Afkom efter LY-søer, insemineret med henholdsvis Duroc- og Pietrain-sæd, blev sammenlignet med hensyn til produktionsresultater, slagte- og kødkvalitet, afsætningsforhold samt produktions- og afsætningsøkonomi.

Afkom efter LY-søer, insemineret med henholdsvis Duroc- og Pietrain-sæd, blev sammenlignet med hensyn til produktionsresultater, slagte- og kødkvalitet, afsætningsforhold samt produktions- og afsætningsøkonomi. I forsøget indgik 9 produktionsbesætninger, og der blev i alt produceret ca. 3.200 slagtesvin (so-/hangrise) af hver racekombination.

Produktionsresultater fra tre besætninger viste, at P(LY) slagtesvinene havde 75 g lavere daglig tilvækst end D(LY). Der var ingen forskel i foderforbrug pr. kg tilvækst. Kødprocenten var 2,3 enheder højere hos P(LY).

Opskærings- og udbeningsresultaterne viste, at P(LY)'s forende- og skinkedelstykke udgør en større andel af slagtekroppen på bekostning af midterstykket. P(LY) har ca. 1% større skinker efter opskæring end D(LY), men der er ikke stor forskel i mængden af USA-skinkemuskler efter udbening. Kød- og spisekvaliteten er generelt dårligere hos P(LY). P(LY) er således mindre velegnet til fersk konsum end D(LY).

Slagteriets hjembragte pris var ca. 30 øre højere pr. kg for P(LY) end for D(LY). Det er mindre end forventet ud fra kødprocentforskellen og produktsortimentet, hvilket skyldes, at der som følge af PSE-forekomst blev frasorteret en større procentandel af slagtekroppene hos P(LY) end hos D(LY).

Producentøkonomien inklusive regulering for kødprocent er dårligere for P(LY) end for D(LY), da værdien af den højere kødprocent hos P(LY) ikke kan opveje den lavere daglige tilvækst og højere dødelighed.

Totaløkonomien viser, at der ved det valgte produktsortiment og afsætningsmønster ikke opnås nogen fordel ved produktion af P(LY) fremfor D(LY).

Baggrund

Pietrain-racen er en populær ornerace i flere europæiske lande, herunder områder, som Danmark har en væsentlig eksport til. Fra primærproduktionen såvel som fra afsætningssiden har der således været en vis interesse for racen, begrundet i en forventet præference hos aftagerne for specifikke udskæringer, baseret på et slagteprodukt, hvor Pietrain-racen indgår.

I foråret 1991 blev der indkøbt 30 Pietrain-orner fra Frankrig for at afklare: Vil Pietrain være et alternativ til Duroc som ornerace, målt på produktionsøkonomiske og slagtekvalitetsmæssige egenskaber? Imidlertid kunne kun syv af de importerede Pietrain-orner opfylde de veterinære krav i forbindelse med import af svin til Danmark, hvorfor forsøget blev reduceret til en pilotundersøgelse.

I stedet blev det besluttet at gennemføre et forsøg i produktionsbesætninger baseret på importeret Pietrain-sæd. Formålet var at sammenligne Pietrain med Duroc som ornerace ved at undersøge de produktionsøkonomiske sammenhænge, kødkvalitets- og afsætningsmæssige forhold.

Materuale og metode

I primærproduktionen indgik i alt ti besætninger i forsøget. Heraf otte besætninger med integreret smågrise-/slagtesvineproduktion. Soholdet i samtlige besætninger var LY- eller YL-krydsninger. Alle besætninger, der indgik i forsøget, havde MS- eller lavere sundhedsstatus.

For at få et repræsentativt materiale blev der over en periode på 16 uger i alle besætninger insemineret skiftevis hver anden uge med Duroc- henholdsvis Pietrain-sæd. Der blev anvendt blandet sæd fra 40 orner indenfor hver race.

Slagtekroppene blev opdelt i to grupper, henholdsvis < 78 kg og => 78 kg slagtevægt. De to grupper blev skåret til to forskellige produktsortimenter. Der blev foretaget pH1- og pH2-målinger samt MQM-målinger på alle slagtekroppe i 6-ugers perioden.

