Forsøg med spiring i drivhus viste, at formalet flyvehavre i foderpiller, fremstillet på forsøgsanlæg ved 81°C, ikke var spiredygtige. Hvede med flyvehavre, formalet efter bekendtgørelsens krav, gav enkelte spiredygtige flyvehavrekerner.

Rapporten beskriver en række forsøg udført med henblik på at undersøge, om kravene i 'Bekendtgørelse om bekæmpelse af flyvehavre' til en meget fin formaling af foderkorn kunne lempes, hvis formalingen kombineres med en varmebehandling. Baggrunden var, at den fine formaling af foderet har en uheldig indflydelse på svinenes sundhedstilstand.

De indledende laboratorieforsøg viste, at det er muligt at få tilfredsstillende resultater ved spiring af flyvehavrekerner, når flyvehavren behandles med gibberellin og forkøling. Endvidere, at det ikke på grund af problemer med skimmelvækst er muligt at spire formalet foder med indhold af flyvehavre i papirruller eller små sandskåle.

Udsortering af flyvehavrepartikler fra foder kombineret med kontrolspiring i tynde lag i plantekasser i drivhus gav tilfredsstillende resultater med hensyn til skimmelvækst. Da metoden er meget arbejdskrævende, anbefales spiring i plantekasser i drivhus (se appendiks).

Til forsøgene blev der anvendt foderpiller og formalet foder med et kendt indhold af flyvehavre, fremstillet på Bioteknologisk Instituts forsøgsanlæg (appendiks).

Spiringsanalyser gennemført ved udsortering/spiring i drivhus viste, at formalet flyvehavre i foderpiller, fremstillet på forsøgsanlæg ved 81°C, ikke var spiredygtige. Hvede med indhold af flyvehavre, formalet efter flyvehavrebekendtgørelsens nugældende krav, viste ved kontrolspiring enkelte spiredygtige flyvehavrekerner.

På grund af den betydelige fare for spredning af flyvehavre gennem foderet er det nødvendigt, at fremstillingen af foder er underkastet en produktionskontrol. En metode til undersøgelse for indhold af spiredygtige ukrudtsfrø (flyvehavre) er anvist i appendiks

2. Baggrund

I bekendtgørelsen om bekæmpelse af flyvehavre fra 1987 er det foreskrevet, at foderkorn med indhold af flyvehavre skal formales, før kornet anvendes til foder. Den angivne formalingsgrad er så fin, at flyvehavrens spireevne forventes at være ødelagt.

På grund af faren for indhold af flyvehavre i både dansk og udenlandsk foderkorn gennemfører foderstoffabrikkerne generelt en fin formaling af foderkornet, inden det anvendes i foderblandinger. Den fine formaling har imidlertid en uheldig indflydelse på foderets struktur. Især blev der rapporteret tiltagende problemer med sygelige forandringer i svinenes maver, specielt omkring spiserørsmundingen. Dette tilskrives foderets struktur.

Landsudvalget for Svin henvendte sig i 1991 til Plantedirektoratet med anmodning om, at kravet om fin formaling blev genvurderet. Samtidig kom der et krav om varmebehandling af foderet for at dræbe eventuelt forekommende salmonellabakterier. Plantedirektoratet var positivt indstillet på at se på formalingsbestemmelserne, forudsat at det forsøgsmæssigt kunne bevises, at flyvehavrens spireevne ødelægges ved en kombineret formaling og varmebehandling.

I 1992 blev der derfor nedsat en arbejdsgruppe bestående af:

Niels Kjeldsen, Landsudvalget for Svin/DS
Inge Dorthe Hansen, Bioteknologisk Institut
Jørgen Hoppe Christensen, DAKOFO
Jon Birger Pedersen, Landsudvalget for Planteavl, Skejby (fra 1993)
Grethe Tarp, Plantedirektoratet
Villy Beck, Plantedirektoratet
Hans Christian Ellegaard, Plantedirektoratet (indtil 1993)
Hans Arne Jensen, Plantedirektoratet (fra 1993)

Niels Kjeldsen fungerede som udvalgets formand og udarbejdede referat fra møderne. Landsudvalget for Svin har finansieret de beskrevne forsøg og udarbejdelsen af rapporten. Appendiks er skrevet af Inge Dorthe Hansen, den øvrige del er redigeret af Hans Arne Jensen.

3. Tidligere undersøgelser

Kravene om fin formaling af foderkorn er indeholdt i bekendtgørelse nr. 805 af 11. december 1987 om bekæmpelse af flyvehavre, § 7, stk. 4, hvori det kræves, at formalingen skal gennemføres på erhvervsmæssigt drevne møller med en malefinhed på 70. For foder, hvor der indgår havre, er kravet til malefinhed mindst 55. Ved malefinhed forstås den procentdel af prøven, som efter en sigtning i 5 minutter passerer et pladesold med 1 mm runde huller.

