Den landsdækkende Hangrisedatabase indeholder besætnings- og slagtedata fra 1. januar 1993 til og med uge 52, 1993. Der indgår 970 leverandørnumre i analyserne, fordelt på 912 besætninger.

Den landsdækkende Hangrisedatabase indeholder besætnings- og slagtedata fra 1. januar 1993 til og med uge 52, 1993. Der indgår 970 leverandørnumre i analyserne, fordelt på 912 besætninger.

Materialet i Hangrisedatabasen kan ikke, som det tilstræbes i forsøg, opdeles i fuldstændig sammenlignelige grupper, hvor alt andet end den betragtede faktor holdes konstant. Ved vurdering af resultaterne er det nødvendigt at tage det forbehold, at resultaterne kan være påvirket af andre faktorer end de, der analyseres. Det er derfor ikke muligt med kendte statistiske metoder at drage sikre konklusioner. Det kræver bekræftelse i planlagte og kontrollerede forsøg.

Under ovennævnte forbehold har statistiske analyser på materialet vist, at besætninger med en eller flere af nedenstående egenskaber havde en lavere gennemsnitlig skatolværdi hos de leverede hangrise i forhold til gennemsnittet af de øvrige besætninger:

Vådfodring

Effekten er bekræftet i forsøg.

Valle

Effekten er i overensstemmelse med resultater fra Hangrisedatabasen 1991.

Fuldspaltegulv

Effekten er indirekte bekræftet dels ved forsøg med optagelse af radioaktivt mærket skatol over huden og dels ved forsøg, hvor rene grise havde lavere skatolindhold end beskidte grise.

Foder med mere end 6 procent træstof af tørfoder

Effekten er ikke bekræftet i forsøg.

Faste sidste 10 timer før levering til slagteri ved tørfodring

Effekten er bekræftet i forsøg. Der var ikke sikker forskel med hensyn til faste blandt besætninger med vådfodring.

Mere end 5 procent roepiller af tørfoder

Der var kun ti besætninger i databasen, der anvendte mere end 5 procent roepiller. Effekten af roepiller er bekræftet i en mindre forundersøgelse.

Besætninger med vådfodring, der anvendte mere end 5 procent rapsskrå/-kage af tørfoder, havde lavere skatoltal end de øvrige besætninger med vådfodring. Der var en tendens til lavere skatoltal hos de besætninger med tørfodring, der anvendte mere end 5 procent rapsskrå/-kage i forhold til de øvrige besætninger tørfodring.

Besætninger med tørfodring, der anvendte mere end 5 procent kokoskager af tørfoder, havde lavere skatoltal end de øvrige besætninger med tørfodring.

Baggrund

Erfaringer fra Hangrisedatabasen 1991 for STEFF HOULBERG Slagterierne og Slagteriregion SYD viste, at databasen var et godt supplement til såvel de grundlæggende videnskabelige undersøgelser som de praktiske afprøvninger.

Databasen blev især anvendt til:

Systematisk erfaringsindsamling om forskellige produktionssystemers indflydelse på hangriselugt.
Efterprøvning af hypoteser fra Hangriseprojektet eller lokale rådgivere.
Udpegning af problembesætninger til afprøvninger.
Statistisk grundlag for forsøgsdesign.

Det blev derfor besluttet at udvide databasen til at være landsdækkende.

Formålet med den Landsdækkende Hangrisedatabase var at tilgodese følgende:

Slagteriselskaberne, så frasorteringsprocenten så hurtigt som muligt kunne komme ned på et lavere niveau.

Hangriseleverandørerne, så de kunne få kvalificeret rådgivning, der var baseret på erfaringer fra deres eget lokalområde sammenholdt med den øvrige viden vedrørende årsagsforhold til hangriselugt.

Rådgivere af hangrisebesætninger, så de gennem Hangrisedatabasen kunne få nær kontakt til hangriseproducenter, specielt i opstartsperioden. Gennem den systematiske erfaring og videnindsamling samt ERFA-møder omkring databasen kunne rådgiverne få mulighed for at diskutere med kolleger med henblik på at yde en ensartet og kvalificeret rådgivning til producenterne.

Hangriseprojektet, så Slagteriernes Forskningsinstitut og Landsudvalget for Svin kunne følge udviklingen i frasorteringsprocenten i de forskellige slagteriselskaber. Databasen kunne endvidere anvendes som et redskab til at få ideer til videre arbejde med de grundlæggende og praktiske forsøg, samt i rådgivningsarbejdet på landsplan.

Materiale og metode

Hangrisedatabasen indeholder besætnings- og slagtedata fra 1. januar 1993. Indsamlingen af slagtedata stoppede i uge 52, 1993, men for at balancere periodelængderne er der kun medtaget slagtedata til og med uge 48 i analyserne.

Slagtedata

I analyserne indgår de leverandører, der har leveret mindst tre hangrise i gennemsnit pr. uge. Hvor der indgår flere forskellige staldtyper i samme besætning, leveres hangrisene på et leverandørnr. til hver staldtype. Materialet er opdelt i fire perioder, som vist i tabel 1.

De følgende analyser omfatter perioderne 1, 3 og 4 fra tabel 1. Som følge af slagteristrejken er der ingen slagtedata fra uge 17, 18 og 19. Det ses i tabel 1 og i den grafiske afbildning i Appendiks 6, at den gennemsnitlige frasorteringsprocent de første 4 uger efter slagteristrejken (2. periode i tabel 1.) var meget høj. Da opstaldningsforholdene i ugerne efter slagteristrejken må betragtes som unormale, er denne periode udeladt. Ud fra oplysninger om foderskift i forbindelse med høst er det valgt at lægge en periodeopdeling mellem uge 35 og uge 36.

Tabel 1.

Opdeling af materialet

Periodeopdeling (1993)

Antal
leverandørnumre

Antal
besætninger

Frasortering
procent

1. Uge 1 til 16

2. Uge 20 til 23

3. Uge 24 til 35

4. Uge 36 til 48

502

435

970

947

461

421

912

881

4,6

8,9

6,3

5,5

Besætningsdata

Af Appendiks 1 fremgår de besætningsegenskaber, som indgår i databasen. I dette Appendiks er angivet, hvor mange hangriseleverandører, der har svaret JA til de enkelte egenskaber, og hvilken procentandel disse udgør af de samlede besvarelser.

Der er foretaget "logisk check" af svarene, hvor eventuelle fejl er rettet af rådgivningskontorerne. Der udgår 10 hangriseleverandører ved analyse af fodringsprincip og 68 hangriseleverandører ved analyse af gulvtype, fordi det ikke var muligt at adskille forskellige fodringsprincipper (tør/våd) eller gulvtyper på hvert deres leverandørnummer. Derfor er summen af antal leverandører pr. gulvtype ikke lig med summen af antal leverandører pr. fodringsprincip i Appendiks 1. Til spørgsmål angående fodersammensætning, nr. 24 til 30, samt 33, 34 og 35, er kun medtaget besvarelser fra hangriseleverandører, der anvender åbne foderblandinger.

Spørgsmålene nr. 10 til 14 og nr. 42 til 46 blev ændret, henholdsvis tilføjet, ved et ERFA-møde. Analyse på disse spørgsmål foretages derfor kun for besætninger, der har besvaret eller ajourført dem efter den 22. juni 1993, hvor det ændrede spørgeskema blev taget i anvendelse.

Ajourføringen af besætningsdata blev foretaget med et skema som vist i Appendiks 2, hvor de besætningsoplysninger, der er registreret, udskrives til besætningsejeren. Det var oprindeligt meningen, at besætningsejeren på dette skema løbende skulle påføre ændringer af de berørte spørgsmål med datoangivelse ud for hvert spørgsmål. Dette kunne dog ikke gennemføres, og i stedet er der anvendt én dato for samtlige ændringer pr. besætning, hvis der er sket ændringer.

Analyse af data

Analyserne er gennemført med udgangspunkt i erfaringerne ved analyse af Hangrisedatabasen 1991 i STEFF-HOULBERG og Slagteriregion SYD's områder (Godt og Ruby, 1993). Analyserne er forløbet i følgende trin:

Udarbejdelse af oversigtstabeller:

Udvælgelse af interessante variable og vurdering af, hvilke variable der tilsyneladende er mest betydende
Udarbejdelse af tabeller for hvert spørgsmål/hver gruppe af spørgsmål med tilhørende delanalyser under hensyn til de mest betydende variable.

Der er bl.a. udarbejdet oversigtstabeller til fordeling af ja/nej svar, hvilket er vist i antal og procent i Appendiks 1.

Der blev foretaget en systematisk søgning i databasen efter de variable, der bedst beskriver forskelle i skatolniveau. Ved alle statistiske analyser blev der anvendt logaritmetransformerede skatolværdier (Andersen og Olsen, 1991).

Analyserne er udført efter følgende principper:

En Generel Lineær Model (GLM) med alle svar inklusiv effekt af periode som forklarende variable. Da der var stor niveauforskel i skatol mellem tør- og vådfodring, blev analyserne gentaget for hvert fodringsprincip.
En regressionsmodel, hvor de mest betydende variable tilføjes, eller hvor de mindst betydende variable fjernes (Forward-, Backward- og Stepwise-metoder), indtil modellen kun indeholder variable med rimelig forklaringsevne. Disse blev udført både for hvert fodringsprincip og for alle besætninger. Resultaterne herfra ses i Appendiks 3.
En MIXED-model, hvor alle variables forklaringsevne vurderes både for hvert fodringsprincip og for alle besætninger.
Både en GLM- og en MIXED-model for hvert fodringsprincip, hvor de variable, der i det foregående er fundet mest betydende, beholdes i modellen samtidig med, at de øvrige på skift sættes ind en efter en (Appendiks 4). Ved konklusionerne er hovedvægten lagt på resultaterne fra MIXED-proceduren.

Der er udarbejdet tabeller for hvert spørgsmål eller hver gruppe af spørgsmål, hvor det er naturligt at behandle dem under et, fx spørgsmål 1 til 4 vedrørende gulvtype. I disse tabeller, som er angivet i resultat- og diskussionsafsnittet, er der for hver af de grupper, der sammenlignes, angivet:

Antal hangriseleverandører
Eventuelt gennemsnitligt leverede antal hangrise pr. uge
Skatoltal
Gennemsnitlig frasorteringsprocent
Procent leverandører med en frasorteringsprocent over 5.

Antallet af leverandører er angivet som det antal, der var i periode tre. Hvis der er stor forskel på den gennemsnitlige besætningsstørrelse mellem grupperne, er der anført det gennemsnitlige antal leverede hangrise pr. uge. De angivne skatoltal er de estimerede værdier fra de statistiske analyser målt i ppm gange 100. Det er vigtigt at bemærke, at delanalyserne, der ligger til grund for skatolværdierne i de enkelte tabeller, er udført under hensyn til de variable, der ved hjælp af det foregående er vurderet som mest betydende, samt vekselvirkninger med disse. Modellerne er udført for alle besætninger samt for tør- og vådfodring hver for sig. Et eksempel på modeller kan ses i Appendiks 4. Hvor en egenskab med mere end to svarmuligheder er sammenlignet, som fx gulvtype, er der ved vurderingen korrigeret for, hvor mange parvise sammenligninger, der er tale om. Frasorteringsprocenten i alle tabeller kan ikke estimeres statistisk under hensyn til de fundne betydende variable, idet frasorteringsprocenten ikke er normalfordelt.

I bunden af hver tabel står der: "Procent leverandører med en frasorteringsprocent over 5". Det er den andel af besætningerne, der havde en frasorteringsprocent på 5 eller derover ved frasorteringsgrænsen på 0,25 ppm skatol. Der kan således, med ovennævnte forbehold, tilnærmelsesvis aflæses en form for risikovurdering ved de undersøgte egenskaber. Sikkerheden er størst ved sammenligninger med mange hangriseleverandører i hver gruppe. Ved foderkomponenterne, spørgsmål 25 til 30, er der udført analyser både for alle besætninger og kun for besætninger, der indkøbte færdigblandet foder.

