For danske svineproducenter er der udviklet et selvstændigt kvalitetsstyringssystem efter ISO 9002-standarden.

For danske svineproducenter er der udviklet et selvstændigt kvalitetsstyringssystem efter ISO 9002-standarden. I udviklingen og testen af kvalitetsstyringssystemet var udgangspunktet lovkrav og generelle krav fra markeder samt produktionskrav defineret af de involverede svineproducenter.

Rammesystemet har følgende tre niveauer: Niveau I med en overordnet beskrivelse af kvalitetspolitik, kvalitetsgrundlag og kvalitetsstyringssystem. Niveau II med nødvendige procedurer i kvalitetsstyring for svineproduktion samt indehold af fælles kvalitetskrav. Niveau III er specifik for den enkelte besætning og beskriver den individuelle tilpasning af kvalitetsstyringssystemet på besætningsniveau.

En central kvalitetskomite har ansvaret for den overordnede udvikling, vedligeholdelse og administration af kvalitetsstyringssystemet. Besætningsejeren har ansvaret for udformningen af Niveau III og for, at kvalitetsstyringen indføres og efterleves i besætningen.

Ud af 128 besætninger, som var med fra starten, fik de 93 et ISO-certifikat. For de resterende 35 besætninger gælder, at: 8 deltagere trak sig på grund af ophør, 10 havde ikke interesse for projektet og 17 sprang fra af andre årsager. Fra de 93 besætninger slagtes ca. 4.000 grise pr. uge.

Resultaterne fra E-rapporter for årene 1991, 1992, 1993 blev indsamlet, og der er gennemført en sammenligning til en gruppe svineproducenter uden kvalitetsstyring efter ISO. Indtil 1. kvartal 1994 gav ISO-kvalitetsstyring ikke en højere effektivitet i ISO-besætningerne. De fleste besætninger blev dog først ISO-certificeret i sommeren og efteråret 1993, og disse besætninger har kun haft ISO-kvalitetsstyring i ½ til ¾ år.

På følgende fem områder har ISO-projektet sat sig lærerige spor i deltagernes bevidsthed: Driftsledelse, selvtillid og engagement, samarbejde mellem foderleverandør og svineproducent, samarbejde mellem rådgiver og svineproducent, indsigt i ISO-9002, marked og forbrugere samt udviklingsforløb og proces.

Først i 1994 var antallet af slagtede svin fra ISO-besætninger så stort, at der eventuelt kunne findes mulige kunder på de enkelte markeder. Mange kunder syntes, at det var en god idé med kvalitetsstyring fra jord til bord, men der er p.t. ikke umiddelbar interesse for at betale en merpris for ISO-kød.

For perioden oktober 1994 til september 1995 betaler Steff Houlberg sine ISO-leverandører et grundbeløb pr. certificeret besætning til dækning af de faste omkostninger for at fastholde ISO-certifikatet.

På denne måde sikrer Steff Houlberg sig tilstrækkelige mængder ISO-kød til afsætning til mulige kunder. Hver besætning får et grundbeløb på 5.000 kr. som udbetales ultimo september 1995 såfremt besætningen har et gyldigt certifikat. Alle slagtesvin der godkendes, bliver godskrevet med 2 kr., som udbetales ved hver afregning til dækning af de variable omkostninger. Udbetalingen af de 2 kr. stopper, hvis besætningen får Salmonella-status 3 og indtil besætningen er Salmonella-fri igen. Samtidig åbnes der mulighed for tilgang af nye ISO-leverandører.

Baggrund

Steff Houlberg startede ISO-certificeringen af slagterivirksomheden i 1990. På et tidspunkt opstod der ønske om dokumentation af svinekødets kvalitet fra jord til bord. En dokumenteret kvalitet fra jord til bord efter ISO-standarden kræver kvalitetsstyringssystemer for primærproduktion, slagteri og forædling.

For alle tre led i kæden er der udviklet selvstændige kvalitetsstyringssystemer efter ISO 9002-standarden. De gennemførte ISO-projekter skal bruges som beslutningsgrundlag, hvis andre i svinekødsbranchen vil indføre kvalitetsstyring. Alle tre projekter har modtaget støtte fra Jordbrugsdirektoratet.

Kvalitetsstyring og certificering af slagteri og forædling rapporteres selvstændigt (Slagteriernes Forskningsinstitut). Denne rapport omhandler kvalitetsstyring og certificering af svineproducenter. Projektet begyndte ultimo 1991 med henblik på certificering af ca. 100 svinebesætninger. ISO-projektet i primærproduktionen er gennemført i et samarbejde mellem Slagteriernes Forskningsinstitut, Steff Houlberg, Landsudvalget for Svin/DANSKE SLAGTERIER og Markedssekretariatet/DANSKE SLAGTERIER.

Formål

At udvikle og teste et kvalitetsstyringssystem med certificering af besætningerne.
At fastlægge mulige fremtidige kvalitetskrav, som skal kunne dokumenteres i et kvalitetsstyringssystem.
At udvikle et beslutningsgrundlag inklusiv vurdering af konsekvenser for branchen og den enkelte besætning ved indførelse af kvalitetsstyring fra jord til bord efter ISO 9002-standarden.
At udvikle og gennemføre formidling til kommende svineproducenter.

I udviklingen og testen af kvalitetsstyringssystemet var udgangspunktet lovkrav og generelle krav fra markeder samt produktionskrav defineret af de involverede svineproducenter. Projektet skulle først og fremmest vise om ISO-standarden var brugbar og certificering var mulig. Analysen af mulige fremtidige kvalitetskrav skulle belyse, hvilke kvalitetsegenskaber det frem over er relevant at dokumentere via et kvalitetsstyringssystem.

Status

Ud af de 128 besætninger, som var med fra starten, fik de 93 et ISO-certifikat. Fra de 93 besætninger slagtes der ca. 4.000 grise pr. uge.

For de resterende 35 besætninger gælder, at:

8 deltagere trak sig på grund af ophør
10 havde ikke interesse for projektet
17 sprang fra af andre årsager

De 93 besætninger blev certificeret på grundlag af et fælles kvalitetsstyringssystem, men med en individuel tilpasning til egne forhold (jævnfør næste afsnit). Der er udstedt certifikater til hver enkel svineproducent.

I april 1994 opstod der problemer med de udstedte certifikater. Certifikaterne var udstedt med DANAK-akkrediteringslogo. Dansk Standard, som har ansvaret for certificeringerne, blev pålagt at trække certifikaterne tilbage, idet DANAK, der er den øverste danske kontrolmyndighed inden for ISO-systemet ikke følte, at den valgte model var i overensstemmelse med ISO-standardens krav om ledelsens ansvar og beføjelser.

Det er DANAKs opfattelse, at den fælles kvalitetskomite, som udvikler, vedligeholder og administrerer det fælles kvalitetsstyringssystem, påtager sig for meget ansvar for kvalitetsstyringen i den enkelte besætning på bekostning af svineproducenten.