Problemerne med den fine formalings uheldige indflydelse på foderets struktur er ikke nye. I 1978 blev der i et samarbejde mellem Statens Husdyrbrugsforsøg og Statsfrøkontrollen gennemført et forsøg med fodring af høns med flyvehavre, formalet til forskellig finhedsgrad (1,2). Forsøget viste, at flyvehavredele, der passerede en 1,25 mm sigte og tilbageholdtes på en 1,00 mm sigte, ikke fuldstændig havde mistet spireevnen (2 pct.). Forsøget bekræftede tidligere resultater, og kravene til malefinhed blev opretholdt. Når flyvehavre ædes af høns og passerer mave-tarmsystemet, sker der dog yderligere en forringelse af flyvehavrens spireevne.

I Norge er der gennemført forsøg med pelleteringens og opvarmningens indflydelse på spireevnen af flyvehavre (3). Kerner af flyvehavre, tilsat umiddelbart før pelletering, blev under pelleteringen opvarmet til 80°C. Spireevnen af flyvehavren blev under denne proces reduceret fra 94 pct. til mellem 1 og 14 pct. Når frø af flyvehavre passerer mavesystemerne hos ko, hest og ged, sker der en væsentlig reduktion af spireevnen. Hos ko skulle frøene dog befinde sig i 48 timer i vommen, før spireevnen var helt ødelagt.

I de nordiske lande er der omfattende foranstaltninger til begrænsning af spredningen af flyvehavre. Disse er beskrevet i en arbejdsrapport fra Nordisk Ministerråd (4). Oversigten er suppleret med en beskrivelse af flyvehavre og fatuoider samt over flyvehavrens spredningsveje.

4. Gennemførte forsøg

4.1 Betydning af gibberellin-behandling ved spiring af flyvehavre

Af flyvehavre, høstet den 20. juli 1992, blev der optalt 2 x 200 kerner. I forsøg A blev de 200 flyvehavrekerner behandlet med gibberellin, i forsøgsled B blev der ikke foretaget nogen behandling. Prøverne blev i efteråret 1992 lagt til spiring i papirruller, fugtet med hhv. en 0,04 pct. gibberellinopløsning (A) og vand (B), forkølet ved 10°C i 3 døgn og spiret ved 20°C i 26 døgn.

Forsøg A (+ gibberellin): Spireevne: 86 pct.
Forsøg B (÷ gibberellin): Spireevne: 58 pct.

Forsøget illustrerer, at forbehandling med gibberellin er nødvendig ved spiring af flyvehavre i laboratoriet.

4.2 Spiring af foderpiller tilsat hele flyvehavre og pelleteret ved maks. 62°C

På Bioteknologisk Instituts forsøgsanlæg blev en melblanding tilsat 116 hele flyvehavrekerner pr. kg og pelleteret ved 62°C. Processen er beskrevet i appendiks, forsøg 1.

Fra 8 kg foderpiller blev der udtaget 64 portioner piller á 7 g. Hver portion blev gennemvædet med gibberellin (0,04 pct.) og overfladesteriliseret med 3 ml natriumhypochlorit (2 pct.).

Pillerne blev lagt til spiring i ruller af filtrerpapir, forkølet ved 10°C i 3 døgn og derefter anbragt ved 20°C i 14 døgn. Allerede efter 3 døgn ved 20°C var prøverne stærkt angrebet af skimmel. Der blev ikke konstateret nogle spirer fra papirrullerne, men det er uvist, om det skyldes det stærke skimmelangreb.

Undersøgelsen viste, at spiring af foderpiller i papirruller ikke giver pålidelige resultater på grund af kraftige skimmelangreb.

4.3 Spiring af foderpiller, der forud var fraktioneret ved sigtning

Med henblik på at undersøge om skimmelangrebene kunne undgås eller begrænses, hvis de fineste partikler blev fjernet inden spiringsanalysen, blev 8 kg foderpiller fra partiet beskrevet under 4.2 sigtet på et 2,0 mm rundhullet sold. Den del af prøverne, der blev tilbageholdt på sigten, blev delt i 3 portioner, som hver blev behandlet med 0,04 pct. gibberellin og 2 pct. natriumhypochlorit, og lagt til spiring i hhv. 1) plastbakker med pottemuld og dækket med sterilt sand, 2) runde spireskåle (diameter 18 cm, højde 3 cm), 3) ruller af filtrerpapir.

Prøverne blev sat til forkøling ved 10°C i 3 døgn og til spiring ved 20°C i 7 døgn. Efter 7 døgn blev undersøgelsen afbrudt, idet alle prøver var stærkt overgroet med skimmelsvampe. Der blev ikke noteret nogen spirer fra forsøgene.