Resultater og diskussion

I Appendiks 6 ses frasorteringsprocenten pr. uge for alle hangriseleverandører for 1991, 1992 og 1993.

Det kan være meget vanskeligt at tolke sammenligninger af besætningsegenskaber, der kan ændres hurtigt fx fodersammensætning, tilsætningsstoffer i foderet, miljøforhold og driftledelsesforhold. Ændringerne sker løbende og ofte med flere ændringer ad gangen. Det har ikke været muligt at registrere nøjagtigt, hvornår ændringerne er foretaget. Derved kan effekten af visse egenskaber tilsløres i databasen som indirekte følge af rådgivningen.

Et eksempel: Fra teorien kunne forventes, at besætninger, der anvendte et bestemt fodermiddel, ville få lavere gennemsnitligt skatoltal end de øvrige besætninger af samme type. Ud fra denne viden vælger besætninger med høj frasorteringsprocent fodermidlet og får en lavere frasorteringsprocent, men der kunne være andre ting i besætningen, der gør, at frasorteringsprocenten stadig er relativ høj i forhold til de besætninger, der ikke anvender fodermidlet. Derved skjules fodermidlets effekt i databasen. Denne rådgivningseffekt kan bevirke, at databasen tilsyneladende ikke i alle tilfælde kan eftervise forsøgsresultater.

Med det formål at forkorte teksten til de følgende tabeller anvendes udtryk som fx "Ved tørfodring" i stedet for hver gang at skrive "Ved analyse blandt besætninger, der anvender tørfodring".

Sundhedsstatus

Der forelå ikke nogen hypotese, hvor der forventedes forskel mellem besætningernes frasorteringsprocent som følge af sundhedsstatus. I tabel 2 sammenlignes de besætninger, der entydigt tilhører en af de fire former for sundhedsstatus, der er angivet. Det ses af tabellen, at der ikke var sikker forskel på skatoltallene mellem besætninger med forskellig sundhedsstatus.

Tabel 2. Sammenligning af besætninger med forskellig sundhedsstatus

Sundhedsstatus

SPF

MS

SKD

KON

P-værdi

Antal besætninger

Gns. antal hangrise/uge

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

71

26

10,3

7,2

47

292

27

9,4

5,8

39

110

32

9,0

5,5

33

492

26

9,4

5,3

37

0,3973

Staldindretning

Fodringsprincip

Formodningen var, at i lighed med Hangrisedatabasen for 1991 (Udesen og Ruby, 1991, Udesen, 1992b) ville besætninger, der anvendte vådfodring, have lavere frasorteringsprocent end besætninger, der anvendte tørfodring. En afprøvning har vist, at vådfodring kan reducere risikoen for høj frasortering i forhold til tørfodring, men at tørfodring ikke er ensbetydende med høj frasortering (Smed, 1993).

I tabel 3a sammenlignes de to fodringsprincipper på tværs af hele datamaterialet. Af tabellen ses det, at besætninger med vådfodring i gennemsnit havde meget lavere skatoltal end besætninger med tørfodring.

Tabel 3a. Sammenligning af fodringsprincip - Alle besætninger

Fodringsprincip

Tørfodring

Vådfodring

P-værdi

Antal besætninger

Gns. antal hangrise/uge

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

648

22

10,2

7,2

50

315

37

7,9

2,5

13

0,0001

For at udelukke, at resultatet er påvirket af indflydelse af gulvtypen, sammenlignes fodringsprincipperne i tabel 3b indenfor besætninger med fuldspaltegulv. Det ses af tabel 3b, at besætninger med fuldspaltegulv, som anvendte vådfodring, havde signifikant lavere skatoltal end besætninger med fuldspaltegulv, der anvendte tørfodring. En lignende kraftig forskel mellem våd- og tørfodring blev fundet ved delvis spaltegulv.

Besætninger med vådfodring havde et meget lavere skatoltal end besætninger med tørfodring. Dette stemmer overens med resultaterne fra Hangrisedatabasen 1991, hvor de besætninger, der anvendte vådfodring, havde markant lavere skatoltal i forhold til de besætninger, der anvendte tørfodring. Der er en kraftig niveauforskel mellem våd- og tørfodring, og derfor er der taget højde for effekten heraf i de efterfølgende statistiske analyser. I Appendiks 7 er vist den gennemsnitlige frasorteringsprocent pr. uge for tørfodring henholdsvis vådfodring.

Tabel 3b. Sammenligning af fodringsprincip - Fuldspaltegulv

Fodringsprincip

Tørfodring

Vådfodring

P-værdi

Antal besætninger

Gns. antal hangrise/uge

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

204

27

10,1

7,1

47

221

42

7,6

1,8

8

0,0001

Tabel 4a. Sammenligning af "tilsviningsgrad" - Tørfodring

Gulvtype

Fuld-
spaltegulv

Delvist
spaltegulv

Fast
gulv

Dyb-
strøelse

P-værdi

Antal besætninger

Gns. antal hangrise/uge

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

204

27

10,1a

7,1

47

256

22

11,1b

7,7

55

131

16

9,7a

6,1

43

18

18

9,6a

7,3

48

0,0017*

*	Skatoltal med samme bogstav er ikke signifikant forskellige. Der tages forbehold overfor sikkerheden ved sammenligning med dybstrøelse, grundet et lille materiale.

I tabel 4b sammenlignes gulvtyperne indenfor vådfodring. Af tabellen ses det, at besætninger med fuldspaltegulv havde et lavere skatoltal end besætninger med delvist spaltegulv. Udtrykt i frasorteringsprocent var forskellen også markant.

Tabel 4b. Sammenligning af tilsviningsgrad - Vådfodring

Gulvtype

Fuld-
paltegulv

Delvist
spaltegulv

P-værdi

Antal besætninger

Gns. antal hangrise/uge

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

221

42

7,6

1,8

8

73

26

8,9

4,5

28

0,0004

Der er også foretaget analyser, hvor fuldspaltegulv med belægningsgrad mellem 0,6 og 0,7 m² pr. gris blev sammenlignet med delvist spaltegulv med belægningsgrad mellem 0,7 og 0,9 m² pr. gris. Besætninger med fuldspaltegulv havde ved denne afgrænsning lavere skatoltal end besætninger med delvis spaltegulv (P<0.0135).

I besætninger med fuldspaltegulv var der et lavere skatoltal end i besætninger med delvist spaltegulv. Analyserne viste, at der indenfor både våd- og tørfodring var forskel på skatoltal mellem gulvtyperne. I de efterfølgende statistiske analyser er der taget højde for effekten af gulvtype. Appendiks 8 viser den gennemsnitlige frasorteringsprocent for hver gulvtype for besætninger med tørfodring. I Appendiks 9 er gulvtyperne sammenlignet for besætninger med vådfodring.

Tørfoderautomat med eller uden vand

Det forventedes, at grisenes vandoptagelse kunne øges, hvis foderet blev tildelt via tørfoderautomater med vand sammenlignet med, hvis foderet blev tildelt via tørfoderautomater uden vand. Formodningen var, at en større vandoptagelse kunne reducere skatoltallet.

I tabel 5 er der for besætninger med tørfodring og tørfoderautomat foretaget sammenligning mellem tørfoderautomater med og uden vand. Det ses af tabel 5, at der ikke var sikker forskel på skatoltallet mellem tørfoderautomater med vand og tørfoderautomater uden vand. En forklaring kan være, at vand ikke har nogen effekt på skatoltallet. En anden kan være, at der ikke nødvendigvis er tale om dårlig vandforsyning og -optagelse hos besætninger med tørfoderautomater uden vand.

Tabel 5. Sammenligning af tørfoderautomater med/uden vand

Tørfoderautomattype

Med vand

Uden vand

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

154

9,7

6,4

41

386

10,4

7,6

54

0,3763

Fodring efter ædelyst

I Hangrisedatabasen 1991 blev der fundet et højere skatoltal i besætninger, der anvendte tørfodring efter ædelyst, end i besætninger med restriktiv fodring. En afprøvning fandt ikke effekt af fodringsstrategi ved tørfodring på skatoltal og frasorteringsprocent (Kjeldsen, 1992).

97 besætninger havde svaret Ja til både fodring efter ædelyst og til restriktiv fodring. Der blev analyseret på besætninger, der havde svaret Ja til fodring efter ædelyst eller restriktiv fodring.

I tabel 6a sammenlignes disse to fodringsstrategier i besætninger med tørfodring. Af tabellen ses det, at der ikke var forskel på skatoltallet mellem fodring efter ædelyst sammenlignet med restriktiv fodring.

I en afprøvning af fodringsstrategi i fire besætninger med vådfodring blev der ikke fundet forskel på skatoltal og frasorteringsprocent (Smed, 1992). I tabel 6b sammenlignes disse to fodringsstrategier i besætninger med vådfodring, og det ses af tabellen, at der ikke var forskel på skatoltallet mellem fodring efter ædelyst sammenlignet med restriktiv fodring.

Ved analyse på alle besætninger var der ikke forskel på skatoltal (P<0,8582) mellem de besætninger, der fodrede efter ædelyst, og de øvrige besætninger.

Den samlede konklusion ud fra databasen er, at det ikke kunne påvises, at fodringsstrategien havde en effekt på skatoltallet.

Tabel 6a. Tørfodring

Fodringsstrategi

Ædelyst

Restriktiv

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

353

10,4

7,5

51

106

9,7

6,0

44

0,3944

Tabel 6b. Vådfodring

Fodringsstrategi

Ædelyst

Restriktiv

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

51

7,7

2,2

11

190

7,9

2,5

13

0,6971

Rumfang pr. gris

Da spørgsmålet blev stillet var formodningen, at dårlig luftkvalitet, som følge af et lille luftskifte, kunne påvirke skatoltallet. Formodningen var, at der muligvis kunne være sammmenhæng til et lille staldrumfang pr. gris.

Af tabel 7a ses, at der ikke var forskel på skatoltallene mellem besætninger med tørfodring med mere end 2 m³ rumfang pr. gris og de øvrige besætninger.

Af tabel 7b ses, at der ikke var forskel på skatoltallene mellem besætninger med vådfodring med mere end 2 m³ rumfang pr. gris og de øvrige besætninger.

Ved analyse på alle besætninger var der ikke forskel på skatoltal (P<0,5019) mellem besætninger med mere end 2 m³ rumfang pr. gris og de øvrige besætninger.

Den samlede konklusion ud fra databasen er, at der ikke kunne påvises effekt af rumfang på skatoltal. Det formodes dog, at effekten af rumfang er stærkt konfunderet med gulvtypen.

For at begrænse svineri i stierne anbefales ofte en lavere belægningsgrad i stier med delvist spaltegulv i forhold til stier med fuldspaltegulv. I to identiske (bortset fra gulvtypen) stalde vil der dermed være mindre rumfang til rådighed pr. gris i stalden med fuldspaltegulvet sammenlignet med stalden med delvist spaltegulv.

Tabel 7a. Mere end 2 m³ rumfang pr. gris - Tørfodring

Nej

Ja

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

154

10,5

7,8

51

494

10,1

7,0

50

0,5164

Tabel 7b. Mere end 2 m³ rumfang pr. gris - Vådfodring

Nej

Ja

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

86

7,5

1,7

7

229

8,0

2,8

16

0,4947

Faste eller adgang til foder de sidste ti timer før levering til slagteri

I en undersøgelse gennemført ved Slagteriernes Forskningsinstitut (Maribo, 1991) var der tendens til lavere skatoltal ved fasteperiode før levering til slagteri. En afprøvning har ligeledes vist, at en fasteperiode på 12 timer forud for levering til slagteri kan reducere frasorteringsprocenten blandt ad libitum fodrede hangrise (Ambrosen, 1993a).

I tabel 8a sammenlignes faste kontra adgang til foder de sidste 10 timer før levering til slagteri for tørfodring. Af tabellen ses det, at de besætninger, hvor grisene ikke havde adgang til foder de sidste 10 timer før levering, havde lavere skatoltal end de øvrige besætninger.

