I den senere tid har der været en del omtale af svineproducenter og tilladt produktionsomfang. I nogle af disse sager har der været tvivl om, hvad et tilladt produktionsomfang egentlig var, og hvorledes et aktuelt produktionsomfang skulle opgøres.

I den senere tid har der været en del omtale af sager med påstand om, at svineproducenter har overskredet det tilladte produktionsomfang. I nogle af disse sager har der været tvivl om, hvad det tilladte produktionsomfang egentlig var, og i øvrigt hvorledes det aktuelle produktionsomfang skulle opgøres. I det følgende anføres nogle generelle bemærkninger herom.

Det tilladte produktionsomfang

Der kan foreligge fire forskellige situationer:

Svinebruget har en godkendelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5
Svinebruget har en lokaliseringsgodkendelse i henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsens § 4 (bekendtgørelse nr. 604, 15. juli 2002)
Svinebruget er forhåndsanmeldt til kommunen i henhold til reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen (i dag §§ 29 eller 30)
Teoretisk set kan et svinebrug være etableret eller ændret for så længe siden, at etableringen eller ændringen ikke skulle anmeldes til kommunen. Indtil 1. januar 1995 var der eksempelvis ikke krav om forhåndsanmeldelse af etablering, udvidelse eller ændring af dyrehold inden for eksisterende anlæg.

I situation 1-3 vil produktionsomfanget som udgangspunkt fremgå af godkendelsen eller forhåndsanmeldelsen. I situation 4 vil der almindeligvis have været ført et miljøtilsyn, hvor det aktuelle produktionsomfang er registreret. I praksis vil udgangspunktet for fastsættelsen af det tilladte produktionsomfang i denne situation være registreringen ved miljøtilsynet. Det kan imidlertid være problematisk, hvis denne registrering alene viser status på tidspunktet for tilsynet, og denne afviger fra det sædvanlige produktionsniveau på ejendommen. Det må i givet fald være det sædvanlige produktionsniveau, der er afgørende, jf. nedenstående om kontinuitetsbrud.

Dyreenheder eller antal dyr

Det tilladte produktionsomfang kan i en godkendelse, anmeldelse eller registrering være anført enten som et antal dyreenheder eller som et antal dyr (individer). Definitionen af dyreenheder er ændret flere gange gennem årene. Ved flere af disse ændringer er det fra Skov- og Naturstyrelsens side anført, at den tilladte produktion på de bestående ejendomme vil være uændret, idet det antal dyreenheder, der er givet miljøgodkendelse til, skal beregnes ud fra den omregningsfaktor, der var gældende på det pågældende godkendelsestidspunkt. Det er anført i forbindelse med de situationer, der er nævnt under 1-3 i det ovennævnte. Det må formodes, at et tilsvarende princip gælder i den ovennævnte situation nr. 4.

Normalt vil der i en ansøgning eller anmeldelse være anført et antal dyr (individer). Det er dette produktionsomfang, der gælder for den pågældende virksomhed. Hvis der i en godkendelse – inkl. andet foreliggende materiale i sagen - alene er anført et antal dyreenheder, vil det tilladte antal dyr (individer) kunne beregnes ved anvendelse af den definition af dyreenheder, der var gældende på tidspunktet for meddelelse af den aktuelle godkendelse. Det bemærkes, at forudsætningerne for en godkendelse, herunder ansøgningsmaterialet, indgår som en del af godkendelsen.

Det betyder eksempelvis, at en beskrivelse af et antal dyr i en ansøgning, eventuelt med angivelse af vægtinterval, vil angive det tilladte produktionsomfang, uanset at der i den senere godkendelse alene er anført et antal dyreenheder. Der forudsættes naturligvis, at det antal dyreenheder, der er anført i godkendelsen, svarer til det produktionsomfang, der er anført i ansøgningen under hensyn til den definition af dyreenheder, der var gældende på det pågældende tidspunkt.

