejdning. De er ikke interesseret i at danske svineproducenter slår sig ned i Brasilien og blot producerer svin da det vil medføre øget konkurrence til deres egne svineproducenter og dermed trykke priserne ved salg til deres slagterier.

Ved dansk investering i slagterier mener de at eksporten kan øges og der kan åbnes op til de lukrative markeder som Japan.

I bund og grund handler det om at brasilianske svineproducenter vil have mere for deres kød og de tror de via joint venture med Danmark kan få bedre markedsadgange.

Den aktuelle handelssituation vedr. kød ved Jack Skaaning, DatSchaub

På grund af lave priser er kødhandel i Brasilien ikke så fordelagtigt som tidligere.

Afregningsprisen er nu lavere end produktionsomkostningerne så der er krise i svineproduktionen, hvor der for indeværende slagtes mange søer. Dette har muligvis medført at der ikke ses meget til amerikanske investorer, som tidligere var forventet ville ekspandere betydeligt.

Det er stadigt billigt at investere, men det er svært at tjene penge.

Om svineproduktionen fortalte han, at der stadig er meget lang vej før Brasilien kan sammenlignes med DK. Svinekødet er af god kvalitet, men meget fedt og med stor kvalitetsmæssig variation slagterierne imellem.

Veterinærkontrollen af slagterier er stadig mangelfuld om end teknologien er god.

INRI (industrial development institute) samt en række svineproducenter fra Minas Gerais, Belo Horizonte

Den aktuelle krise i svineproduktionen var tydelig. Svineproducenterne får 0,60 $/kg levendevægt plus evt. bonus på 8-10 %. Produktionsomkostningerne er på 0.60-0.65$/kg levendevægt (heraf 75 % foderomkostninger). Alle advares mod at investere i øjeblikket og der foretages ingen udvidelser.

Jord kan købes for ca. 2500 $ pr ha og arealkravet i Minas Gerais er 500 søer pr 200 ha jord.

Udlændige kan ikke let købe jord (men det er vist muligt) De ønsker ikke at danske svineproducenter etablerer sig uden at der også investeres i slagterier. De omtalte også at der er stilstand i de amerikanske projekter.

Der er noget utilfredshed med priserne pt. Mange har investeret i udvidelse i tro på en markant øget eksport til Rusland. Abipecs (eksportslagteriernes organisation) prognosticerede en øget eksport til Rusland på op til 1 mio. tons i 2003, men dette er lang fra opnået. På grund af kvoteordning må de kun eksporter ca. 165.000 tons, så mange har investeret forkert. Troen på eksport har været for stor og mange er blevet skuffet. Kvaliteten af produkterne er stadig ikke god nok til de lukrative markeder. Derfor vil de samarbejde med Danmark. De mener forholdene er gode til joint venture. Lånekapital koster ca. 12 %, men kan formentlig reduceres afhængig af projekt. I Minas er der ingen bindinger mellem svineproducenter og slagterier, men man leverer som regel til samme slagteri. Priserne aftales for hele regionen uge for uge så priserne er de samme ved alle slagterier.

Besætningsbesøg hos formanden for svineproducentsammenslutningen i Minas Gerais Mr. Jose Arnaldo

Han producerer ca. 13.000 svin pr år på 500 søer. Der anvendes PIC dyr og intern KS. Staldene er åbne og billige med meget lav dødelighedmed 4 % døde i farestalden.De fravænner ved 18-20 dage med vægt på 6.4 kg. 8 uger i klimastald (under 5 % døde). Der anvendes ikke vækstfremmere, men zink, og de bruger ikke meget medicin. Produktionsresultater er gode med 100 kg levendevægt ved en alder på 148 dage på 220-230 kg foder.

Foderprisen for slagtesvinefoder, der består af soja, majs, palmeolie og premix, er ca.15 $ pr 100 kg.

Der er ansat 20 personer til grisene, 45 personer til hele bedriften, som udover grise består af 500 stk. kødkvæg og 136 ha land, primært til produktion af græs, sukkerrør og majs.

Arbejdernes løn er ca. 120-150$ pr måned.

På mødet i Minas Gerais blev det oplyst, at svineproducenternes organisationer havde sendt et forslag til den Brasilianske Landbrugsminister Roberto Rodriques med et forslag om at reducere antallet af svin på følgende måde:

Reduktion af 0,5 til 1 % af søerne, 4 kg. lavere slagtevægt, slagtning af smågrise ved 24 kg. Stimulerer salg og markedsføring på hjemmemarkedet.

Dette skulle gennemføres af svineproducenterne og slagterierne, mod at regeringen gennemfører støtteopkøbsordninger, for at holde minimums svinepriser, lånefinansiere (8,75 % i rente) til privat oplagring af svinekød. Sikre at svinekød bliver anvendt på offentlige institutioner, øge aktiviteterne for at sikre eksportmuligheder, øge ressourcerne på de veterinære område, så delstaterne i Brasilien kan bliver erklæret fri for alvorlige sygdomme, og dermed få eksportmuligheder.

Møde med Macao Tadano, Det brasilianske landbrugsministerium, Brasilia

Regeringsrepræsentanten udtrykte stort ønske om joint venture aktiviteter med Danmark.

Man arbejder meget på at få åbnet det japanske marked for svinekød, og er meget optimistiske med hensyn til åbning.

Tadano er af japansk oprindelse og har erfaring for at det hjælper i forhandlingerne.

Man forventer at alle brasilianske regioner er fri for mund og klovesyge uden vaccination i 2005.

I dag er alle regioner fri for sygdommen, men Santa Katerina er fri uden brug af vaccination, hvilket næppe er godt nok til at få adgang til det japanske marked.

Det var ikke muligt at få oplyst hvordan de vil opnå denne status på kun to år. Det fremgik ikke hvilket tiltag man vil foretage for at ophøre med vaccination.

Den Brasilianske regering uddeler gratis vacciner til de omkringliggende lande for at beskytte mod indslæbning af MogK, og håber derigennem at man helt kan ophøre med vaccination i Brasilien.

Det var ikke klart om Japan accepterer en kort periode før der åbnes op for eksport, eller om regionerne skal være deklareret fri uden vaccination i op til 5 år

DB - Danbred, Patos de Minas, Minas Gerais, Brasil. ved Decio Bruxel

Danbred i Brasilien har i dag 4 besætninger under direkte ejerskab. Derudover er der 5 partner opformeringsbesætninger beliggende i forskellige dele af landet.