Ved vådfodring gjaldt samme tendens, men der var kun 21 besætninger, hvor grisene havde adgang til foder de sidste 10 timer før levering.

I tabel 8b sammenlignes faste kontra adgang til foder de sidste 10 timer før levering til slagteri for alle besætninger. Af tabellen ses det, at ved analyse på alle besætninger havde de besætninger, hvor grisene ikke havde adgang til foder de sidste 10 timer før levering, lavere skatoltal end de øvrige besætninger.

Den samlede konklusion ud fra databasen er, at faste de sidste 10 timer før levering af grisene kan reducere skatoltallet.

Tabel 8a. Tørfodring

Faste

Adgang til foder de sidste 10
timer før levering til slagteri

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

365

10,0

6,9

34

138

10,6

7,4

48

0,0334

Tabel 8b.

Tør- og vådfodring

Faste

Adgang til foder de sidste 10
timer før levering til slagteri

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

599

9,3

5,1

34

159

9,8

7,0

48

0,0404

Ekstra vandforsyning

En afprøvning viste, at etablering af en ekstra vandventil i rensegangen i besætninger med tørfodring kunne reducere frasorteringsprocenten (Ambrosen, 1993b). Effekten af dette kan skyldes ekstra vandforsyning eller en mere hensigtsmæssig udnyttelse af rensegangen.

Af tabel 9a ses, at der ikke var nogen forskel på skatoltallene mellem de besætninger, som havde etableret ekstra vandforsyning efter overgangen til hangriseproduktion, og de øvrige besætninger. At gennemsnitstallene for frasorteringsprocenten er større for besætninger, der har etableret ekstra vandforsyning, skal ikke tillægges nogen større betydning (jf. tidligere kommentarer til beregning af gennemsnitlig frasorteringsprocent).

Tabel 9a.

Er der etableret ekstra drikkenipler/kopper/drikkekar efter overgang til hangriseproduktion - Tørfodring

Ekstra vandforsyning

Nej

Ja

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

446

10,1

6,8

48

57

11,1

8,9

59

0,1056

Af tabel 9b ses, at der ikke var nogen forskel på skatoltallene mellem de besætninger, som havde etableret ekstra vandforsyning efter overgangen til hangriseproduktion, og de øvrige besætninger.

Der blev gennemført analyse for fast gulv og delvis spaltegulv hver for sig på grund af formodning om bedre udnyttelse af rensegangen og dermed mindre svineri i stierne ved etablering af ekstra vandforsyning. Der blev ikke fundet sikker forskel på skatoltal (P<0,9098).

Den samlede konklusion ud fra databasen er, at der ikke kunne påvises effekt på skatoltal ved etablering af ekstra vandforsyning.

Tabel 9b.

Er der etableret ekstra drikkenipler/kopper/drikkekar efter overgang til hangriseproduktion - Vådfodring

Ekstra vandforsyning

Nej

Ja

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

236

7,9

2,4

13

19

7,2

1,9

11

0,8576

Adgang til vand døgnet rundt

En afprøvning viste, at etablering af en ekstra vandventil i rensegangen i besætninger med tørfodring kunne reducere frasorteringsprocenten (Ambrosen, 1993b).

Af tabel 10a ses et lidt højere skatoltal i de besætninger, hvor grisene havde adgang til vand døgnet rundt end i de besætninger, hvor grisene ikke havde adgang til vand 24 timer i døgnet. Der har på et tidligt tidspunkt været rådgivet om ekstra vandforsyning og adgang til vand døgnet rundt i besætninger med høj frasortering, og der er derfor sandsynligvis tale om indflydelse af den førnævnte rådgivningseffekt på resultatet. Ved yderligere opdeling efter fodringsstrategi afsløredes ingen effekt uanset, om grisene havde adgang til vand 24 timer i døgnet eller ikke.

Af tabel 10b ses, at fri adgang til vand ikke havde effekt på skatoltallet i besætninger med vådfodring.

Konklusionen er, at adgang til vand døgnet rundt muligvis ikke er afgørende for, om grisene får tilstrækkeligt med vand. Der kunne ud fra databasen ikke påvises en effekt på skatoltal med adgang til vand 24 timer i døgnet.

Tabel 10a.

Har grisene adgang til vand 24 timer i døgnet - Tørfodring

Vand døgnet rundt

Nej

Ja

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

96

9,2

5,4

40

407

10,4

7,4

52

0,1432

Tabel 10b.

Har grisene adgang til vand 24 timer i døgnet - Vådfodring

Ekstra vandforsyning

Nej

Ja

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

25

8,7

3,8

16

230

7,8

2,2

12

0,8323

Åbning af vinduer/døre i perioden maj-august

Det var formodet, at åbning af vinduer/døre i den varme årstid kunne reducere skatoltallet. Formålet med at åbne vinduer og døre skulle være at forøge luftskiftet, hvor der ikke var tilstrækkelig kapacitet på ventilationsanlægget. At åbne vinduer/døre kan dog i nogle tilfælde resultere i ujævn ventilation af stalden.

Af tabel 11a ses, at der ikke var nogen forskel på skaltoltallene mellem de besætninger med tørfodring, der havde vinduer/døre åbne i perioden maj-august og de øvrige besætninger.

Af tabel 11b ses, at der ikke var nogen forskel på skaltoltallene mellem de besætninger med vådfodring, der havde vinduer/døre åbne i perioden maj-august og de øvrige besætninger.

Det kunne ikke bekræftes i databasen, at åbning af vinduer/døre ville reducere skatoltallet. Der har været rådgivet om, at besætninger med høj frasorteringsprocent forsøgsvis kunne åbne vinduerne i årets varme perioder for at afhjælpe en eventuel underkapacitet på ventilationsanlægget. Enten har dette råd ingen effekt, eller også er der tale om den førnævnte "rådgivningseffekt", hvor effekten af et tiltag umiddelbart tilsløres i databasen. Af hensyn til styringen af ventilationsanlæg kan det være uhensigtsmæssigt at åbne vinduer og døre.

Tabel 11a.

Åbning af vinduer/døre i perioden maj-august - Tørfodring

Vinduer/døre åbnes maj-august

Nej

Ja

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

388

10,2

7,2

51

260

10,3

7,2

48

0,3899

Tabel 11b.

Åbning af vinduer/døre i perioden maj-august - Vådfodring

Vinduer/døre åbnes maj-august

Nej

Ja

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

263

7,7

2,3

12

52

9,0

3,7

23

0,1957

Ventilationsprincip

Blandt besætninger i databasen er naturlig ventilation fortrinsvis anvendt i besætninger med tørfodring.

I tabel 12 er der foretaget sammenligning af mekanisk og naturlig ventilation, og det ses af tabellen, at der ikke var forskel på skatoltal mellem de besætninger, der havde mekanisk ventilation i forhold til de besætninger, der havde naturlig ventilation.

Den samlede konklusion ud fra databasen er, at det ikke kunne påvises, at ventilationsprincippet havde effekt på skatoltallet.

Tabel 12.

Besætninger med tørfodring

Ventilationsprincip

Mekanisk

Naturlig

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

612

10,2

7,1

50

28

10,0

7,6

46

0,7920

Belægningsgrad: Areal pr. gris inkl. rensegang og krybbe

Hypotesen var, at øget belægning medførte stress, som kunne øge skatoltallet. Den angivne belægningsgrad gælder kun for første levering fra stierne. I en afprøvning af forskellig belægningsgrad på fuldspaltegulv blev der ikke fundet forskelle i skatoltal eller frasorteringsprocent (Ambrosen og Udesen, 1993). I et forsøg på Statens Husdyrbrugsforsøg, hvor tilsviningsgraden af grisene blev øget ved høj belægning, blev der fundet højere skatoltal i forhold til lav belægning, hvor grisene var rene (Hansen et al., 1993).

Materialet er opdelt i besætninger med tørfodring og henholdsvis fast gulv og fuldspaltegulv.

Af tabel 13a ses, at der ved tørfodring og fast gulv ikke kunne påvises sammenhæng mellem belægningsgrad og skatoltal.

Af tabel 13b ses, at der ved tørfodring og fuldspaltegulv ikke kunne påvises sammenhæng mellem belægningsgrad og skatoltal.

Der var heller ikke sammenhæng mellem belægningsgrad og skatoltal ved andre kombinationer af fodringsprincip og gulvtype eller for alle besætninger under et.

Den samlede konklusion ud fra databasen er, at det ikke kunne påvises, at belægningsgraden havde en effekt på skatoltallet.

Tabel 13a.

Sammenligning af belægning, fast gulv - Tørfodring

Areal/leveringsfærdig gris, m²

0,6

0,7

0,8

0,9

1,0

1,1

1,2

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

5

11,0

10,2

60

17

10,4

5,9

65

33

10,7

7,4

64

22

10,1

5,3

50

17

9,5

5,8

42

6

9,8

7,2

33

9

9,2

4,1

44

0,5862

Tabel 13b.

Sammenligning af belægning, fuldspaltegulv - Tørfodring

Areal pr. leveringsfærdig gris, m²

0,6

0,7

0,8

0,9

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

65

10,6

6,1

36

86

10,3

7,3

53

34

10,0

7,6

48

5

10,9

5,4

55

0,1653

Opholdstid i udleveringsrum

Der var ingen hypotese for den ideelle opstaldningstid. Hvis udleveringsrummet er indrettet til fx 12 timers opstaldning, det vil sige rumopdelt, med adgang til vand og et minimum af tilsvining af grisene, burde det ikke give anledning til højere skatoltal.

I analysen er der set på, om der er forskel mellem besætninger i forhold til den tid, grisene var opstaldet i udleveringsrummet inden afhentning. Efter spørgsmål 18 og 19 blev der dannet tre tidsintervaller.

Af tabel 14a ses, at der ikke var forskel på skatoltal ved forskellige opholdstider (<½ time, ½-6 timer hhv. >6 timer) i udleveringsrum for besætninger med tørfodring.

Tabel 14a.

Opholdstid i udleveringsrum - Tørfodring

Opholdstid

Mindre end en
halv time

Fra ½ time til
6 timer

Mere end
6 timer

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

435

10,3

7,5

52

93

9,7

6,6

46

106

10,0

6,6

47

0,3204

I de indledende regressionsanalyser i Appendiks 3 antydes, at hvis der ved besætninger med tørfodring var svaret JA til spørgsmål 18 eller 19, havde de højere skatoltal end de øvrige besætninger.

Ved at sammenholde svarene og udelukke de, der havde svaret JA til både spørgsmål 18 og 19 som i tabel 14a, var der ikke sikker forskel mellem de tre intervaller af opholdstid i udleveringsrum.

Af tabel 14b ses, at der ikke var forskel på skatoltallene ved forskellige opholdstider (<½ time, ½-6 timer hhv. >6 timer) i udleveringsrum for besætninger med vådfodring.

Det konkluderes, at der ud fra databasen ikke kunne påvises effekt af opholdstid i udleveringsrum, forudsat at udleveringsrummets indretning svarede til opholdstiden.

Tabel 14b.

Opholdstid i udleveringsrum - Vådfodring

Opholdstid

Mindre end en
halv time

Fra ½ time til
6 timer

Mere end
6 timer

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

224

7,9

2,6

13

47

8,0

2,4

16

38

8,2

2,2

12

0,4824

Er udleveringsrum/fold/vogn stiopdelt således, at der aldrig eller kun sjældent blandes grise fra forskellige stier i udleveringsrummet

Hypotesen var, at grise i stiopdelt udleveringsrum slås mindre, og dette giver måske lavere frasorteringsprocent.

Af tabel 15a ses, at der ikke var sikker forskel på skatoltallene mellem de besætninger med tørfodring, hvor udleveringsrummene var stiopdelt og de øvrige besætninger og i tabel 15b ses det, at der ikke var sikker forskel på skatoltallene mellem de besætninger med vådfodring, hvor udleveringsrummene var stiopdelt og de øvrige besætninger.

