Denne undersøgelse peger på, at den levende vaccine har patogene egenskaber ved brug i praksis, og at vaccination påvirker de samme produktionsparametre som udbrud af PRRS mark-virus.

Effekten af vaccination med den levende vaccine RespPRRS ® (= INGELVAC ® PRRS) i seropositive sobesætninger blev analyseret på baggrund af produktionsregistreringer fra 86 vaccinerede besætninger, og 7 ikke-vaccinerede besætninger. Undersøgelsen blev gennemført som en retrospektiv kohorte undersøgelse af produktionsforløb fra 12 måneder forud for vaccinationsstart til 12 måneder efter vaccinationsstart. Vaccinens effekt blev analyseret på baggrund af produktionsforløbet i den samtidige kontrol-gruppe. Opstart af vaccination forårsagede et fald i antallet af fravænnede grise per måned, og en stigning i dødeligheden efter fravænning. Reduktionen i antallet af fravænnede grise per måned kunne primært forklares ved forøget dødelighed i diegivningsperioden. Faringsprocenten var ikke påvirket. Det gennemsnitlige tab som følge af vaccination i soholdet var 0,43 fravænnet gris per løbet so indtil 12 måneder efter vaccinationsstart. Det gennemsnitlige tab i klimastalden som følge af vaccination var 1,34 gris per 100 indsatte grise indtil 12 måneder efter vaccinationsstart. Produktionsforløbet efter vaccination var ikke påvirket af, om besætningerne kun vaccinerede fravænnede grise (og eventuelt erstatnings-avlsdyr), eller der også blev vaccineret søer.

Baggrund

PRRS blev for første gang konstateret i Danmark i 1992. Infektionen spredtes mellem danske svinebesætninger, først i Sønderjylland og Østjylland, og siden i resten af landet med en årlig incidens på 5-10% (Mortensen og Strandbygaard, 1996). Tidligere undersøgelser viste, at PRRS påvirker produktionsresultater i en 7 måneds periode efter smitte af besætningerne. I soholdet reduceres antal grise per årsso. Reduktionen skyldes primært en stigning i dødeligheden før og efter fravænning (Eriksen og andre, 1994; Nymark og andre, 1996). Branchen vedtog et 3-årigt nationalt program mod sygdommen PRRS med start 1. februar 1996. Formålet med programmet var at stoppe PRRS-spredning mellem besætningerne og at reducere forekomsten af PRRS i produktionsbesætninger. Ét af programmets værktøjer hertil var vaccination med den levende vaccine RespPRRS ® (= INGELVAC ® PRRS) i seropositive besætninger med opstart af vaccination i perioden 1. juli 1996 - 31. oktober 1996. Efter 3-4 måneders brug af vaccinen i det nationale PRRS program indløb meldinger fra praktiserende dyrlæger og besætningsejere om, at sobesætninger, hvor vaccinen blev anvendt, oplevede kliniske udbrud af PRRS med reproduktive problemer i form af aborter, dødfødte grise, og stigning i dødeligheden før og efter fravænning. Problemerne aftog igen 2-4 måneder senere i de ramte besætninger (Nymark og andre, 1997).

Dette projekt blev vedtaget som et led i branchens program mod PRRS med det formål at dokumentere sikkerhed og effekt af vaccination med RespPRRS ® på PRRS serologisk positive sobesætningers produktivitet. Undersøgelsen blev gennemført ved at analysere en række produktionsparametre indhentet ved hjælp af edb-programmer til produktions-kontrol (Anonym, 1996) i PRRS seropositive sobesætninger i perioden 1. juni 1995 - 31. november 1997 fra henholdsvis vaccinerede og ikke vaccinerede (kontrol) besætninger.