De direkte ejede besætninger er følgende:

Besætning med 350 søer, som betragtes som den overordnede avlskerne (GGP).
Besætning med 2.500 søer fordelt med 900 LL (GP), 900 YY (GP), 100 LL (GGP), 100 YY (GGP) samt 500 DD (GGP og GP). Besætningen er deres datterkernebesætning, som leverer dyr til egen opformering og til partnernes opformeringsbesætninger.
Besætning med 1.600 søer (P/F1). Besætningen, der blev besøgt, bliver anvendt som en opform ringsbesætning.
Besætning med 350 søer (F2). Besætningen, der blev besøgt, er en almindelig Danavl produktion besætning, som DBDanbred leverer dem.

Besætningernes genetiske grundlag er bygget på 4 importer:

1996 import af 19 orner og 49 hundyr (Racer uoplyst)
1999 import af 30 orner og 52 hundyr (Racer uoplyst)
2001 import af 35 orner af alle 4 racer
2004 import af 45 orner af alle 4 racer

Det er jo en meget lille grundpopulation, der har startet DBDanbred i Brasilien. Det er heller ikke imponerende i hvilket omfang populationen opdateres genetisk over tid.

Det er let i forhold til det danske system at fare vild i ovennævnte betegnelse. Derfor en forklaring her på forkortelserne i relation til vores eget avlssystem her i landet:

(GGP):	Det er de renracede søer, der drives avl på – altså avlernes kontraktsøer.
(GP):	Det er de renracede søer, der anvendes i de godkendte opformeringsbesætninger til at lave krydsningssopolten på.
(P/F1):	Det er den krydsningsso, som anvendes til at producere slagtesvin på.
(F2):	Tilbagekrydsningsso.

Det der er specielt for DBDanbred er, at de anvender (P) soen i deres opformeringsbesætninger. Herved høster de selv gevinsten ved førstegangskrydsningen og sælger en tilbagekrydsningssopolt til deres kunder.

Det er en meget sædvanlig fremgangsmåde hos mange af de store avlsselskaber verden over. Det er en måde at få billige kontrakter med besætningsejere om opformering. Imidlertid skader man så sig selv i produktionsledet, hvis der var konkurrenter, der rent faktisk leverer førstegangskrydsning.

DBDanbred leverer (P/F1) polte til opformering til deres partnere. Der findes som sagt i alt 5 partner besætninger med 3.500 søer. DBDanbred har i alt 6 sælgere over hele Brasilien, som dels sælger direkte fra DBDanbred og dels fra partnerne.

Besøg i DBDanbred opformeringsbesætningen

Besætningen er på 1.600 F1-søer. Den drives som enhver anden produktionsbesætning med en arbejdsstyrke på 21 mand. Mindstelønnen i Brasilien er i dag 500 kr. pr. måned. På DBDanbred betaler man 2 gange mindstelønnen til en almindelig staldmedarbejder, 4 gange mindstelønnen til en mellemleder og 8 gange mindstelønnen til besætningens driftsleder.

Besætningen var havde over 2003 været under indkøring efter en sanering. Alle aldersgrupper så generelt godt ud. I ungdyrstaldene gik der generelt kun polte. Ornerne var overført til et andet site efter smågrisestaldene. Udfra dyrenes øremærker kunne det skønnes, at ca. 30-40 % af poltene blev solgt – resten gik til slagtning. Produktionsresultaterne i besætningen fremgik af en udleveret E-kontrolrapport. De vigtigste oplysninger kan ses af nedenstående tabel.

Produktionsresultater i besætningen i 2003
Antal søer i 2003	923
Antal døde søer	105
Tomdage	5,9
Farings procent	90,2
Antal kuld	2151
Total fødte pr. kuld	13,4
Levende fødte pr. kuld	12,4
Antal ved fravænning	11,2
Fravænningsalder	18
Kuld pr. so pr. år	2,6
Antal fravænnede grise pr. so pr. år (Angivet)	27
Procent døde i klimastalden	1,6
Alder ved overførsel	84
Vægt ved overførsel	31,7
Procent døde i poltestalde	1,0
Alder ved 100 kg	163

Udover svineproduktionen drives der i forbindelse hermed ca. 10.000 ha med intensivt markbrug. Der ejes yderligere 40.000 ha med ekstensiv græsning. Markbruget er ikke beskrevet yderligere, idet det er sket i tidligere rapporter.

Decio Bruxels udendørsbesætning

Besætningen var på ca. 300 årssøer. Produktionsfaciliteterne var etableret efter princippet så simpelt som muligt og målet var så få omkostninger som muligt. Bygningerne var etableret af de naturmaterialer som var på stedet. Décio havde tidligere haft en udendørsbesætning mere på 350 årssøer, men den var nedlagt da jordbundsforholdene ikke var egnet til udeproduktion.

Kun pattegrise, nyfravænnede grise og en del af de drægtige søer havde adgang til udearealer. Udendørsarealerne lå i tilknytning til bygningerne og indgik ikke i nogen form for markdrift. Det blev oplyst, at et af argumenterne for denne produktionsform var bedre dyrevelfærd på grund af, at dyrene havde adgang til et større areal. Der havde på et tidspunkt været studerende fra Wageningen i Holland, som havde undersøgt N- og P-balancen i jorden, men der var ikke kendskab til resultaterne.

Staldene var opbygget af simple trækonstruktioner med tag og åbne sider. De ældste ”farestier” var placeret enkeltvis i små folde og indrettet med farebokse og overdækket med et lille tag. Soen var opstaldet i boksen i hele diegivningsperioden, mens pattegrisene havde adgang til et indhegnet udeområde. De nyeste farestier var indrettet med fuldspaltegulv (plastic) og placeret ved siden af hinanden, uden at pattegrisene havde adgang til et udeareal. Pattegrisene blev fravænnet når de 21 dage.

Normalt blev de nyfravænnede grise samlet i udendørsfolde, hvor de gik til de var ca. 50 dage. I perioder med megen regn blev de nyfravænnede grise opstaldet i en ”indendørs” smågrisestald i den første uge efter fravænning. Når grisene var ca. 50 dage blev de flyttet til den forholdsvis traditionelle slagtesvinestald, hvor stierne var indrettet med rørfoderautomater, fast gulv og gødeareal, hvorfra gødningen kunne skylles væk.

Der var de seneste måneder faldet mere nedbør end normalt, og det påvirkede især de nyfravænnede grise og omløberprocenten negativt. Det blev oplyst, at der generelt var færre dyrlægebesøg i udendørsbesætningen sammenlignet med øvrige besætningstyper.

Der blev brugt KS til alle gylte og søer. Kun om søndagen blev der brugt naturlig bedækning

Besætningen blev passet af otte personer. Deres løn var 180 $ pr. måned. Derudover indbetalte arbejdsgiveren 40 pct. skat af beløbet. Personer som arbejdede i marken havde mulighed for en større løn på grund af fx høstperioder.