Der foregår p.t. intense forhandlinger med Dansk Standard og DANAK med henblik på at løse den nævnte problemstilling. Alle parter er enige om, at det er nødvendigt med en komite eller et forum, der på vegne af en række svineproducenter varetager administrationen af et fælles kvalitetsstyringssystem, der dokumenterer et fælles kvalitetsgrundlag, men hvor der samtidig er plads til individuelle forhold.

Det foreliggende system for kvalitetsstyring efter ISO 9002 for svineproducenter opfylder p.t. ikke umiddelbart kravene til DANAK-akkreditering, hvilket vil sige, certifikater udstedt efter dette kvalitetsstyringssystem ikke kan forsynes med DANAK-logo.

Problemstillingen består i, at svineproducenternes ledelsesmæssige ansvar skal præciseres nærmere i forhold til den centrale kvalitetskomité.

De uafklarede punkter vedrørende DANAK-akkreditering har været drøftet med Erhvervsfremmestyrelsen. Der forventes primo 1995 at foreligge en endelig handlinsplan for gennemførelse af projektet i sin helhed, herunder at bringe certifikaterne under DANAKs ordning. Dette vil indebære en mindre justering i det foreliggende forslag til kvalitetsstyring for svineproducenter. Det vil ikke betyde ændringer i den principielle måde at opbygge et kvalitetsstyringssystem, som er fælles for en række svineproducenter og som benytter en fælles kvalitetskomité som rådgivende og koordinerende organ.

De anførte økonomiske udgifter i forbindelse med certificering kan forventes at blive justeret en smule som følge af en præcisering af det ledelsesmæssige ansvar. Det må tilrådes læseren at rette henvendelse til Landsudvalget for Svin eller Slagteriernes Forskningsinstitut for en nærmere afklaring af de økonomiske akspkter ved certificering. Der vil dog ikke blive tale om væsentlige ændringer i udgifter til certificering og opfølgningsaudit i forhold til det anførte.

Kun certifikater med akkrediteringslogo kan forventes at nyde global anerkendelse.

Kvalitetsstyringssystem og certificering

Kvalitetsstyringssystem

Der er udarbejdet et rammesystem for kvalitetsstyring efter ISO 9002 for primærproduktionen (1). Dokumentationen for et kvalitetsstyringssystem efter ISO 9002 er beskrevet ved eksempel på baggrund af erfaringer opnået i demonstrationsdelen.

Rammesystemet består af tre niveauer:

Niveau I omfatter en overordnet beskrivelse af kvalitetspolitikken, kvalitetsgrundlaget og kvalitetsstyringssystemet.
Niveau II omhandler de nødvendige procedurer i et kvalitetsstyringssystem for svineproduktion og indeholder samtidig de fælles kvalitetskrav.
Niveau I og II er fælles for de svineproducenter, der er omfattet af kvalitetsstyringssystemet.
Niveau III er specifik for den enkelte besætning og beskriver den individuelle tilpasning af kvalitetsstyringsstyringssystemet.

En central kvalitetskomite varetager den overordnede udvikling, vedligeholdelse og administration af kvalitetsstyringssystemet. Svineproducenten har ansvaret for udformningen af Niveau III, og for at kvalitetsstyringen indføres og efterleves i besætningen.

Rammesystemet er en beskrivelse af, hvorledes kvalitetsstyring kan gennemføres i svineproduktionen. Det valgte kvalitetsniveau er at betragte som et eksempel.

Certificeringsmodeller

Der er tre relevante ordninger for certificering af en svineproduktion, disse omtales kort i det følgende. Der er en detailleret beskrivelse i et selvstændigt notat af de enkelte modeller for kvalitetsstyring og certificering af svinekødsektorens primærproduktion (2).

Fælles system for kvalitetsstyring

En gruppe svineproducenter nedsætter en komité, som på det overordnede plan udvikler, vedligeholder og administrerer kvalitetsstyringssystemet. Der er et fælles kvalitets- og styringsgrundlag, samt et niveau III tilpasset den enkelte besætning. Den enkelte svineproducent kan vælge et kvalitetsniveau, der ligger over det fælles niveau. Der udstedes certifikat til hver enkel svineproducent. Denne model blev brugt i demonstrationsdelen. Dansk Standard har forestået certificeringen, og der er inddraget svineproduktionskonsulenter i certificeringen og den løbende opfølgning under ledelse af Dansk Standard.

Modellen kan udbygges, idet der kan opdeles i grupper, såfremt der af markedsmæssige årsager er behov for forskellige kvalitetsegenskaber, kvalitetsniveauer, mm.

Det koster 12-20.000 kr. at få et ISO-certifikat inklusiv egen uddannelse og støtte fra konsulent. Det koster desuden 5-10.000 kr. pr. år at vedligeholde systemet inklusiv brug af egen konsulent og dyrlæge. De anførte priser forudsætter, at der kan anvendes svineproduktionskonsulenter under ledelse af Dansk Standard til en pris af ca. 200 kr. pr. time. Såfremt dette ikke er tilfældet, må det forventes, at de anførte priser vil være ca. 40-50 pct. højere.

Hertil kommer omkostninger til den fælles komite (opstart, uddannelse, etablering af system og løbende opfølgning og vedligeholdelse). Omkostningsniveauet vil afhænge af udgangspunkt (antal besætninger, uddannelsesniveau etc.). Der må forventes ca. ½ mandeår til opstart og implementering og ca. 100.000 kr. til uddannelse og materialer til en gruppe på ca. 100 svineproducenter. For hver 100 svineproducenter der derudover indgår i ordningen, må der påregnes ca. to arbejdsmåneder yderligere. Komiteens arbejdsbelastning til den løbende administration og vedligeholdelse efter certificering må forventes at andrage ca. ½ mandeår for 100 - 200 besætninger. 400 - 500 besætninger skønnes at kræve et mandeår. I øvrigt henvises til notatet vedrørende kvalitetsstyrings- og certificeringsmodeller (2), hvor der er detaillerede betragtninger.

Individuelt system for kvalitetsstyring

Den enkelte svineproducent udarbejder sit eget kvalitetsstyringssystem og har selv ansvaret for at udvikle, vedligeholde, administrere og certificere (intet fælles). Rammesystemet kan danne udgangspunkt for opbygningen af et individuelt kvalitetsstyringssystem, idet komiteens arbejde og forpligtigelser overføres til svineproducenten. Det koster formentlig mere end 40-50.000 kr. at gennemføre egen certificering.

Integreret kvalitetsstyring med slagteri

Slagteriet har et ISO 9002-certifikat, som omfatter krav til styring af grisenes opvækst. Der indføres ikke et system efter ISO 9002-standarden hos den enkelte svineproducent, men et system, der sikrer, at slagteriets krav til svineproducenterne overholdes og dokumenteres.

Det er slagteriets ansvar at bevise, at kvalitetsstyringen hos svineproducenten fungerer, og at svineproducenten lever op til de specifikke krav, der er opstillet af slagteriet. Dette gøres bl.a. ved kontrolbesøg af slagteriet. Endvidere foretager den certificerende myndighed en løbende kontrol i besætningerne ved stikprøve for at sikre sig, at de givne krav overholdes.