Materiale & metode

Undersøgelsen blev gennemført som en retrospektiv kohorte undersøgelse af PRRS seropositive sobesætningers produktion i perioden 1. juni 1995 - 31. november 1997. For den del af produktionsprocessen, der forløber fra 1. løbning til fravænning, er antallet af fravænnede grise per måned et samlet mål for produktionen af stor økonomisk vigtighed. Vi valgte derfor denne parameter som den vigtigste variabel at analysere. Nogle økonomisk mindre vigtige parametre som sodødelighed, tilvækst og foderforbrug hos grise før fravænning indgår imidlertid ikke i det samlede mål. Registrering af data om disse forhold mangler eller er ikke pålidelige i mange besætninger. De er derfor ikke analyseret.

Efter fravænning overflyttes grisene til klimastalden, hvor de opholder sig indtil salg eller overflytning til slagtesvinestald. I denne del af produktionen analyserede vi dødeligheden. De to andre vigtige parametre, tilvækst og foderforbrug blandt grise i klimastalden, indgår ikke i analysen. Foderforbrug i klimastalden er ikke registreret i besætningerne. Tilvækst er registreret, og bør indgå i en opfølgende analyse. Disse parametre kan potentielt være influeret af vaccination.

Undersøgelsens konkrete spørgsmål er, om antallet af fravænnede grise per måned i vaccinerede besætninger ændrede sig efter vaccination, sammenlignet med besætninger, som ikke vaccinerede, og om dødelighed efter fravænning ændrede sig efter vaccination, sammenlignet med besætninger, som ikke vaccinerede.

Sekundært analyseres i hvilket omfang ændringer i antallet af fravænnede grise per måned skyldtes ændringer i henholdsvis antallet af levendefødte per måned, procent levendefødte per måned, antal månedlige faringer (med levende grise), antal månedlige faringer efter 1. løbning og antal døde før fravænning per måned.

Valg af besætninger

Besætninger fra hele landet blev udvalgt til undersøgelsen i perioden 1. april 1996 - 1. september 1996 efter indstilling fra lokale svineproduktionskonsulenter landet over. Der er således ikke tale om en tilfældig stikprøve af PRRS positive sobesætninger. Besætningsejeren valgte selv, om han ville deltage i DS’ vaccinationsprogram, som startede 1. juli 1996. PRRS-infektion i den enkelte besætning skulle kunne dateres tilbage til før 1. januar 1996 på baggrund af diagnostiske undersøgelser, ogdet var et krav, at der blev lavet produktionskontrol ved hjælp af edb i besætningerne.

Produktivitetsregistrering og databehandling

Produktivitets-data blev registreret til produktionskontrol (Anonym, 1996) i programmerne “Bedriftløsning-Svin” eller “AgroSoft”. Oplysning om tidspunktet for iværksættelse af PRRS vaccinationsprogrammet blev indhentet fra den enkelte besætning via det lokale konsulentkontor. Produktivitets-data blev som minimum opsamlet 12 måneder forud for vaccinationsmåneden (måned for start af vaccinationsprogrammet), i vaccinationsmåneden og de 12 følgende måneder. I de vaccinerede besætninger blev vaccinationsmåneden sat til måned 0. I kontrolbesætningerne blev måned 0 defineret som juli 1996, da det var den måned, hvor de fleste vaccinerede besætninger startede vaccination.

Konkret registreredes til analysen i forbindelse med

Løbning:	Sonr., løbedato
Faring:	Sonr., faredato, antal levendefødte og dødfødte grise
Fravænning:	Sonr., fravænningsdato, antal fravænnede grise
Ind- og afgang af gylte og søer:	Sonr., ind-/afgangdato.
Indsættelse af smågrise:	Dato, antal grise, vægt ved indsættelse
Afgang af smågrise:	Dato, antal grise, vægt ved afgang og afgangskode (døde, salg eller overflytning til slagtesvin). Døde grise vejedes ikke.