Frasigtning af de fineste partikler kunne således ikke eliminere skimmelangrebene fra spiringsundersøgelserne i plastbakker, spireskåle eller i ruller af filtrerpapir.

4.4 Spiring af foderpiller i kontrolmarken

I april 1993 blev der gennemført et formalings- og pelleteringsforsøg på Bioteknologisk Instituts forsøgsanlæg som beskrevet i appendiks, forsøg 2. Ved formalingen anvendtes 3-6 mm sold og meltemperaturer på 50-90°C.

På grund af problemerne med spiring i laboratoriet blev det i foråret 1993 forsøgt at foretage en spiringsanalyse i Plantedirektoratets kontrolmark. Til forsøget anvendtes foderpiller fremstillet på Bioteknologisk Instituts forsøgsanlæg, som beskrevet i ovennævnte forsøg.

Ved forsøget blev der anvendt 900 g foderpiller pr. parcel. Prøverne blev udsået i 20 x 1,5 m parceller efter følgende plan:

3

2

1

B4

B3

A1

C1

B2

B1

C2

B1

C1

C3

A4

D1

C4

A3

A2

D1

A2

B2

D2

A1

C2

D3

E

D2

D4

D4

A3

E

C4

B3

B4

C3

A4

D3

Bogstaverne refererer til forsøgsbehandlingen omtalt i appendiks, forsøg 2.

Forsøgene blev vandet 2 gange i maj-juni måned 1993. Forsøgsfeltet blev tilset gentagne gange i maj-juli måned 1993, men der blev ikke fundet fremspirende flyvehavreplanter i nogle af parcellerne. Den manglende fremspiring kan måske tilskrives, at jorden var meget varm og tør på udsåningstidspunktet, hvilket kan have bevirket, at eventuelle spiredygtige flyvehavrekerner gik i sekundær spirehvile.

Forsøget blev inspiceret igen i maj 1994. Der blev ikke fundet fremspirede planter af flyvehavre. På grund af usikkerhed omkring spiringsbetingelserne i marken kan der ikke drages sikre konklusioner ud fra dette forsøg.

4.5 Spiring af engelsk flyvehavre

Fra den resterende del af den engelske flyvehavre (jf. appendiks, tabel 3, VIII) blev der i efteråret 1993 udtaget 400 flyvehavrekerner. Kernerne blev lagt til spiring i papirruller fugtet med 0,04 pct. gibberellin, forkølet ved 10°C i 3 døgn og spiret ved 20°C i 7 døgn. Resultat: Spireevne: 83 pct.

4.6 Udsortering og spiring af flyvehavre fra foderpiller

På grund af den manglende fremspiring af flyvehavre fra de forsøgsled (se 4.4), der måtte formodes at indeholde spiredygtige flyvehavrekerner, blev det i efteråret 1993 besluttet at gennemføre en udsortering kombineret med spiringsanalyse af prøver fra følgende forsøgsled:

E: hele flyvehavrekerner blev tilsat foderblandingen og opvarmet til 61°C
C3: flyvehavren fint formalet og opvarmet til høj temperatur (93°C)
D3: flyvehavren groft formalet og opvarmet til høj temperatur (93°C)

Bogstaverne refererer til forsøgsbehandlingen beskrevet i appendiks, forsøg 2.

Af hvert forsøgsled blev der afvejet 500 g foderpiller. Pillerne blev inden analysen sigtet på et 2,0 mm, et 1,0 mm og et 0,5 mm rundhullet sold.

Hver af de sigtede fraktioner blev derefter undersøgt under mikroskop ved 10-15 ganges forstørrelse, og alle synlige dele af flyvehavre blev taget fra. De fundne flyvehavre i forsøgsled E bestod kun af brudstykker, der var krumme på grund af behandlingen i forsøgsanlægget. Af forsøgsled E blev der fundet 505 brudstykker, forsøgsled C3 12 brudstykker og i forsøgsled D3 84 brudstykker.

Brudstykkerne blev behandlet med 0,04 pct. gibberellin, lagt til spiring i papirruller, forkølet ved 10°C i 10 døgn og spiret ved 20°C i 4 døgn.

Resultater:

E: 0 normale/unormale spirer. En del skimmel
C3: 0 normale/unormale spirer. En del skimmel
D3: 0 normale/unormale spirer. En del skimmel

På grund af formalingen var det ikke muligt at udsortere alle forekommende flyvehavrepartikler. Med henblik på at undersøge, om der i den resterende del af prøverne var spiredygtige flyvehavrekerner, blev der foretaget en kontrolspiring af den resterende del af prøverne i drivhus.

Til forsøget anvendtes plasticbakker (26 x 56 cm), hvori der var anbragt 2 cm P-muld (næringsfattig pottemuld) og 2 cm sterilt grus. Til hvert forsøgsled anvendtes 3 bakker - en for hver fraktion - fremkommet ved soldningen før analysen.