Foderet bestod af soja og majs. Derudover blev der tildelt sukkerrør til alle søer og slagtesvin

Der var et tilfredsstillende økonomisk resultat ved produktionen, og produktionsresultaterne lå på sammen niveau som øvrige besætningstyper. Det var ikke muligt at opnå en højere afregningspris på grise fra dette produktionssystem.

Nøgletal: Produktionstal, 2. jan. 2004 – 5. feb. 2004
Årssøer	200
Omløberprocent	7,6
Faringsprocent	87
Faringer	68
Totalfødte	12,72
Dødfødte, pct.	5,4
Døde i diegivningsperioden, pct.	7,7
Fravænnede pr. kuld	11,1
Døde fravænning (21 dage) – 50 dage, pct.	1,2
Døde 50 dage – 100 kg, pct.	1,2

Besøg på Carrolls Food do Brasil

Carrolls Food do Brasiler et projekt startet af to brasilianere godsforvaltere, som dels har fået Carrollsgruppen i USA, som nu er ejet af Smithfield og dels finansfolk fra Sao Paulo og Rio til at investere i projektet. (Se beskrivelse i rapport fra konsulenttur 2001, tilgængelig på

www.lu.dk

).

På mødet gennemgik teknisk direktør Nelso Pascal produktionen, og i forhold til 2001, hvor en gruppe danske svineproduktionskonsulenter besøgte anlægget, er der nu sket en udvidelse fra 5.000 søer, således at der nu er 12.200 søer.

Produktionsresultaterne er gennemgående gode og stadig stigende, således var der i 2003 22 grise solgt pr. so, og i 2004 en forventning om 23 grise pr. so.

Samtlige grise opfedes, og der sælges til 4 slagterier, hvoraf det ene ligger 1.500 km. væk i den sydlige del af Matto Grosso

Det er et klart ønske fra Carroll side, at få ændret denne situation, hvor de er afhængige af andre slagterier, og afhængige af den lange transport. Der har været forhandlet med de forskellige slagterier om, at udføre lønslagtning frem for en varierende afregning, men endnu har Carroll’s ikke etableret selvstændige salgskanaler. På lidt længere sigt ønsker Carroll’s at opføre deres eget slagteri i Diamantino tæt ved produktionen af slagtesvinene.

Der er ansat 300 personer til at passe dyrene, og svinebesætningerne er placeret på et jordområde på 1.000 hektar med 7 gyllelaguner. Der er ikke egentlig landbrugsproduktion på de 1.000 hektar, der består af småskår.

For at fremtidssikre udvælgelsesmulighederne, har Carroll’s købt yderligere 1.000 hektar, hvor de forventer at placere næste fase af produktionsudvidelsen, således at de i alt kommer op på 25.000 søer.

De samlede lønudgifter er 350.000 regler pr. måned, og lønudgiften til en dyrlæge er 4.800 realer pr. måned.

De har deres eget foderblandingsanlæg, og der iblandes 25 % soja i majsen til slagtesvinene. Omkostninger på foder er 420 realer pr. tons. Der blev anvendt Paylean til slagtesvinene, da de slagterier, de leverede til, afregnede efter kødprocent. De totale produktionsomkostninger blev opgjort til 1,8 regler (58 cent pr. US dollars) pr. kg. levende vægt. Omkostninger til staldanlæg blev oplyst til at være 6.800 realer pr. so, og 600 regler pr. slagtesvin. Ved transporten har de en belægningsgrad på 0,4 km² pr. slagtesvin, og der dør mellem 0,3 – 0,5 % af svinene under transporten.

De oplyste, at der sidst havde været konstateret svinepest i svinebesætninger for 6 år siden i Brasilien, og det er 9 år siden det er konstateret i Matto Grosso. De opfattede træerne som en form for biosikkerhed.

Avlsmaterialet er PIC. De kender udmærket DanBred, men på det tidspunkt hvor Carroll’s blev etableret, var DanBred ikke i stand til at levere tilstrækkelige mængder sopolte.

Ved en sammenligning af kyllingeproduktionen var vurderingen, at økonomien i kyllingeproduktionen nok var mere stabil end svineproduktionen, men de var dog rimeligt optimistiske.

Repræsentanter fra Carroll’s var af den opfattelse, at arbejdskraften kunne skaffes lokalt og oplæres. Generelt er de blevet godt modtaget i Diamantino området, men flere af de andre steder vi besøgte, var stærkt negative overfor store udenlandske dominerede produktionsanlæg, da man hellere så en udvikling, hvor det var mindre anlæg, drevet af ejeren.

Carroll’s Brasil har meddelt, at man udvider kapaciteten på Diamantino I anlægget i Mato Grosso til 170.000 tons foderblanding p.a.

Ifølge det oplyste har Diamantino i øjeblikket 10.000 søer. Det nye anlæg skal tages i brug i andet halvår af 2004, og leveres af Calibrás.

Ideal Pork, Nova Mutum, Matto Grosso

Nova Mutum er en nybyggerby i delstaten Matto Grosso. Byen er 15 år gammel, og indbyggertallet er 15000. Som alle andre byer i området, er økonomien bygget op omkring landbrug med produktion af soja, bomuld, ris og majs.

Ejerne af Ideal Pork er tilflyttere fra de sydlige stater, og kom til Lucas lidt nord for Nova Mutum i 1983, og startede med 2000 hektar. I 1992 startede Pivotta-group med flere aktiviteter, og den seneste udvidelse i 2002 er med svineproduktion.

Ejerne ønskede ikke besøg i besætningen på grund af smittebeskyttelsesregler, og mødet fandt derfor sted på rådhuset i Nova Mutum, hvor den ene af ejerne desuden var borgmester.

Besætningen er den første opformeringsbesætning i området, med 3000 søer i opformering og 3000 søer i produktion. Oplysninger fra andre producenter i området stillede dog spørgsmålstegn ved produktionens omfang, og anslog, at der kun var 3000 søer totalt.

Opformeringsbesætningen er baseret på avlsmateriale fra det canadiske selskab Genetiporc, og det langsigtede mål er at blive leverandør til hele Latinamerika.

Angiveligt har besætningen en høj sund sundhedsstatus, og det blev oplyst, at der ikke blev anvendt antibiotika i produktionen. Dette skal dog formentlig forstås som at der ikke anvendes fodermedicinering eller antibiotiske vækstfremmere.

Der fodres med sojamel og majs, uden kød- og benmel. Prisen på et ton soja angives at være 160 $.

Søerne er gruppeopstaldede, i åbne stalde med gardiner. Prisen for staldsystemet var 1050 $ pr so.