Fra den tunge vægtgruppe blev der udtaget kamme til kød- og spisekvalitetsundersøgelser fra tre kødprocentgrupper. Kammene blev udtaget med samme gennemsnitlige kødprocent fra begge racekombinationer. Markedsvurderingerne blev baseret på produktsortiment som vist nedenfor:

Vægtgruppe < 78 kg
Skinke	USA konserves
Kam	Japan
Brystflæsk	Japan
Bov/nakke	Normal disponering

Vægtgruppe => 78 kg
Skinke	Spec. rundskårne, Tyskland
Kam	Hel til forædling Danmark/Tyskland
Brystflæsk	Hel til forædling Danmark/Tyskland
Bov/nakke	Normal disponering

Den anvendte Duroc-sæd blev leveret af Hatting-KS, mens Pietrain-sæden blev importeret fra en godkendt KS-station i Landshut, Tyskland. De anvendte orner blev tappet for sæd mandag morgen i henhold til KS-stationernes tappeplan. Søerne blev løbet mandag/tirsdag.

Der blev i alle besætninger produceret so-/hangrise af begge racekombinationer. Hovedparten af de producerede slagtesvin blev leveret som tungsvin. Samtlige svin, der indgik i forsøget, blev slagtet på Slagteriselskabet DANISH CROWN's slagteri i Horsens.

I samtlige besætninger blev der i soholdet registreret faringsprocent og kuldresultater. Der indgår ikke gyltekuld i resultaterne.

I tre besætninger blev der i slagtesvineholdet gennemført registrering af foderforbrug og daglig tilvækst for begge racekombinationer. Slagtesvinene var i disse besætninger opstaldet i stier med fuldspaltegulv og blev fodret med vådfoder efter tilnærmet ædelyst.

Ved slagtning blev der opsamlet slagtedata for samtlige leverede grise. Endvidere blev der registreret alder ved slagtning samt daglig tilvækst fra fødsel til slagtning på enkeltdyrsniveau.

Over en periode på 6 uger blev der opsamlet slagte- og kødkvalitetsregistreringer. Forsøget var planlagt, således at der i denne periode kun blev slagtet én krydsningskombination pr. uge, og der indgik således 3 gentagelser af hver racekombination i slagtekvalitetsregistreringerne. Kødkvalitetsregistreringerne blev foretaget på enkeltdyrsniveau.

Resultater og diskussion

Sohold/kuldresultater

Produktionsresultaterne i soholdet fremgår af tabel 1. Der blev ikke fundet nogen forskel i faringsprocent mellem de to grupper. Forskellen på 0,3 levendefødte pr. kuld var ikke statistisk sikker. Der blev foretaget kuldudjævning i alle besætninger. Kuldudjævning fandt kun sted indenfor kuld af samme racekombination. Ved fravænning var kuldstørrelsen ens i de to grupper.

P(LY) grisenes stressfølsomhed kom til udtryk allerede i farestalden. I forbindelse med håndtering af grisene oplevede man i nogle besætninger, at P(LY) grisene viste tegn på stress-reaktioner som fx stakåndet vejrtrækning. I forbindelse med fravænning forekom enkelte dødsfald, som må tilskrives stress-følsomhed. Der blev i de pågældende besætninger ikke konstateret lignende dødsfald blandt D(LY). Der var stor forskel mellem de enkelte besætninger, idet der i tre af besætningerne ikke konstateredes problemer overhovedet gennem hele vækstperioden, mens der især i én besætning var udtalte problemer gennem hele forløbet.

Tabel 1.

Produktionsresultater, sohold, gns. 9 besætninger

Racekombination	D(LY)	P(LY)
Faringsprocent	83	85
Producerede kuld i alt, stk.	374	364
Levendefødte i alt, stk.	4.087	4.064
Lev. fødte grise pr. kuld, stk.	10,9	11,2
Fravænnede grise pr. kuld, stk.	9,8	9,9
Døde grise indtil fravænning, %	10,3	11,0

Slagtesvinehold/produktionsresultater

I tabel 2 ses produktionsresultaterne i slagtesvineperioden fra tre besætninger. Der var ingen forskel i foderforbrug pr. kg tilvækst i de to grupper. P(LY) havde 75 g lavere daglig tilvækst end D(LY) (p<0,001). Der var ingen forskel i foderforbrug pr. kg tilvækst. Kødprocenten var 2,3 enheder højere hos P(LY) (p<0,001).

Tabel 2.

