I forsøget blev fem ornelinier sammenlignet ved en slagtevægt på 90 kg. Ornelinierne var HD, DD og YD fra det danske avlssystem, KRUSTA fra Stamboek International og PIC 416 fra PIC.

I forsøget blev fem ornelinier sammenlignet ved en slagtevægt på 90 kg. Ornelinierne var HD, DD og YD fra det danske avlssystem, KRUSTA fra Stamboek International og PIC 416 fra PIC. LY søer i fire besætninger blev løbet med i alt 126 orner fra de fem linier. En sogris og en galtgris fra hvert kuld blev overført til klimastald på Bøgildgård, afprøvet på forsøgsstation fra ca. 30 kg og sidenhen slagtet som tungsvin ved en levende vægt på ca. 115 kg. Linierne blev sammelignet ved den produktionsøkonomiske værdi pr. slagtesvin, der blev beregnet som EKO = 0,23 × daglig tilvækst - 120 × foderforbrug pr. kg tilvækst + 9 × kødprocent. KRUSTA havde den laveste produktionsøkonomiske værdi. Forskellen til PIC 416, HD, YD og DD er henholdsvis 13,83 kr, 25,85 kr, 27,15 kr og 32,76 kr. Forskellen mellem PIC 416 og KRUSTA er ikke signifikant, mens forskellene mellem KRUSTA og de øvrige linier er stærkt signifikante. De parvise forskelle mellem PIC 416, HD, YD og DD er ikke signifikante. KRUSTA har ringere kødprocent (1,08, 1,14, 1,06, 0,90) og ringere foderforbrug/kg tilvækst (0,07, 0,15, 0,15, 0,19) end henholdsvis PIC 416, HD, YD og DD. PIC 416 har ringere foderforbrug end de danske linier. Der var ikke forskel i daglig tilvækst mellem linierne.

Den produktionsøkonomiske værdi af halothangenet ved tungsvineproduktion med en slagtevægt på 90 kg, blev bestemt til 48,54 kr. Ved sammenligningen af linierne ovenfor er KRUSTA, HD, YD og DD korrigeret til niveauet for svin uden halothangenet, mens niveauet for PIC 416 er korrigeret til at 50% af svinene er fri for halothangenet og 50% er bærere. Hvis PIC 416 korrigeres til niveauet for svin uden halothangen reduceres den økonomiske værdi af denne linie med 24,27 kr. Antal dage fra fødsel til forsøgsstart ved 30 kg var henholdsvis 74, 75, 76, 77, 76 for KRUSTA, PIC 416, HD, YD og DD, mens antal dage fra fødsel til slagtning var 161, 164, 164, 164, 163. Fra fødsel til 30 kg voksede KRUSTA signifikant hurtigere end HD, YD og DD, og PIC 416 voksede signifikant hurtigere end YD, mens øvrige forskelle ikke var signifikante. Fra fødsel til slagtning var kun forskellen mellem HD og KRUSTA signifikant.

Stationsafprøvningen gav også mulighed for at sammenligne de fire besætninger. Der var signifikant forskel på disse, forskellen mellem bedste og dårligste besætning var 19,50 kr pr. slagtesvin. Forskellen mellem besætninger skyldtes forskelle i daglig tilvækst og i foderforbrug, mens der ikke var forskelle i kødprocent.

Kuldsøskende til de stationsafprøvede grise blev produceret i besætningerne og slagtet ved ca. 110 kg. Kødprocent og antal dage fra fødsel til slagtning for henholdsvis KRUSTA, PIC 416, HD, YD og DD var 58,9; 60,4; 60,1; 60,4; 60,1 og 188, 194, 191, 194, 190. KRUSTA havde signifikant lavere kødprocent end de øvrige linier og DD og KRUSTA havde signifikant færre dage fra fødsel til slagtning end YD og PIC 416. Der er således fin overensstemmelse mellem resultater fra station og fra besætning.

Baggrund

I dag produceres den danske gris primært med henblik på afsætning af bacon til England og midterstykke til Japan og industrien i øvrigt. Det centrale Europa er imidlertid et potentielt stort og attraktivt marked for dansk svinekød til fersk konsum, som dog kræver en højere slagtevægt end tilfældet er i dag.

Det centrale EU er et potentielt stort og attraktivt marked for dansk svinekød. Forskellige undersøgelser, herunder PROGRIS, har vist, at blandt andet skinker til Frankrig og Italien samt nakke, bove og kamme til Tyskland, kun i et vist omfang lever op til kundernes krav.

Baggrunden er primært, at den danske gris i dag produceres med henblik på andre markeder, hovedsagelig baconproduktion til England, delstykker til Japan og videreforarbejdede varer til andre lande. Dette har resulteret i en gris med høj kødprocent, lyst kød og en relativ lav fedtmarmorering.