Den samlede konklusion ud fra databasen er, at det ikke kunne påvises, at stiopdeling af udleveringsrummet havde en effekt på skatoltallet.

Tabel 15a.

Stiopdeling af udleveringsrum - Tørfodring

Type

Ikke stiopdelt

Stiopdelt

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

433

10,3

7,3

50

215

10,0

6,9

49

0,5364

Tabel 15b.

Stiopdeling af udleveringsrum - Vådfodring

Type

Ikke stiopdelt

Stiopdelt

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en frasorteringspct. over 5

229

7,9

2,6

14

86

7,8

2,2

12

0,9550

Sammenligning af foderblandinger

Sammenligning af besætninger med enten indkøbt færdigblanding eller tilskudsfoder og hjemmeblanding af alle komponenter.

Af tabel 16a ses, at der ikke var forskel på skatoltallene mellem de besætninger med tørfodring, der indkøbte færdigblanding eller tilskudsfoder og de øvrige besætninger.

Af tabel 16b ses, at der ikke var forskel på skatoltallene mellem de besætninger med vådfodring, der indkøbte færdigblanding eller tilskudsfoder og de øvrige besætninger.

Ved analyse på alle besætninger var der ikke sikker forskel på skatoltallene (P<0,1665) mellem de besætninger, der indkøbte færdigblanding eller tilskudsfoder, og de øvrige besætninger.

Analyserne for henholdsvis alle besætninger, hver gulvtype og hvert fodringsprincip blev gentaget for udelukkende åbne blandinger. Det gav ingen ændring i resultaterne.

Den samlede konklusion ud fra databasen er, at der ikke kunne påvises effekt på skatoltal ved brug af indkøbt foder.

Tabel 16a.

Sammenligning af foderblandinger - Tørfodring

Foderblanding

Indkøbt færdigblanding
eller tilskudsfoder

Hjemmeblandere

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

601

10,3

7,4

52

47

9,2

4,4

28

0,5322

Tabel 16b.

Sammenligning af foderblandinger - Vådfodring

Foderblanding

Indkøbt færdigblanding
eller tilskudsfoder

Hjemmeblandere

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

255

8,0

2,7

14

60

7,7

1,7

12

0,1109

Foderblandingernes kornandel

Der blev gennemført analyser, hvor foderblandinger med stor kornandel blev sammenlignet med foderblandinger med mindre kornandel, dvs., at et af spørgsmålene 25 til 30 eller 35 var besvaret med Ja (således, at der anvendtes enten hvedeklid, rapsskrå/-kage, solsikkeskrå, ærter, roepiller, kokoskager eller melasse i det forhold, der var beskrevet på spørgeskemaet).

Af tabel 17a ses, at de besætninger med tørfodring, der anvendte en mindre kornandel i foderet, havde lavere skatoltal end de øvrige besætninger.

Tabel 17a.

Sammensætning af foderblandinger - Tørfodring

Sammensætning

Stor kornandel

Mindre kornandel

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

165

11,0

9,5

62

342

9,8

7,6

50

0,0164

I tabel 17b ses det, at der ikke var sikker forskel på skatoltallene mellem de besætninger med vådfodring, der anvendte en mindre kornandel i foderet og de øvrige besætninger.

Analyserne for henholdsvis alle besætninger, hver gulvtype og hvert fodringsprincip blev gentaget for udelukkende åbne blandinger. Det gav ingen ændring i resultaterne.

Ved tørfodring havde besætninger, der anvendte en mindre kornandel, lavere skatoltal end de øvrige besætninger. Det kan meget vel tænkes, at denne gruppering konfunderer med spørgsmål vedrørende de enkelte foderkomponenter, fx anvendelse af mere end 5 procent raps.

Tabel 17b.

Sammensætning af foderblandinger - Vådfodring

Sammensætning

Stor kornandel

Mindre kornandel

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

465

8,2

2,7

15

207

7,3

2,1

9

0,6303

Anvendelse af "lukket" blanding

Der er udelukkende analyseret på de besætninger, der indkøbte færdig foderblanding.

Af tabel 18a ses, at der ikke var forskel på skatoltallene mellem de besætninger med tørfodring, der anvendte åbne blandinger og de øvrige besætninger, og af tabel 18b ses det, at der var en tendens til, at de besætninger med vådfodring, der indkøbte "lukket" færdigfoderblanding, havde lavere skatoltal end de øvrige besætninger.

Ved analyse på resultater fra alle besætninger var der ikke forskel mellem besætninger, der anvendte lukkede færdigblandinger og besætninger, der indkøbte åbne færdigblandinger (P<0,1016).

Den samlede konklusion ud fra databasen er, at der ikke kunne påvises en stabil effekt på skatoltal ved anvendelsen af åben foderblanding i forhold til "lukket" foderblanding.

Tabel 18a.

Anvendelse af "lukket" foderblanding – Tørfodring

Type

Åben

"Lukket"

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

202

10,3

8,4

54

142

10,0

8,1

54

0,1070

Tabel 18b.

Anvendelse af "lukket" foderblanding - Vådfodring. Alle besætninger har indkøbt færdigblanding

Type

Åben

"Lukket"

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

54

8,1

3,2

15

31

7,5

2,3

12

0,0536

Indhold af foderkomponenter

Der er for spørgsmål 25 til 30, samt 33, 34 og 35 kun analyseret på slagtedata for besætninger, der anvendte åbne blandinger. Efter denne afgrænsning er der 383 besætninger i disse analyser.

For læsbarhedens skyld angives den anvendte mængde af den undersøgte foderkomponent kun ved tabeloverskrift. Når der i resten af teksten skrives fx "anvendelse af hvedeklid" er det underforstået: "anvendelse af mere end 10 procent hvedeklid af tørfoder".

For de fleste foderkomponenter er der angivet to tabeller; én for besætninger med tørfodring og én for besætninger med vådfodring.

I tabellerne med sammenligninger indenfor tørfodring er der i analysen udelukkende tale om indkøbt foderblanding. Hensigten er at øge sikkerheden for, at procentandelen af det pågældende foderkomponent er rigtigt bestemt.

Der var kun 27 procent af besætningerne med vådfodring, der indkøbte færdigblanding. Derfor er der i tabellerne, hvor besætninger med vådfodring sammenlignes, ikke opsat denne restriktion. Til sammenligning indkøber 53 procent af besætningerne med tørfodring færdigblanding.

Anvendelse af mere end 7 procent hvede-klid af tørfoder

Forsøgsresultater har vist, at træstof- og fiberrige foderstoffer kan reducere skatoldannelsen i tarmen (Agergaard, 1994; Smed, 1994). Formodningen var således, at besætninger, der anvendte hvedeklid, ville have et lavere gennemsnitligt skatoltal end de øvrige besætninger.

Af tabel 19a ses, at der ikke var sikker forskel på skatoltallene mellem de besætninger med tørfodring, der anvendte mere end 7 procent hvedeklid af tørfoderet og de øvrige besætninger. Af tabel 19b ses, at der ikke var sikker forskel på skatoltallene mellem de besætninger med vådfodring, der anvendte mere end 7 procent hvedeklid af tørfoderet og de øvrige besætninger. Der var kun 15 besætninger med vådfodring i databasen, der anvendte mere end 7 procent hvedeklid.

Ved analyse på alle besætninger var der ikke forskel på skatoltallene (P<0,4526) mellem de besætninger med vådfodring, der anvendte mere end 7 procent hvedeklid og de øvrige besætninger.

Den samlede konklusion ud fra databasen er, at der ikke kunne påvises en effekt på skatoltallet ved brug af mere end 7 procent hvedeklid.

Tabel 19a.

Anvendelse af mere end 7 procent hvedeklid af tørfoder - Indkøbt færdigblanding. Tørfodring

Anvendelse af hvedeklid

Nej

Ja

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

176

10,2

8,2

53

26

10,1

7,8

57

0,2553

Tabel 19b.

Anvendelse af mere end 7 procent hvedeklid af tørfoder - Indkøbt færdigblanding. Vådfodring

Anvendelse af hvedeklid

Nej

Ja

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

252

8,0

2,5

14

15

6,9

1,9

0

0,1694

Anvendelse af mere end 5 procent rapsskrå/-kage af tørfoder

Rapsskrå/-kage er et træstof- og fiberrigt foderstof. Formodningen var således, at besætninger, der anvendte rapsskrå/-kage, ville have et lavere gennemsnitligt skatoltal end de øvrige besætninger.

Af tabel 20a ses, at der ikke var sikker forskel på skatoltallene men en svag tendens til, at de besætninger med tørfodring, der anvendte rapsskrå/-kage, havde lavere skatoltal end de øvrige besætninger.

Brug af rapsskrå/-kage er tilsyneladende stærkt konfunderet med typiske råd til besætninger med høj frasortering: Ekstra vandventiler, fri adgang til vand, hvedeklid i foderblanding, skiftende vækstfremmer og kønssortering.

Af tabel 20b ses, at de besætninger med vådfodring, der anvendte mere end 5 procent rapsskrå/-kage, havde lavere skatoltal end de øvrige besætninger.

Ved en analyse af alle besætninger var der sikker forskel for sommer- og efterårsperioden (P<0,0084), men ikke for forårsperioden (P<0,3849).

Ved tørfodring var der svag tendens til, at de besætninger, der anvendte rapsskrå/-kage, havde lidt lavere skatoltal end de øvrige. Ved vådfodring havde de besætninger, der anvendte rapsskrå/-kage, lavere skatoltal end de øvrige besætninger.

Den samlede konklusion ud fra databasen er, at der var en klar tendens til lavere skatoltal ved anvendelse af mere end 5 procent rapsskrå/-kage.

Tabel 20a.

Anvendelse af mere end 5 procent rapskrå/kage af tørfoder - Indkøbt færdigblanding. Tørfodring

Rapsskrå/-kage

Nej

Ja

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

109

10,6

8,9

59

93

9,8

7,4

48

0,0627

Tabel 20b.

Anvendelse af mere end 5 procent rapskrå/kage af tørfoder - Vådfodring

Rapsskrå/-kage

Nej

Ja

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en frasorteringspct. over 5

209

8,1

2,6

14

58

7,1

2,3

11

0,0034

Anvendelse af mere end 5 procent solsikkeskrå af tørfoder

Solsikkeskrå er ligeledes et træstof- og fiberrigt foderstof. I Hangrisedatabasen 1991 var der tendens til, at de besætninger, der anvendte mere end 5 procent solsikkeskrå af tørfoder, havde højere skatoltal end de øvrige besætninger.

Af tabel 21a ses, at der ved tørfodring ikke var sikker forskel på skatoltallene.

Tabel 21a.

Mere end 5 procent solsikkeskrå af tørfoder - Indkøbt færdigblanding. Tørfodring

Solsikkeskrå

Nej

Ja

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

158

10,1

7,7

52

44

10,7

10,0

58

0,9494

Der var vekselvirkning mellem anvendelsen af foder med mere end 5 procent solsikkeskrå af tørfoder og fedttype (P<0,0203). Hos besætninger der anvendte solsikkeskrå, gav anvendelse af animalsk fedt et lavere skatoltal end anvendelse af blandingsfedt.

Anvendelse af animalsk fedt gav derimod højere skatoltal end blandingsfedt, når der ikke blev anvendt solsikkeskrå (se Appendiks 5.1).

Af tabel 21b ses, at der ikke var forskel på skatoltallene mellem de besætninger med vådfodring, der anvendte mere end 5 procent solsikkeskrå af tørfoder og de øvrige.

Ved analyse på alle besætninger var der ikke forskel på skatoltallene (P<0,0587), men der var vekselvirkning (P<0,0355). Tendensen var her den samme som ved tørfodringsbesætninger (se Appendiks 5.2).

Konklusionen ud fra databasen er, at effekten på skatoltal ved anvendelse af solsikkeskrå ikke var stabil.

Tabel 21b.