Produktionsresultater slagtesvin, gns. 3 besætninger

Racekombination	D(LY)	P(LY)	p-værdi
Antal hold	25	30	-
Antal grise	1.136	1.287	-
Tilvækst slagtesvin, g/dag	801	726	0,001
Foder pr. dag, FEs	2,43	2,22	-
Foder pr. kg tilvækst, FEs	3,04	3,07	NS
Indsættelsesvægt, kg	49,0	48,3	-
Slagtevægt, kg	81,5	82,3	-
Foderdage, v. 58 kg tilvækst	72	80	-
Kødprocent	60,6	62,9	0,001
Døde og kasserede, %	1,6	3,5	0,01

Der var færre døde og kasserede D(LY) end P(LY) (p<0,01). I én besætning var niveauet af døde og kasserede højere end i de to andre besætninger. I samme besætning var der store benproblemer hos P(LY), og der blev ved slagtning foretaget kassation som følge af PSE-forekomst hos såvel P(LY) som D(LY), hvilket indikerer, at soholdet i den pågældende besætning er disponeret for stress. Resultaterne for de tre besætninger, der indgik i opgørelsen, fremgår af bilag 1 i appendiks.

I tabel 3 ses produktions- og slagtedata fra samtlige grise, der indgik i forsøget. Produktions- og slagtedata bekræfter resultaterne fra de tre besætninger, hvor foderforbrug og tilvækst blev kontrolleret.

Tabel 3.

Produktions- og slagtedata, samtlige grise i forsøget

Racekombination	D(LY)	P(LY)
Antal grise	3.357	3.139
Gns. slagtevægt, kg	80,5	81,6
Gns. kød i grisen, %	60,8	62,8
Alder ved slagtning, dage	184	197
Daglig tilvækst, fødsel - slagtning, g	570	540
Alder v. 78 kg slagtevægt, dage	180	191
Daglig tilv., fødsel - 78 kg slagtevægt, g	560	528
Bemærkninger brysthindear, %	27,0	26,6
Bemærkninger nysesyge, %	6,6	1,3
Bemærkninger øvrige luftvejslidelser, %	1,2	1,4
Knogle- og ledproblemer, %	1,4	1,2
Skatoltal, ppm	0,13	0,11

Slagtekvalitet

Slagtekvaliteten blev undersøgt for to vægtgrupper, < 78 kg henholdsvis => 78 kg slagtevægt. De to grupper blev skåret til to forskellige produktsortimenter.

I tabel 4 ses resultaterne af slagtekvalitetsundersøgelsen. Det fremgår af tabellen, at D(LY) havde en længere slagtekrop og en lavere kødprocent end P(LY). Forskellen i kødprocent mellem racerne er forskellig i de to vægtgrupper, idet der i vægtgruppen under 78 kg kun var en forskel på 1,5%, mens der i vægtgruppen over 78 kg var en forskel på 2,1%.

Normalt er kødprocenten aftagende med stigende slagtevægt. Forskellen mellem de to vægtgrupper indikerer, at der er en forskel mellem racerne, således at kødprocenten ved stigende slagtevægt falder i en langsommere takt hos P(LY) end hos D(LY). Opgjort på samtlige svin i forsøget i intervallet 60-100 kg slagtevægt var der hos P(LY) et fald i kødprocent på -0,029 enheder pr. kg øget slagtevægt mod -0,075 hos (DLY).

Tabel 4.

Resultater slagtekvalitet, Klassificeringscenter

Vægtgruppe	< 78 kg		=> 78 kg
	D(LY)	P(LY)	D(LY)	P(LY)
Antal undersøgte slagtekroppe	279	318	743	648
Kødprocent	61,4	62,9	60,4	62,5
Slagtevægt, kg	73,9	73,4	84,7	84,5
Længde, cm	165	159	171	168

Udbytter

Udbytteprocenter fra opskæringen fremgår af tabel 5. Det ses af tabellen, at P(LY) havde det største skinkedelstykke. Forskellen mellem racerne på de enkelte udskæringer lå på samme niveau i begge vægtgrupper.

Tabel 5.