Slagterivirksomhederne har behov for at finde nye afsætningsmuligheder, som sikring mod en eventuel fremtidig uheldig udvikling på de nuværende markeder, specielt Japan.

Det var projektets formål, via en markedsorienteret udvikling af en EU-gris, at øge markedsandelen af fersk svinekød på det europæiske marked. Dette indebærer, at der skal udvikles et kvalitetsprodukt, der kombinerer råvarekvalitet og slagte- og opskæringsteknologi, så kravene til ferskkødmarkedet i Europa opfyldes. Der fokuseres primært på Tyskland, Frankrig og Italien.

Der er gennemført et produktionstilpasningsforsøg, hvor LY-søer er løbet med følgende ornelinier HD (Dansk, kontrol), DD (dansk Duroc med høj avlsværdi for IMF), KRUSTA (Hollandsk DY fra Stamboek International), PIC 416 (Via Tyskland) og YD (dansk).

Formålet var at afdække totaløkonomien ved specialproduktion af EU-grise ved at sammenholde økonomien i primærproduktionen for de enkelte krydsningskombinationer med slagteriøkonomien.

Materiale og metode

Det var målet at der skulle fødes minimum 100 kuld af hver krydsningskombination. Søerne var fordelt på 4 sobesætninger og søerne blev løbet med KS. Alle søer var LY-søer med genetisk baggrund i det danske avlssystem. I hver besætning blev der løbet 1-4 søer hver uge. Alle orneracer blev anvendt hver uge, og der blev anvendt de samme orner i alle besætninger. Søerne blev løbet i en periode over 15 uger.

Fra 100 kuld af hver krydsningskombination blev der udvalgt en so- og en galtgris til afprøvning på forsøgsstation. Disse forsøgsgrise blev ved fravænning flyttet til klimastalden på Bøgildgård, hvor de fik samme forebyggende medicinske behandling som renracede forsøgsgrise. Ornelinien fremgik ikke direkte af forsøgsgrisens identifikationsnummer, og staldpersonalet var således ubekendt med forsøgsgrisenes afstamning. I klimastalden blev der udtaget blodprøver til bestemmelse af halothanstatus ved hjælp af DNA-teknikken. Grise uden halothangenet betegnes med genotype NN, bærere af halothangenet betegnes med genotype Nn og grise med to halothangener (halothanpositive grise) betegnes med genotype nn.

Ved en vægt på ca. 25 kg blev forsøgsgrisene overført til forsøgsstation. På forsøgsstationerne JYLLAND og MIDTJYDEN blev forsøgsgrisene opstaldet kuldvis, en sogris og en galt pr. sti, mens de på Bøgildgård blev opstaldet i store stier (15 grise/sti).

Forsøgsperioden omfattede vægtintervallet 30 til ca. 115 kg levende vægt. Forsøgsgrisene blev i hele perioden fodret ad libitum med en traditionel tørfoderblanding. På JYLLAND og MIDTJYDEN blev foderforbruget bestemt på kuldniveau (dog undtaget 2 stier på JYLLAND, hvor der blev foretaget elektronisk registrering af foderoptagelse), mens det på Bøgildgård blev bestemt individuelt ved elektronisk registrering af foderoptagelse.

Forsøgsgrisene blev slagtet på Danish Crown i Vojens mandage og tirsdage efter to timers ophold i foldene. Der blev målt spæktykkelser ved ultralydsscanning, når grisene vejede omkring 80 kg, 100 kg og 115 kg. Nogle grise er dog scannet mere end tre gange.

Gennemsnitlig daglig tilvækst, dgl, blev beregnet ud fra ligningen:

	dgl	=	tilvækst / dage i forsøg, hvor
	tilvækst	=	slagtevægt x 1,26 - startvægt

Foderforbrug pr. kg tilvækst, kuldfes, blev beregnet på kuldniveau efter ligningen:

kuldfes

=

(tilvækst for galt + tilvækst for sogris) / foderoptagelse for sogris og galt

Den økonomiske værdi (EKO) er ligeledes opgjort på kuldniveau som:

EKO

=

0,23 x kulddgl - 120 x kuldfes + 9 x kuldkød

hvor kulddgl og kuldkød er gns. daglig tilvækst og gennemsnitlig kødprocent for so og galt.

I alt 951 grise har gennemført afprøvningen. Disse udgøres af 472 kuld, hvor både so- og galtgris har gennemført samt 7 kuld, hvorfra kun én gris har gennemført. Der er én gris, der har gennemført afprøvningen, og som har halothanstatus nn. Da der ikke i fremtiden kan forventes grise med denne halothanstatus, er den udeladt af den statistiske analyse. Derved bliver sammenligningen af ornelinierne baseret på 471 kuld efter 126 orner. Antallet af kuld fra de forskellige ornelinier fremgår af tabel 1 sammen med fordelingen på halothanstatus. I tabel 2 er vist hvor mange orner, der er benyttet fra hver linie.