Til kontrol blev der udsået 100 flyvehavrekerner, behandlet med 0,04 pct. gibberellin, forkølet ved 10°C i 10 døgn, og derefter placeret sammen med bakkerne til kontrolspiringen. Temperaturen i drivhuset varierede mellem ca. 10°C om natten og 20-25°C om dagen.

Resultater, drivhus:

E: (rest): 0 normale/unormale spirer
C3: (rest): 0 normale/unormale spirer
D3: (rest): 0 normale/unormale spirer

Der blev kun iagttaget lidt mug i en af prøverne. De forbedrede resultater med hensyn til mug i forhold til de første forsøg skyldes sandsynligvis, at der i dette forsøg anvendtes 3 plantekasser pr. prøve, hvorved koncentrationen af foderpiller var væsentligt reduceret.

Kontrolspiringen i jord i drivhus gav 69 pct. normale spirer og 1 pct. unormale spirer.

4.7 Formaling og opvarmning af engelsk flyvehavre

Med henblik på at undersøge virkningen af en grov formaling kombineret med en kontrolleret varmebehandling af flyvehavrekernerne blev i efteråret 1993 400 kerner formalet groft på laboratoriemølle og fugtet med vand i en halv time.

Af disse kerner blev:

A: 100 kerner ikke yderligere behandlet
B: 100 kerner opvarmet til 60°C i 30 minutter (varmeskab)
C: 100 kerner opvarmet til 70°C i 30 minutter (varmeskab)
D: 100 kerner opvarmet til 80°C i 30 minutter (varmeskab)

Kernerne blev derefter lagt på papir, behandlet med 0,04 pct. gibberellin, forkølet ved 10°C i 10 døgn og spiret ved 20°C i 4 døgn.

Resultater:

Normale spirer

Unormale spirer

A

B

C

D

7

4

20

0

4

2

6

0

I forsøget var visse kerner af flyvehavre i stand til at overleve grov formaling og opvarmning til 60-70°C i varmeskab i 30 min. I forsøgsleddet behandlet med 80°C fandtes ingen spiredygtige flyvehavrekerner.

4.8 Forsøg med grov formaling og opvarmning til 80°C i varierende tid

Da de opnåede resultater tydede på, at en grov formaling kombineret med en varmebehandling ved 80°C var tilstrækkelig til at dræbe flyvehavrekernerne, blev det vedtaget, at der skulle gennemføres et supplerende forsøg med groft formalet flyvehavre, opvarmet i varmeskab til 80°C i forskellige tidsintervaller.

Portioner af 100 kerner af engelsk flyvehavre af samme parti som anvendt til forsøget med foderpiller blev formalet groft på laboratoriemølle, fugtet med vand i en ½ time og underkastet følgende behandling:

A.1: 2 x 100 kerner, ingen varmebehandling
A.2: 2 x 100 kerner opvarmet til 80°C i 5 minutter
A.3: 2 x 100 kerner opvarmet til 80°C i 10 minutter
A.4: 2 x 100 kerner opvarmet til 80°C i 20 minutter
A.5: 2 x 100 kerner opvarmet til 80°C i 30 minutter

Alle forsøgsled blev behandlet med gibberellin, forkølet i 3 døgn og spiret som i de tidligere forsøg. Forsøget blev afsluttet, da prøverne havde ligget 11 døgn ved 20°C.

Resultater:

Normale spirer, pct.

Unormale spirer, pct.

A.1

A.2

A.3

A.4

A.5

13

9

25

1

5

6

3

3

0

2

Der blev iagttaget spredte angreb af skimmel.

I forsøget var der et væsentligt antal flyvehavrekerner, der overlevede grov formaling og opvarmning til 80°C i varmeskab.

Blandt de spirede kerner, der havde været opvarmet, var der adskillige små flyvehavrekerner, som ikke var synligt beskadiget ved formalingen.

4.9 Udsortering og spiring af flyvehavre fra foderpiller, fremstillet på forsøgsanlæg ved 81°C.

Da de hidtidige forsøg ikke havde vist helt entydige resultater, blev det besluttet at gennemføre yderligere et forsøg med foderpiller, fremstillet ved 81°C. Denne temperatur svarer til kravene ved fremstilling af salmonellafrit foder.

Fra Bioteknologisk Institut blev der modtaget 3 portioner foder:

B.1 Uopvarmet foderblanding med indhold af formalet flyvehavre, svarende til 649 kerner/kg.
B.2 Prøve af hele foderpiller, fremstillet af B.1, opvarmet til 81°C.
B.3 Prøve af knuste foderpiller, fremstillet af B.1, opvarmet til 81°C.