Resultater fra opskæring, % af slagtekrop

Vægtgruppe	< 78 kg		=> 78 kg
	D(LY)	P(LY)	D(LY)	P(LY)
Antal undersøgte slagtekroppe	279	318	743	648
Forende, %	29,0	29,8	29,1	29,5
Kamme, %	15,7	14,8	14,0	13,7
Brystflæsk, %	16,4	16,1	15,6	15,1
Skinke, %	25,8	26,8	27,4	28,4
Hoved, %	5,1	5,0	5,0	4,7
Tæer, %	2,9	2,7	2,8	2,7
Mørbrad, %	1,5	1,6	1,5	1,6
Spidsryg, %	1,8	1,7	1,6	1,6
Rest, %	1,80	1,50	3,00	2,70

Opskærings- og udbeningsresultaterne viser, at P(LY) grisenes forende- og skinkedelstykke udgør en større andel af slagtekroppen på bekostning af midterstykket.

Vægtgrupperne kan ikke sammenlignes direkte, da opskæring/deling mellem skinke og midterstykke er foretaget forskelligt for de to vægtgrupper. I den tunge vægtgruppe er skinken skåret mellem første og anden bageste lændehvirvel, mens den lette vægtgruppe er skåret mellem hale- og nøgleben.

P(LY) har ca. 1% større skinker efter opskæring end D(LY). Der er imidlertid ikke stor forskel i mængden af USA-skinkemuskler efter udbening. Skinkemusklerne hos P(LY) udgør 55,0% af delstykket mod 54,7% hos D(LY). Ved en slagtevægt på 74 kg vil der således være 10,9 kg skinkemuskler hos P(LY) og 10,4 kg skinkemuskler hos D(LY).

Udbeningsresultaterne viste, at D(LY) har større knogler og dermed mere til destruktion end P(LY). Ved udbening af skinkedelstykket blev der i vægtgruppen < 78 kg frasorteret 1,9% PSE-muskler hos D(LY) mod 3,5% hos P(LY).

I vægtgruppen < 78 kg blev der frasorteret 2,0% PSE-muskler af kamdelstykket hos D(LY) mod 6,5% hos P(LY). I vægtgruppen => 78 kg blev der hos begge racekombinationer frasorteret 5% PSE-muskler af kamdelstykket. Kammene blev frasorteret på baggrund af en subjektiv vurdering foretaget af slagteriets kvalitetskontrol.

Kødkvalitet

Der blev målt pH1 i kam og inderlår på slagtelinien umiddelbart efter Klassificeringscenter og pH2 i kølerum før opskæring. I tabel 6 ses gennemsnitsværdien for de to racer. P(LY) havde som forventet en væsentlig lavere pH1 end D(LY), mens der ikke fandtes forskelle i pH2 værdierne mellem de to racekombinationer.

Det er pH2, der tillægges betydning af skinkekunder i Frankrig og de japanske forarbejdningskunder, idet pH har indflydelse på deres udbytter. Lavt pH1 benyttes i enkelte andre lande som indikator for PSE (stress-følsomhed).

Tabel 6.

pH-målinger

	D(LY)	P(LY)	p-værdi
Antal undersøgte slagtekroppe	826	885
pH1 i kam	6,2	5,9	0,001
pH1 i inderlår	6,2	5,9	0,001
pH2 i nakke	6,0	6,0	NS
pH2 i kam	5,6	5,5	NS
pH2 i inderlår	5,6	5,6	NS
pH2 i yderlår	5,6	5,6	NS

I figur 1 ses DFD- og PSE-frekvenserne for de enkelte muskler. P(LY) har højere DFD-frekvens i nakkemuskler og yderlår end D(LY). Mellem slagtevægt og pH2-målingerne i alle muskler blev der fundet en statistisk sikker (p<0,001) sammenhæng, således at højere vægt gav lavere slut-pH. Hangrise havde højere slut-pH i yderlår, inderlår og nakke (p<0,001).

Alle slagtekroppe blev målt med MQM-udstyret i kam og yderlår til objektiv bestemmelse af PSE-frekvens. MQM-målingerne viste en meget høj PSE-frekvens hos D(LY), men det skal dog bemærkes at P(LY) lå på et endnu højere niveau. Niveauet er højere end forventet hos Duroc. I optimal kødprocent-forsøget (Arbejde nr. 02.640 Slagteriernes Forskningsinstitut, Rapport af 4. august 1992) blev der fundet 5% PSE i kam og 3-4% i skinke. I pilotprojektet med Pietrain (Pedersen et al., 1993) blev der fundet 1-2% PSE hos D(LY).