Definition af dyreenheder

Der blev fastsat en definition af dyreenheder i den husdyrgødningsbekendtgørelse, der trådte i kraft den 1. februar 1986 (nr. 15 af 24. januar 1986). Denne definition blev ændret ved en bekendtgørelse, der trådte i kraft den 1. august 1998 (nr. 550 af 24. juni 1998). Definitionen blev igen ændret den 18. december 1998 ved bekendtgørelse nr. 877 af 10. december 1998. Herefter blev definitionen på ny ændret pr. 1. august 2002 ved bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002. Senest er der pr. 1. august 2004 foretaget en mindre justering ved bekendtgørelse nr. 813 af 19. juli 2004.

Definitionen af dyreenheder er blevet mere og mere detaljeret, hver gang den er blevet ændret.

Til og med 1. august 2002 kunne antallet af dyreenheder beregnes på 2 måder, idet omregningsfaktoren var anført med både et antal dyr til 1 dyreenhed og et antal dyreenheder pr. dyr. På grund af afrunding kunne det samme antal give et lidt forskelligt antal dyreenheder, afhængigt af hvilken af de to måder, der blev anvendt. Den enkelte producent kan vælge den beregning vedkommende foretrækker, men vil i givet fald være bundet af en angivelse af antal dyr.

Hvis der var tale om andre arter og typer af husdyr, kunne der foretages en omregning ud fra gødningsproduktionen fra en malkeko af stor race uden opdræt under hensyntagen til gødningens indhold af plantenæringsstoffer. Denne regel var gældende frem til 18. december 1998.

De forskellige definitioner, der har været gældende, skal ikke kommenteres detaljeret, men i det følgende behandles relevante problemstillinger.

Angående søer

I den første definition af søer skulle der 3 søer med grise og polte til 1 dyreenhed. Der var således ikke anført et bestemt antal smågrise. Det er undertegnedes opfattelse, at en godkendelse efter denne definition giver ret til det til enhver tid forekommende antal smågrise, der produceres af det tilladte antal søer. Hvis der er foretaget en revurdering af en godkendelse i medfør af miljøbeskyttelseslovens kap. 5, vil der i forbindelse med revurderingen kunne være fastsat et produktionsomfang efter den definition, der var gældende på tidspunktet for revurderingen. I så fald kan antallet af smågrise være fastlagt til et bestemt antal.

I et tidsrum var der mulighed for at opgøre antallet af dyreenheder for søer med grise og polte og for søer med grise til henholdsvis 4 og 7 uger og for smågrise. Det er undertegnedes vurdering, at den pågældende producent kunne vælge den af disse opgørelsesmetoder, som producenten foretrak. Hvis der er meddelt en godkendelse ved anvendelse af en bestemt metode, må det dog være denne opgørelse, der er gældende ved opgørelsen af produktionsomfanget på ejendommen.

Angående slagtesvin

I den første definition var der alene ét vægtinterval, nemlig 25-95 kg. Der kunne vælges mellem antal producerede grise pr. år eller årsdyr. Hvis en producent ønskede godkendelse til en produktion af slagtesvin med et andet vægtinterval, måtte denne produktion formodentlig betragtes som en anden art eller type af husdyr, hvorefter der kunne ske omregning til dyreenheder ud fra gødningsproduktionen. Fra en konkret sag vises et eksempel på en sådan beregning, der viser, at en produktion af tungsvin faktisk giver et færre antal dyreenheder, end hvis der havde været tale om en produktion af det samme antal slagtesvin i det almindelige vægtinterval. Det er naturligvis ikke logisk, men en følge af den måde bekendtgørelsen var formuleret på, og den udvikling der har været i indholdet af plantenæringsstoffer i gødning fra henholdsvis svin og kreaturer.