Denne model er en form for kontraktstyring, og det hollandske slagteri "ENCEBE" bruger denne model i deres ISO-projekt. Det er kun slagteriet, som får udstedt et certifikat. Denne ordning giver ikke mulighed for at arbejde intensivt med fejlfinding, korrektion, motivation, m.m. hos den enkelte svineproducent.

Det er Lloyds, der udsteder certifikater efter denne ordning. Ordningen forventes ikke at kunne holde, idet certifikatteksten kan foranledige til at tro, at der er indført et fuldstændigt kvalitetsstyringssystem efter ISO 9002 hos de hollandske svineproducenter. ENCEBE-slagteriet har et kvalitetsstyringssystem, der omfatter krav til og kontrol af kvalitetsegenskaber i primærproduktionen, men der er ikke tale om kvalitetsstyring efter ISO i besætningerne kun på selve slagteriet.

Mulige fremtidige kvalitetskrav som skal kunne dokumenteres

Holdning og krav hos forbrugere

Først i 90'erne sporedes en øget opmærksomhed hos forbrugere om grisenes opvækstforhold hos svineproducenten, og i sidste halvdel af 90'erne forventes der endnu større opmærksomhed på området. Samtidig indkøber detailhandel, food-service og fødevareindustri i stigende grad sine råvarer efter forbrugernes holdninger (4). I de kommende år betyder dette generelt øgede krav til produktion, slagtning og forarbejdning af svin.

Kvalitetsstyring på et slagteri sikrer ikke, at den slagtede gris har overholdt bestemte krav under opvæksten. Et ISO-system, der er tilpasset en besætning, betyder en dokumenteret produktion, hvor der kan medtages krav, som enkelte markeder stiller til grises opvækstforhold eller til kvalitetsegenskaber hos det slagtede dyr. Ved en samtidig ISO-certificering af slagterivirksomheden er der således dokumentation for hele produktionsforløbet fra jord til bord.

Som et led i ISO-projektet er der udarbejdet en rapport over forbrugernes og indkøbernes holdning til svineproduktion og svinekød i Frankrig, Sverige, Tyskland, England og USA (4). Inden for flere områder i denne rapport er en tolkning vanskelig, idet forbrugerne svarer ud for problemets størrelse og omfang i eget hjemland, og ikke ud fra problemets størrelse i det land, hvor produktionen foregår. Fx er forbrugernes opmærksomhed om belastning af miljøet afhængig af, om hjemlandet har produktion af svin i et forholdsvis svinetæt område, og ikke ud fra om produktion af svin i Danmark giver miljømæssige problemer. Det samme gælder holdningen til brug af vækstfremmere, mm., hvor holdningen hos forbrugerne ofte afhænger af, hvor mange og hvor store skandaler der har været i deres eget hjemland.

Ved at sammenholde holdningerne i rapporten med, hvordan svineproduktionen reelt foregår, så er mange af forbrugernes forventninger allerede i dag indfriet i den måde, svineproduktionen foregår på i Danmark. Der er derfor brug for information om, det de danske svineproducenter og den generelle svinebranche allerede i dag gør for at levere et godt produkt til forbrugerne.

Denne information skal vise, hvordan vi i Danmark har indarbejdet:

Miljøhensyn i produktionen
Krav og anbefalinger til hvordan de enkelte foderstoffer bør bruges
Kontrolsystem for hvordan tilsætningsstoffer bruges
Sundhedskontrol i besætningerne, samt hvordan den virker
Styring af medicinforbrug samt krav til tilbageholdelsestid for behandlede dyr
Hvad det danske avlssystem gør for at forbedre kødkvaliteten (kødprocent, PSE, mm.)
Hvordan systemerne for indtransport af grise til slagterierne foregår
Hvad der er reel næringsværdi af svinekød

Stilles der krav om ændring af en enkel kvalitetsegenskab hos den slagtede gris, betyder det ofte ændring af andre egenskaber enten i en positiv eller negativ retning. Det betyder, at det sjældent er muligt kun at arbejde med enkelte krav til produktion og opstaldning af grise (5). Derfor vil hovedparten af produktionen af grise - også i fremtiden - være styret af både en national og en fælles lovgivning fra EU, idet prisen på svinekød hos de fleste forbrugere er afgørende for deres beslutning om indkøb.

Med hensyn til fremtidige markedskrav fra forbrugere og indkøbere vurderes det, at der er tre områder, som forventes at skal kunne dokumenteres i et kvalitetsstyringssystem.

Patogene mikroorganismer

Forbrugerne forventer, at fødevarer ikke udgør nogen sundhedsmæssig risiko. Fødevare skal således være fri for patogene mikroorganismer (4), fx Salmonella, Listeria, Camphylobacter, Yersinia, mm. I 1992/93 var der fx stor opmærksomhed om fund af Salmonella i svinekød.

Problemet med Salmonella begrænses på slagterierne, ved at der under udtagning af indvolde trækkes en pose ned over endetarmen. Der er yderligere slagteritekniske ændringer under udvikling; specielt med hensyn til at reducere forurening med Salmonella på pluks.

I lovgivningen kræves desuden, at svineproducenterne indkøber Salmonella-kontrolleret foder, samt at der holdes høj hygiejnestandard omkring blande- og fodringsanlæg. Desuden kræves, at grisene ikke får foder i mindst 12 timer inden levering til slagteri for dermed at reducere antallet af fyldte maver ved slagtning. Pr. 1. oktober 1993 blev der indført fradrag for levering af grise med fyldte maver.

De beskrevne forhold forebygger, at der er Salmonella i de fødevarer, som leveres til forbrugerne. Det er dog endnu ikke afklaret, hvad der skal til for at kunne dokumentere, at dansk svineproduktion leverer Salmonella-frit svinekød.

Dyrevelfærd og produktionsforhold

I EU er der fælles regler for, hvordan husdyr må opstaldes, men de enkelte lande kan dog indføre mere restriktive krav til, hvordan husdyr må holdes. Forskellige dyrevelfærdsorganisationer i de enkelte lande har i de seneste år påvirket den offentlige debat. Påvirkningen bliver sandsynligvis ikke mindre i fremtiden, og derfor skal denne debat tages alvorlig.

Ved produktion og salg af svinekød er der ens konkurrenceforhold i hele EU, som følge af de fælles regler for opstaldning og produktion af husdyr. Debatten om husdyrhold i de enkelte lande gør, at dels kan der i det enkelte land udarbejdes mere restriktive krav til husdyrhold end beskrevet i de fælles EU-regler, og dels kan der opstå et marked for svinekød, der produceres under såkaldte "bedre etiske forhold" end beskrevet i de fælles EU-regler for husdyrhold. Udviklingen i debatten om husdyrhold skal følges i de enkelte lande, for dermed at være på forkant i forhold til fremtidige krav.

I dag kan den danske besætningsstruktur deles op i tre hovedgrupper: 1. Intensivt system med spaltegulv og uden brug af halmstrøelse, 2. System som er baseret på brug af halm og 3. System baseret på udendørs produktion (5). Derfor kan en del af de fremtidige krav til husdyrhold (dyrevelfærd) sandsynligvis allerede i dag dokumenteres via et kvalitetsstyrings-system både hos svineproducent og på slagteri.