Udvikling af PSE-kød er blandt andet genetisk bestemt, idet slagtekroppe fra svin, der er bærere af Halothan-genet, hyppigere udvikler dårlig kødkvalitet (PSE/DFD). Udviklingen er dog i nogen grad også bestemt af behandling på slagtedagen, især forhold vedrørende udlevering, transport og opstaldning. I dette forsøg deltog 9 producenter, og forekomsten af PSE/DFD for både D(LY) og P(LY) var afhængig af producent. Endvidere kan PSE/DFD-forekomsten være influeret af forskellig miljøpåvirkning som følge af, at der kun blev slagtet én racekombination pr. uge. I bilag 2 er forekomst af PSE/DFD opgjort pr. producent. Af bilaget fremgår endvidere de kritiske grænser/værdier vedrørende forekomst af PSE/DFD.


Figur 1.	DFD- og PSE-frekvenser, pct.

Kød- og spisekvalitet

Koteletter fra tunge slagtekroppe indgik i den organoleptiske bedømmelse. Smag, saftighed og mørhed blev vurderet efter en 10-trinsskala, hvor 10 er bedste karakter. Gennemsnittet af de egenskaber, der har betydning for spisekvalitet, er vist i tabel 7.

Tabel 7.

Kød- og spisekvalitet på koteletter fra vægtgruppe => 78 kg

	D(LY)		P(LY)
	So	Han	So	Han
Antal slagtekroppe	55		58
Opløseligt protein	0,17	0,18	0,17	0,16
Fedt, analytisk, %	1,57	1,55	1,17	1,23
Bedømmelse, karakter 1-10, hvor 10 er bedste karakter:
Smag	5,6	4,5	5,7	4,8
Saftighed	7,2	7,5	6,9	6,9
Mørhed	7,1	7,0	6,9	6,8

Selv om kødprocentniveauet var det samme for begge racer på de slagtekroppe, der blev udvalgt til smagsbedømmelsen, var fedtmarmoreringen signifikant (p<0,001) lavere for P(LY).

Andre forfattere har også fundet, at sammenhængen mellem rygspækkets tykkelse og fedtmarmoreringen er anderledes for Duroc-racen i forhold til andre racer. Se bl.a. Warriss et al. (1990). Der var ikke forskel i smagen på de to krydsninger, men forskel mellem kønnene.

Koteletter fra P(LY) blev fundet mindre saftige og møre, hvilket kan skyldes den lavere fedtmarmorering, se figur 2 og 3.


Figur 2.	Spisekvalitet, mørhed


Figur 3.	Spisekvalitet, saftighed

Markedsvurderinger

Slagtesvin baseret på krydsninger, hvori Pietrain-racen indgår, er karakteristiske ved en kropsform, hvor specielt de store skinker er fremtrædende.

Markedsvurderingerne omhandler derfor specielt disponeringen og afsætningen af skinkerne, som afviger i formen fra de skinker, som DANISH CROWN normalt afsætter.

For de øvrige delstykker er afvigelserne i formen så beskedne, at disse ikke har haft mærkbar indflydelse på det fremstillede færdigvaresortiment.

Markedsvurderingerne blev foretaget ved afsætning af opskæringsdelene til de normale afsætningskanaler. Produktsortiment fremgår af tabel 8.

Tabel 8.

Produktsortiment, markedsvurderinger

	< 78 kg	=> 78 kg
Skinke	USA konserves	Spec. rundskårne, Tyskland
Kam	Japan	Hel til forædling Danmark/Tyskland
Brystflæsk	Japan	Hel til forædling Danmark/Tyskland
Bov/nakke	Normal disponering	Normal disponering

Bedømmelser: P(LY)

Skinker fra svin < 78 kg (anvendelse USA-konserves).

Råvaren fik bemærkninger for bløde muskler. Farven var normal.

Færdigvarebedømmelsen viste, at P(LY) havde en højere geléprocent og fik en lavere bedømmelseskarakter end DANISH CROWN's normale råvarer. Kødprocenten ved P(LY) var meget høj. Det må bemærkes, at tilsvarende kødkvalitetsproblemer ofte i praksis registreres hos svin med tilsvarende høj kødprocent. I tabel 9 ses resultatet af færdigvarebedømmelsen.

Tabel 9.

Færdigvarebedømmelser

	P(LY)		Normalt niveau
	So	Han
Gele, %	1,4		0,4
Protein, %	18,5	18,0	18,0
Bedømmelse, karakter 1-10, hvor 10 er bedste karakter:
Overflade	7,0	6,6	8,0
Indre	6,2	6,0	7,0
Farve	6,5	5,8	7,0
Sammenhæng	7,2	6,9	8,0
Smag	8,0	7,0	8,0

Skinker fra svin => 78 kg (rundskårne skinker til tysk forædlingsindustri).

