Der blev målt elektriske strømme i et staldanlæg, som kan påvirke dyrene negativt. Strømpåvirkningerne kan skyldes såvel interne som eksterne forhold.

Formålet med denne undersøgelse var at karakterisere nærmiljøet i en svinestald med henblik på kortlægning af fysiske forhold/parametre eller kombinationer heraf, som er af en størrelse, som kan stresse grise. Undersøgelsen blev baseret på måling af spændingspotentialer i 3 stier, hvor der også var videoovervågning. Endvidere blev der målt potentialer på jordspyd for om muligt at detektere eksterne vagabonderende strømme.

Årsagerne til, at der kan måles lækstrømme i staldanlæg, som påvirker dyrene negativt, kan skyldes såvel interne som eksterne kilder. I undersøgelsesperioden blev det blandt andet forsøgt at teste, om der kan være relationer mellem defekt elektrisk udstyr i nabolaget, driften af HVDCanlægget Kontiscan (High Voltage Direct Current forbindelsen mellem Nordjylland via Læsø til Sverige). Der blev internt på ejendommen eksempelvis konstateret sammenhæng mellem et defekt kabel til en gyllepumpe og strømpåvirkninger i dyrenes opholdszone. Efter en udskiftning af kablet til gyllepumpen forsvandt kabelfejlen, men der kunne fortsat konstateres problemer med jording i forbindelse med isættelse af stik til gyllepumpen.

Der er ikke fundet signifikante korrelationer til driften af Kontiscan. Derimod blev der under et lokalt tordenvejr (lynnedslag) målt så voldsomme spændinger på de installerede jordspyd, at dataloggeren blev ødelagt. Det er således vist, at vagabonderende strømme fra eksterne kilder kan detekteres i såvel jorden uden for gården som i stiadskillelserne.

I forbindelse med de forskellige måleprogrammer blev der ved en måling i farestien målt DC-(jævn)spænding/strøm i inventaret. Staldinventaret, der både indeholder jern og zink, giver sammen med gylle som elektrolyt et galvanisk element, som giver en spænding på ca. 0,7 V. Forsøget viste, at der fra et sådant batteri kan måles strømme på mere end 30 mA. Det må derfor antages, at såfremt dyret har kontakt med f.eks. en drikkenippel og samtidig urinerer, kan der etableres en elektrisk kreds, hvor der kan løbe strømme, som er mærkbare for dyret.

Ved stikprøvevis gennemsyn af videomaterialet er der ikke konstateret unormal adfærd, som kan bekræfte denne hypotese. Ved målinger i en anden besætning uden strømproblemer, kunne samme galvaniske element etableres. I denne besætning var der anvendt en anden inventartype med nedstøbte beslag, som bevirkede, at der ikke fysisk kunne etableres en strømkreds igennem et dyr.

Samlet kan det konstateres, at der kan være en sammenhæng mellem potentielle vagabonderende strømme fra eksterne kilder, men mere sandsynligt synes det fundne galvaniske element etableret ved forskellige metaller i staldinventaret sammen med gylle som elektrolyt at give en sandsynlig årsag til i det mindste nogle af de observerede problemer.

Indretning og design af stalde med hensyn til materialevalg, potentialudligning formodes at have en væsentlig indflydelse på risikoen for, om der kan forekomme lækstrømme i dyrenes opholdszone og medføre adfærdsforstyrrelser for dyrene.

Over tid ses mindre variationer på de enkelte målepunkter, men spændingsforskellen mellem målepunkterne er af en størrelse, som i forhold til nævnte hypotese vil kunne give reaktioner hos dyrene. Det blev forsøgt at lave en kraftig potentialudligning mellem de forskellige staldelementer. Herved kunne nævnte spændingsforskelle reduceres markant. Potentialudligningen må derfor konkluderes at være utilstrækkelig.

På baggrund af nærværende undersøgelse, som bør uddybes for at finde en egentlig årsagssammenhæng til dyrenes adfærd, må det anbefales, at designprincipper for staldbyggeri tages op til revision for check om gældende rekommandationer for potentialudligning er tilstrækkelige.

Læs hele rapport nr. 50

Fejlstrømme og unormal adfærd i svinebesætning