Uønskede stoffer

For at undgå, at svinekød har for højt indhold af uønskede stoffer, skal det sikres, at det foder der bruges til svin, heller ikke har for højt indhold af uønskede stoffer. Området med uønskede stoffer (tungmetaller, toksiner, pesticider, mm.) i foder er styret af fælles EU regler, hvor det i Danmark er Plantedirektoratet, der har ansvar for den offentlige kontrol. Det skal bemærkes, at Plantedirektoratet i sin kontrol for uønskede stoffer bevidst udtager og analyserer prøver, som har en vis sandsynlighed for forekomst af uønskede stoffer. Prøverne udtages således ikke tilfældigt.

Det danske kontrolsystem er tænkt at skulle virke forebyggende med hensyn til kvalitet. Systemet bliver dog først rigtig forebyggende, når der er fuld offentliggørelse med beskrivelse af udtagningssted og firma for alle de analyser, der gennemføres. I 1992 henvendte Landsudvalget for Svin sig til Plantedirektoratet for at få fuld offentliggørelse på alle analyseresultater. Siden er der blevet offentliggørelse for flere og flere af analyseresultaterne.

Hvis der i fremtiden er brug for et system, som dokumenterer, at vi i Danmark overholder de fælles EU-regler med hensyn til indhold af uønskede stoffer i foder, så skal det vurderes, hvor omfattende en kontrol der er behov for samt, hvad den i givet fald vil koste. Med det nuværende kontrolsystem er det generelle indtryk, at det er forholdsvis få partier, der overskrider grænseværdierne for indhold af uønskede stoffer i foder. Ved en udvidet kontrol forventes ikke meget færre foderpartier med overskridelse af grænseværdierne. Det vurderes, at offentliggørelse af det enkelte analyseresultat virker bedre end en udbygget kontrol.

Fremtid og visioner

En udarbejdet rapport (5) beskriver vores nuværende kendskab til vækstforløb hos den biologiske gris samt indflydelsen af indsatsfaktorerne (avl, race, foderstof, aminosyrenorm, foderstyrke, slagtevægt, mm.) på selve væksten og kvaliteten af grisen. Et fremtidigt kvalitetsstyringssystem hos den enkelte svineproducent kan rumme mange forskellige krav, således at der i den enkelte besætning produceres et identisk produkt, som samtidig har et bestemt kvalitetsmæssigt niveau.

Et kvalitetsstyringssystem hos den enkelte svineproducent kan betyde, at det om nogle år:

er unødvendigt at måle kødprocenten i hver enkel gris inklusiv den indbyggede kødprocentbetaling i det nuværende afregningssystem, idet der i forvejen er sikret en minimum kødprocent med given lille spredning.
er unødvendigt at udvikle et system til kontrolanalyse af hver enkel gris for indhold af medicinrester og andre uønskede stoffer, idet det i kvalitetsstyringen sikres, at der ikke leveres grise til slagteriet uden overholdelse af tilbageholdelsestid efter en medicinsk behandling, og at der ikke er brugt foder eller andre råvarer med for højt indhold af uønskede stoffer.
medfører produktion og levering af grise med et givent niveau af pigment i kødet ved slagtning.
medfører, at vi via kvalitetsstyring reelt styrer alle de forhold, som vi biologisk og teknisk kan påvirke, hvis ellers de opstillede krav ikke modarbejder hinanden. Systemet giver mulighed for at styre imod et givent kvalitetsniveau.

Ud fra en teoretisk betragtning kan ovennævnte lade sig gøre, mens praksis ofte er en anden verden, idet man i teorien tit overser flere væsentlige faktorer.

Strukturen i dansk svineproduktion er, at der er mange små selvstændige svineproducenter, som hver især ejer en andel af slagteriet. Noget af det vigtigste for en selvejer (svineproducent) er ansvar og råderet i egen besætning, og for denne gruppe er det noget af det sidste, de vil give afkald på.

Hvis de nævnte visioner skal kunne lade sig gøre, vil nogle såkaldte "eksperter" på slagteriet fratage svineproducenten en del af hans råderet i besætningen, og det er ikke foreneligt med svineproducentens selvopfattelse. Der skal ske modning og ændring af holdning hos den enkelte svineproducent. Her spiller den menneskelige faktor et puds med teorien, eller sagt med andre ord, i et kvalitetsstyringssystem må man aldrig glemme den menneskelige faktor.

Konsekvens for branchen og den enkelte besætning ved indførelse af kvalitetsstyring

Nytteværdi af ISO-kvalitetsstyring vurderes ud fra følgende tre kriterier:

Er der forbedring i produktions-resultaterne og dermed også forbedret økonomi.
Den personlige oplevelse ved indførelse af kvalitetsstyring (blød parameter).
Effekt på afsætningsmarkedet når der udbydes kød med et dokumenteret kvalitetsforløb fra jord til bord.

Vurdering af produktionsresultater/effektivitet

Resultaterne fra E-rapporter for årene 1991, 1992, 1993 er indsamlet, og der er gennemført en sammenligning til en gruppe svineproducenter uden kvalitetsstyring efter ISO.

Indtil 1. kvartal 1994 har ISO ikke betydet en højere effektivitet i ISO-besætningerne (7). De fleste besætninger blev dog først ISO-certificeret i sommeren og efteråret 1993, og disse besætninger har kun haft ISO-kvalitetsstyring i ½ til ¾ år. Det forventes, at ISO-kvalitetsstyring skal virke over en længere periode, før der kan spores en effekt på resultaterne, og der vil formentlig gå yderligere to år før der eventuelt kan forventes en effekt på resultaterne i E-kontrollen. Det er besluttet at indsamle resultater fra besætningerne også i 1. kvartal 1995 og 1. kvartal 1996 for at vurdere en given effekt på produktionsresultaterne.

Det er ikke til at beregne, hvad omkostninger udgør fx i form af, at der bruges den rette medicin/vaccine i rette mængde, men den er formentlig ikke uden betydning.

Personlig oplevelse

LIK har vurderet den personlige oplevelse af at deltage i ISO-projektet. Der er interviewet 43 deltagere, som har et ISO-certifikat, og der er telefoninterviewet 10 deltagere, som har meldt sig ud af projektet (6).

På følgende fem områder har ISO-projektet sat sig lærerige spor i deltagernes bevidsthed (6):

diftsledelse, selvtillid og engagement
samarbejde mellem foderleverandør og svineproducent
samarbejde mellem rådgiver og svineproducent
indsigt i ISO-9002, marked og forbrugere
udviklingsforløb og proces

"Man er mere involveret i sin produktion og produktionsmetoder. Det giver større engagement" og "jeg har udviklet min driftsledelse en del, og fået nogle faste rammer om arbejdet, der ikke var rammer om tidligere". Dette er sagt af et par af deltagerne i ISO-projektet, hvilket er et udtryk for, at mange nu mærker, at de er mere kritiske.