Produktionsresultaterne angives at være på 27 grise pr årsso, hvilket lyder urealistisk højt, da besætningen stadig er under opstart. Eller kan skyldes en opgørelsesmetode, hvor gylte først registreres ved faring (forfatterens kommentar).

Kødprocenten på de leverede dyr var mellem 56 og 57 %.

Pris på slagtedyr blev angivet til 0,60 $ pr kg levende vægt, med produktionsomkostninger på 0,50 $ pr kg levende vægt. Der var endnu ikke blevet solgt avlsdyr fra besætningen, og ejerne kunne ikke oplyse en forventet pris på avlsdyr.

Ud over svineproduktion dyrkede Pivotta-group 38000 hektar med soja, 12000 hektar bomuld, 9000 hektar ris, 12000 hektar majs. Totalt var der 550 ansatte.

Følgende er oversat fra deres hjemmeside:

Landmanden Otaviano Pivetta er en af de største brasilianske producenter af soja og af bomuld og går nu også imod at blive en gigant indenfor svineproduktion. ”Jeg realiserer en drøm fra min ungdom” siger Pivetta, som har investeret 15 mio. R$ i at opføre en af de mest moderne svinefarme i Brasilien i distriktet Nova Mutum, 300 km fra Cuiabá.

”Målet er at nå 40.000 søer inden år 2008, så vi producerer 1 million svin om året til slagtning” siger Pedre Roberto Tissiani, leder af Ideal Porc.

En alliance mellem to af de største firmaer ser ud til at revolutionere svineproduktionen i midt-øst Brasilien. Ved at satse på en ekspansion af svineproduktionen og hovedsagligt udfra Mato Grossos enorme potentiale for en udvikling svineproduktionen, er Genetiporc do Brasil indgået i et partnerskab med Otaviano Pivetta gruppen om at bygge en moderne opformeringsfarm med avlssvin i distriktet Nova Mutum.

Komplekset kommer til at huse alle genetiske linjer, både avlsorner og avlssøer, udviklet gennem et canadisk selskab, og konstitueres som 2. led af Genetiporc´s avlspyramide (første led blev installeret i Paraná i 1998).

Ved en investering på mere end 20 millioner R$, bliver det dristige projekt, som kaldes Ideal Porc, implementeret i etaper og vil være fuldstændig konsolideret i andet halvår af 2004, hvor det vil have nået det imponerende tal på 6000 søer i produktion.

”Hvad vi ønsker med dette projekt er at producere et svin som har en høj sundhedsstatus, den højeste kvalitet og som har kapacitet til at udnytte alle de fordele som integrationen mellem landbruget og svineproduktionen giver” forklarede Otaviano Olavo Pivetta til avisen ”Suinocultura Industrial”. ”Genetiporc vil, i forbindelse med en perfekt samarbejdsaftale, hurtigt spredes ud til hele det nationale territorium gennem udvikling af ét af de bedste avlssvin til rådighed på det globale marked i øjeblikket”

For påbegyndelse af den første fase blev ca. 1500 søer importeret fra Canada, som skulle tjene grundlaget til opformeringen, og som forældregeneration af de resterende 4500 søer til at fuldende projektet. Hele det genetiske program bliver gennemført online gennem Canadisk Genetiporc, som behandler alle oplysninger som tjener til orientering og udførsel af programmet i Brasilien. ”Programmets ”næring” laves kun igennem introduktion af sæd og/eller embryoner som kommer periodevist fra Canadisk Genetiporc og som garanterer den fortsatte evolution af avlsprogrammet” fastslår veterinær og leder af Genetiporc do Brasil; Werner Meincke.

De færdige handyr og hundyrene med høj proliferation fra Genetiporc vil være disponible på markedet allerede ved udgangen af 2004. Ifølge Pivetta vil hele produktionen på Ideal Porc farmen tage en drejning imod at forsyne hele det brasilianske marked, men hovedsagligt dækker forsyningen kravet fra landets midt-øst region.

Den nye avlspyramide tæller nye handyr- og hundyrlinjer med høj proliferation fra det canadiske avlsselskab. Ideal Porc´s avlssystem sigter imod årligt at producere 18.000 hundyr af linjen Fertilis 20, 1000 handyr af linjerne Vivanda 300, Vivanda 600 og Vivanda 700, og 6000 avós af linjen Vigor 120. Med denne diversitet mellem linjer er Genetiporc do Brasil i stand til at levere forskellige produkter afhængig af hvad behovet er fra svineindustrien.

Ifølge selskabet, er formålet med linje V300 at servicerer specielt de markeder som er mest strenge i relation til kødkvalitet, imens de andre linjer specielt vender imod produktion af høj slagtevægt med en høj kødprocent.

COOAGRIL/ intercoop, Lucas do Rio Verde, ved Paulo Franz

Lucas er en ret ny by, ikke mere end 20 år gammel. Området kaldes The new Frontier, på grund af de store udfordringer og muligheder der er her.

Paulo Franz er direktør for et kooperativt selskab bestående af 54 medlemmer som typisk er familier. 13 medlemmer er involveret i svineproduktionen, som består af 8800 søer med eget opdræt af slagtesvin. Andelshaverne binder for et vist antal søer som står på 4 soenheder, og som selskabet driver. Hver andelshaver er forpligtet til at modtage det antal smågrise ved ca. 25 kg som deres andel søer producerer, og så selv opfodre dem til slagtning som foregår på deres andelsslagteri Excelencia i Nova Mutum.

Slagteriet slagter ca. 1800 grise pr dag heraf ca. 1000 fra kooperativet. Det seneste år har man modtager ca. 600 svin om dagen fra Carrolls som ligger ved Diamentino.

Kødet sælges dels som slagtekroppe (ca. 50 %) og dels som udskæringer (kamme, skinker). For nyligt er man begyndt at eksportere til det russiske marked.

Generne er canadiske og man mener man har valgt dyr der passer fint til klimaet som er meget varmt og fugtigt. Staldene er åbne stalde med naturlig ventilation og et simpelt gyllesystem, hvor gødningen fjernes fra det faste gulv via overbrusning. Gyllen føres til gyllelaguner. Der bruges meget vand og tørstofindholdet er lavt. Derfor er der først for nylig man begyndte at anvende gylle som gødning på markerne via vandingsanlæg.

Staldene er billige ca. 1/6 af prisen i USA. Ca. 1000 $ pr soplads. Produktiviteten er god, ca. 26-27 grise pr årsso. Der er ansat 1 medarbejder pr 100 søer, og 1 pr 2000 smågrise. Systemet drives som 3-site system.