Tabel 1.

Fordeling af kuld efter ornelinie og antal halothangenbærere, stationsdata

Halothanstatus i kuldparret	ORNELINIE
	HD	DD	YD	KRUSTA	PIC 416	I alt
NN, NN	86	85	77	87	23	358
NN, Nn	5	6	14	7	20	52
Nn, Nn	2	3	4	3	49	61
I alt	93	94	95	97	92	471

Tabel 2.

Anvendte orner fordelt efter krydsningskombination, stationsdata

	ORNELINIE
	HD	DD	YD	KRUSTA	PIC 416	I alt
Antal orner	28	28	31	20	19	126

De resterende ca. 8 grise fra hver kuld blev færdigproduceret i deres oprindelsesbesætning. Disse grise blev slagtet ved en levendevægt på ca. 110 kg. Der blev målt kødprocent og alder ved slagtning.

Der findes slagteregistreringer på 4201 dyr. Mangelfuld registrering på slagteri og vanskeligheder med identifikation af grisene reducerer materialet til 3019 dyr. Af de 3019 udgår 14 dyr med slagteri registrering af køn, som ikke er so eller galt. Af de resterende 3005 er der 2802, som har kuldsøskende på station. Efter en indledende analyse udelades 57 dyr med stærkt afvigende værdi af kødprocent eller antal dage fra fødsel til slagtning. Fordeling af de resterende 2745 på ornelinier er vist i tabel 3. Der er ikke bestemt halothanstatus på de slagtede dyr.

Tabel 3.

Antal grise og antal fædre i besætningsafprøvningen

	ORNELINIE
	HD	DD	YD	KRUSTA	PIC 416	I alt
Antal grise	579	594	500	555	517	2745
Antal fædre	28	28	30	20	18	124

Ud fra slagtevægt og alder ved slagtning på besætningsproducerede dyr er alder ved 88 kg slagtevægt, ALD88, beregnet som:

ALD88

=

alder ved slagtning - (slagtevægt - 88) / 0,85

Alder ved slagtning af ALD88 er målt i dage, slagtevægt er målt i kg.

Statistisk metode

Ved den statistiske analyse af den økonomiske værdi, EKO, samt af komponenterne kulddgl, kuldfes og kuldkød, er der korrigeret for station, stald, oprindelsesbesætning, halothangeneffekt og stistørrelse ved sammenligning af ornelinier.

For at undersøge effekten af halothangenet mere indgående og for at bestemme forskellen mellem so og galt, er egenskaberne daglig tilvækst, kødprocent og foderforbrug pr. kg tilvækst også analyseret på enkeltdyrniveau. Ved analysen af foderforbrug pr. kg tilvækst indgår dog kun 245 dyr med enkeltdyrregistrering af foderforbrug.

Spæktykkelsen ved 80 kg og ved 115 kg og ændringer i spæktykkelse pr. kg er ligeledes analyseret på enkeltdyr niveau.

Ved analyse af ALD88 er der korrigeret for besætning, fødselsuge indenfor besætning, køn og vekselvirkning mellem køn og besætning. Ved analyse af kødprocent på besætningsproducerede dyr er der endvidere korrigeret for forskelle i slagtevægt.

Der er redegjort mere indgående for de statistiske metoder i appendix.

Resultater og diskussion

Diskussion af statistiske metoder, stationsdata

I den statistiske analyse af EKO, kulddgl, kuldfes og kuldkød er kun medtaget kuld, hvor både so- og galtgris har gennemført afprøvningen, og hvor intet andet er anført, er det gennemsnittet af so- og galtgris, der er analyseret.

Egenskaberne daglig tilvækst og kødprocent er registreret på enkeltdyr, og kan derfor også analyseres statistisk ved enkeltdyr modeller, hvorimod dette kun i begrænset omfang er muligt for foderforbrug pr. kg tilvækst, da denne egenskab i hovedparten af materialet er registreret på kuldniveau.

Ved valg af model for EKO, kulddgl, kuldfes og kuldkød er det undersøgt, om der er vekselvirkninger mellem linie og stistørrelse, linie og halothangen og mellem linie og besætning. Da ingen af disse vekselvirkninger var signifikante, er de udeladt af analysen. Korrektion for slagtevægt var heller ikke signifikant, rimeligvis fordi slagtevægten varierer indenfor et stærkt begrænset interval. I modellen er medtaget en effekt af oprindelsesbesætning, da deltagende besætninger ikke kan antages at have samme genetiske niveau.