Forsøgsbehandlingen er beskrevet i appendiks, forsøg 3. Af prøve B.1 og B.3 blev der afvejet 500 g foder. Prøverne blev sigtet på 0,55 mm, 1,0 mm og 2,0 mm rundhullede sigter. Fraktionerne større end 0,55 mm blev undersøgt under stereomikroskop ved 10-15 ganges forstørrelse, og alle synlige dele af flyvehavre blev sorteret fra. Af B.1 blev 2.376 dele og af B.3 458 dele af flyvehavre lagt til spiring i laboratoriet.

Prøverne blev behandlet med gibberellin, forkølet ved 10°C i 3 døgn og spiret i papir i 11 døgn ved 20°C.

Resultater:

Normale spirer, pct.

Unormale spirer, pct.

B.1

B.3

1

0

2

0

Resterne af B.1, B.3 samt 500 g foderpiller af B.2 blev lagt til spiring i drivhus. Kontrolspiringen blev gennemført som i forsøg 4.6. Temperaturen i drivhuset varierede mellem 12-18°C. Bakkerne blev hele døgnet belyst med kunstigt lys.

Fra B.1 blev der optalt 3 normale spirer og 2 unormale spirer. B.2 og B.3 gav ingen spirer.

Som kontrol på drivhusspiringen blev der i en bakke udsået 100 kerner af engelsk flyvehavre. Analyseresultatet: 78 pct. normale spirer og 1 pct. unormale spirer.

Som kontrol på at den anvendte flyvehavre havde bevaret spireevnen, blev der lagt 200 kerner til spiring i papir, som beskrevet ovenfor.

Analysen viste: 77 pct. normale spirer, 2 pct. unormale spirer.

På den upelleterede prøve blev der udført en sigteanalyse. Denne viste en malefinhed på 76, hvilket er højere end kravene i flyvehavrebekendtgørelsen. Den fine formaling skyldes - til trods for, at der blev anvendt et groft sold i møllen - at der anvendtes ren hvede til forsøget.

I forsøget blev der ikke fundet spiredygtige flyvehavrekerner i foderpillerne fremstillet under tryk og opvarmet til 81°C. Spireforsøget i drivhuset var tilfredsstillende med hensyn til skimmelvækst, og resultaterne svarede til de, der blev opnået ved laboratoriespiring.

I forsøgsled B.1, hvor foderet ikke blev opvarmet til 81°C, fandtes der enkelte spiredygtige flyvehavrekerner til trods for, at flyvehavrebekendtgørelsens krav til formaling var opfyldt.

4.10 Forsøg med spiring i drivhus af foderpiller og mel med indhold af flyvehavre

Med henblik på at opnå en groft formalet pelleterbar blanding blev der på Bioteknologisk Institut gennemført et forsøg med to slaglemøllehastigheder og fire soldstørrelser. Resultatet ses i appendiks tabel 2 (figur 1 er ikke med i denne elektroniske udgave af rapporten).

Ud fra disse forsøgsresultater blev det valgt at formale på 5 mm sold med halv hastighed (1475 RPM), idet denne proces giver et væsentligt lavere indhold af fine partikler end formaling ved normal hastighed. Den reducerede hastighed påvirkede ikke møllens kapacitet til trods for, at strømforbruget blev reduceret til to tredjedele. Pelleteringsforsøget er beskrevet i appendiks, forsøg 4.

Prøverne var mærket på følgende måde:

Prøve

Delforsøg

Art

I

II

III

IV

V

VI

VII

1

2

3

1

2

3

-

81°C Piller

85°C Piller

90°C Piller

81°C Piller, granuleret

85°C Piller, granuleret

90°C Piller, granuleret

Mel

Desuden blev der modtaget en prøve mærket 'engelsk hvede' med et højt indhold af flyvehavre, som anvendtes til forsøget.

På grund af, at det er særdeles arbejdskrævende at udsortere eventuelle flyvehavrekerner fra foder med henblik på spiringsanalyse, blev det besluttet at gennemføre en kontrolspiring alene i drivhus. De forudgående forsøg viste, at problemerne med skimmelvækst under spiringen næsten helt kunne undgås, når foderet under spiringsanalysen blandes med tilstrækkeligt meget sand/jord.

Fra hver prøve af foderpiller/melblanding blev der ved hjælp af en prøvedeler udtaget 500 g.

De udtagne prøver blev lagt til spiring i 3 plastbakker (26 x 56 cm), hvori der var anbragt 2,5 cm sammenpresset, gennemvædet næringsfattig pottemuld, dækket med ca. 3 mm sterilt sand. Prøvematerialet blev anbragt herpå i 2-3 lag med sterilt sand i mellem. Kasserne blev til sidst dækket med ca. 5 mm sterilt sand. Det anvendte sand var fugtet med en 0,04 pct. gibberellin i en mængde svarende til 65 ml gibberellin opløsning pr. liter sand.

