I 2013 gik studieturen for rådgivere og dyrlæger til Holland. Indtryk og billeder er samlet i denne rapport.

I 2013 gik studieturen for rådgivere og dyrlæger til Nijmegen, Holland. Deltagernes indtryk og billeder er samlet i denne rapport. Programmet indeholdt blandt andet tre besætningsbesøg, besøg hos to foderfirmaer, besøg på en KS-station, besøg hos firmaet NEDAP samt møder og indlæg med dyrlæger samt forsker.

Størstedelen af svinebesætningerne er samlet i den sydøstlige del af Holland, hvilket betyder, at der er en forholdsvis høj tæthed af dyr pr. km2. Det gør det svært at udvide produktionen samt der er behov for at etablere miljøteknologier til reduktion af primært ammoniak for at kunne udvide eller etablere et nyt staldanlæg. Der forskes og udvikles på nuværende tidspunkt i forskellige staldtyper og miljøteknologier for at kunne imødekomme kommende stramninger på miljølovgivningen.

I Holland anvendes omkring 8 orneracer og 6 solinjer. Der eksisterer flere forskellige avlsprogrammer og muligheder for landmændene, til forskel fra Danmark. Der er ca. 20 % DanAvl søer i Holland, mens resten fortrinsvis er Topigs-søer. I Holland opnår svineproducenten den bedste afregning ved at anvende en Pietrain-orne på en Topigs-so, til trods for den langsommere tilvækst. Den hollandske so får færre levende fødte grise pr. kuld (ca. 14-15 stk.) og kun 10 % af de hollandske søer fravænner mere end 30 grise (2-3 færre pr. kuld end i Danmark). Topigs slagtesvin havde en dårligere produktivitet (foderudnyttelse, kødprocent og tilvækst).

Ca. 70 % af hangrisene, som slagtes i Holland kastreres ikke. Alle hangrise til eksport kastreres, og i Holland skal grisene bedøves inden kastrationen foretages. Holland forventes i 2018 helt at stoppe kastrationen.

Staldene var indrettet med glatte overflader, som var meget rengøringsvenlige. Hollænderne anvender lidt andre ventilationsprincipper end i Danmark, og med en lavere ventilationsydelse pr. dyr. I farestaldene blev der taget hånd om de små grise i form af anvendelse af ”RescueDeck” eller supplerende mælketildeling. Der blev observeret rode-/beskæftigelsesmaterialer i form af kæder og plastikrør i alle staldafsnit, men der er en anden lovgivning på dette område i Holland sammenlignet med Danmark.

Søerne stod i enkeltdyrsboks i op til fire dage efter løbning, hvorefter de skulle være løsgående indtil faring.

Holland adskiller sig meget fra Danmark med hensyn til foderhandler. De anvender næsten udelukkende færdigfoder, da svineproducenter typisk ikke ejer meget jord. Foder købes til dagspriser og der købes ikke foder på kontrakt. Der findes ikke en etableret uvildig rådgivning i Holland, hvilket i den grad adskiller sig fra Danmark. Derimod er der ansat rådgivere i foderfirmaerne, som er specialister indenfor hvert sit fagområde.

De hollandske foderblandinger indeholder en stor del fibre, og i Holland anvendes der flere bi- og restprodukter, da disse råvarer er mere tilgængelige og prisattraktive end i Danmark, og fordi produktionen af korn i Holland slet ikke modsvarer forbruget.

Læs hele Rapport nr. 44

Studietur til Holland 8. til 12. september 2013