Flere deltagere mener, at konsulenterne nu er mere konkrete, at de forbereder sig og er bevidste om deres rådgivning. Desuden har ideen bag ISO-kvalitetsstyring sat sig godt og grundigt fast i deltagernes bevidsthed. Med få undtagelser mener samtlige svineproducenter, at styrken ved ISO-tanken er at dokumentere produktionsforhold og produktets ensartede kvalitet over for forbrugeren.

Uden en merpris for ISO-kød er det svært for mange svineproducenter at se en mening i at blive ISO-godkendt, idet der skal betales forud for noget usynligt, som kun måske kommer hjem igen ved sparede omkostninger og ved en bedre driftsledelse.

Effekt på afsætningsmarkedet

Det var først i 1994, at antallet af slagtede svin fra ISO-besætninger var så stort, at der kunne findes mulige kunder på de enkelte markeder. Mange kunder syntes, at det var en god idé med kvalitetsstyring fra jord til bord, men der er p.t. ikke umiddelbar interesse for at betale en merpris for ISO-kød.

De fleste deltagere i ISO-projektet håber, at ISO-kvalitetsstyring på et tidspunkt bliver en kvalitetsparameter, som nogle kunder vil betale ekstra for, og dermed åbne mulighed for en ekstrabetaling til ISO-besætningerne. Steff Houlberg arbejder videre med dette aspekt.

De enkelte markeder fokuserer på meget forskellige forhold, fx fokuserer Sverige på Salmonella og opstaldning af dyr, mens England fokuserer på opstaldning af dyr og Tyskland på brug af hormoner og dyretransport. Disse parametre er oplagte at dokumentere via et kvalitetsstyrings-system.

Økonomisk motivering

For perioden oktober 1994 til september 1995 har Steff Houlberg besluttet at investere i ISO-projektet, som en markedsføringsomkostning, idet Steff Houlberg vurderer, at kvalitetsstyring i primærproduktionen efter ISO-standarden giver en afsætningsmæssig fordel.

Der gives et fast grundbeløb pr. certificeret besætning til dækning af de faste omkostninger til såvel intern som ekstern audit:

Der er et grundbeløb på 5.000 kr. som udbetales ultimo september 1995 såfremt besætningen har et gyldigt certifikat.
Alle slagtesvin der godkendes og er til Steff Houlbergs rådighed, bliver godskrevet med 2 kr., som udbetales ved hver afregning til dækning af de variable omkostninger. Udbetaling af de 2 kr. stopper, hvis besætningen får Salmonellastatus 3 og indtil besætningen er Salmonella-fri igen.
Samtidig åbnes der mulighed for tilgang af nye ISO-leverandører.

Denne betaling til ISO-leverandører sikrer, at Steff Houlberg i perioden fra oktober 1994 til september 1995 har tilstrækkelige mængder ISO-kød til afsætning til mulige kunder.

Formidling

Som et led i projektet er der udarbejdet rapporter, artikler mm. (jf. referenceliste)

Følgende rapporter er tilgængelige for alle inden for branchen:

primærproduktionens rammesystem for kvalitetsstyring efter ISO 9002
kvalitetsstyrings- og certificeringsmodeller for svinesektorens primærproduktion
certificering af svinebesætninger
katalog over kvalitetsegenskaber, som kan påvirkes af svineproducenten
intern nytteværdi i besætningerne
procesforløb og erfaringer
sammendrag af projektet "dokumenteret kvalitet fra jord til bord gennem ISO 9002-godkendt kvalitetsstyring" (denne rapport)

Hvis andre i svinekødsbranchen vil indføre kvalitetsstyring anbefales at tage udgangspunkt i ovennævnte rapporter med speciel vægt på:

rammesystemet
kvalitetsstyringsmodeller
katalog over kvalitetsegenskaber
procesforløb og erfaringer
denne rapport

Paralleller til udlandet

I Holland arbejdes der med fire produkt-typer:

standard europæisk kød (almindelig produktion)
IKB-kød (integreret kædestyring)
Programmavlees (ENCEBE - kvalitetsstyring - ISO)
Programmavlees+ (ENCEBE - markedsføres som "Farmers best" i supermarked)

Standard europæisk kød

Produktion af svin uden specielle krav til foder, opstaldning, brug af medicin, mm.

IKB-kød (integreret kædestyring)

IKB-ordningen er styret af Produktschap (PVV), og den tilbydes alle, der leverer svinekød til det hollandske marked.

Der lægges vægt på god hygiejne, brug af medicin, forebyggelse af sygdomme, hvor grisene kommer fra, slagteprocedure, mm. Konkret er der beskrevet en norm "God Veterinær Praksis", der omfatter en hvid liste over medicin, der kun må bruges i samråd med dyrlægen. Der må ikke bruges beroligende midler til dyrene under transport. Der er tale om en mindre opstramning i forhold til hollandsk lovgivning.

Det andet hovedområde er foder, der skal produceres efter, hvad der kaldes "God Produktionspraksis" blandt andet med overvågning af produktionsprocessen. Under betegnelsen "Medicated Feed" lægges det vægt på, at foderet ikke indeholder medicinrester. Der må bruges foderadditiver i henhold til lovgivning. Derimod er der en mindre opstramning i forhold til lovgivningen af grænseværdier for uønskede stoffer i foderet.

Svineproducenten fører logbog over racekombination, identificering af det enkelte dyr, medicinforbrug og generelle produktionsresultater. Ved levering til slagteri underskriver svineproducenten en erklæring om, at grisene under deres vækst har opfyldt IKB-kravene. Der er ingen kontrol med kravene, hverken i foderstofindustrien eller hos den praktiserende dyrlæge - blot skal svineproducenten attestere, at IKB-kravene er overholdt.

Kontrol af systemet varetages af svineproducenten selv, hvor det dog er slagteriet, som har det overordnede ansvar. TNO/ICM har kontrol af slagtelinie to gange pr. år. Hver besætning bedømmes også to gange pr. år, hvor brug af medicin vurderes, og der tages prøver af foderet (kontrol foretages af de dyrlæger og rådgivere, der normalt kommer i besætningerne).

IKB-kravene er udarbejdet i samråd med slagtere, supermarkeder, slagterier, foderstoffabrikker, dyrlæger og landbrugsorganisationer. Målet er at være på linie med eller foran de krav, der er beskrevet i lovgivningen (specielt med hensyn til velfærd og miljø). Det er frivilligt at deltage i IKB-ordningen, og svineproducenten får ingen merpris for de leverede IKB-grise. Der er ingen mærkning af produktet i butikkerne.

Erfaringen med IKB er, at der hentes en nytteværdi i besætningen som følge af bedre styring og brug af information fra slagteri.

IKB-ordningen omfattede i efteråret 1993 10 slagterier og 1.200 svineproducenter, som i alt leverer ca. 3 mio. svin - eller 15 pct. af hollands svineproduktion. Målet er inden for de efterfølgende 2 år, at 60-70 pct. af produktionen er omfattet af IKB-ordningen.

I Holland vurderes det, at holdningen hos de hollandske forbrugere er ved at ændre sig, således at forbrugere i fremtiden forventes at ville betale en merpris for IKB-kød. Generelt betegnes IKB-ordningen som et godt initiativ.