Sopopulationen forventes i fremtiden at blive helt fri for halothangenet. Ornelinierne HD, DD, KRUSTA og YD er ligeledes fri eller forventes fri for halothangenet i fremtiden. Ved indbyrdes sammenligning af disse linier er der derfor korrigeret til niveauet for kuld fri for halothangenet. PIC 416 indeholder halothangenet i ukendt omfang. Der er præsenteret resultater, som svarer til, at PIC 416 orner er bærere af halothangenet.

I undersøgelsen indgår ikke dyr med to halothangener, genotype nn. Der indgår kun dyr med genotype NN og dyr med genotype Nn. Der er derfor ikke gjort antagelser om effekten af genotype nn sammenlignet med genotype Nn og NN.

Afkom med genotype Nn efter PIC 416 orner har for størstedelens vedkommende fået halothangenet n fra PIC 416 ornen, mens Nn afkom efter de øvrige ornelinier med få undtagelser har fået n fra soen. Ved undersøgelse af vekselvirkning mellem n og linie er den gennemsnitlige effekt af n i linierne HD, DD, YD og KRUSTA derfor sammenlignet med effekten af n i PIC 416.

Halothanstatus

Halothanstatus for de forsøgsgrise, der blev indsat i klimastalden er angivet i tabel 4, hvor der også er vist genotypefrekvenserne hos de afsluttede forsøgsgrise.

Det fremgår af tabellen, at andelen af bærere af halothangenet er forholdsvis lav hos afkom efter HD, DD og KRUSTA. De halothangener, der findes hos afkom efter disse orner kommer fra soen, dog undtaget afkom efter én HD orne og to YD orner. Da løbningerne til forsøget blev foretaget, var der ikke som nu krav om, at krydsningsorner skulle være fri for halothangenet.

Ud fra disse resultater kan man konkludere, at ca. 13% af søerne i de fire produktionsbesætninger er bærere af anlægget.

Afkom efter PIC 416 adskiller sig fra de øvrige linier ved at have en høj andel af halothanbærere og flest halothangenpositive. PIC 416 angives at være bærer af halothangenet. Hvis det er tilfældet, skulle man forvente en andel af halothangenbærere på 50% under antagelse af, at alle søerne har genotype NN eller Nn. Den fundne frekvens af halothangenbærere hos afkommet efter PIC 416 er noget højere end forventet.

Tabel 4.

Halothanstatus ved indsættelse i klimastalden og hos afsluttede forsøgsgrise

NN

Nn

nn

I alt

Ornelinie

%

Antal

%

Antal

%

Antal

%

Antal

HD

ved inds.

afsluttet

93,2

94,7

190

178

5,9

5,3

12

10

0,9

0

2

0

100

100

204

188

DD

ved inds.

afsluttet

94,1

93,7

196

178

5,9

6,3

12

12

0

0

0

0

100

100

208

190

YD

ved inds.

afsluttet

88,3

88,4

175

168

11,7

11,6

23

22

0

0

0

0

100

100

198

190

KRUSTA

ved inds.

afsluttet

93,3

93,3

200

182

6,7

6,7

14

13

0

0

0

0

100

100

214

195

PIC 416

ved inds.

afsluttet

33,8

35,1

70

66

63,3

64,4

132

121

2,9

0,5

6

1

100

100

208

188

Økonomisk værdi

Forskelle i økonomisk værdi mellem linierne er vist i tabel 5. Den produktionsøkonomiske værdi af KRUSTA er klart ringere end værdien af HD, DD og YD. Forskellen mellem KRUSTA og henholdsvis HD, DD og YD er bestemt til 25,85 kr, 32,76 kr og 27,15 kr pr. slagtesvin (se tabel 5).

Der kan ikke påvises forskel mellem de danske linier HD, DD og YD. De indbyrdes forskelle er DD - HD = 6,91 kr, DD - YD = 5,61 kr og YD - HD = 1,30 kr, men ingen af disse forskelle er altså signifikant forskellige fra 0. Forskellene mellem PIC 416 og de danske linier er bestemt til HD - PIC 416 = 12,03 kr, DD - PIC 416 = 18,93 kr og YD - PIC 416 = 13,33 kr. Betragtet hver for sig er disse forskelle ikke signifikante, men slås HD, DD og YD sammen, så er forskellen til PIC 416 = 14,76 kr (standard afvigelse 5,76), som er signifikant. Forskellen PIC 416 - KRUSTA beregnes til 13,83 kr, som ikke er signifikant.

Forskellene i økonomisk værdi mellem KRUSTA og de øvrige linier skyldes forskelle i kødprocent og foderforbrug, og forskellen mellem PIC 416 og de danske linier skyldes forskelle i foderforbrug.

Tabel 5.

Forskelle (A-B) i økonomisk værdi målt i kr.