Anvendelse af mere end 5 procent solsikkeskrå af tørfoder - Vådfodring

Solsikkeskrå

Nej

Ja

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

243

7,9

2,6

14

24

7,5

1,8

8

0,7924

Anvendelse af mere end 10 procent ærter af tørfoder

Ud fra forsøg udført af Slagteriernes Forskningsinstitut og Statens Husdyrbrugsforsøg (Bejerholm et al., 1989), hvor fodring med 45 procent ærter gav højere skatoltal i forsøgsgruppen end kontrolgruppen, kunne det formodes, at de besætninger, der anvendte ærter, ville have højere skatoltal end de øvrige.

Af tabel 22 ses, at der i databasen kun var 6 besætninger, der brugte ærter, og analysen på alle besætninger viste ikke sikker forskel på skatoltallene mellem de besætninger, der anvendte mere end 10 procent ærter af tørfoder og de øvrige besætninger. Med begrundelse i antallet af besætninger kan resultatet ikke tillægges nogen betydning.

Tabel 22.

Anvendelse af mere end 10 procent ærter af tørfoder Våd- og tørfodring

Ærter

Nej

Ja

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

470

9,4

4,9

31

6

10,6

7,2

36

0,9193

Tabel 23.

Anvendelse af mere end 5 procent roepiller af tørfoder Våd- og tørfodring

Roepiller

Nej

Ja

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

466

9,4

5,0

31

10

9,2

3,3

18

0,0052

Anvendelse af mere end 5 procent roepiller af tørfoder

Et højt indhold af letforgærbare kulhydrater medfører lav skatolproduktion i blind- og tyktarm. Tilsætning af fibre til foderet synes derfor at være en særdeles realistisk løsning (Jensen, 1994).

Der er et højt indhold af opløselige fibre i roepiller, og derfor formodes det, at besætninger, der anvender roepiller, vil have lavere skatoltal. Foreløbige resultater fra en forundersøgelse omkring brug af roepiller til hangrise har vist, at skatoltallet faldt, når der blev anvendt roepiller som en del af foderet.

I tabel 23 ses det, at der ved analyse af tør- og vådfodring under et havde de besætninger, der anvendte mere end 5 procent roepiller af tørfoder, lavere skatoltal end de øvrige besætninger. Det bemærkes, at der kun var 10 besætninger i databasen, der anvendte roepiller.

Anvendelse af mere end 5 procent kokoskager af tørfoder

I Hangrisedatabasen 1991 blev det fundet, at de besætninger, der anvendte mere end 5 procent kokoskager af tørfoder, havde lavere skatoltal end de øvrige besætninger.

Af tabel 24a ses, at de besætninger med tørfodring, der anvendte mere end 5 procent kokoskager af tørfoder, havde lavere skatoltal end de øvrige besætninger.

Af tabel 24b ses, at der ikke var forskel på skatoltallene mellem de besætninger med vådfodring, der anvendte mere end 5 procent tørfoder og de øvrige besætninger. Det bemærkes, at der kun var 13 besætninger med vådfodring i databasen, der anvendte mere end 5 procent kokoskager af tørfoder.

Ved analyse på alle besætninger var der ikke forskel på skatoltallene (P<0,1072) mellem de besætninger, der anvendte mere end 5 procent kokoskager af tørfoder og de øvrige besætninger.

Der kunne i databasen ikke påvises nogen sikker reducerende effekt på skatoltallet ved brug af kokoskager. Der kan være tale om den tidligere nævnte "rådgivningseffekt", da anvendelse af kokoskager er et velkendt råd (Udesen, 1992a).

Tabel 24a.

Anvendelse af mere end 5 procent kokoskager af tørfoder - Indkøbt færdigblanding. Tørfodring

Kokoskager

Nej

Ja

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

157

10,3

8,6

57

45

9,7

6,7

41

0,0166

Tabel 24b.

Anvendelse af mere end 5 procent kokoskager af tørfoder - Vådfodring

Kokoskager

Nej

Ja

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

254

8,0

2,6

14

13

6,9

1,6

0

0,9536

Anvendelse af valle, permeat eller andre mælkeprodukter

I Hangrisedatabasen 1991 blev det fundet, at besætninger, der anvendte valle, havde lavere skatoltal end de øvrige besætninger.

Af tabel 25a ses, at der var tendens til, at de besætninger, der anvendte valle, permeat eller andre mælkeprodukter, havde lavere skatoltal end de øvrige besætninger. Der var kun syv besætninger med tørfodring i databasen, der anvendte valle.

Da valle blandt besætninger i databasen fortrinsvis anvendes i forbindelse med vådfodring, tager analyserne primært sit udgangspunkt her. I tabel 25b er materialet afgrænset til kun at omfatte besætninger med vådfodring.

Af tabel 25b ses, at de besætninger, der anvendte valle, permeat eller andre mælkeprodukter, havde lavere skatoltal i forhold til de øvrige besætninger.

Ved analyse på alle besætninger var der meget sikker forskel (P<0,0001). Valle har, næst efter forskellen mellem perioder, den største forklaringsgrad i de fleste modeller. De besætninger, der anvendte valle, havde lavere skatoltal end de øvrige besætninger.

Dette stemmer overens med resultaterne fra Hangrisedatabasen 1991. Ved tørfodring gjorde det samme forhold sig gældende for skatoltal, men der var for få leverandører til, at resultatet af en statistisk analyse kan tillægges betydning.

Tabel 25a.

Anvendelse af valle, permeat eller andre mælkeprodukter - Tørfodring

Valle m.fl.

Nej

Ja

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

641

10,2

7,2

50

7

7,8

4,6

29

0,0861

Tabel 25b.

Anvendelse af valle, permeat eller andre mælkeprodukter - Vådfodring

Valle m.fl.

Nej

Ja

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

153

8,6

3,6

20

162

7,3

1,6

7

0,0001

Af mulige forklaringer på effekten af valle kan være:

Lavere "pH" i vådfoderblanding og tyktarm.
Podning af foderet eller grisens mave-tarmkanal med mælkesyrebakterier i konkurrence med skatolproducerende bakterier?
Laktoseindhold spiller en rolle?
Større væskeoptagelse.

Anvendelse af gærfløde fra NOVO/spritfabrikkerne

Forsøg har vist, at gærfløde fra ølproduktionen giver højere skatoltal, hvorimod gærfløde fra spritproduktion ikke gav højere skatoltal (Mortensen og Madsen, 1990).

Af tabel 25c ses, at der ikke var forskel på skatoltallet mellem de besætninger, der anvendte gærfløde fra NOVO/spritfabrikkerne, og de øvrige besætninger. Der var kun fem besætninger med tørfodring i databasen, der anvendte gærfløde.

Tabel 25c.

Anvendelse af gærfløde fra NOVO/spritfabrikkerne - Alle besætninger

Gærfløde

Nej

Ja

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

965

9,4

5,6

38

5

8,4

3,9

25

0,5354

Foderfedt

Der formodes at være sammenhæng mellem dårlig fedtkvalitet og højt skatoltal i rygspæk.

Statens Husdyrbrugsforsøg har ved en undersøgelse ikke fundet effekt af et indhold på 5 procent animalsk fedt i foderet (Pedersen et al., 1986).

Der kan være besætninger, der har anvendt foderfedt i mængder, der betinger, at der skulle svares JA til både spørgsmål 33 (minimum 3 procent animalsk fedt af tørfoder) og spørgsmål 34 (mere end 1,5 procent animalsk og mere end 1,5 procent vegetabilsk fedt af tørfoder). Der er således syv besætninger, som er indregnet i gruppen "Animalsk fedt". Resultaterne fra besætninger, der har svaret NEJ til både spørgsmål 33 og 34, er sammensat under en gruppe, der har fået betegnelsen: "Mindre end 3% foderfedt". Heri kan optræde besætninger, der nok bruger foderfedt, men ikke i de førnævnte mængder, samt enkelte besætninger, der fx bruger vegetabilsk fedt, men ingen animalsk fedt.

Af tabel 26a ses, at der ikke var forskel på skatoltallene mellem de besætninger med tørfodring, der anvendte forskellige fedttyper (hhv. animalsk fedt, blandingsfedt og mindre end 3 procent foderfedt). Der var ved tørfodring vekselvirkning mellem solsikkeskrå og fedttype (jf. afsnittet herom (tabel 21a) og Appendiks 5.1.).

Af tabel 26b ses, at der ikke var forskel på skatoltallene mellem de besætninger med vådfodring, der anvendte forskellige fedttyper (hhv. animalsk fedt, blandingsfedt og mindre end 3 procent foderfedt) og de øvrige besætninger.

Ved analyse på alle besætninger var der ikke forskel på skatoltallene (P<0,3268) mellem de besætninger, der anvendte forskellige fedttyper (hhv. animalsk fedt, blandingsfedt og mindre end 3 procent foderfedt), og de øvrige besætninger, men der var vekselvirkning mellem solsikkeskrå og fedttype og mellem træstofindhold og fedttype (jf. afsnittene herom og Appendiks 5.2.).

Den samlede konklusion ud fra databasen er, at effekten på skatoltal ved brug af forskellige fedttyper afhang af foderets indhold af træstof og indhold af solsikkeskrå.

Tabel 26a.

Sammenligning af foderfedttyper, indkøbt færdigblanding - Tørfodring

Fedttype

Animalsk
fedt

Blandings-
fedt

Mindre end 3%
foderfedt

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

87

9,8

6,2

43

30

12,7

11,5

73

89

9,8

6,7

48

0,1254

Tabel 26b.

Sammenligning af foderfedttyper - Vådfodring

Fedttype

Animalsk
fedt

Blandings-
fedt

Mindre end 3%
foderfedt

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

124

6,4

1,7

9

11

9,0

5,6

19

132

7,9

3,1

18

0,5909

Anvendelse af mere end 5 procent roemelasse af tørfoder

Af tabel 27a ses, at der var tendens til at besætninger med tørfodring, der anvendte roemelasse, havde lavere skatoltal end de øvrige besætninger.

Af tabel 27b ses, at der ikke var forskel på skatoltallene mellem de besætninger med vådfodring, der anvendte roemelasse og de øvrige besætninger. Der var kun ti besætninger med vådfodring, der anvendte melasse og resultatet kan derfor ikke tillægges stor betydning.

Ved analyse på resultater fra alle besætninger var der tendens til lavere skatoltal (P<0,0561) ved anvendelse af roemelasse sammenlignet med besætninger, der ikke anvendte roemelasse.

Den samlede konklusion ud fra databasen er, at det ikke kunne påvises, at anvendelse af roemelasse havde en stabil effekt på skatoltallet.

Tabel 27a.

Anvendes mere end 3 procent roemelasse af tørfoder, indkøbt færdigblanding - Tørfodring

Mere end 3 pct. melasse

Nej

Ja

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

179

10,4

8,4

55

23

8,7

6,6

41

0,0722

Tabel 27b.

Anvendes mere end 3 procent roemelasse af tørfoder - Vådfodring

Mere end 3 pct. melasse

Nej

Ja

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

258

7,9

2,5

13

10

7,8

3,6

7

0,8493

Foderet indeholder mere end 6 procent træstof af tørfoder

Formodningen var, at et højt indhold af træstof og fiber i foderet, ville reducere dannelsen af skatol i tyktarmen.

Af tabel 28a ses, at der ikke var forskel på skatoltallet mellem de besætninger med tørfodring, der anvendte foder med mere end 6 procent træstofindhold af tørfoder, og de øvrige besætninger.

Af tabel 28b ses, at der ikke var forskel på skatoltallet mellem de besætninger med vådfodring, der anvendte foder med mere end 6 procent træstofindhold af tørfoder, og de øvrige besætninger.

Tabel 28a.

Indeholder slagtesvinefoderet mere end 6 procent træstof af tørfoder - Tørfodring

Mere end 6 pct. træstof

Nej

Ja

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

239

10,4

8,3

55

105

9,9

7,6

51

0,4019

Tabel 28b.