I IKB-systemet fokuseres der på de kritiske punkter i produktionen. IKB-kravene er dog under niveauet i Programmavlees (ISO-9002), men med tiden stræbes der efter at komme op på det niveau. Målet er at kunne opnå en certificering, men de er i tvivl om hvordan.

Programmavlees

Programmavlees er et ENCEBE-koncept. Systemet omfatter kun en ISO-certificering af slagteriet og det kontraktsystem, som slagteriet har med leverandører af avlssvin (avlsselskab), KS-selskaber, vognmænd, foderstoffirmaer og dyrlægepraksiser samt smågrise- og slagtesvineproducenter. Systemet kan bedst betegnes som en udvidet kontraktproduktion. Den enkelte besætning er ikke certificeret, men skal leve op til forpligtelserne i kontrakten, som bliver kontrolleret af slagteriselskabet. ENCEBE betaler samlede omkostninger ved ISO-systemet. Repræsentanter fra ENCEBE-slagteriet besøger (kontrol) hver besætning 12 gange pr. år.

Eksempelvis omfatter kontrakten mellem slagteri og svineproducent krav til racekombination, foder, brug af medicin, opstaldning af dyr og generel management. Lloyds og TNO auditerer ISO-systemet, hvor ca. 5 pct. af besætningerne forventes at indgå i stikprøvekontrollen pr. år.

I Programmavlees må der bruges to racekombinationer, og ved levering er der krav om bestemt leveringsvægt og et mindste-krav til kødprocent. Ca. 80 pct. af de leverede Programmavlees-grise overholder de opstillede krav.

Producenten af smågrise får en merpris på 2,5 HFL pr. gris, mens merprisen ved slagtning er 7,5 HFL pr. gris. Ved 80 pct. godkendelse har producenten af slagtesvin en merfortjeneste på ca. 3,5 HFL pr. gris (80 pct. á 7,5 minus 2,5).

I november 1993 havde ENCEBE ca. 250 leverandører af svin, som var omfattet af Programmavlees, og de leverede ca. 8.000 grise pr. uge.

Programmavlees+ (ENCEBE - markedsføres som "Farmers best")

Systemet svarer til Programmavlees - med den tilføjelse, at der er særlige krav til racekombination, kødprocent og sammensætning af foder for på den måde at opnå optimal smag, mørhed, mm. i kødet.

I Programmavlees+ må der kun bruges én racekombination. Der er krav om brug af en bestemt foderblanding de sidste 12 uger før slagtning, og ved levering er der krav om bestemt leveringsvægt og et mindste-krav til kødprocent. Ca. 64 pct. af de leverede Programmavlees+ grise overholder de opstillede krav.

Producenten af smågrise får en merpris på 2,5 HFL pr. gris, mens merprisen ved slagtning er 22,5 HFL pr. gris. Ved 64 pct. godkendelse har producenten af slagtesvin en fortjeneste på ca. 11 HFL pr. gris (64 pct. á 22,5 minus 2,5). Der skal bruges en bestemt foderblanding, som samtidig er dyrere end andre foderblandinger, hvorfor den samlede fortjeneste bliver mindre end de 11 HFL. Prisen for foder blev ikke oplyst.

I forretninger afsættes produktet til en tilsvarende højere pris, der ikke kan fastlægges nærmere. Produktionen kan bedst sammenlignes med Antonius-produktionen i Danmark.

I november 1993 blev der slagtet ca. 6.000 svin under Programmavlees+ pr. uge.

Ved salg af svinekød på de enkelte markeder får ENCEBE ikke altid en tilsvarende merpris for grise under Programmavlees. Slagteriet opfatter dog konceptet som en investering/omkostning for at skabe et marked for kvalitetsprodukter. ENCEBE betaler alligevel en merpris til svineproducenterne for på den måde at sikre sig en stabil tilførsel af grise, således at slagteriet kan overholde indgåede leveringskontrakter på svinekød.

Motivering af svineproducent

I Programmavlees motiverer ENCEBE sine leverandører af grise til at være med i systemet med en højere afregningspris. Slagteriet satser således politisk på, at fremtidens markeder også rummer kvalitetsprodukter, som kan afsættes til en højere pris.

I det danske ISO-system er den enkelte besætning certificeret, hvor der også betales en merpris for grise fra besætninger med ISO-certifikat. Motivationen af de danske svineproducenter ligger dels i en merpris, og dels i en intern nytteværdi i besætningen, som følge af reducerede omkostninger under produktionen samtidig med et mindre løft i effektiviteten samt en oplevelse af, at systemet er et godt redskab i styringen af besætningen.

USA

Hver stat har sin egen lovgivning, og selv mellem kommuner inden for samme stat kan der være stor forskel på, hvad der er tilladt. I Iowa er det fx kun farmere, som må producere svin, mens det i andre stater godt må være firmaer, som ejer alle produktionsled og dermed også produktion af svin. Det er ofte de fattige stater, som accepterer alle produktionsformer specielt for at trække aktivitet til staten. I USA foregår produktionen af svin på tre måder:

Farmer - familiebrug

Familiebrug som vi kender i Danmark. Besætningerne har typisk 100-200 søer. De er ikke særlige effektive (14-15 grise pr. årsso), deres avlsdyr er ikke særlige gode (ca. 8 grise fravænnet pr. kuld og en kødprocent på ca. 50), og udviklingen hæmmes af en udbredt konservatisme blandt de amerikanske landmænd (opfatter hinanden som konkurrenter).

Familiebruget er i krise. Fx har staten Iowa ca. 25 pct. af svineproduktionen. Denne stat har en lov, som siger, at det kun er farmere, som må producere svin. Landbruget var i økonomisk krise i 80'erne (lave priser på majs og svinekød), hvilket har betydet, at der i de sidste 10-15 år ikke er investeret i nyt produktionsapparat, og at der samtidig har været et lavt generationsskifte. I dag er den gennemsnitlige alder på 55 år hos landmændene, og sønnerne vil ikke tilbage og overtage fædrenes gårde. Landbruget har en ringe effektivitet, og det er samtidigt svært at låne penge til investering (ofte et krav om 50 pct. egenkapital).

Kontraktproduktion

Et firma stiller både foder og grise til rådighed for farmeren. Farmeren ejer ofte selv stalden, og firmaet betaler en fast pris pr. gris til farmeren for at passe grisene. Det er firmaet, der bestemmer, hvor og hvornår grisene skal slagtes. Det kan både være smågrise og slagtesvin, som produceres ved kontraktproduktion. Mange af disse farmere har ofte andet arbejde ved siden af svineproduktionen. Det er ofte foderstoffirmaer, slagterier og enkeltpersoner, som optræder i rollen "contracter". Denne produktionsform er i stærk vækst i hele USA, blandt andet fordi det er svært for landmændene at låne penge. Ca. 20 pct. af svineproduktionen sker på kontrakt.