Orneline (A)

Ornelinie (B)

HD

DD

YD

KRUSTA

PIC 416

HD

-6,91

-1,30

25,85²

12,03

DD

6,91

5,61

32,76³

18,93¹

YD

1,30

-5,61

27,15³

13,33

KRUSTA

-25,85²

-32,76³

-27,15³

-13,83

PIC 416

-12,03

-18,93¹

-13,33

13,83

Eks.: HD er 6,91 kr ringere end DD og 25,85 kr bedre end KRUSTA

HD, DD, KRUSTA, YD er fri for halothangenet, PIC 416 er med 50% halothangener

¹	P-værdi = 7,1% efter Bonferroni korrektion for multiple sammenligninger
²	P-værdi < 1% efter Bonferroni korrektion for multiple sammenligninger
³	P-værdi < 0,1% efter Bonferroni korrektion for multiple sammenligninger

Den maksimale standard afvigelse på en forskel A - B er 7,11

Kødprocent, daglig tilvækst og foderforbrug

Liniernes niveau for egenskaberne kødprocent, daglig tilvækst og foderforbrug pr. kg tilvækst er vist i tabel 6, forskelle i kødprocent i tabel 7, forskelle i foderforbrug pr. kg tilvækst i tabel 8 og forskelle i daglig tilvækst i tabel 9.

Kødprocenten hos KRUSTA er 1,14, 0,90, 1,06 og 1,08 lavere end hos HD, DD, YD og PIC 416. Der er ikke signifikante forskelle mellem HD, DD, YD og PIC 416 indbyrdes (se tabel 7).

Tabel 6.

Orneliniernes korrigerede niveau ifølge modellen for kuldgennemsnit for egenskaberne daglig tilvækst, foderforbrug/kg tilvækst og kødprocent

Ornelinie	Egenskaber
	Daglig tilvækst (g)	Foderforbrug pr. kg tilvækst (kg/kg)	Kødprocent
HD	933	2,84	58,6
DD	952	2,80	58,3
YD	942	2,84	58,5
KRUSTA	944	2,99	57,4
PIC 416	924	2,92	58,5

Tabel 7.

Forskelle i kødprocent (A-B)

Orneline (A)

Ornelinie (B)

HD

DD

YD

KRUSTA

PIC 416

HD

0,24

0,09

1,14³

0,06

DD

-0,24

-0,15

0,90¹

-0,18

YD

-0,09

0,15

1,06²

-0,04

KRUSTA

-1,14³

-0,90¹

-1,06²

-1,08²

PIC 416

-0,06

0,18

0,04

1,08²

Eks.: Kødprocenten for DD er 0,24 lavere end hos HD og 0,90 højere end hos KRUSTA

HD, DD, KRUSTA, YD er fri for halothangenet, PIC 416 er med 50% halothangener

¹	P-værdi = 7,5% efter Bonferroni korrektion for multiple sammenligninger
²	P-værdi < 5% , P-værdi >1% efter Bonferroni korrektion for multiple sammenligninger
³	P-værdi < 1% efter Bonferroni korrektion for multiple sammenligninger

Den maksimale standard afvigelse på en forskel A - B er 0,34.

Foderforbruget pr. kg tilvækst er 0,15, 0,19 og 0,15 højere hos KRUSTA end hos HD, DD og YD og disse forskelle er stærkt signifikante. Forskellene PIC 416 - HD, PIC 416 - DD, PIC - YD beregnes til 0,08, 0,12 og 0,08 som alle er signifikante. Forskellen KRUSTA - PIC 416 beregnes til 0,07 men denne forskel er ikke signifikant (se tabel 8).

Tabel 8.

Forskelle i foderforbrug (A-B) (kg/kg)

Orneline (A)

Ornelinie (B)

HD

DD

YD

KRUSTA

PIC 416

HD

0,038

0,000

-0,151³

-0,080¹

DD

-0,038

-0,038

-0,189³

-0,118³

YD

0,000

0,038

-0,151³

-0,080²

KRUSTA

0,151³

0,189³

0,151³

0,070

PIC 416

0,080¹

0,118³

0,080²

-0,070

Eks.: Foderforbruget for HD er 0,038 større end for DD og 0,151 lavere end for KRUSTA

HD, DD, KRUSTA, YD er fri for halothangenet, PIC416 er med 50% halothangener

¹	P-værdi = 5,3% efter Bonferroni korrektion for multiple sammenligninger
²	P-værdi < 5% efter Bonferroni korrektion for multiple sammenligninger
³	P-værdi < 0,1% efter Bonferroni korrektion for multiple sammenligninger

Den maksimale standard afvigelse på en forskel A - B er 0,029

Der kan ikke påvises forskel i daglig tilvækst mellem linierne. Den største forskel findes mellem DD og PIC 416, men forskellen på 27,2 g/dag er ikke større, end den kan tilskrives tilfældigheder (se tabel 9).