Der blev påbegyndt dataregistrering i 134 sobesætninger. Tolv besætninger blev senere udeladt fra analysen fordi dataregistreringen stoppede, eller fordi data var behæftet med tekniske fejl. Femten besætninger måtte udelades fordi de sidste data ikke var indsendt rettidigt til at indgå i analysen. Elleve besætninger valgte vi at udelade som følge af mere end 2% afstemningsfejl i antallet af smågrise. To besætninger valgte vi at udelade som følge af mere end 2% afstemningsfejl på antallet af avlsdyr. Én uvaccineret besætning måtte udelades, da diagnostiske undersøgelser viste, at besætningen blev smittet med vaccine virus i studieperioden. Ingen besætninger forsøgte sanering af soholdet for PRRS i studieperioden. Analyse af produktivitet i soholdet er derfor gennemført på 25 måneders produktionsdata fra 86 vaccinerede besætninger (99.083 løbne søer) og 7 kontrol besætninger (9.109 løbne søer). Vaccinerede besætningerne havde i gennemsnit 240 søer (mindste besætning: 70 søer, største besætning: 730 søer). Kontrol besætningerne havde i gennemsnit 270 søer (mindste besætning: 210 søer, største besætning: 360 søer).

Statistiske metoder

Resultaterne i soholdet er opgjort månedsvis. Resultaterne i en given måned vedrører kun den kohorte (gruppe) af søer, som havde deres første løbning 143 dage tidligere, og som vi derfor forventede skulle fravænne i den pågældende måned. De 143 dage fremkom ved at addere drægtighedens længde (115 dage) med den gennemsnitlige alder ved fravænning (28 dage). Disse søers resultater indgik i den pågældende måned, uanset at der blandt dem var nogle, som rent faktisk fravænnede i måneden før eller efter. De søer, som ikke blev sat ud eller døde, indgik normalt i datasættet 5 - 6 måneder senere med resultater som vedrørte deres næste kuld.

I den analyse, som vedrørte dødelighed blandt de fravænnede grise i klimastalden, måtte yderligere 12 besætninger udelades. Tre besætninger måtte udelades, da produktionsregistrering i programmet “AgroSoft” ikke tillader udtræk af data om fravænnede grise, og 9 besætninger måtte udelades som følge af mere end 2% afstemningsfejl i antallet af grise i klimastalden. Analyse af dødelighed efter fravænning er derfor foretaget på data fra 75 vaccinerede og 6 uvaccinerede besætninger.

Dødelighed blandt fravænnede grise blev gjort op i 3 måneders perioder. Datasættet indeholder antallet af døde grise samt summen af “grisedage”, dvs. foderdage, i den pågældende periode. Fem besætninger tømte klimastalden efter start af vaccination i et forsøg på at reducere nogle sygdomsproblemer. Kun data indtil tømning af klimastalden indgik i analysen.

Vaccinens effekt blev vurderet ved at etablere matematiske beskrivelser af produktionsforløbet i vaccinerede besætninger og kontrol besætninger. Derefter undersøgte vi om disse produktionsforløb var forskellige. Den simpleste beskrivelse af forskel (model) blev identificeret ved trinvis at fjerne ikke betydende led, således at der ikke var nogen mere nuanceret model, som statistisk sikkert (på 5% signifikans niveau) beskrev forskel i produktionsforløb bedre. I nogle tilfælde har vi imidlertid valgt også at vise en mere nuanceret model for forskel i produktionsforløb, hvis den visuelt bedømt stemte bedre overens med den observerede forskel. Ovenstående valg af forløbs-model har ikke indflydelse på den samlede størrelse af forskellen mellem vaccinerede besætninger og kontrolbesætninger, og dermed vurderingen af, om vaccinen har en god eller dårlig effekt.