Eksempel:
"Når der skal foretages en sammenligning mellem tungsvin og en malkeko af stor race uden opdræt, skal der i realiteten ses på indholdet af kvælstof (N) i gødningen. Der henvises her til Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 7 fra 1993 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., side 10, hvor det er anført, at en dyreenhed svarer til en årlig gødningsproduktion ab lager på 100-110 kg kvælstof afhængig af produktionsforholdene. Det er her anført, at det for visse dyrearter, f.eks. kødædende pelsdyr og fjerkræ, kan være nødvendigt også at tage hensyn til gødningens indhold af fosfor ved omregning til dyreenheder. Det er således ikke tilfældet for svin.

Idet der henvises til beretning nr. 736 fra 1997 om normtal for husdyrgødning udarbejdet af Danmarks Jordbrugsforskning, side 58, kan der foretages følgende beregning:

Mængdekorrektion for afvigende vægtinterval for en produktion af slagtesvin fra 25-110 kg: Korrektionsfaktor:
(110÷25) x (22,4 + (0,2 x (110 + 25)))/3280 = 85 x (22,4 + 27)/3280 = 4199/3280 = 1,280
0,48 tons pr. slagtesvin x 1,280 = 0,6144 tons pr. slagtesvin i vægtintervallet 25-110 kg
0,6144 tons pr. slagtesvin x 5,63 kg. N pr. tons = 3,459 kg N pr. slagtesvin

Det bemærkes, at der er anvendt tal for en fuldspaltestald.

For f.eks. 5.150 producerede slagtesvin fører denne beregning til i alt 17.814 kg N.

Idet der henvises til beretningens side 61, svarer en dyreenhed til 115,3 kg N, hvis der eksempelvis tages udgangspunkt i en sengebåsestald med fast gulv. Med dette udgangspunkt svarer 5.150 producerede slagtesvin i vægtintervallet fra 25-110 kg til 154,5 DE. Hvis der i stedet anvendes et gennemsnit af det antal kg, der er nævnt i omtalte vejledning, nemlig 105 kg N pr. DE, svarer 5.150 slagtesvin i det nævnte vægtinterval til 169,7 DE.

Det samme antal slagtesvin i vægtintervallet 25-95 kg ville med 30 stk. pr. DE svare til 171,7 DE."

Det forhold, at der alene var ét vægtinterval, har nok i praksis betydet, at der i mange tilfælde ikke har været korrigeret for afvigende slagtevægt, selv om den har været noget højere end 95 kg. Der har så været foretaget en beregning af dyreenheder alene ud fra antallet af producerede slagtesvin.

Senere er der tale om en række forskellige vægtintervaller for slagtesvin i den pågældende dyreenhedsdefinition. Hvis der i en konkret sag var en produktion med et vægtinterval, der ikke var anført i definitionen, kunne antallet af dyreenheder beregnes ved interpolation eller ekstrapolation, eller ved at anvende den nærmeste slagtevægtsgrænse. Der kunne interpoleres både lineært og efter en fagligt begrundet kurve. I et konkret tilfælde var der således 2-3 forskellige muligheder for opgørelsen, hvis det aktuelle vægtinterval ikke forefandtes direkte i definitionen. Som udgangspunkt måtte producenten være berettiget til at vælge den beregning, vedkommende fandt mest hensigtsmæssig. Hvis der i en godkendelse er anført en bestemt beregning, må det formodentlig være denne beregning, der anvendes.

Fra 1. august 2002 er der fastlagt en mere detaljeret metode til beregning af antallet af dyreenheder ved afvigende vægtgrænser. Der henvises til bekendtgørelsen og det vejledningsmateriale, der forefindes på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside herom.

Kontinuitetsbrud

Skov- og Naturstyrelsen har afgivet en vejledende udtalelse om udnyttelse og delvis udnyttelse af en lokaliseringsgodkendelse. Udtalelsen vedrører således den ovenfor beskrevne situation 2. Udtalelsen må antages også at være vejledende i de 3 andre situationer, nemlig 1, 3 og 4.