Indeholder slagtesvinefoderet mere end 6 procent træstof af tørfoder - Vådfodring

Mere end 6 pct. træstof

Nej

Ja

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

269

8,0

2,5

13

46

7,5

2,4

14

0,6285

Ved analyse på det samlede datamateriale var der sikker forskel (P<0.0063), således at besætninger, der anvendte foder med mere end 6 procent træstof af tørfoder, havde lavere skatoltal end resten.

Årsagen til effekt af mere end 6 procent træstofindhold af tørfoder, når der analyseres på alle besætninger og ikke ved analyse på besætninger, der anvender tør- og vådfodring, hver for sig, forklares ved, at forskellen i skatoltal træder tydeligere frem ved det større datamateriale. Der var endvidere vekselvirkning mellem anvendelsen af foder med mere end 6 procent træstof af tørfoder og fedttype (P<0,0056). Hos besætninger, der anvendte foder med højt træstofindhold, gav anvendelse af blandingsfedt et lavere skatoltal end anvendelse af animalsk fedt. Anvendelse af animalsk fedt gav derimod lavere skatoltal end blandingsfedt, når der ikke blev anvendt foder med højt træstofindhold (se Appendiks 5.2).

Energikoncentration: Slagtesvinefoderet indeholder mere end 1,05 FEs pr. kg tørfoder.

Af tabel 29a ses, at der ikke var sikker forskel på skatoltallene mellem de besætninger med tørfodring, hvor slagtesvinefoderet indeholdt mere end 1,05 FEs pr. kg tørfoder og de øvrige besætninger.

Af tabel 29b ses, at der ikke var sikker forskel på skatoltallene mellem de besætninger med vådfodring, hvor slagtesvinefoderet indeholdt mere end 1,05 FEs pr. kg tørfoder og de øvrige besætninger.

Ved analyse på resultater fra alle besætninger var der ikke sikker forskel på skatoltallene (P<0,7533) mellem de besætninger, hvor slagtesvinefoderet indeholdt mere end 1,05 FEs pr. kg tørfoder og de øvrige besætninger.

Konklusionen er, at der i databasen ikke kunne påvises nogen effekt på skatoltallet af energikoncentrationen.

Tabel 29a.

Indeholder slagtesvinefoderet mere end 1,05 FEs pr. kg tørfoder, indkøbt færdigblanding - Tørfodring

Mere end 1,05 FEs/kg

Nej

Ja

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

97

9,5

7,2

47

247

10,5

8,4

57

0,7514

Tabel 29b.

Indeholder slagtesvinefoderet mere end 1,05 FEs pr. kg tørfoder - Vådfodring

Mere end 1,05 FEs pr. kg

Nej

Ja

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

112

8,0

2,4

14

203

7,8

2,6

13

0,7550

Vækstfremmere

I et forsøg på Statens Husdyrbrugsforsøg (Staun og Mortensen, 1992) blev der i forsøgsgruppen fundet et lavere skatoltal ved anvendelse af Virginiamycin end i kontrolgruppen. Forskellen var dog ikke signifikant.

I et forsøg på Statens Husdyrbrugsforsøg (Hansen og Larsen, 1993) blev der ikke fundet forskel mellem anvendelse af enten Virginiamycin, Tylan eller ingen tilsætning af vækstfremmer.

Af tabel 30 ses, at der ved analyse på alle besætninger ikke kunne påvises nogen forskel på skatoltallene mellem besætninger, der anvendte forskellige vækstfremmere henholdsvis ingen vækstfremmer.

Konklusionen er, at der i databasen ikke kunne påvises nogen effekt på skatoltallet ved brug af vækstfremmere.

Tabel 30.

Sammenligning af vækstfremmere - Alle besætninger

Vækstfremmer

Avotan, Virginiamycin m.fl.

Tylan

Ingen

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

562

10,1

5,6

38

177

10,3

5,9

43

215

10,2

5,2

33

0,1988

Skiftes vækstfremmer mere end en gang pr. kvartal

Formodningen var, at hyppige skift af vækstfremmer kunne påvirke de skatolproducerende mikroorganismer.

Af tabel 31 ses, at der ved analyse på alle besætninger ikke var sikker forskel på skatoltallene mellem de besætninger, der skiftede vækstfremmer mere end en gang i kvartalet og de øvrige besætninger.

Der kunne i databasen ikke påvises effekt på skatoltallet af at skifte vækstfremmer mere end en gang i kvartalet.

Tabel 31.

Skiftes vækstfremmer mere end en gang pr. kvartal

Hyppig skift

Nej

Ja

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

951

9,4

5,6

38

19

9,9

5,9

39

0,5137

Fumarsyre

Der var kun seks besætninger i databasen, der tilsatte Fumarsyre til foderet.

Af tabel 32 ses, at der ved analyse på alle besætninger ikke var sikker forskel på skatoltallene mellem de besætninger, der tilsatte fumarsyre de sidste dage før levering af grisene og de øvrige besætninger.

Ved tørfodring var der tendens til, at de meget få besætninger, der anvendte Fumarsyre, havde lavere skatoltal i forhold til de øvrige besætninger. Ved vådfodring var der ikke forskel på skatoltal.

Konklusionen er, at der i databasen ikke kunne påvises nogen effekt på skatoltallet ved brug af Fumarsyre.

Tabel 32.

Tilsættes foderet Fumarsyre de sidste dage før grisene leveres til slagteri

Fumarsyre

Nej

Ja

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

964

9,4

5,6

38

6

7,6

2,1

13

0,1192

Deodorase

Deodorase er et planteudtræk. Der har været teorier fremme om, at produktet kunne hæmme skatolproduktionen i tyktarmen.

Af tabel 33a ses, at der var tendens til, at besætninger med tørfodring, der ikke anvendte Deodorase, havde lavere skatoltal end de øvrige besætninger. Der var kun 11 besætninger, der anvendte Deodorase, og resultatet skal vurderes i sammenhæng med et tysk pilotforsøg med 34 hangrise med en slagtevægt på ca. 76 kg, der viste, at de 16 hangrise, der havde fået 120 gram Deodorase pr. ton foder, havde lavere skatolindhold end kontrolholdet (Ender et al., 1993).

Af tabel 33b ses, at der ikke var sikker forskel på skatoltallene mellem de besætninger, der tilsatte Dedorase til foderet og de øvrige besætninger.

Ved analyse på det samlede datamateriale havde besætninger, der anvendte Deodorase, højere skatoltal end de øvrige besætninger (P<0,0330) i sommer- og efterårsperioden, men der var ingen forskel, når forårsperioden også blev inddraget (P<0,4644).

Der var kun 19 besætninger, der anvendte Deodorase. Ved tørfodring havde besætninger, der anvendte Deodorase, tendens til højere skatoltal end de besætninger, der ikke anvendte Deodorase. Der kan muligvis være tale om den tidligere nævnte rådgivningseffekt. Ved vådfodring var der kun otte besætninger, der anvendte Deodorase.

Den samlede konklusion ud fra databasen er, at det ikke kunne påvises, at anvendelse af Deodorase havde effekt på skatoltallet.

Tabel 33a.

Indeholder foderet Deodorase - Tørfodring

Deodorase

Nej

Ja

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

492

10,2

7,0

49

11

11,7

9,1

59

0,0928

Tabel 33b.

Indeholder foderet Deodorase - Vådfodring

Deodorase

Nej

Ja

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

247

7,9

2,4

13

8

7,6

1,3

5

0,2220

Mikroaid

Mikroaid er et planteudtræk. Der har været teorier fremme om, at produktet kunne hæmme skatolproduktionen i tyktarmen.

Af tabel 34a ses, at der ikke var sikker forskel på skatoltallene mellem de besætninger med tørfodring, der tilsatte Mikroaid til foderet og de øvrige besætninger.

Af tabel 34b ses, at der ikke var sikker forskel på skatoltallene mellem de besætninger med vådfodring, der tilsatte Mikroaid til foderet og de øvrige besætninger.

Ved analyse på resultater fra alle besætninger var der ikke sikker forskel på skatoltallene mellem de besætninger, der tilsatte Mikroaid til foderet og de øvrige besætninger. Det bemærkes, at der kun var 20 besætninger, der anvendte Mikroaid.

Tabel 34a.

Indeholder foderet Mikroaid - Tørfodring

Mikroaid

Nej

Ja

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

492

10,2

7,1

49

11

10,7

7,7

62

0,3648

Tabel 34b.

Indeholder foderet Mikroaid - Vådfodring

Mikroaid

Nej

Ja

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

247

7,9

2,4

12

9

7,3

2,1

14

0,6141

Øvrige besætningsoplysninger

Øget aktivitet/slagsmål

Formodningen var, at forøget skaltoltal havde sammenhæng med øget aktivitet/slagsmål.

Af tabel 35 ses, at der ved analyse på alle besætninger ikke var sikker forskel på skatoltallene mellem de besætninger, der havde konstateret øget aktivitet/slagsmål blandt grisene efter opstart af hangriseproduktion og de øvrige besætninger.

Resultater fra Hangrisedatabasen for 1991 viste, at besætninger, der havde konstateret øget aktivitet/slagsmål, lå på samme niveau for skatol som de øvrige besætninger (Udesen og Sloth, 1993).

Der kunne i databasen ikke konstateres sikker forskel på skatoltallet, om der var konstateret øget aktivitet/slagsmål efter opstart af hangriseproduktion eller ikke.

Tabel 35.

Er der konstateret øget aktivitet/slagsmål blandt grisene efter opstart af hangriseproduktion

Aktivitet/slagsmål

Nej

Ja

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

508

9,2

5,2

34

255

9,7

6,0

42

0,3547

Kønssortering af grisene ved indsættelse i slagtesvinestalden

I visse af de udenlandske forsøg (Walker, 1978) med kønsvis blandet kontra adskilt opstaldning, der kan sammenlignes med danske forhold, er der fundet større grad af lugt- og smagsbedømt ornelugt, hvor der i andre forsøg ikke er fundet forskel.

Der er i litteraturen ikke beskrevet forsøg, hvor kønsadskillelsen har været fuldstændig, det vil sige ét køn i hver stald i forhold til kønsblandet opstaldning. Der er ikke i databasen skelnet mellem adskillelse i forskellige stier eller i forskellige stalde.

Af tabel 36 ses, at der ved analyse på alle besætninger ikke var sikker forskel på skatoltallene mellem de besætninger, der kønssorterede grisene ved indsættelse i slagtesvinestalden (stiniveau) og de øvrige besætninger.

Resultatet fra en forundersøgelse antyder, at sammenlukning af so- og hangrise under udlevering og indtransport til slagteri kan medføre et højere skatoltal, når grisene har været kønsadskilt i slagtesvinestalden (Sloth, 1994).

Der kunne i databasen ikke påvises forskel på skatoltallet, uanset om grisene blev kønssorteret ved indsættelse i slagtesvinestalden eller ikke.

Tabel 36.

Kønssorteres grisene ved indsættelse i slagtesvinestalden (stiniveau)

Kønssortering

Nej

Ja

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

610

9,5

5,6

37

153

9,0

4,9

35

0,8440

Underdimensioneret ventilationsanlæg: Er staldtemperaturen over 25°C ved en udetemperatur på 20°C?

Der skulle som "tommelfingerregel" være tale om utilstrækkeligt luftskifte, hvis der blev svaret JA til ovennævnte spørgsmål.

Ved et rådgivningsprojekt i besætninger med høj frasorteringsprocent kunne en sænkning af staldtemperaturen tilsyneladende reducere frasorteringsprocenten. Ved et forsøg i et staldklimalaboratorium var der ingen effekt af staldtemperaturen på skatoltallet, og der kunne under de givne omstændigheder ikke påvises indflydelse af luftskiftet på skatoltallet (Sloth og Pedersen, 1993).

Af tabel 37 ses, at der ved analyse på alle besætninger ikke var sikker forskel på skatoltallene mellem de besætninger, hvor staldtemperaturen var over 25°C ved en udetemperatur på 20°C og de øvrige besætninger.

Der var i databasen ikke forskel på skatoltallet mellem de besætninger, der har staldtemperaturer over 25°C ved en udetemperatur på 20°C, i forhold til de øvrige besætninger.