Leverancer af P(LY) skinker er fulgt op med besøg hos en aftager, som fremstiller traditionelle tørrede og røgede skinker "Bauernschinken og Katenschinken". Aftagerne kender Pietrain-formen fra andre leverancer fra Tyskland og Belgien.

Det vigtige er udbyttet i fremstillingsprocessen, samt at skinkerne overholder nogle faste mål for spæktykkelsen. Man finder ingen specielle fordele ved den form, som P(LY) skinken har til disse traditionelle røgvarer, og man vil således ikke kunne give en merpris.

Skinker fra krydsningsgrise med Pietrain handles i store mængder i de centraleuropæiske lande. Indholdet af Pietrain-racen i krydsningerne er varierende, men det vurderes, at man oftest ligger under 50%. DANISH CROWN afsatte en beskeden mængde tunge P(LY) skinker i form af industritilpassede udskæringer på dette marked, uden at kunderne bemærkede specielle fordele ved P(LY) ved de benyttede udskæringer.

Økonomisk kalkule

I tabel 10 ses slagteriets hjembragte priser for P(LY) og D(LY). I den økonomiske kalkule er der anvendt DANISH CROWN's priser fra perioden. Priserne er beregnet pr. delstykke og endvidere angivet som gennemsnitlig pris pr. kg for hele slagtekroppen. P(LY) hjembragte slagteriet ca. 30 øre/kg mere end D(LY).

Forbedringen er uafhængig af, om grisen slagtes over eller under 78 kg. I vægtgruppen under 78 kg vil dette medføre en hjembragt pris pr. D(LY) slagtekrop på kr. 1.036,- mod kr. 1.058,- pr. P(LY) slagtekrop, svarende til en forskel på kr. 22,- til fordel for P(LY) ved en slagtevægt på 74 kg.

I den økonomiske kalkule er taget hensyn til, at D(LY) havde et relativt højt PSE-niveau i dette forsøg, også højere end fundet i tidligere undersøgelser. Beregningerne er derfor gennemført med et "normalt" PSE-niveau, svarende til ca. 1% frasorterede kamme. Det betyder, at for D(LY) stiger den hjembragte pris pr. kg slagtekrop med ca. kr. 0,04 i den lave vægtgruppe, og ca. kr. 0,10 i den tunge gruppe. Differencen reduceres derved til kr. 19,- pr. slagtekrop til fordel for P(LY) i begge vægtgrupper.

Tabel 10.

Økonomisk kalkule kr./kg samt kr./slagtekrop

Vægtgruppe	< 78 kg			=> 78 kg
	D(LY)	P(LY)	Diff.	D(LY)	P(LY)	Diff.
Forende	9,57	9,85	+0,28	9,20	9,48	+0,28
Kam	22,91	23,76	+0,85	23,18	24,34	+1,16
Bryst	13,88	14,03	+0,15	12,50	12,50	0
Skinke	16,09	16,39	+0,30	13,14	13,14	0
I alt opskæring og udbening	14,00	14,30	+0,30	12,89	13,21	+0,32
I alt pr. slagtekrop *	1036	1058	+22	1096	1123	+27
* For vægtgruppe < 78 kg er regnet med slagtevægt 74 kg. For vægtgruppe => 78 kg er regnet med slagtevægt 85 kg

Totaløkonomi

Totaløkonomien ved produktion af P(LY) slagtesvin sammenlignet med D(LY) fremgår af tabel 11. Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i resultater fundet i forsøget. Slagteriøkonomien er således påvirket af, at der blev fundet en PSE-forekomst hos D(LY), der er 4 gange højere end normalt. Til sammenligning er derfor beregnet totaløkonomi under den forudsætning, at PSE-forekomsten hos D(LY) lå på normalt niveau.

Tabel 11.