Fra den 'engelske hvede' blev der udtaget 100 flyvehavrekerner, som blev lagt i sand under samme betingelser som foderpillerne.

Bakkerne blev indpakket i plastposer og anbragt i kølerum ved 10°C i 3 døgn. Ved afslutning af forkølingsperioden blev der iagttaget svage skimmelangreb på ca. 10 pct. af overfladen.

Dernæst blev plastposerne fjernet, og bakkerne blev anbragt i drivhus. Her forsvandt skimmelangrebet efter få dage, og det skønnes ikke at have påvirket resultaterne.

Kasserne blev vandet alle hverdage. Temperaturen i drivhuset varierede mellem 15 og 25°C.

Ved optælling efter en måned blev der ikke fundet spiredygtige flyvehavrekerner i bakkerne med foderpiller/melblanding.

I bakken med kontrolspirede flyvehavrekerner blev der efter en måned optalt 53 planter, svarende til en spireevne på 53 pct. Ved tidligere forsøg er der opnået en god overensstemmelse mellem spiring i drivhus og spiring i laboratoriet. Det er derfor sandsynligt, at spireevnen i den anvendte flyvehavre ligger på dette niveau.

I forsøget blev der ikke fundet spiredygtige flyvehavrekerner i foderpillerne fremstillet under tryk og ved opvarmning til mindst 81°C. I melblandingen, der ikke var pelleteret, blev der i dette forsøg ikke fundet spiredygtig flyvehavre. Der blev ikke konstateret væsentlige skimmelangreb under spireforsøget i drivhuset.

5. Konklusioner

De gennemførte forsøg har vist, at det er muligt at gennemføre en spiringsundersøgelse af foder for indhold af spiredygtige flyvehavrekerner. På grund af spirehvile i kernerne og problemer med skimmeldannelse er det nødvendigt, at spiringsundersøgelsen gennemføres som beskrevet i appendiks.

I de gennemførte forsøg blev der ikke konstateret spiredygtige flyvehavrekerner i foder/foderpiller, fremstillet ved formaling, opvarmning til 81°C og pelletering.

Formaling og opvarmning til 81°C uden trykbehandling var imidlertid ikke tilstrækkeligt til at dræbe alle flyvehavrekerner.

Da undersøgelsen er gennemført på enkelte foderblandinger og korn på Bioteknologisk Instituts forsøgsanlæg, kan det ikke uden videre konkluderes, at det samme gælder for alle andre pelleteringsanlæg og procesforhold.

For at få belyst, om foderstoffirmaernes anlæg for produktion af foderstoffer er i stand til at dræbe alle forekommende spiredygtige kerner af flyvehavre, er det nødvendigt, at det enkelte firmas produktion følges ved en produktionskontrol. Resultatet af denne produktionskontrol vurderes efter et år.

Et led i foderstoffirmaets produktionskontrol bør være, at prøver fra den færdige produktion undersøges for indhold af spiredygtige ukrudtsfrø (herunder flyvehavre). Spiringsundersøgelsen kan gennemføres på Plantedirektoratet, på et andet godkendt laboratorium eller af firmaet selv.

Det er ikke muligt med sikkerhed at frarense alle flyvehavrekerner fra foderkorn. Derfor anbefales det, at foderkornet behandles på en sådan måde, at spireevnen ødelægges, medmindre kornet vides at være fra arealer, der er helt fri for flyvehavre.

Det indstilles, at rapportens konklusioner indgår i Plantedirektoratets igangværende overvejelser om revision af flyvehavrebekendtgørelsen.

6. Referencer

(1)	Petersen, V.E., 1979. Flyvehavrens spireevne efter formaling og passage gennem høners fordøjelsessystem.- Statens Husdyrbrugsforsøg. Meddelelse nr. 259. 4 p.
(2)	Upublicerede forsøgsresultater fra formalings- og fodringsforsøget, citeret under (1). Plantedirektoratet.
(3)	Haugsten, J.-H., Eklo, O.M., Gravningen, K., 1991. Spireevne til floghavre (Avena fatua L.). Pelletering og fordøyelssesforsøk hos ku, geit og hest.- Plantevern informationsmøde 1991. Faginfo. Statens fagtjeneste for landbruket, nr. 2, 213-219.
(4)	Jensen, H.A., E., Sigurdsson, G., Haugsten, J.-H., Mathiasson, K., 1993. Love, bekendtgørelser og andre foranstaltninger vedrørende bekæmpelse af flyvehavre (Avena fatua) i Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige. Nordisk Frøkontrolkomité. Trykt i Serien: Nordiske Seminar- og Arbejdsrapporter 1993: 651, Nordisk Ministerråd, København. 50 p.