Carroll's Food's Inc.:

En stor del af Carroll's produktion af svin og kalkuner sker på kontrakt. Carroll's har fire foderfabrikker, 115.000 søer og pro-duktion af ca. 2,4 mio. slagtesvin pr. år. De bruger NDP-avlsdyr, men er ved at skifte til PIC-dyr blandt andet på grund af en højere kuldstørrelse hos PIC-dyrene. Carroll's har egne eksperter på det sundheds- og fodringsmæssige område. Carroll's ejer ikke noget slagteri.

Carroll's både ejer og styrer produktionen af smågrise. Carroll's indgår kontrakt for perioderne med vækst af både smågrise og slagtesvin. Ved indgåelse af en kontrakt stiller landmanden bygning og arbejdskraft til rådighed samtidig med, at han skal overholde de retningslinier, Carroll's giver med hensyn til pasning og styring. Carroll's leverer både grise, foder og andre hjælpemidler. Beregning af udbytte sker på basis af foderudnyttelse, og landmanden får ca. $ 9 (kr. 59) pr. produceret slagtesvin.

Carroll's oplærer selv sine medarbejdere og "contracter", og de vil helst ikke ansætte folk, som tidligere har passet svin (kommer med dårlige vaner/arbejdsrutiner). Der er beskrevet procedure for arbejdsrutiner i de enkelte staldafsnit, og dette bruges til at styre produktionen.

Integreret produktion

Det er ofte store fødevarefirmaer, som starter denne form for integreret produk-tion, hvor firmaet har produktion af foder og grise, gennemfører slagtning og salg/ eksport af produkt. Det er ofte meget store enheder. Denne produktionsform er i fremgang, blandt andet fordi den er betydelig mere effektiv end familiebrugene (20-22 grise/årsso og en kødprocent på 54-55). Disse enheder har ikke svært ved at skaffe arbejdskraft.

Premium Standard Farms (PSF):

Premium Standard Farms (PSF) i Missouri er en 100 pct. integreret produktion. PSF er et helt nyt firma, som ved at love en forrentning på 30 pct. har skaffet $ 400 mio. på den amerikanske børs/finansmarked (kr. 2,6 mia.) til opbygning af deres produktion på 80.000 søer og produktion af ca. 2 mio. slagtesvin pr. år.

Produktionsenheden var under opbygning og bestod af:

2 nye foderfabrikker
74 soenheder á 1.100 søer og tilsvarende enheder med slagtesvin
nyt slagteri (færdig i efterår 1994)
ny stor administrationsbygning og ny bygning til undervisning af personale
bygning af boliger til medarbejder.

Produktionsforhold:

ca. 400 mennesker passer de 80.000 søer inkl. slagtesvin
gyllen opsamles i laguner og spredes på 37.000 "acres" jord (14.800 ha)
der er 5,4 søer inkl. slagtesvin/ha mod 1,7 søer inkl. slagtesvin/ha i Danmark
har en ansat ekspert i foder og ernæring
satser meget på kvalitet - styrer produktion fra fødsel til levering hos kunde
uddanner og oplærer selv medarbejderne (beskrivelse af procedure)
PSF ansætter helst folk, som ikke tidligere har arbejdet med svin (ingen dårlige vaner)
der er ikke problemer med at skaffe arbejdskraft (stor arbejdsløshed i området)
kan stille garanti med hensyn til kvalitetsparameter (styrer hele produktionen).

Strukturudvikling

Som følge af konservatisme og lav effektivitet hos farmerne (14-15 grise/årsso) samt den forskellige lovgivning fra stat til stat vil der i de kommende år ske en kraftig strukturudvikling i svineproduktionen, hvor den typiske farmer vil uddø i konkurrence med specielt den integrerede svineproduktion og eventuelt med kontraktproduktionen.

Kvalitetsbevidsthed hos forbrugere

I februar 1994 blev væksthormonet "BST" tilladt til brug i mælkeproduktionen, og dette skete uden særlig stor offentlige debat. F. McKeith fra Illinois University udtalte, at "holdningsmæssigt er USA 10-15 år efter Europa, og det drejer sig om, at fødevarer skal være så billige som muligt".

Der er dog to forhold, som har stor opmærksomhed:

"Food safety": at fødevarer har en sundhedsmæssig kvalitet, der gør, at det ikke er en risiko for mennesker at spise fødevarerne. Der har senest været en sag med 6 dødsfald efter, at de havde spist hamburgere, som ikke var opvarmet godt nok, og dermed var inficeret med en meget sygdomsfremkaldende coli-bakterie.
miljø, hvor der er opmærksomhed/frygt for forurening af grundvandet samt gener ved lugt fra produktionsanlæg og gyllelagunerne (frygt for klager/retssager fra nabolaget).

Tyskland

Det vigtigste tema i den tyske kødforarbejdningsindustri er p.t. indførelse af systemer for kvalitetsstyring. Ønsket om kvalitetsstyring skyldes loven om produktansvar samt en forventning om, at detailhandlen fremover vil kræve formaliserede kvalitetsstyringssystemer.

Holdningen i Tyskland er, at certificeret kvalitetsstyring er for de meget store virksomheder, mens de mellemstore og mindre virksomheder har behov for et dokumenteret kvalitetsstyringssystem for virksomheden.

Der forventes samtidig øget krav til underleverandørerne om at levere en mere ens kvalitet, hvorfor der kan forventes en tættere relation til den enkelte underleverandør udmøntet i et egentligt kontraktligt forhold, forhåndsgodkendelse og/eller rangorden af leverandører efter kvalitetskategorier.

Der kan forventes specifikke krav til: Kontrolleret opdræt, næsten PSE-fri, defineret bakteriologisk kvalitet, overholdelse af reststofgrænseværdier, defineret kød/fedtfordeling. Kvalitetsstyring i primærleddet er p.t. genstand for stor diskussion.

England

Der er set eksempler på få besætninger (kvæg), som har ladet sig ISO-certificere med den begrundelse, at der er en god intern nytteværdi at hente.

Kvalitetsstyring med efterfølgende certificering synes at være aftagende for tiden - i hvert fald inden for fødevareindustrien. Det er lykkedes fødevarevirksomheder at blive certificeret uden at have nogen form for HACCP, hvilket har svækket tilliden til certificering. Det skal bemærkes, at dette ikke er muligt i Danmark, men i England opererer en lang række certificerende organer, som underbyder hinanden.

Det vurderes, at der stilles krav om formaliserede kvalitetsstyringssystemer, som gerne skal være i overensstemmelse med ISO-standarden, men at der ikke lægges så stor vægt på et egentlig certifikat. Ved formaliserede kvalitetsstyringssystemer har kunden mulighed for selv at auditere leverandøren ud fra det beskrevne kvalitetsstyringssystem.

Efterskrift

Begrebet kvalitetsstyring er oppe i tiden, og dette er heller ikke gået landbruget forbi. Det gennemførte ISO-projekt "Dokumenteret kvalitet fra jord til bord gennem ISO 9002 godkendt kvalitetsstyring" begyndte i 1992 og sluttede i oktober 1994. Projektet blev gennemført i et samarbejde mellem Steff Houlberg, Slagteriernes Forskningsinstitut og Landsudvalget for Svin/DANSKE SLAGTERIER.