Foderet er billigt, majs koster ca. 35 kr. pr. 100 kg majs og ca. 100 kr. pr. 100 kg sojaskrå.

Kooperativet producerer foder til alle andelshavere og afsætter sojabønnerne til producenter i Cuiaba. I gennemsnit over årene er profitten i svineproduktionen ca. 12 $ pr gris.

I øjeblikket afregnes et kg slagtekrop med ca. 0.9- 0.95 $ pr kg og produktionsomkostninger er næste det samme.

Udviklingen i regionen går meget stærkt og ambitionerne om udvidelse er store. Det er uklart om finansieringen kan følge med, men antallet af søer i kooperativet er fordoblet på 3 år.

Mato Grossos guvernør som er verdens største farmer har ambitioner om at regionen producerer 4 gange den nuværende produktion om 8 år. Klimaet er ideelt, der høstes to gange om året og der er masser af vand og billig jord.

Miljømæssigt er der i dag ikke krav om sammenhæng mellem svineproduktion og areal. En ny lov kræver fremover at der skal være minimum 8 km mellem svinebesætninger på grund af smittefare

Infrastrukturen er stadig et problem med elendige veje, især efter den seneste tids voldsomme regnskyl. Sojabønnerne transporteres sydover til processing hvilket medfører endeløse rækker af truks med sojabønner. Bønnerne presses i byer som Cuiaba og Rondonopolis og sojaskråen køres til Sao Paulo og afskibes til eksport.

Den mulighed som økonomisk lader sig gøre gennem en modificering af landbrugsaktiviteterne i midt-nord Mato Grosso er svineproduktionen, ved at transformere det majs og sojaskrå, som er produceret i regionen, til dyreprotein

Produktion af svin:

Svineproduktionens succes i denne region kommer af 4 basis forhold:

A)	Stort udbud af råstoffer til foderblandinger
	-	produktion af majs, høstet i midt-nord af staten Mato Grosso. Svineproduktionen bruger mindre end 5% af den producerede majs
	-	Sojaskråene bliver produceret i Cuiabá og Rondonópolis
B)	De ekstremt favorable klimaforhold tilpassede dyrene mindsker investeringerne i installationer og materiel
C)	Koloniseringen gennem immigrationen fra den sydlige del af landet har medbragt traditioner for svineproduktion
D)	Regionen er fri for sygdomme

Opdrætningssystemet

Produktionen er organiseret i et system med fælleseje, hvor søerne bliver samlet i smågriseproducenternes enheder som administreres gennem kooperativer.

Partneren overgiver majs til kooperativet, som så forsyner ham med foder og pattegrise som skal indgå i slagtesvineproduktionen.

Produktiviteten
Smågrise fravænnet/so/år	26
Foderforbrug	2.85
Kødprocent	54 %

Avlsdyrenes sundhedsstatus

Avlsdyrene er importeret fra Canada igennem INTERGEN, som er understøttet af GENÈ-TIPORC, og igennem hovedcentralen for inseminering leveres sæden til hele Intercoop systemet. Herved garanteres en standardisering af slagtesvinene til slagteriet.

Avlsdyrene har højt sundhedsniveau. Regionen antages at være ”område I” eller, sagt med andre ord, har været fri af klassisk svinepest siden 1994 og er fra udgangen af 2000, gennem OIE (Organizacão International de Epizootias), deklareret som område hvor klassisk svinepest er udryddet.

Nuværende produktion
Antal søer i kooperativet	6950
Antal søer hos uafhængige producenter	3250
Antal svin/slagtet/dag	650

Projekteret produktion i 2002
Antal søer i kooperativet	13550
Antal søer hos uafhængige producenter	8250
Antal svin/slagtet/dag	1500

Det kommercielle

Indtil åbningen af Intercoop´s slagteri, blev svinene sendt levende til Cuiabá, Goiâna, Brasília, Minas Gerais og São Paulo.

I øjeblikket slagtes der, industrialiseres og sælges af produkterne FRIMESA (Selskabet SUDCOOP´s ejendom) og Excelência (INTERCOOP´s ejendom), til hele det nationale marked.

Med certifikatet ”klassisk svinepest udryddet” fra OIE i år 2000, som også med ”Aftosa feber uden vaccination” kan vi få adgang til det eksterne marked fordi industriplanen allerede igennem Landbrugsministeriet og levnedsmiddelministeriet er gjort legitim til eksport.

Slagteindustrien

INTERCOOP; det største og mest moderne svineslagteri i staten Mato Grosso. Lokaliseret i kanten af BR 163 i Nova Mutum, MG.

Kooperativ industrien er en måde at øge producentens kunnen indenfor handel og at maksimere den kommercielle effektivitet, uden at undlade at opfylde principperne om god service til forbrugerne og indtjening til producent-partneren, gennem deltagelsen i hele det handelsmæssige inden for landbruget.

Partnerskabet Intercoop/Sudcoop

Intercoop, hvis vision er at tilvænne sig den globale økonomi, indgik partnerskab med Sudcoop, som ejer mærket ”Frimesa”, for der igennem at overføre den industrielle teknologi, oplære personalet, informere, handle med og distribuere produkterne ”Excelência” og ”Frimesa”.

Miljøet

Beskyttelse og forbedring af miljøet er faktorer som får stor opmærksomhed fra Intercoop. Hvor gødning fra svinene i andre regioner er et stort problem, er det for vores hedejord en måde at berige med organisk materiale og forbedre de produktive betingelser. Der findes i industrien moderne processer til behandling af vandløb/floder, statiske filtre, filtreringssøer som garantere miljøet.

Sojaskråfabrik LAR, Ceu Azul

LAR er et kooperativ som blandt andet producerer sojaolie og sojaskrå på basis af leverancer fra 8000 medlemmer samt 12000 andre leverandører i regionen. Virksomheden betaler producenterne af sojabønner på basis af kærnekvalitet og vandindhold men ikke efter indhold af olie og protein som i øvrigt ikke varierer voldsomt. Variationer i sojabønnens næringsindhold afhænger primært af klima og jordbundsforhold, og der var forskel på indholdet i regionerne Mato Grosso og i Parana.

Virksomheden producere primært to typer sojaskrå med hhv. 45 og 46 % proteinindhold. Frarensede kærne blev også anvendt og her lå proteinindholdet på ca. 43 %. (typisk dansk kvalitet).

Salgspriserne for de to typer var hhv. 136 og 142 kr. pr. 100 kg.