Da ikke alle besætninger startede vaccination i samme kalender-måned undersøgte vi, om der var årstidssvingninger i produktionsforløbene, som kunne forstyrre sammenligningen. I analysen blev der taget højde for, at nogle besætninger generelt har et højt produktionsniveau, andre har et lavt. På samme måde blev der taget højde for forskelle mellem måneder. Endvidere er analyserne foretaget med en forudsætning om, at hvis produktionen var over gennemsnittet i en given måned, er det forventeligt, at produktionen i den (eller de) følgende måned(er) er under gennemsnittet. Hvor det var aktuelt, blev modellerne korrigeret for forskelle som skyldtes antallet af løbne søer, procent førstelægssøer og gennemsnitlig kuldstørrelse.

Opgørelse af vaccinens effekt

Vaccinens effekt på sobesætningers produktivitet, forstået som forskellen mellem vaccinegruppen og kontrolgruppen fra start af vaccination til 12 måneder efter, blev gjort op på følgende måde: For hver besætning beregnede vi det forventede antal af fravænnede grise efter vaccination under forudsætning af samme produktionsomfang per løbet so som i før-perioden. Derefter fandt vi en forskel til hvor mange der reelt blev fravænnet i efter-perioden for den enkelte besætning. I gruppen af vaccinerede besætninger beregnede vi forskellen, i antal fravænnede grise per løbet so fra før til efter vaccination, ved at lægge ændringen i antal fravænnede grise sammen for alle besætninger og dividere med det totale antal løbne søer i alle besætninger efter vaccination. Forskellen i antal fravænnede grise per løbet so i kontrolbesætninger blev beregnet på samme måde.

Vaccinens effekt på dødelighed i klimastalden, forstået som forskellen mellem vaccinegruppen og kontrolgruppen fra start af vaccination til 12 måneder efter, blev gjort op på følgende måde: For hver besætning beregnede vi antallet af døde grise efter vaccination under forudsætning af samme dødelighed (summen af døde * 100 / summen af grisedage) som i før-perioden. Derefter fandt vi en forskel til hvor mange der reelt var døde i efter-perioden for den enkelte besætning. I gruppen af vaccinerede besætninger beregnede vi forskellen i antal døde grise ved at lægge ændringen i døde grise sammen for alle besætninger, og dividere med summen af det totale antal grisedage i alle besætninger efter vaccination. Forskellen i dødelighed i kontrolbesætninger blev beregnet på samme måde.

Resultater

I gennemsnit havde vaccinerede besætninger 0,16 fravænnede grise per løbet so færre efter vaccination end før vaccination (25 % kvartil: -0,48; median: -0,15; 75 % kvartil: +0,08). Kontrolbesætninger havde i gennemsnit 0,24 flere fravænnede grise per løbet so i efter-perioden (25 % kvartil: -0,15; median: +0,36; 75 % kvartil: +0,65). I klimastaldene var dødeligheden i vaccinerede besætninger i gennemsnit forhøjet fra 2,73% før vaccination til 4,05% efter vaccination, hvilket var en stigning på 1,32 %-point (25 % kvartil: +0,35; median: +0,91; 75 % kvartil: +1,95). I kontrolbesætninger faldt dødeligheden fra 1,97% i gennemsnit i før-perioden til 1,72% i efter-perioden, hvilket var et fald på 0,25 %-point (25 % kvartil: -0,64; median: -0,35; 75 % kvartil: -0,06).

Det var fælles for alle produktivitetsparametre, at det ikke var nødvendigt at tage hensyn til årstidssvingninger. Produktiviteten før vaccination var ikke signifikant forskellig i kontrolbesætninger og vaccinerede besætninger.

Fravænnede grise

Det gennemsnitlige antal fravænnede grise per løbet so i henholdsvis vaccinerede og ikke-vaccinerede besætninger er vist i figur 1. Der var en tydelig produktionsnedgang i måned +3 til måned +6 i de vaccinerede besætninger.