Spørgsmålet har kun relevans i varme perioder. På grund af uregelmæssighederne omkring slagteristrejken og det kølige sommervejr efter 1. juli 1993, mangler der slagtedata fra en sammenhængende varm periode i 1993.

Tabel 37.

Er staldtemperaturen over 25°C ved en udetemperatur på 20°C

Høj staldtemperatur

Nej

Ja

P-værdi

Antal besætninger

Skatoltal

Frasorteringsprocent

Pct. besætninger med en

frasorteringspct. over 5

690

9,3

5,3

35

73

10,0

6,3

37

0,4139

Konklusion

Hangrisedatabasen har været et godt supplement og en god inspirationskilde til såvel de grundlæggende videnskabelige undersøgelser som de praktiske afprøvninger. Der har løbende været en naturlig interesse og livlig debat mellem de lokale rådgivere og medarbejdere under Landsudvalget for Svin om, hvordan frasorteringen kan reduceres.

I databasen er der konstateret en varierende kvalitet i de indsamlede besætningsoplysninger. Dette er problematisk for rigtigheden af de fundne resultater. Frekvensen af ajourførte svar i den Landsdækkende Hangrisedatabase er langt lavere end i Hangrisedatabasen 1991 for STEFF-HOULBERG og Slagteriregion SYD, hvilket medfører usikkerhed om, hvorvidt alle justeringer af produktionsforholdene er blevet registreret.

Gennemførelse af analyser i databaser har generelt en række indbyggede problemer:

For det første bevirker konfunderingen af besætningsoplysningerne, at en egenskab ikke kan adskilles fra andre. Dette problem kan ikke løses ved kendte statistiske metoder.

For det andet er det ikke muligt, som det tilstræbes i forsøg, at opdele materialet i fuldstændig sammenlignelige grupper, hvor alt andet end den betragtede faktor holdes konstant. Resultaterne kan således være påvirket af andre faktorer end de, der analyseres. Derfor kan der ikke drages statistiske sikre konklusioner. Det kræver bekræftelse i planlagte og kontrollerede forsøg.

Det må anbefales, at der ved fremtidige spørgeskema-undersøgelser foretages en samlet uddannelse af det personale, der skal forestå den praktiske indsamling. Dette gælder specielt, når der skal foretages subjektive skøn over forhold i besætningerne.

Under ovennævnte forbehold har statistiske analyser på materialet vist, at besætninger med en eller flere af nedenstående egenskaber havde et lavere gennemsnitligt skatoltal hos de leverede hangrise i forhold til gennemsnittet af de øvrige besætninger. Effekten på skatoltal er angivet i parantes som skatol målt i ppm gange 100. Rækkefølgen er prioriteret efter største effekt på skatoltal:

Vådfodring (2,4)

Effekten er bekræftet i en afprøvning og er i overensstemmelse med resultater fra Hangrisedatabasen 1991.

Valle (1,7)

Effekten er i overensstemmelse med resultater fra Hangrisedatabasen 1991.

Fuldspaltegulv (1,1) i forhold til besætninger med delvis spaltegulv.

Effekten var lidt større ved vådfodring end ved tørfodring. Effekten af gulvtype, som formodes at skyldes større eller mindre grad af svineri, er indirekte bekræftet dels ved forsøg med optagelse af radioaktivt mærket skatol over huden og dels ved forsøg, hvor rene grise havde lavere skatolindhold end beskidte grise. Effekten er i overensstemmelse med resultater fra Hangrisedatabasen 1991.

Foder med mere end 6 procent træstof af tørfoder (0,9)

Effekten er ikke bekræftet i forsøg.

Faste sidste 10 timer før levering til slagteri (0,5)

Effekten er bekræftet i forsøg. Der var ikke sikker forskel med hensyn til faste blandt besætninger med vådfodring.

Mere end 5 pct. roepiller af tørfoder (2,7)

Effekten har tilsyneladende været stor, men resultatet skal tages med forbehold, da der kun var 10 besætninger i databasen, der anvendte mere end 5 procent roepiller. Effekten af roepiller er bekræftet i en mindre forundersøgelse.

Der var vekselvirkning mellem anvendelse af solsikkeskrå og fedttype. Ved besætninger, der anvendte mere end 5 procent solsikkeskrå af tørfoder, gav anvendelse af animalsk fedt et lavere skatoltal i forhold til anvendelse af blandingsfedt. Derimod var der hos besætninger, der anvendte mindre end 5 procent solsikkeskrå af tørfoder, et højere skatoltal ved anvendelse af animalsk fedt i forhold til blandingsfedt.

Der var vekselvirkning mellem træstofindhold og fedttype. Besætninger, der anvendte foder med mere end 6 procent træstof af tørfoder, havde et højere skatoltal ved brug af animalsk fedt i forhold til blandingsfedt. Derimod var der hos besætninger, der anvendte mindre end 6 procent træstof, et lavere skatoltal ved brug af animalsk fedt i forhold til blandingsfedt.

Besætninger med vådfodring, der anvendte mere end 5 procent rapsskrå/-kage af tørfoder, havde lavere skatoltal end de øvrige besætninger (forskellen i skatoltal var 1,0). Der var en tendens hos de besætninger med tørfodring, der anvendte mere end 5 procent rapsskrå/-kage til, at de havde lavere skatoltal, i forhold til de øvrige besætninger med vådfodring.

Besætninger med tørfodring, der anvendte mere end 5 procent kokoskager af tørfoder, havde lavere skatoltal end de øvrige besætninger med tørfodring (forskellen i skatoltal var 0,6).

Efterskrift

Den Landsdækkende Hangrisedatabase er en del af Hangriseprojektet og består af oplysninger om produktionsforhold fra 912 besætninger, der i 1993 leverede hangrise, samt tilhørende data fra slagteriernes KC-centrer og skatolanalyseudstyr.

Besætningsoplysningerne blev indsamlet i samarbejde med de lokale svinerådgivningskontorer. Slagtedata er hjemtaget fra LEC og transformeret af Slagteriernes Forskningsinstitut. Repræsentanter fra de enkelte svinerådgivningskontorer og Slagteriernes Forskningsinstitut har deltaget i to ERFA-møder vedrørende den Landsdækkende Hangrisedatabase og bidraget med værdifuld diskussion af foreløbige resultater.

Projektet er dels finansieret af midler fra FØTEK-programmet (Landbrugsministeriets Fødevareteknologiske Forsknings- og Udviklingsprogram) og dels af Svineafgiftsfonden.

Analysemetoderne, der er anvendt i rapporten, bygger på erfaringer fra analysearbejdet på Hangrisedatabasen 1991 af Verner Ruby, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, og Jannik Godt, Slagteriernes Forskningsinstitut.

Desuden rettes en tak til lic. agro Erik Jørgensen, Statens Husdyrbrugsforsøg og konsulent Søren Andersen, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, for diskussion af analysemetoderne.

Reference
-	Agergaard, N., 1994., (Forskningscenter Foulum): Absorption af skatol fra tarm og hud. Bilag til seminar om hangriselugt-årsagsforhold, på Institut for Farmakologi og Patologi, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. p. 12-13.
-	Ambrosen, K., 1993a. Tørfoderstrategi og fasteperiode til hangrise. Meddelelse nr. 260 fra Den rullende Afprøvning, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER. 5pp.
-	Ambrosen, K., 1993b. Vandforsyningens indflydelse på skatolniveau og frasortering. Erfaringer fra Den rullende Afprøvning. Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER. 4pp.
-	Ambrosen, K. og F.K. Udesen, 1993. Hangriseproduktion ved forskellig belægningsgrad. Erfaringer fra Den rullende Afprøvning. Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER. 4pp.
-	Andersen, S.¹ og Olsen, E.V.², 1991. Transformation af skatoltal og model til statistisk analyse af besætningsforholdenes betydning for skatoltallet. ¹ Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER. ² Slagteriernes Forskningsinstitut, arb.nr. 01.709 6pp.
-	Bejerholm, C., H.P. Mortensen, Slagteriernes Forskningsinstitut, samt A. Madsen, Statens Husdyrbrugsforsøg, 1989. Fodring af slagtesvin med skummetmælkspulver, ærter og rapskager som erstatning for sojaskrå - indflydelse på kød- og spisekvalitet, arb.nr. 02.524/03 - Rapport, 6 pp.
-	Ender, K., Kuhn, G. og Nürnberg, K., 1993. Study of the use of yucca extract (Deodorase) in the fattening of boars. Researc Institute for the Biology of Agricultural Animals, 2551 Dummerdorf, Tyskland.
-	Friis, C., 1992. Distribution, metabolic fate and elimination og skatole in the pig. Møde i EAAP-arbejdsgruppe vedr. "Production and Utilization of Meat from Entire Male Pigs", Roskilde. 12.-14. oktober 1992. 3pp.
-	Godt, J.¹ og Ruby, V.², 1993. Hangrisedatabasen, data, opgørelser og metoder. Arb. nr. 01.709. ¹ Slagteriernes Forskningsinstitut og ² Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER. 22pp.
-	Hansen, L.L., A.Eklund Larsen & B.Borg Jensen, Statens Husdyrbrugsforsøg, samt J.Hansen-Møller & P.Barton-Gade Slagteriernes Forskningsinstitut, 1993. Belægningsgradens og temperaturens indflydelse på tilsvining med gødning og konsekvensen heraf for ornelugt. Forskningsrapport nr. 2/1993, Statens Husdyrbrugsforsøg. 25pp.
-	Hansen, L.L., og Eklundh Larsen, A., 1993. Vækstfremmende antibiotikas indflydelse på ornelugt hos hangrise. Forskningsrapport nr. 13/1993. 8 pp.
-	Jensen, B.B., 1994, (Forskningscenter Foulum): Dannelse af skatol i tarmen. Bilag til seminar om hangriselugt-årsagsforhold, på Institut for Farmakologi og Patologi, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. p. 8-11.
-	Kjeldsen, N., 1992. Tørfoderstrategi til hangrise. Meddelelse nr. 243 fra Den rullende Afprøvning, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER. 3pp.
-	Maribo, H., 1991. Fortsat arbejde med tidspunkt for sidste fodring i relation til skatolindhold i hangrise. Arb. nr. 01.708. Slagteriernes Forskningsinstitut.
-	Mortensen, H.P.¹ og Madsen, A.², 1990. Skatolindhold i hangrise fodret med malt eller flydende gær af forskellig oprindelse. Arb. nr. 01.708. ¹ Slagteriernes Forskningsinstitut og ² Statens Husdyrbrugsforsøg.
-	Pedersen, J.K. og A.B. Mortensen, Slagteriernes Forskningsinstitut, A. Madsen og H.P. Mortensen, Statens Husdyrbrugsforsøg, samt J. Hyldgaard-Jensen, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, 1986. Foderets indflydelse på ornelugt i svinekød. Meddelelse nr. 638, Statens Husdyrbrugsforsøg, 4pp.
-	Smed, A.F., 1992. Vådfoderstrategi til hangrise. Meddelelse nr. 244 fra Den rullende Afprøvning, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER. 3pp.
-	Smed, A.F., 1993. Tørfodring kontra vådfodring til hangrise. Meddelelse nr. 258 fra Den rullende Afprøvning, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER. 3pp.
-	Smed, A.F., 1994. Roepiller til hangrise. Ikke publiceret.
-	Sloth, N.M. og Pedersen, P., 1993. Staldklimaets indflydelse på skatoltallet hos hangrise. Erfaringer fra Den rullende Afprøvning, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER. 5pp.
-	Sloth, N.M., 1994. So- og hangrise, Sammenlukning kontra kønsopdeling i udleveringsrum. Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.
-	Staun, H og Mortensen, H.P, 1992. Tilsætningsstoffer til hangrise. 838. Meddelelse, Statens Husdyrbrugsforsøg. 4pp.
-	Udesen, F.K., 1992a. Fokus på Frasortering af hangrise. Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.
-	Udesen, F.K., 1992b. Resultater fra Hangrisedatabasen, STEFF-HOULBERG og Slagteriregion SYD. Erfaringer fra Den rullende Afprøvning, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER. 4pp.
-	Udesen, F.K. og Ruby, V., 1991. Foreløbige resultater fra Hangrisedatabasen. Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.
-	Udesen, F.K. og Sloth, N.M., 1993. Aktive hangrise. Erfaringer fra Den rullende Afprøvning, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER. 3pp.
-	Walker, N., 1978. Boars for Meat Production - The Effect of Single-sex or Mixed-sex Groups on Growth Performance and Carcass Characteristics. Record of Agric. Research, 26, p. 7-10.