Bønnerne renses, knuses og skallerne renses fra. Herefter valses produktet ved ca. 60 grader og ekstraheres med hexan. Der produceres 24 timer i døgnet og der processes 1000 tons pr døgn. Hexanen genbruges med et tab der svarer til 1,5 ton pr døgn hvilket næppe ville passere dansk arbejdsmiljøkontrol. På grund af åbne bygninger var det vanskeligt at observere dette udslip til omgivelserne. Efter ekstraktion frasepareres olien og skråen presses i piller for et nedsætte volumen og reducere transportomkostninger.

SUDCOOP/FRIMESA

Selskabet SUDCOOP er et kooperativ, der har eksisteret siden 1977. SUDECOOP sælger svinekød og mælkeprodukter, som produceres hos flere end 5.000 producenter, der alle er integrerede i selskabets kooperativsystem, som består af fem kooperativ-filialer; Copagril, LAR, Coopervale, Copacol og Cooperlac.

Produkterne sælges under mærket Frimesa og på svinekødssiden produceres der mere end 70 produkter, hovedsagligt forarbejdede produkter i form af bl.a. hamburgere, pølser, salamier, medaljoner, skinker samt kogt og røget svinekød. Der produceres ca. 50 forskellige mælkeprodukter, såsom yoghurt, mælk, ost, smør og mælkedrikke.

I dag er Frimesa, i staten Paraná det andet største produktmærke på svinekødsmarkedet, mens det i Brasilien indtager en tiende plads. En indtjening på 373,12 millioner Dkr. udgør 43,2% af Frimesa´s totale salg af produkter.

I år 2003 var der 616 integrerede svineproducenter, heraf 124 smågriseproducenter, 457 slagtesvinebesætninger, 31 besætninger med både søer og slagtesvin og 4 reproduktionsbesætninger. I alt var der 19.168 søer med størstedelen af søerne i smågrisebesætningerne, nemlig 17.033 søer. Se tabel 1.

De fem kooperativer leverer månedligt ca. 29.000 slagtesvin, hvilket svarer til ca. 1.450 slagtede svin pr. dag. I 2003 blev der i alt slagtet 366.107 svin, hvilket var en stigning på 8,05% i forhold til 2002. Hovedparten af svinekødet bliver forarbejdet. Ud af 56.161 tons blev 36.929 tons således forarbejdet. Eksporten havde i 2003 den største stigning indenfor slagteriprodukterne, en stigning på 30,73% i forhold til året før.

Dyr i besætninger – Generelle kooperativer	Januar 2004
Antal smågriseproducenter (UPL´s)	124
Antal slagtesvineproducenter	457
Antal besætninger med både søer og slagtesvin	31
Antal reproduktionsbesætninger	4
Total antal producenter	616
Antal søer i UPL´s	17.033
Antal søer i besætning m. slagtesvin	1.033
Antal søer til avl	1.102
Totale antal søer	19.168
Antal smågrise/måned	26.522
Slagtevægt (levende)	108,07

Sudcoop/Frimesa: Produktionsomkostninger v/ Juarez Ottoneli
Omkostninger total slagtesvin	334,58
Omkostninger pr. kg	3,35
Omkostninger smågrise	112,49
Omkostninger pr. kg (smågrise)	5,11

Uanmeldt i svinebesætning

Fabio Catunda kendte to brødre Parvinelli , der havde en svinebesætning med 1200 søer, som lå tæt på slagteriet Frimasa. Vi ankom uanmeldt og blev alligevel vist rundt. Der var meget imponerende både med hensyn til produktionsresultaterne og grisenes trivsel og pasning. Besætningen lå på en skråning og var hverken synlig fra vejen eller lugtede, så selvom den lå tæt op af et byområde gav det næppe anledning til problemer.

Besætningens søer var ved at blive udskiftet til Danbred - dyr og brødrene var ved at etablere slagtesvineproduktion på en anden ejendom, så de ikke behøvede at sælge så mange smågrise. De lavede en form for fermentering/ ensilering af majsen, som skulle være godt for mavetarmsundheden.

Et kort spændende besøg som bestyrkede gruppen i at de brasilianske svineproducenter er både dygtige og udviklingsorienterede.

Orientering om svineproduktion, produktionsresultater, produktionsøkonomi og staldsystemer ved Fabio Catunda, Alltech

Fabio Catunda gav en grundig orientering om svineproduktionen generelt i Brasilien, produktionsomkostninger og desuden en gennemgang af staldtyper og priser på disse. Gennemgangen foregik via en PowerPoint præsentation, der kan fås hos Martin Andersson 33732533

Fabio Catunda nævnte, at forventningerne til produktionen i år 2005 er et fald på 200.000 søer, og det skyldes den ualmindelige dårlige økonomi, der er i svineproduktionen. Ikke mindst i de sydlige stater. Generelt får de uafhængige producenter 1 kr. mere pr. kg. svinekød end de producenter, der er på kontraktproduktion. Han vurderede, at den gennemsnitlige foderomkostning typisk ligger på 0,5 realer pr. kg. Foder ( ca. 1 kr.)

Byggeomkostninger pr. so var 1.600 realer ( ca 3200 kr.), og omkostningerne til slagtesvinestalde var meget varierende, men generelt lave. Eksempelvis koster en FRATS-stiplads 160 realer ( 320 kr.).

Polte bliver i stigende omfang indkøbt fra avlsselskaber.

Der arbejdes lidt med gylleseparering, men generelt er det systemet med laguner, der er og forventes at blive fremherskende i de kommende år.

Komposteringen, der bruges på samtlige svinebesætninger, sker relativt hurtigt, således at det er umuligt at bringe komposteret svin ud på markerne. Nedbrydningen sker så hurtigt, at der allerede efter 6 mdr. kan man bringe de komposterede materialer ud på markerne.

I alle de stalde vi besøgte, hang vandniplerne frit ude i stien, og han forklarede, at det dels er et billigt system med ophængning fra loftet, og dels giver det mindre vandspild, frem for vandnipler fastgjort på væggen.

ABIPECS i Sao Paulo

ABIPECS er en organisation dannet af 27 slagterier og forarbejdningsvirksomheder, der sælger svinekød og svinekødsprodukter. Medlemmerne er både cooperative selskaber og privatejede selskaber. Formålet er at fremme salget af svinekød i Brasilien og på eksportmarkederne.

Organisationen har 7 ansatte, bestående af personer med økonomisk baggrund eller branchekendskab, herunder 1 dyrlæge.

De deltagende selskaber betaler et fast gebyr, samt en afgift baseret på eksporteret mængde.

De deltagende selskaber står for 95 % af eksporten og 60 % af leverancen til hjemmemarkedet.

Ved mødet orienterede Pablo Marcos Marshall om organisationen, samt om de forventninger, organisationen har til eksporten fremover.