Tabel 9.

Forskelle i daglig tilvækst (g/dag)

Orneline (A)

Ornelinie (B)

HD

DD

YD

KRUSTA

PIC 416

HD

-18,4

-8,4

-10,4

8,8

DD

18,4

10,0

8,0

27,2¹

YD

8,4

-10,0

-2,0

17,2

KRUSTA

10,4

8,0

2,0

19,2

PIC 416

-8,8

-27,2¹

-17,2

-19,2

Eks.: Daglig tilvækst for HD er 18,4 g ringere end for DD og 8,8 g bedre end for PIC 416

HD, DD, KRUSTA, YD er fri for halothangenet, PIC416 er med 50% halothangener

¹	P-værdi = 9,2% efter Bonferroni korrektion for multiple sammenligninger

Den maksimale standard afvigelse på en forskel A - B er 10,5

Spæktykkelser

Liniernes korrigerede gennemsnit af spæktykkelse ved ca. 80 kg og ca. 115 kg er vist i tabel 10 sammen med beregnede ændringer i spæktykkelse ved 10 kg vægtforøgelse. Der kan ikke påvises signifikante forskelle mellem linierne i disse egenskaber.

Tabel 10.

Spæktykkelser målt ved scanning ved ca. 80 kg og ca. 115 kg og beregnet ændring ved 10 kg vægtforøgelser. Std angiver standard afvigelse på forskel mellem linier

	HD	DD	YD	KRUSTA	PIC 416	Std
Måling ved ca. 80 kg	10,58	10,83	10,63	11,21	10,74	0,28
Måling ved ca. 115 kg	14,02	14,05	13,86	14,73	14,19	0,39
Ændring ved 10 kg vægt forøgelse	1,10	1,04	1,06	1,15	1,12	0,06

Halothangen effekt og forskelle mellem so og galt

Der blev fundet en stor produktionsøkonomisk fordel ved halothangenet i denne undersøgelse. Genotypen Nn havde en økonomisk fordel på 48,54 kr sammenlignet med genotypen NN, der er fri for halothangenet. Forskellen i kødprocent mellem Nn og NN blev beregnet til 2,47. I denne undersøgelse er fundet en lille effekt af halothangenet på daglig tilvækst (24,9 g) (se tabel 11), hvilket ikke ses i alle undersøgelser. Halothangenet havde en stor effekt på foderforbruget. Ud fra tabel 11 kan beregnes, at en gris med genotype Nn bruger 14,28 kg mindre foder på at vokse fra 30 kg til en levende vægt på ca. 115 kg end en gris med genotype NN.

Tabel 11.

Effekt af halothangen bestemt ud fra kuldgennemsnit

	Økonomisk indeks (kr)	Daglig tilvækst (g)	Foderforbrug /kg tilvækst	Kødprocent
Halothangeneffekt	48,54	24,9	-0,168	2,47
Standard afvigelse	7,48	11,5	0,031	0,37
Økonomisk værdi	48,54	5,73	20,16	22,23

Den økonomiske værdi af PIC 416 grise med halothangenet er derfor 12,24 kr højere end den økonomiske værdi af HD, mens den økonomiske værdi af PIC 416 grise uden halothangenet er 36,30 kr lavere end HD. I gennemsnit er HD 12,03 kr bedre, som anført i tabel 5.

Den mere præcise bestemmelse af forskellen mellem NN og Nn ud fra enkeltdyr resultater giver en forskel i kødprocent på 2,08 (standard afvigelse 0,29)og en forskel i daglig tilvækst på 22,0 g (standard afvigelse 8,8). Ud fra enkeltdyr registrering af foderforbrug pr. kg tilvækst på 246 grise bestemmes forskellen mellem NN og Nn til 0,159 (standard afvigelse 0,049).

Forskellene mellem so og galt er vist i tabel 12. Forskellen i kødprocent mellem NN og Nn er overkanten af, hvad der er fundet i andre undersøgelser.

Tabel 12.

Forskel mellem so og galt bestemt ud fra enkeltdyr resultater

	Daglig tilvækst, (g)	Foderforbrug/kg tilvækst	Kødprocent
Sogris - galt	-59,2	-0,159	2,31
Standard afvigelse	4,6	0,024	0,16

Analysen af udviklingen af spæktykkelsen med levende vægt viste en vekselvirkning mellem køn og halothangen (se tabel 13). Galte havde en større fordel ved at være Nn end sogrise. Ved 10 kg vægtforøgelse var ændringen i spæktykkelse 0,92 mm og 0,84 mm for sogrise af genotype NN og Nn, mens ændringen var 1,37 mm og 1,11 mm for galte med genotype NN og Nn. Ved analyse af kødpct. var effekten af halothangenet dog den samme for sogrise og galte.