Appendiks

Inaktivering af flyvehavre - tekniske forsøg på bioteknologisk instituts forsøgsanlæg

Materialer og metoder

Forsøg 1. Fremstilling af materiale til analyseforsøg. Maj 1992

Et parti flyvehavre blev afhentet hos Bodil Søgaard, Den kgl. Veterinær-og Landbohøjskole.

Blandingssammensætning:
38,5 pct. 38,5 pct. 20,0 pct. 3,0 pct.	Hvede Byg Sojaskrå, afsk. Sojaolie

Melblandingen blev formalet på en slaglemølle Champion, 2960 RPM med 3 mm sold. Derefter blev blandingen tilsat 116 flyvehavrekerner pr. kg. Olie blev tilsat i horisontalblanderen. Blandingen blev pelleteret i en Simon Heesen pillepresse (kapacitet 300 kg/t), udstyret med en 3 x 35 mm matrice.

Damp blev tilledt i kaskadeblanderen for at opnå den ønskede temperatur til presningen (55°C). Pilletemperaturen blev derved 62°C.

Forsøg 2. Pilotpelletering. April 1993

Der blev indkøbt et parti engelsk hvede fra en stærkt kontamineret forsøgsmark (ca. 130 planter pr. m²) fra ADAS Dreyton. Desuden blev høstet ren flyvehavre fra en mark på Djursland.

Blandingssammensætning:

75,0 pct. Hvede (engelsk)

19,2 pct. Sojaskrå, afks.

3,0 pct. Sojaolie

2,0 pct. Dicalciumfosfat

0,8 pct. Kridt

0,45 pct. Flyvehavre

150,0 kg

38,4 kg

6,0 kg

4,0 kg

1,6 kg

0,9 kg

Med flyvehavre

Egen høst 20/7-92

I alt

200,9 kg

Flyvehavrekoncentration:
150 kg hvede á 865 frø/kg 0,9 kg flyvehavre á 50.000 fra/kg	129.800 frø 45.000 frø
I alt i 200,9 kg	174.800 frø
Pr. kg blanding	870 frø

Produktet blev formalet på en slaglemølle Champion, 2960 RPM med sold i størrelser fra 3 til 6 mm. Olie blev tilsat i horisontalblanderen. Blandingen blev pelleteret i en Simon Heesen pillepresse (kapacitet 300 kg/t), udstyret med en 3 x 35 mm matrice. Damp blev tilledt i kaskadeblanderen for at opnå den ønskede temperatur. Nødvendigt ampereforbrug til presningen og afsluttende pilletemperatur er angivet i tabel 1. Pillerne blev umiddelbart kølet ved 18°C, og derefter granuleret på en stålpladekværn med fuld spalteåbning.

Tabel 1. Oversigt over forsøgsled fra forsøg 2 - pilotpelletering
Kode	Formaling, mm	Meltemp. °C	Pilletemp. °C	Ampereforbrug
A2	4	60	68	12
A4	4	70	75	10
A1	4	80	84	8
A3	4	90	93	8
B2	5	60	68	12
B4	5	70	75	10
B1	5	80	84	8
B3	5	90	93	8
C2	3	60	68	12
C4	3	70	75	10
C1	3	80	84	8
C3	3	90	93	8
D2	6	60	68	12
D4	6	70	75	10
D1	6	80	84	8
D3	6	90	93	8
E1	-	50	61	12

Kontrolprøven E1 blev blandet efter samme recept, men med en dansk hvede uden flyvehavre, og de rene flyvehavrekerner blev tilsat efter formaling af blandingen. Der blev fremstillet 50 kg blanding, som blev formalet på 3 mm sold og tilsat ca. 45.000 rene flyvehavrekerner i horisontalblandingen, svarende til 900 flyvehavrekerner/kg. Blandingen blev pelleteret ved lav temperatur og granuleret som de øvrige.

Hvert forsøgsled blev neddelt til 5 prøver à 600 g, som blev mærket identisk med kode ifølge tabel 1.

Forsøg 3. Industriel pelletering. Oktober 1993

Der blev gennemført to tilnærmelsesvis ens forsøg (3a) og (3b).

Blandingssammensætning:
75,0 pct. 18,2 pct. 4,0 pct. 2,0 pct. 0,8 pct.	Hvede (engelsk) med flyvehavre Sojaskrå, afsk. Sojaolie Dicalciumfosfat Kridt

Flyvehavrekoncentration:

Indhold i engelsk hvede

Pr. kg blanding: 75 pct. af 865 frø

865 frø/kg

649 frø/kg

Til formaling er anvendt forannævnte slaglemølle, 2960 RPM med Ø 5 mm sold. Olie blev tilsat i horisontalblanderen. Blandingen blev pelleteret i en Matador pillepresse (nominel kapacitet 5 tons/t) med en 5 x 50 mm matrice.