Produktionsomfang

Der er nogen tvivl om produktionsomfanget, men ABIPECS gætter på ca. 34,45 mio slagtesvin pr år, produceret på ca. 2,5 mio søer. Dette tal synes dog ikke helt at hænge sammen med, at der angiveligt skulle produceres omkring 20 grise pr årsso, og understreger tallenes usikkerhed. Samlet set produceredes der i 2003 2,7 mio tons svinkød.

82 % af produktionen sælges på hjemmemarkedet og 18 % eksporteres. Forbruget på hjemmemarkedet har været stabilt, lavt omkring 12-14 kg pr. indbygger i mange år, uden udsigt til væsentlige stigninger.

Halvdelen af produktionen sker i 3 mindre stater sydpå, hvor der er mange indbyggere af italiensk og tysk afstamning, men produktionsstigningen sker væsentligst i Matto Grosso-området, hvor der er store muligheder for at udvide produktionen baseret på en stor produktion af soja-bønner og majs.

Slagtningerne sker gennem en lang række selskaber, nogle cooperativer, og andre privatejede. Det største selskab, Sadia, står for 11 % af slagtningerne.

Forventninger til eksport

De foregående års store eksportstigning forventedes ikke at fortsætte i 2004, da det væsentligste marked, Rusland, havde indført en kvota for 2004. Desuden havde priserne i 2003 været lave, så til trods for den store fremgang mængdemæssigt, havde det økonomiske resultat for produktionen ikke været tilfredsstillende.

Der er derfor et stort behov for at opnå markedsadgang til andre og mere profitable markeder, som fx Japan.

Braisilien er imidlertid ikke fri for mund- og klovesyge og svinepest, og forventer heller ikke at blive det nogensinde på grund af forholdene i Amazonas-området.

Imidlertid håber Brasilien at kunne etablere en regionalisering, der vil dække hovedparten af de vigtigste svinekødsproducerende områder.

I øjeblikket har 1 stat i det sydlige Brasilien status som fri for mund- og klovesyge uden vaccination, og resten af de væsentligste stater har status som fri med vaccination. Vaccination betyder her, at kvæget vaccineres. Svin vaccineres ikke.

Det forventes, at vaccinationsprogrammet ophører om 2 år, og at man derefter kan indlede forhandlinger baseret på risiko-vurderinger, og derved opnå markedsadgang hurtigt efter ophør med vaccination. Herunder er man meget interesseret i adgang til EU, angiveligt ikke fordi man forventer at kunne opnå en stor eksport til EU, men man betragter adgang til EU som en blå-stempling, der gør det nemmere at opnå adgang til andre markeder.

Det er dog referentens holdning, at dette er en meget optimistisk opfattelse, og at der formentlig vil gå flere år efter ophør med vaccination, før markedsadgang til lande som Japan vil være realistisk.

Ved mistanke om udbrud af ondartet smitsomme sygdomme var der etableret udrykningshold i de enkelte stater, der ved mistanke hurtigt kunne afklare forholdene.

Producenterne ville blive kompenseret fuldt ud ved udbrud, enten af delstats-regeringen eller af industrien.

Fremtidige mål:

Der var fokus på, at brasiliansk svinekød ikke havde nogen høj status som et kvalitetsprodukt. Dette understøttes også af, at det blev oplyst, at der normalt blev afregnet efter levende vægt, hvorfor der ikke var fokus på områder som kødprocent. Gennemsnitlig kødprocent angives at være 56 %. Tallet er dog ikke helt sammenligneligt med danske målinger.

Fremover ønskede industrien at forbedre dette image ved at forbedre kvaliteten.

Der var angiveligt fokus på fødevaresikkerhed som en væsentlig forudsætning for eksport, men nærmere udspurgt var der bl.a. problemer med antibiotika-rester i kød. På andre fødevaresikkerhedsmæssige områder blev der sagt, at der var initiativer i gang, men detaljerne virkede noget uklare.

Der var ikke fokus på dyrevelfærd, og der er ingen lovmæssige krav til produktionen. Det skal dog bemærkes, at der ikke var grundlag for at pege på problemer i de besætninger, vi besøgte på turen.

Brasilien har som et af de få lande i verden eksporttold på svinekød på 5 %. ABIPECS arbejder på at få denne eksporttold afskaffet.

ABIPECS anbefaler i øjeblikket ikke, at produktionen udvides, snarere tværtimod. Den nuværende markedssituation og pris betragtes ikke som gunstig, og tidligere års store optimisme er afløst af en mere afventende holdning.

Eksporten af svinekød

Som det fremgår af tabel 1 nedenfor er eksporten af svinekød faldet markant i januar måned 2004 i forhold til samme periode året før.

I mængde faldt eksporten i januar fra ca. 40.000 tons i 2003 til ca. 20.700 tons i 2004, et fald på næsten 50 procent.

Målt i værdi svarede faldet til ca. 30 procent, nemlig fra ca. 37 mio. USD i 2003 til ca. 27 mio. USD i 2004.

Det er først og fremmest den faldende eksport til Rusland pga. kvotering, der er årsag til tilbagegangen i eksporten, og i særdeleshed i kategorien halve svinekroppe.

Brasiliens eksport af svinekød, januar måned 2003/2004
	Halve kroppe			Udskæringer			I alt
Januar	2004	2003	%	2004	2003	%	2004	2003	%
Tons	1.790	16.290	-89,01	18.889	23.428	-19,37	20.679	39.718	-47,94
USD	1.734	12.032	-85,59	24.824	24.918	-0,36	26.558	36.950	-28,12