Tabel 13.

Spæktykkelser målt ved scanning ved ca. 80 kg og ca. 115 kg og beregnet ændring ved 10 kg vægtforøgelser

	so		galt		so	galt	galt-so
	genotype		genotype		genotype		genotype
	NN	Nn	NN	Nn	NN-Nn	NN-Nn	NN	Nn
Måling ved ca. 80 kg	10,75	9,71	12,04	11,07	1,04	0,97	1,29	1,36
Måling ved ca. 115 kg	13,80	12,52	16,49	14,62	1,28	1,87	2,69	2,10
Ændring ved 10 kg vægt forøgelse	0,920	0,842	1,365	1,110	0,077	0,265	0,445	0,257

Det er ikke muligt på baggrund af dette forsøg, at udtale sig om den økonomiske værdi af halothangenet ved normal slagtevægt på 75 kg.

Besætningsforskelle

Der blev fundet besætningsforskelle i den økonomiske værdi (se tabel 14). Grise fra besætning 3 var 19,50 kr. ringere end grise fra besætning 4. Forskellen mellem besætning 3 og 4 skyldtes forskelle i daglig tilvækst og foderforbrug pr. kg tilvækst, mens der ikke var forskel i kødprocent. Grise fra besætning 3 var også 2 dage ældre ved forsøgsstart end grise fra besætning 4. Da alle forsøgsgrise overføres til fælles klimastald ved fravænning er det ikke sandsynligt, at det er et efterslæb af miljøeffekt, der udgør udslaget. Der er langt snarere tale om en genetisk forskel i somateriale i besætningerne.

Tabel 14.

Besætningsforskelle med besætning 4 som reference

Besætning	Eko (kr)	Daglig tilvækst, (g)	Foderforbrug kg/tilvækst (kg/kg)	Kødprocent	Alder ved forsøgsstart (dage)
1	-5,24	2	0,02	-0,4	0,4
2	-6,85	-24	0,03	0,3	1,0
3	-19,50	-36	0,10	0,0	2,0
4	0	0	0,00	0,0	0,0
Største standard afvigelse på forskel	5,50	9	0,02	0,3	0,5

Kødprocent for besætningsdata, antal dage fra fødsel til forsøgsstart og slagtning

Antal dage fra fødsel til forsøgsstart på station er ikke inddraget i det økonomiske indeks. KRUSTA vokser signifikant hurtigere end HD, DD og YD henholdsvis 2,2 og 3 dage, PIC 416 vokser signifikant hurtigere end YD, 1 dag, mens ingen andre forskelle er signifikante (se tabel 15). Der er ikke taget hensyn til den økonomiske værdi af antal dage fra fødsel til 30 kg ved beregning af de økonomiske forskelle i tabel 5.

Tabel 15.

Orneliniernes korrigerede niveau for kødprocent og antal dage fra fødsel til slagtning for besætningsproducerede dyr. Endvidere niveau for antal dage fra fødsel til slagtning og fra fødsel til start af forsøg for stationsprøvede dyr. Std angiver største standard afvigelse på forskel mellem linier

	Kødprocent, besætning	Antal dage fra fødsel til slagtning, besætning	Antal dage fra fødsel til slagtning, station	Antal dage fra fødsel til start af forsøg, station
HD	60,1	191	164	76
DD	60,1	190	163	76
YD	60,4	194	164	77
KRUSTA	58,9	188	161	74
PIC 416	60,4	194	164	75
Std	0,2	1,5	1,3	0,7

Målt som antal dage fra fødsel til slagtning fås fra besætningsdata, at KRUSTA voksede 6 dage hurtigere end YD og PIC 416, og DD voksede 4 dage hurtigere end YD og PIC 416 (se tabel 15). Øvrige forskelle var ikke signifikante. Antallet af dage fra fødsel til slagtning var 28 dage mindre på station end i besætning. Også på station havde KRUSTA laveste alder ved slagtning, det var dog kun forskellen til HD, 3,7 dage, der var signifikant forskellig fra 0 (se tabel 15).

Der er således fin overensstemmelse mellem resultater fra station og besætning.

Efterskrift

Denne undersøgelse er en del af et Produktionstilpasningsforsøg, som var et delprojekt i projekt EUROPA-gris, et brancheprojekt der blev gennemført i samarbejde mellem Slagteriselskabet DANISH CROWN, Slagteriernes Forskningsinstitut og DANSKE SLAGTERIER, Landsudvalget for Svin. Projektet er et udviklingsprojekt som har fået støtte fra Strukturdirektoratet. Formålet med forsøget var at afdække totaløkonomien ved specialproduktion af EUROPA-grise ved at sammenholde økonomien i primærproduktionen for de enkelte krydsningskombinationer med slagteriøkonomi, som omfatter værdien af opskæringsudbytter og kødkvalitetsegenskaber.