I udtalelsen henvises til en administrativ praksis om, at det er en forudsætning for en tilladelse/godkendelse, at den pågældende virksomhed udøves med en vis kontinuitet. Det betyder, at manglende udøvelse af virksomheden i hvert fald i mere end 3 år medfører, at godkendelsen bortfalder, og at der så skal ansøges om ny godkendelse, hvis virksomheden ønskes genoptaget. Styrelsen bemærkede også, at såfremt en lokaliseringsgodkendelse / tilladelse kun er blevet udnyttet delvist over en periode ved at der for eksempel ikke er indsat så mange dyr, som lokaliseringsgodkendelsen / tilladelsen oprindeligt gav mulighed for, da kan den pågældende landmand ikke om X antal år gøre krav på, at han har ret til at udvide sin produktion uden videre med henvisning til den tidligere meddelte "skuffe-godkendelse". Styrelsen anfører, at baggrunden er, at omgivelserne i almindelighed vil have disponeret i tillid til eller indstillet sig på, at produktionen ligger på det niveau, som har været i en periode. Styrelsen anfører yderligere, at hvis en lokaliseringsgodkendelse indeholder et vilkår om, at den bortfalder, hvis ikke den er udnyttet indenfor en frist på f.eks. 2 år, så er udgangspunktet, at godkendelsen først anses for at være udnyttet, når det pågældende byggeri er gennemført, og virksomheden er taget i drift. Dvs. at husdyrholdet er indsat, eller gyllebeholderen er taget i brug inden udløbet af den fastsatte periode. Det er således ikke tilstrækkeligt, at et byggeri er påbegyndt.

Med hensyn til perioden antages det som nævnt, at en afbrydelse i hvert fald i mere end 3 år medfører, at der foreligger kontinuitetsbrud. Styrelsen har anført, at der skal foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag. Endvidere henvises til en kommentar til miljøbeskyttelsesloven. I denne kommentar er der henvist til en afgørelse, hvor en afbrydelse på omkring 2½ år ikke indebar, at der forelå kontinuitetsbrud.

Ved en opgørelse af størrelsen af et lovligt dyrehold på et svinebrug, vil det således ikke i alle tilfælde være tilstrækkeligt at se på produktionen i forhold til en tidligere meddelt godkendelse eller forhåndsanmeldelse, men der vil også skulle ses på, om det godkendte eller forhåndsanmeldte produktionsomfang har været etableret og opretholdt siden. Hele eller delvise afbrydelser i kortere perioder op til 3 år eller i nærheden af 3 år vil formodentlig ikke indebære, at der foreligger kontinuitetsbrud. En midlertidig reduktion af et produktionsomfang på eksempelvis 2½ år bør således ikke bevirke, at produktionsomfanget i en tidligere meddelt godkendelse eller forhåndsanmeldelse reduceres.

Stiltiende accept

De kommunale myndigheder er pålagt at føre tilsyn med husdyrhold. Hvis der ved et tilsyn er konstateret et produktionsomfang, der overstiger det produktionsomfang, der følger af en tidligere forhåndsanmeldelse eller en godkendelse, uden at kommunen tager skridt til at få forholdet berigtiget, må producenten som udgangspunkt kunne anse det større produktionsomfang for accepteret af kommunen. Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 68, at tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning. Tilsynsmyndigheden har således mulighed for at vurdere, at mindre afvigelser stiltiende kan accepteres.

Der foreligger også eksempler på, at en kommune har fået meddelelse om et større produktionsomfang end en tidligere meddelt godkendelse giver mulighed for. Eksempelvis er det sket i forbindelse med anmeldelse af en ny gyllebeholder. Hvis kommunen ikke har reageret overfor en sådan oplysning, må det også kunne betragtes som en stiltiende accept. En endelig stillingtagen til de her beskrevne tilfælde må naturligvis bero på en konkret vurdering, hvor hensyn til naboer og disses muligheder for at kommentere sagen og muligvis klage over afgørelsen må indgå.

Bemærkninger om opgørelse af størrelsen af dyrehold på svinebrug