Kilde: Abipecs

Program for studieturen
Dato & tid (lokal)	Landsudvalget for Svin Rejseprogram for studietur til Brasilien 2004
Søndag d. 29. feb.
19.40	Afgang København (Varig, mellemlanding London og São Paulo for opsamling af passagerer. Rejsetid 15 timer og 15 min.)
Mandag d. 1. marts
08.20	Ankomst i Rio de Janeiro´s internationale Lufthavn – RJ Frokost på restaurant i nærheden af hotel på Copacabana Mødes med Handelsråd Anders Kjær Adamsen fra generalkonsulatet i Sao Paolo, som deltog i turen.
13.30-17.30	City tour til sukkertoppen ( Pão de Acucar) og Maracana fodboldstadion
18.00-20.30	1. Møde med Jack Skaaning, Dat-Schaub og Mr. Ribeiro samt repræsentanter fra INRI, Minas Gerais. Middag på restaurant Porcão de Ipanema. Et kendt Churrascaria med traditionel grilltilberedning af kødet. Hotel Othon Palace,Av.Atlantíca 3264, Copacabana, Rio de Janeiro Tel: 55 21 2525 1500 / Fax: 55 21 2522 1697
Tirsdag d. 2. marts
	1. Besætningsbesøg hos formanden for svineproducentsammenslutningen i Minas Gerais Mr. Jose Arnaldo. Møde med Macao Tadano, Det brasilianske landbrugsministerium, Brasilia. Særskilt program for Niels Jørgen Kjeldsen og Tommy Knudsen
06.30	Afgang i bus til Rio´s indenrigslufthavn Santos Dumont
08.00- 09.40	Afgang til Patos de Minas – Mato Grosso - MT 2. Besøge DanBred opformeringsbesætningbesætning, 1time fra Patos de Minos Frokost hos DanBred Besøg på jordbruget . Dyrkning af soja, kaffe, tomater m.m. DanBred hovedkontor , middag og orientering ved ejeren, Décio Bruxel Hotel Antares Rua Major Gote 450,Centro Patos de Minas – MG
Onsdag d. 3. marts
07.00	Afgang i bus fra hotellet
8.30-10.30	3. Besøg i udendørs sobesætning med slagtesvin.( Decio Bruxels første besætning)
12.00- 13.30	Afgang fra Patos de Minas til Brasília Modtagelse i lufthavnen af ambassadør Christian Kønigsfeldt og attaché Eva Norlyk. Frokostbuffet på den danske ambassade i Brasilia Orientering om den økonomiske og politiske situation i Brasilien Bustur med sightseeing i Brasília
16.00 - 19.30	Afgang Brasília – Cuiaba , Matto Grosso Hotel Piaguas Palace, Av. Rubens de Mendonca 1718,Cuiabá - MT
Torsdag d. 4. marts
08.30	Møde handelskammeret/ delstatsregeringen i Mato Grosso (Aflyst på grund af dårlige veje) Ca. 3 timers buskørsel til Diamantino – MT 4. Besøg på Carroll´s Food´s do Brasil med 10.000 søer, Diamantino Ca. 3.5 timers kørsel til Lucas do Rio Verde - MT Ca. 5 timers buskørsel til Nova Mutum , Rådhuset 5. Orientering om Ideal Porc, avlsbesætning med 6.000 søer, Nova Mutum ( Ca 1.5 times buskørsel til Lucas do Rio Verde – MT Aftenmøde med kooperativet Cooagril/ Intercoop, restaurant Hannover i Lucas do Rio Verde Overnatning på hotel Flores
Fredag d. 5. marts
	6. Besøg på Cooagrils hovedkontor. Orientering ved Paulo Franz Besøg på KS-station, sobesætning, smågrisebesætning og slagtesvinebesætning i nærheden Lucas do Rio Verde Besøg på sojasamlecentral og tørreri
Lørdag d. 6. marts
07.00	Afg. fra Lucas de Rio Verdes - Foz do Iguacu – PR
14.00	Ekskursion til vandfaldene på den argentinske side Middag ved den argentinske grænse Overnatning på Hotel Bourbon Hotel Bourbon Av. Das Cataracas 6845 Tel: 55 45 529 9999 / Fax: 55 45 529 8888
Søndag d. 7. marts	Sightseeing og bådtur ved vandfald og regnskov på den brasilianske side Middag på Rafains Churrascaria m. sydamerikansk folklore show Overnatning på Hotel Bourbon
Mandag d. 8. marts
07.45	7. Besøge LAR – Sojabønne fabrik Céu Azul
11.30-13.30	Bus til Medianeiro ,Frokost Castelinho Restaurant
14.00-16.30	8. Besøge Sudecoop/Frimesa. Overblik over Frimesa og produktionsomkostninger ved svineproduktionen i kooperativet, ved Juarez Ottonelli
16.30 – 18.30	9. Besøg besætning med 1200 søer og slagtesvin.
19.00- 20.30	10. Møde på hotellet. Omkostninger ved svineproduktion og konstruktion af staldbygninger, ved Mr. Fabio Catunda,Alltech Overnatning på Hotel Bourbon
Tirsdag d. 9. marts
07.00	Besøg på Itapu dæmningen
13.35	Afgang fra Foz do Iguacu - São Paulo´s internationale lufthavn; Guarulhos
16.30-18.30	11. Abipecs (svineslagteriernes og svineproducenternes brancheorganisation) Orientering om brasiliansk svineproduktion generalsekretær Pablo Marshall. fremtid samt fjerkræproduktionens konkurrenceevne i forhold til svinesektoren
22.00	Afgang fra São Paulo
Onsdag d. 10. marts
16.15	Ank. Københavns Lufthavn, Kastrup

Deltagerliste:

Board members
-	Vice-president, Hans Peter Steffensen, farmer, Soenderborg, elected by Danish Farmers Union, Region 2 (South and Souther n Jutland and Funen
-	National Pig Producers assembly, Ole Kappel, farmer, Hurup
-	Board member of Danish Crown, Asger Krogsgaard, farmer, Ringkoebing, elected by the Danish Bacon and Meat Council
-	Board member of TiCan, Jens Joergen Henriksen, farmer, Thisted, elected by the Danish Bacon and Meat Council
-	Chairman of the Jutland Advisory Service, Jens Ejner Christensen, farmer, Jelling, elected by Danish Agriculture
-	President of DanBred, Erik Larsen, farmer, Dalmose, elected by Danish Farmers Union, Region 1 (Eastern part of Denmark) and board member of Danish Crown
-	Danish Farmers Union, Region 3 (Northern and Central part of Denmark), Frede Hansen, farmer, Roslev
-	Danish Family Farmers’ Association, Soeren Hansen, smallholder, Snedsted
-	National Council for Pigs of the Danish Family Farmers’ Association, Knud Madsen, smallholder, Karup
-	Research chief of Danish Institute of Agricultural Science, Kirsten Jakobsen, Research Center Foulum
-	Director of The National Committee for Pig Production, Orla Groen Pedersen, Axelborg
Staffmembers:
-	Head of department for Nutrition and Reproduction, Niels Joergen Kjeldsen
-	Head of department for Housing and Production Systems, Niels-Peder Nielsen
-	Head of department for Veterinary Research and Development, Jan Dahl
-	Head of department for Breeding and Multiplication, Ebbe Steen Petersen
-	Head of department for Management and coordination, Martin E. Andersson, Axelborg
-	Financial director, Tommy Knudsen, Danish Bacon and Meat Council
-	Public relation manager, Joergen Jensen, Danish Bacon and Meat Council
-	Translator and volunteer, Bettina Amdisen Roejen, Nutrition and Reproduction
Danish General Consulate, Sao Paulo:
-	Anders Kjaer Adamsen

Brasilien - Rapport fra Landsudvalgets studietur 2004