Sammenligningen af produktionsegenskaberne hos de fem ornelinier er foretaget i samarbejde med fire svineproducenter, hvor smågrisene er produceret. Denne rapport omfatter alene resultater for produktionsegenskaberne samt forskellen i produktionsøkonomien mellem de fem ornelinier. EUROPA-grisenes afsætningsmæssige værdi er offentliggjort i selvstændige rapporter fra Slagteriernes Forskningsinstitut.

Appendiks

Statistiske metoder

Den anvendte model til analyse af EKO, kulddgl, kuldfes og kuldkød er:

(1)

EKO

=

station + stald(station) + stistor + linie + bes + ß x kuldhal + orne(linie) + res

hvor:

EKO:	gennemsnitlig økonomisk værdi af so og galt
station:	effekt af station, station = JYLLAND, MIDTJYDEN eller BØGILDGÅRD
stald(station):	effekt af stald indenfor station
stistor:	effekt af stistørrelse, stistor = 1 hvis stistørrelsen er 2 og stistor = 0 hvis stistørrelsen er større end 2
linie:	effekt af ornelinie
bes:	effekt af oprindelsesbesætning, bes = 1,2,3,4
kuldhal:	det gennemsnitlige antal halothangenbærere i kuldet, kuldhal = 0 - 0,5 - 1
ß:	regressionskoefficient
orne(linie):	effekt af orne indenfor ornelinie, antages tilfældig, normalfordelt (0, sigma_A²)
res:	tilfældige residual effekt, normalfordelt (0, sigma²)

Da ornelinierne HD, DUROC, KRUSTA og YD er eller vil blive fri for halothangenet, korrigeres niveauet for disse til niveauet for kuld, der er frie, det vil sige kuldhal = 0. Niveauet for PIC 416 korrigeres til at 50% af afkommet har genotype Nn. I modelformuleringen er niveauet for PIC 416 således korrigeret med ß × 0,5.

Ved parvis sammenligning af ornelinierne er signifikansniveauet korrigeret ved Bonferroni-metoden. Der er regnet med 10 parvise sammenligninger, således at den rå P-værdi er multipliceret med 10.

Dette betyder at en forskel mellem to linier skal være større end 2,87 × standard afvigelsen for at blive erklæret signifikant. Hvis man fra start kun er interesseret i at sammenligne netop to linier, fx DD og YD og ikke andre, så skal forskellen mellem linierne blot være 1,98 × standard afvigelsen for at blive erklæret signifikant.

Ved analyse af enkeltdyr registrering af daglig tilvækst, kødprocent og foderforbrug/kg tilvækst er anvendt modellen:

(2)

Y

=

station + stald(station) + stistor + linie + bes + hal + køn + kuld + orne(linie) + res

hvor:

Y:	dgl, kødprocent, foderforbrug/kg tilvækst, station, stald(station), stistor, linie, bes, orne(linie), res er som i model (1)
kuld:	effekt af kuld og sti, antages tilfældig, normalfordelt (0, sigma_K²)
hal:	effekt af halothangenotype, hal = NN, Nn
Køn:	effekt af køn, køn = so, galt

Spæktykkelsen ved 80 kg og spæktykkelsen ved 115 kg er ligeledes analyseret ved model (2) med tilføjelse af et vekselvirknings led mellem køn og halothangenotype og en lineær korrektioin for scanningsvægt. Spæktykkelsens afhængighed af vægten blev for hver gris beskrevet ved en ret linie med hældning h. Hældningen h blev derefter analyseret ved model (2) med tilføjelse af vekselvirkningsled mellem køn og halothangenotype.

Variablen ALD88 er analyseret efter modellen:

ALD88

=

bes + køn + bes x køn + uge(bes) + linie + orne(linie) + kuld + res

hvor:

bes	besætningseffekt
køn	køneffekt, køn = so eller galt
bes x køn	vekselvirkning mellem køn og besætning
uge(bes)	effekt af fødselsuge indenfor besætning
linie	effekt af ornelinie
orne(linie)	effekt af orne indenfor ornelinie, antages normalfordelt (0, sigma_A²)
kuld	effekt af kuld, normalfordelt N(0, sigma_K²)
res	tilfældig residual effekt

Variablen kødpct for besætningsproducerede dyr er analyseret efter samme model med tilføjelse af en korrektion for slagtevægt, alfa × slagtevægt, hvor alfa er en regressions parameter.

Projekt EUROPA-gris - produktionstilpasningsforsøg - sammenligning af produktionsegenskaber