Totaløkonomi ved produktion af P(LY), afvigelse til D(LY), kr./gris

Forudsætninger	Forsøgsresultater		Forsøgsresultater, dog normalt PSE-niveau for D(LY)
Slagtevægt	74 kg	85 kg	74 kg	85 kg
Producentøkonomi:
DB før kødprocentregulering ¹	- 22	- 28	- 22	- 28
Korrektion i afregn. for kødprocent	+ 4	+ 10	+ 4	+ 10
Forskel i indtjening, producent	- 18	- 18	- 18	- 18
Slagteriøkonomi:
Anvendelsesværdi	+ 22	+ 27	+ 19	+ 19
Korrektion i afregn. for kødprocent	- 4	- 10	- 4	- 10
Forskel i anvendelsesøkonomi, slagteri	+ 18	+ 17	+ 15	+ 9
Totaløkonomi:
Afvigelse til D(LY), kr/gris	0	- 1	- 3	- 9
¹ Forskel i DB før kødprocentregulering på -22 udgøres af: foder -2, tilvækst -9, døde/kass. -11. Forskel i DB før kødprocentregulering på -28 udgøres af: foder -2, tilvækst -13, døde/kass. -13.

Producentøkonomien er bedre for D(LY) end for P(LY). Værdien af den højere kødprocent hos P(LY) kan ikke opveje den lavere daglige tilvækst og højere dødelighed. Slagteriøkonomien er bedre for P(LY), men totaløkonomisk er der ingen fordel ved at producere slagtesvin, hvor Pietrain-racen indgår med 50% i slagteproduktet.

Konklusion

Produktionsresultaterne viste, at P(LY) har en lavere daglig tilvækst og en højere kødprocent end D(LY). Der er ingen signifikant forskel i foderforbrug mellem de to racekombinationer. P(LY) har en højere dødelighed og er generelt mere påvirkelig af stressfaktorer end D(LY).

Opskærings- og udbeningsresultaterne viste, at P(LY)'s forende- og skinkedelstykke udgør en større andel af slagtekroppen på bekostning af midterstykket.

P(LY) har ca. 1% større skinker efter opskæring end D(LY). Efter udbening er der ikke stor forskel i mængden af USA-skinkemuskler. Skinkemusklerne hos P(LY) udgjorde 55,0% af delstykket mod 54,7% hos D(LY). Ved en slagtevægt på 74 kg vil der således efter udbening være 10,9 kg skinkemuskler hos P(LY) og 10,4 kg skinkemuskler hos D(LY).

Kød- og spisekvalitetsundersøgelsen viste, at P(LY) har generelt dårligere kød- og spisekvalitet end D(LY). P(LY) vil derfor ikke være mere velegnet til fersk konsum end D(LY).

Afsætningen af P(LY) som speciel råvare til fersk salg er ikke testet. Der er imidlertid ikke forhold i de kødkvalitetsmæssige undersøgelser, som indikerer, at P(LY) skulle være særligt velegnet for så vidt angår smag, saftighed og mørhed.

Men måske betyder selve kropsformen noget rent visuelt, når afsætningen sker i form af halve svin, hvilket er tilfældet flere steder i Europa.

Grundlaget for vurderingerne var en råvare, hvor Pietrain udgjorde 50%. En reduktion af Pietrain-indholdet til 25% eller eventuelt lavere vil muligvis kunne fjerne en del af de registrerede kødkvalitetsmæssige ulemper. Dette er da også den generelle opfattelse i lande, hvor Pietrain normalt indgår i slagteproduktet.

Anvendelsesøkonomien er bedre for P(LY), og slagteriet hjembragte ca. 30 øre mere pr. kg for P(LY) end D(LY).

Producentøkonomien er bedre for D(LY) end for P(LY). Værdien af den højere kødprocent hos P(LY) kan ikke opveje den lavere daglige tilvækst og højere dødelighed.

Totaløkonomisk er der ved det valgte produktsortiment ingen fordel ved at producere slagtesvin, hvor Pietrain-racen indgår med 50%. Resultatet skal vurderes på baggrund af det forhold, at der i forsøget blev fundet en høj forekomst af PSE hos D(LY). Et normalt PSE-niveau hos D(LY) vil medføre et tab ved produktion af P(LY) på 3 - 9 kr. pr. slagtesvin.

Efterskrift

Som følge af de konkurrencemæssige vilkår må danske svineproducenter og slagteriselskaber til stadighed optimere produktionsresultaterne i primærproduktionen og tilpasse produktsortimentet til eksportmarkederne.

I flere europæiske lande, specielt i Belgien, Frankrig og Tyskland, anvendes Pietrain-racen i vid udstrækning i slagtesvineproduktionen. Der produceres hovedsagelig krydsningsgrise, således at der i slagteproduktet indgår 25% Pietrain, eller i sjældne tilfælde 50%. I de nævnte lande er slagtevægten dog generelt højere end i Danmark.