Der blev tilledt 4 pct. damp i kaskadeblanderen, hvilket gav en meltemperatur på (3a) 74°C, (3b) 76°C. Ampereforbruget var (3a) 32, (3b) 30. Pilletemperaturen blev derved (3a) 81°C, (3b) 82°C.

Pillerne blev umiddelbart kølet til 15°C inden granulering på stålpladekværn. Fra forsøg (3a) fremstillet med meltemperaturen 74°C og pilletemperaturen 81°C blev udtaget prøver til videre undersøgelse, hele piller (B.2) og granulerede piller (B.3)

Som kontrol er anvendt melblanding inden opvarmning (B.1) og hele flyvehavrekerner frasorteret den anvendte hvede.

Forsøg 4. Grovformaling og industriel pelletering. Marts 1994

Champion slaglemøllen blev anvendt til formaling af dansk hvede. Der anvendtes soldstørrelserne 4, 5, 6 og 8 mm og hastigheden 2960 RPM. Desuden blev de tre mindste soldstørrelser anvendt til formaling ved 1475 RPM. Størrelsesfordelingsanalysen blev udført af Plantedirektoratet. Resultater ses i tabel 2 (figur 1 er ikke med i denne elektroniske udgave af rapporten).

Til pelleteringsforsøget blev anvendt samme blanding som i forsøg 2, med 649 flyvehavrefrø pr. kg. Blandingen blev formalet med 5 mm sold og 1475 RPM. Olie blev tilsat i horisontalblanderen. Blandingen blev pelleteret i Matador pillepressen med en 5 x 50 mm matrice.

Damp blev tilledt i kaskadeblanderen for at opnå den ønskede temperatur. Nødvendigt ampereforbrug til presningen og afsluttende pilletemperatur er angivet i tabel 3. Pillerne blev umiddelbart kølet til 18°C inden granulering på stålpladekværn.

Tabel 2.

Sigteanalyser af hvede, formalet på Champion slaglemølle ved varierende soldstørrelse og omdrejningshastighed

Nr.	Sold Ø, mm	Omdr. hastighed	Fordeling i fraktioner, pct.
		RPM	< 1 mm	1-2 mm	2-3 mm	3-4 mm	> 4 mm
1	8,0	2.960	51,3	37,7	10,0	0,9	0,1
2	6,0	2.960	64,7	30,2	4,9	0,2	0,0
3	6,0	1.475	21,8	46,8	29,8	1,6	0,1
4	5,0	2.960	64,1	31,1	4,6	0,2	0,0
5	5,0	1.475	22,0	49,9	27,1	1,0	0,0
6	4,0	2.960	74,0	24,3	1,7	0,0	0,0
7	4,0	1.475	30,6	50,4	18,8	0,2	0,0

Prøver af piller og af granulerede piller ifølge tabel 3 er udtaget til analyse.

Som kontrol er dels anvendt melblanding inden opvarmning, dels hele flyvehavrefrø frasorteret fra den anvendte hvede.

Tabel 3.

Oversigt over forsøgsled fra forsøg 4, grovformalet (5 mm / 1475 RPM) og industrielt pelleteret

Forsøgsnr.	Prøve			Mel-temp.	Pilletemp.	Ampere
	Piller	Gran. piller	°C		°C	forbrug
1	I	IV	76		81	25
2	II	V	83		85	25
3	III	VI	90		90	25
1-3	VII	Melprøve, ingen opvarmning
1-3	VIII	Engelsk hvede med flyvehavre

Metode til kontrol for indhold af spiredygtige flyvehavrekerner og andre ukrudtsfrø i foder og foderpiller

Ved spiring af flyvehavre er det nødvendigt at sikre, at en eventuel forekommende spirehvile ophæves. Under spiring af foder/foderpiller er der fare for, at kraftig skimmelvækst kan hæmme spireevnen. Af disse årsager er det vigtigt, at den beskrevne spiremetode følges nøje.

Der udtages en gennemsnitsprøve på 500 g foder/foderpiller.
Prøven fordeles i 3 bakker (26 x 56 cm), hvori der i bunden er anbragt ca. 2,5 cm gennemvædet, sterilt pottemuld, dækket med ca. 3 mm sterilt sand.
Prøven udsås i 2-3 tynde lag med sterilt sand imellem og dækkes til sidst med ca. 5 mm sterilt sand. Sandet skal forinden være fugtet med en 0,04 pct. gibberellinopløsning i en mængde svarende til 65 ml pr. liter sand.
Bakkerne indpakkes i plastposer og anbringes i kølerum ved 10°C i 3 døgn.
Herefter fjernes plastposerne, og bakkerne anbringes i drivhus ved ca. 20°C. Antal spirer af flyvehavre og andet ukrudt optælles. Analysen afsluttes efter 3 uger ved 20°C.

Virkning af formaling og varmebehandling på spireevnen af flyvehavre