Formålet med projektet var at udvikle et system, der kan dokumentere svinekødets kvalitet fra jord til bord, og det gennemførte ISO-projekt skal bruges som beslutningsgrundlag, hvis andre i svinebranchen vil indføre kvalitetsstyring.

Beskriv hvad det er du vil, gør det du siger, begå aldrig den samme fejl to gange - formålet med ISO-kvalitatsstyring er at producere en vare med færrest mulige fejl. ISO er - produktion af varer med ens kvalitet og med et kvalitetsniveau, der svarer til, hvad man forventer forbrugerne vil købe i forhold til en given pris. Det betyder, at brug af ISO som kvalitetsstyring er - produktion af en vare med dokumenteret kvalitet, men ikke nødvendigvis en vare af god kvalitet.

For 2/3 af forbrugerne i Tyskland og Sverige er varens pris den vigtigste faktor ved beslutning om indkøb af kød. Det vil sige, at de fleste forbrugere handler økonomisk rationelt, når de i kølemontren vælger en vare, og forbrugerne er således sjældent villig til at betale en merpris for et kvalitetsprodukt.

Når forbrugerens handling er forskellig fra deres formulerede ønsker til en vares kvalitet, er det svært at fastslå hvilket kvalitetsniveau, der skal produceres. Det er dog sikkert, at produktets gennemsnitlige kvalitet over tid bliver hævet i takt med ændringer i forbrugernes generelle forventninger og krav til produktion af grise. Målet er, at der altid skal være overensstemmelse mellem varens kvalitet, og den pris forbrugeren er villig til at betale.

Reference (Oversigt over udgivet materiale i forbindelse med projektet)
-	Hansen, B.I., Hansen, T., September 1994. Primærproduktionens rammesystem for kvalitetsstyring efter ISO 9002. Slagteriernes Forskningsinstitut, Roskilde.
-	Hansen, T., December 1994. Kvalitetsstyrings- og certificeringsmodeller for svinesektorens primærproduktion. Slagteriernes Forskningsinstitut.
-	Hansen, T., December 1994. Certificering af svinebesætninger. Slagteriernes Forskningsinstitut.
-	IFAU - Instituttet for Fødevarestudier og Agroindustriel Udvikling, 1992. Forbrugerholdninger til svineproduktion og svinekød i Frankrig, Sverige, Tyskland, England og USA. Udarbejdet for Markedssekretariatet, DANSKE SLAGTERIER.
-	Hansen, B.I., Udesen, F., Pedersen, B., Maribo, H. og Simonsen, P.E., 1993. Katalog over kvalitetsegenskaber, som kan påvirkes af svineproducenten. Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.
-	LIK - Landbrugets Informationskontor, 1994. Evaluering af ISO 9002-demoprojekt om udvikling af et kvalitetsstyringssystem for primærproduktion af svin hos leverandører til STEFF-HOULBERG. Udarbejdet for Slagteriernes Forskningsinstitut og STEFF-HOULBERG.
-	Hansen, B.I., September 1994. Intern nytteværdi i besætningerne. Kvalitetsstyring i primærproduktionen. Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.
-	Hansen, B.I., Hansen, T., September 1994. Procesforløb og erfaringer. Kvalitetsstyring i primærproduktionen. Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.
-	Hansen, B.I., Hansen T., December 1994. Sammendrag af projektet "Dokumenteret kvalitet fra jord til bord gennem ISO 9002-godkendt kvalitetsstyring. Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.
Liste over publicerede artikler om projektet:
-	ISO 9002-certificering i svineproduktionen. Af Torben Hansen. Dansk Veterinærtidsskrift, 75, 1992, 1081-1085.
-	ISO 9002-certificering af primærproduktionen. Af Jens Christian Eskjær Jensen. Dansk Veterinærtidsskrift, 76, 1993, 321-327.
-	ISO'en er ikke farlig. Af LEP. Dansk Veterinærtidsskrift, 76, 1993, 430-431.
-	Kvalitet starter i svinestalden. Landsbladet den 5. marts 1993.
-	Kvalitetsstyring i svineproduktionen. Af Tove Goldbeck. Landsbladet den 4. december 1994.
-	Arbejdsrutiner forbedres med ISO-projektet. Af Tove Goldbeck. Landsbladet den 23. april 1993.
-	Den daglige rutine skrives ned på papir. Af Henrik Suhr. Landsbladet svin, 7 1993, 2 sider.
-	Kunderne har altid ret - stadigvæk! Af Torben Andersen. Landsbladet svin, 7 1993, 2 sider.
-	Kødprisen er vigtigere end kvalitet. Af Bent Ib Hansen. Landsbladet svin, 7 1993, 2 sider.
-	Producér den vare forbrugeren ønsker. Af Bent Ib Hansen. ds nyt, 6, 1993, 2 sider.
-	Kvalitetsstyring - i svinestalden. Af Mogens Lange. ds nyt, 9, 1993, 2 sider.
-	Dokumenteret kvalitet med ISO-certifikatet. Af. J. Henrik Jørgensen. Landbonyt, 11, 1993, 4 sider.
-	ISO-9002 godkendelse af svineproduktionen. Bent Ib Hansen. Alt det nyeste 1994, Jordbrugsforlaget, 3 sider.
-	Industriens krav til primærproducenterne af slagtesvin. Af Thorkild Lausen. Tidsskrift for Landøkonomi, 2, 1994, 3 sider.
-	Kvalitetsstyring i primærproduktionen. Af Torben Andersen. Tidsskrift for Landøkonomi, 2, 1994, 3 sider.
Liste over publicerede bilag om projektet til seminar, kongres og kurser:
-	ISO-9002-kvalitetsstyring hos svineproducenter herunder krav til foderbranchen. Af Bent Ib Hansen. Bilag til fodringsseminar afholdt den 8. juni 1993, 5 sider.
-	Kvalitetsstyring som redskab - herunder ISO-9002. Af Bent Ib Hansen. Bilag til specialkursus for lærere i svineproduktion den 26. - 20. august 1993, 6 sider.
-	Kvalitetskrav og produktionsvilkår - holdning hos forbrugere. Af Bent Ib Hansen. Bilag til kongres for svineproducenter den 26. - 27. oktober 1993, 4 sider.
-	Kvalitetskrav og produktionsvilkår - ISO'en er ikke farlig. Af Erik Larsen. Bilag til kongres for svineproducenter den 26. - 27. oktober 1993, 4 sider.
-	Kvalitetsstyring. Af Bent Ib Hansen. Bilag til formandsseminar, Landsudvalget for Svin, den 26. januar 1994, 6 sider.
-	ISO 9002-kvalitetsstyring. Årsberetning 1993, Landsudvalget for Svin, 1 side.
-	ISO 9002-kvalitetsstyring. Årsberetning 1994, Landsudvalget for Svin, 2 sider.
-	Quality management of the pig production including ISO 9002. Af Bent Ib Hansen og Torben Hansen. Bilag til foredrag den 6. juni 1994 på Göttingen Universitet, Tyskland, 4 sider.

Sammendrag af projektet "Dokumenteret kvalitet fra jord til bord gennem ISO 9002 godkendt kvalitetsstyring"