Pietrain-racen er kendetegnet ved et højt kødindhold og store skinker. Racen er desuden meget stressfølsom, hvilket kan påvirke kødkvaliteten i negativ retning.

Pietrain-racen har været nævnt som et alternativ til de farvede orneracer i dansk slagtesvineproduktion, primært begrundet i et ønske om at udnytte racens egenskaber i forbindelse med produktion af specialudskæringer til specifikke markeder.

På foranledning af Slagteriselskabet DANISH CROWN blev det besluttet at gennemføre et produktionstilpasningsforsøg. Forsøget blev gennemført i et samarbejde mellem Slagteriselskabet DANISH CROWN, Slagteriernes Forskningsinstitut og Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.

Referencer

Pietrain-produktionstilpasningsforsøg. Marchen Andersson, Slagteriernes Forskningsinstitut, Arbejde nr. 01.715, 1994.

Pietrain Pilotforsøg. Birthe Pedersen m.fl., Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, 1993.

Optimal kødprocent, udbytteresultater og kvalitetsregistreringer. Marchen Andersson, Slagteriernes Forskningsinstitut, Arbejde nr. 02.640, 1994.

The Thickness and Quality of Backfat in Various Pig Breeds and their Relationship to Intramuscular Fat and the Setting of Joints from the Carcasses. P.D. Warriss, S.N. Brown, J.G. Franklin & S.C. Kestin. Meat Science 28 p. 21-29. Elsevier Science Publisher Ltd., England, 1990.

Appendiks

Bilag 1.

Produktionsresultater, slagtesvin 3 besætninger

Besætning	A		B		C
Racekombination	D(LY)	P(LY)	D(LY)	P(LY)	D(LY)	P(LY)
Antal hold	10	13	7	9	8	8
Antal grise	291	367	375	459	470	461
Tilvækst slagtesvin, g/dag	865	773	734	692	780	687
Foder pr. dag, FEs	2,54	2,32	2,30	2,20	2,39	2,09
Foder pr. kg tilvækst, FEs	2,94	3,01	3,14	3,18	3,06	3,05
Indsættelsesvægt, kg	55,8	55,6	35,2	36,4	52,7	49,6
Slagtevægt, kg	80,4	81,5	83,0	85,4	81,6	80,2
Foderdage, v. 58 kg tilvækst	67	75	79	84	74	84
Kødprocent	61,0	63,0	61,3	63,2	59,6	62,3
Døde og kasserede, %	1,3	1,6	3,2	7,5	0,6	2,2

Bilag 2.

DFD- og PSE-forekomsten i Pietrain-produktionstilpasningsforsøget pr. leverandør, udtrykt ved sonde og slut-pH

Producent	Race	%DFD yderlår >5,89	%DFD inderlår >5,89	%DFD kam >6,29	%DFD nakke >6,29	%PSE kam >79	%PSE yderlår >89
1	Duroc	0,8	0	0	11,4	13,4	20,1
	Pietrain	4,3	1,7	0,8	9,3	23,7	33,1
2	Duroc	0	0	1,7	3,4	7,7	21,5
	Pietrain	0	0	0	10,3	15,9	11,6
3	Duroc	1,2	1,2	0	1,2	22,9	36,1
	Pietrain	2,6	1,7	0	7,7	26,5	38,5
4	Duroc	3,8	7,5	9,4	24,5	8,8	7,0
	Pietrain	19,0	8,3	8,3	28,6	17,6	15,3
5	Duroc	4,8	1,2	3,6	9,6	7,0	16,3
	Pietrain	7,8	0	0	15,7	19,6	21,6
6	Duroc	2,4	2,4	3,6	4,8	5,7	6,8
	Pietrain	12,1	6,1	4,5	33,3	1,5	3,0
7	Duroc	0	0	0	1,0	10,4	30,2
	Pietrain	5,1	1,5	0	10,3	17,6	27,2
8	Duroc	2,0	2,9	2,9	11,8	7,7	23,1
	Pietrain	3,9	1,6	1,6	12,6	17,1	27,1
9	Duroc	0	0	0	4,5	6,8	30,8
	Pietrain	1,3	0	0	11,3	6,2	30,0

Produktionstilpasningsforsøg - LY-søer løbet med D- og P-orner