Appendiks 1
FORDELING AF "JA-SVAR". UGE 24 TIL 35, 1993
BESÆTNINGENS STATUS	Antal	Pct. JA
A. Har besætningen SPF-status	71	7
B. Har besætningen MS-status	292	30
C. Har besætningen SKD-status	110	11
D. Har besætningen KONV-status	492	51
E. Er der flere stalde med forskellig indretning	279	29
STALDINDRETNING
1. Er stierne indrettet med fuldspaltegulv	425	44
2. Er stierne indrettet med delvis spaltegulv	330	34
3. Er stierne indrettet med fast gulv og rensegang	140	14
4. Er stierne indrettet med dybstrøelse	20	2
5. Fodres grisene med vådfoder	315	32
6. Fodres grisene med tørfoder	648	67
7. Er der mere end 2 m³ rumfang pr. gris	727	75
8. Fodres der i tørfoderautomat uden vand	406	42
9. Fodres der i tørfoderautomat med vand (slopfeeder)	168	17
10. Er fodringsstrategien "Efter ædelyst"	580	60
11. Er fodringsstrategien "Restriktiv fodring efter norm"	438	45
12. Har grisene adgang til foder de sidste 10 timer før levering til slagteri	178	18
13. Er der etableret ekstra drikkenipler/kopper/drikkekar efter overgang til hangriseproduktion	238	25
14. Har grisene adgang til vand 24 timer i døgnet	765	79
15. Åbnes døre/vinduer maj-august	316	33
16. Er der mekanisk (elektrisk) ventilation	938	97
17. Er der naturlig ventilation	41	4
18. Er den sidste gris normalt opstaldet i udleveringsrummet i mindre end 30 min. før afhentning	677	70
19. Er grisene mere end 6 timer i udleveringsrummet	151	16
20. Er udleveringsrum/-fold/-vogn stiopdelt således at der aldrig eller kun sjældent blandes grise fra forskellige stier i udleveringsrummet	303	31
21. Anvendes der indkøbt færdigblanding	434	45
22. Er den indkøbte blanding en "lukket" blanding	224	23
23. Anvendes der tilskudsfoder/kombiblanding	444	46
24. Er blandingens sammensætning/vækstfremmer ændret mere end en gang siden sidste opdatering	61	6
25. Anvendes der mere end 7% hvedeklid af tørfoder	44	6
26. Anvendes der mere end 5% rapsskrå/-kager af tørfoder	178	24
27. Anvendes der mere end 5% solsikkeskrå af tørfoder	79	11
28. Anvendes der mere end 10% ærter af tørfoder	6	1
29. Anvendes der mere end 5% roepiller	10	1
30. Anvendes der mere end 5% kokoskager af tørfoder	70	9
31. Anvendes der valle, permeat eller andre mælkeprodukter	171	18
32. Anvendes der gærfløde fra NOVO/spritfabrikkerne	5	1
33. Anvendes der mere end 3% animalsk fedt af tørfoder	245	33
34. Anvendes der mere end 3% blandingsfedt af tørfoder (fx 1,5% animalsk fedt + 1,5% vegetabilsk fedt)	66	9
35. Anvendes der mere end 3% roemelasse af tørfoder	34	5
36. Indeholder slagtesvinefoderet mere end 6% træstof af tørfoder	188	19
37. Indeholder slagtesvineblandingen mere end 1,05 FE_s pr. kg tørfoder	609	63
38. Anvendes der Avotan, Virginiamycin, Flavomycin, Salinomycin eller Zinkbacitracin	578	60
39. Anvendes der Tylan	193	20
40. Er foderet tilsat/anvendes Fumarsyre de sidste dage, før grisene leveres til slagteri	6	1
41. Skiftes der vækstfremmer mere end en gang pr. kvartal	19	2
42. Indeholder foderet Deodorase	19	2
43. Indeholder foderet Mikroaid	20	2
ØVRIGE BESÆTNINGSOPLYSNINGER
44. Er der konstateret øget aktivitet/slagsmål blandt grisene efter opstart af hangriseproduktion	262	27
45. Kønssorteres grisene ved indsættelse i slagtesvinestalden	159	16
46. Er staldtemperaturen over 25°C ved en udetemperatur på 20°C?	75	8

Appendiks 3
Resultat af Forward, Stepwise og Backward-regressionsanalyser, der er udført for hvert fodringsprincip for sig. Effekten af periode er tvunget ind i modellen ved både tør- og vådfodringsanalyser. De skraverede felter markerer, at variablen enten ikke blev medtaget i analysen, eller ikke var signifikant.
	Variable		Forward		Stepwise		Backward
Fodrings- princip	Navn	Eff. på skatol	P-værdi	¹	P-værdi	¹	P-værdi
	periode		0,0091	T	0,0081	T	0,0120
	Besætningsstørrelse		0,0275	16	0,0406	16	0,0369
	SPF-sundhedsstatus	op					0,0032
	Delvis spaltegulv	op	0,0001	1	0,0001	1	0,0001
	Tørfoderautomat m. vand	ned	0,0283	7	0,0763	7
	Fodring efter ædelyst	op	0,0005	2	0,0005	2	0,0003
	Etableret ekstra vandfors.	op	0,0025	8	0,0100	8	0,0035
	< ½ time i udleveringsrum	op	0,0053	9	0,0023	9	0,0017
TØR	> 6 timer i udleveringsrum	op	0,0405	15	0,0717	15	0,0216
	Indkøbt færdigblanding	op	0,0501	13	0,0079	13
	"Lukket" indkøbt blanding	ned	0,0005	4	0,0001	4	0,0001
	Mere end 5 % solsikkeskrå	op	0,0170	12	0,0406	12	0,0005
	Der anvendes valle	ned	0,0124	5	0,0148	5	0,0091
	Mere end 3 % animalsk fedt	ned	0,0008	3	0,0009	3	0,0005
	Mere end 3 % blandingsfedt	op	0,0005	6	0,0004	6	0,0438
	Mere end 6 % træstof	ned	0,0373	14	0,0481	14	0,0112
	Foderet indh. Deodorase	op	0,0139	10	0,0175	10	0,0121
	Mindre kornandel	ned	0,0141	11	0,0010	11	0,0004
	Foderet blandes på gården	ned	0,2821	25
	Besætningsstørrelse		0,0015	6	0,0063	6	0,0088
	SPF-sundhedsstatus	op	0,0078	7	0,0099	7	0,0197
	Fuldspaltegulv	ned	(0,9420)²	2	0,0001	2
	Delvis spaltegulv	op	0,0498	22			0,0001
	Fodring efter ædelyst	ned	0,0089	12	0,0183	12	0,0094
	Mekanisk ventilation	op	0,0184	10	0,0208	10	0,0427
	Naturlig ventilation	op	0,0051	9	0,0055	9	0,0105
	"Lukket" indkøbt blanding	ned	0,0001	3	0,0001	3	0,0001
VÅD	Mere end 5 % rapskrå/kager	ned	(0,5608)³	5	0,0077	5
	Mere end 10 % ærter	ned	0,0191		0,0167	15	0,0097
	Der anvendes valle	ned	0,0001	1	0,0001	1	0,0001
	Mere end 3 % animalsk fedt	ned	0,0364	4	0,0056	4	0,0018
	Mere end 3 % roemelasse	op	0,0174	31	0,0294	16	0,0048
	Mere end 6 % træstof	ned	0,0049	14	0,1315	14	0,0057
	Avotan, Virg.mycin mfl.	ned	0,0043	15			0,0054
	Der anvendes Tylan	ned	0,0519	16			0,0035

Appendiks 4 - GLM-modeller i SAS til delanalyser

Ved delanalyserne indsættes de enkelte variable på skift i nedenstående modeller i stedet for n&i. Der er tale om analyser, hvor n&i vurderes simultant med de variable, der ved foregående regressionsanalyser og analyser med alle variable samtidigt er fundet interessante. I dette Appendiks er kun vist modeller for Proc Mixed, men tilsvarende modeller er blevet gennemført med proc GLM. Der er for hver n&i foretaget relevante afgrænsninger med hensyn til åbne/lukkede- og færdigblandinger m.v.

     Title '**   Effekt af: " langtext "(= n&i). Alle besætninger **';
     Title2 '**   Trin 1a: Besætningsstørrelse (nhan) som kovariat **';
     Title3 '**   BÅDE TØR- OG VÅDFODRING                           **';

proc mixed data=ALLE noclprint noitprint;
          class periode fuslev fodring gulv
                n12 n15 blandere n22 n26 n27 n29-n31 fedttype n35 n36
                vkstfrem n41 n42 n&i;
model lskatol = nhan periode fodring gulv
                n12 n15 blandere n22 n26 n27 n29-n31 fedttype n35 n36
                vkstfrem n41 n42 n&i fodring*n&i gulv*n&i n31*n&i
                fedttype*n&i fodring*fedttype fodring*gulv
                fedttype*n27 fedttype*n31 fedttype*n36;
repeated periode / subject=fuslev type=un r;
        lsmeans periode fodring gulv
                n12 n15 blandere n22 n26 n27 n29-n31 fedttype n35 n36
                vkstfrem n41 n42 n&i fodring*n&i gulv*n&i n31*n&i
                fedttype*n&i fodring*gulv fedttype*n27 fedttype*n31
                fedttype*n36 /PDIFF;
run;
quit;

     Title '**   Effekt af: " langtext "(= n&i)              **';
     Title2 '**   Trin 3A: Analyse blandt TØRFODRING for sig **';
     proc mixed data=TQR noclprint noitprint;
               class periode fuslev gulv fedttype n26-n28 n30 n35 n36 n42
                     samsaetn n&i;
     model lskatol = nhan periode gulv n26 n28 n30 n35 n36 n42 samsaetn n&i
                     gulv*n&i fedttype*n&i fedttype*n27;
     repeated periode / subject=fuslev type=un r;
             lsmeans n30 n35 n36 n42 n&i
                     gulv*n&i fedttype*n&i;
     run; quit;

(Selvom valle (n31) åbenbart også viste stor forklaringsgrad ved tørfodring, er det kun et fåtal af tørfodringsbesætninger, der anvender valle. Der er dog også gennemført analyser med valle som forklarende variabel i modellen, uden at dette ændrede væsentligt i forklaringsgraderne for de andre variable.)

     Title '**   Effekt af: " langtext "(= n&i)              **';
     Title2 '**   Trin 3b: Analyse blandt VÅDFODRING for sig **';
     proc mixed data=VAAD noclprint noitprint;
               class periode fuslev gulv fedttype n26-n28 n31 n36 n42
                     vkstfrem samsaetn n&i;
     model lskatol = nhan periode gulv fedttype n26-n28 n31 n36 n42
                     vkstfrem samsaetn n&i gulv*n&i n31*n&i
                     fedttype*n&i fedttype*n27 fedttype*n36;
     repeated periode / subject=fuslev type=un r;
             lsmeans n&i gulv*n&i n31*n&i
                     fedttype*n&i fedttype*n27 fedttype*n36/PDIFF;

Følgende appendiks er ikke indlagt i denne elektroniske udgave af rapporten:

Appendiks 2 - Ajourføringsskema til hangriseleverandøren

Appendiks 5.1

Appendiks 5.2

Appendiks 6

Appendiks 7

Appendiks 8

Appendiks 9

Disse appendiks findes i papirudgaven af rapporten.

Resultater fra den landsdækkende hangrisedatabase 1993