Den statistiske analyse bekræftede, at der var en signifikant forskel i produktionsforløbet efter vaccination. Andelen af førstelægssøer havde indflydelse på antallet af fravænnede grise per besætning, og der er efterfølgende korrigeret for denne faktor. Forskellen i produktionsforløbet kunne beskrives ved henholdsvis en simpel statistisk model (1) og en lidt mere nuanceret model (2) (figur 2). Model 2 afspejler bedre den forskel, som fremgår af figur 1. Model 2 viser, at tabet var størst 4 måneder efter start af vaccination, og at der i gennemsnit manglede ca. 30 fravænnede grise i vaccinerede besætninger i den pågældende måned. Dette tab kan holdes op imod, at besætningerne i gennemsnit fravænnede 423 grise per måned før vaccination.


Figur 1.	Det gennemsnitlige antal fravænnede grise per løbet so i kontrolbesætninger (stiplet linie) og vaccinerede besætninger (optrukket linie).


Figur 2.	Model 1 (stiplet linie) er en simpel statistisk model, og model 2 (optrukken linie) er en nuanceret model for forskellen i antal fravænnede grise per besætning efter start af vaccination.

Tabel 1.

Gennemsnitlig ændring i antal fravænnede grise per løbet so indtil 12 måneder efter start af vaccination.

Vaccinegruppen
(48.232 løbne søer)

Kontrolgruppen
(4.457 løbne søer)

Forskel

Ændring i antal fravænnede

grise per løbet so fra før til efter

-0,16

+0,27

-0,43

I vaccinerede besætninger manglede i gennemsnit 0,16 fravænnede grise per løbet so fra vaccinationsstart til 12 måneder senere i forhold til før-perioden. Kontrolbesætninger øgede deres produktion med 0,27 fravænnede grise per løbet so i samme periode. Den samlede effekt af vaccination, opgjort på baggrund af en sammenligning mellem vaccinerede og kontrolbesætninger, er derfor et tab på 0,43 fravænnede grise per løbet so (tabel 1). Vaccination forårsagede samme tab per løbet so i store og små besætninger.

Faringer

Der var ingen signifikante forskelle i det gennemsnitlige antal faringer per løbet so (figur 3) og det gennemsnitlige antal faringer efter 1. løbning per løbet so (figur 4) efter start af vaccination mellem vaccinerede og kontrol besætninger.


Figur 3.	Faringsprocenten i kontrolbesætninger (stiplet linie) og vaccinerede besætninger (optrukken linie).


Figur 4.	Antal faringer per løbet so i kontrolbesætninger (stiplet linie) og vaccinerede besætninger (optrukken linie).

Levendefødte grise

Det gennemsnitlige antal levendefødte per løbet so er vist i figur 5 for henholdsvis vaccinerede besætninger og kontrol besætninger. Den statistiske analyse viste forskel i forløbet efter vaccination.

Odds for at en gris er født levende i henholdsvis vaccinerede besætninger og kontrolbesætninger er vist i figur 6.


Figur 5.	Levendefødte grise per løbet so i kontrolbesætninger (stiplet linie) og vaccinerede besætninger (optrukken linie).


Figur 6.	Odds for at en gris er født levende. Kontrolbesætninger (stiplet linie) og vaccinerede besætninger (optrukken linie).

Odds blev beregnet ved antal levendefødte divideret med antal dødfødte. Såvel før som efter vaccination var der et generelt fald i odds for levendefødte, både i vaccinerede og ikke-vaccinerede besætninger (figur 6).

Den statistiske analyse viste forskelle i odds efter vaccination (figur 7). Odds ratio (OR) angiver odds for levendefødte i vaccinegruppen divideret med odds for levendefødte i kontrolgruppen. Hvis der var samme odds i de to grupper, ville OR være 1.

Dødelighed i diegivningsperioden

Udviklingen i dødelighed i diegivningsperioden er vist i figur 8. Antallet af døde grise før fravænning per løbet so steg fra et omtrentligt niveau på 1,2 gris til 1,8 gris i den 4. måned efter vaccination i vaccinerede besætninger. Der var en statistisk signifikant forskel i udviklingen i dødeligheden efter vaccination mellem de to grupper. Den gennemsnitlige kuldstørrelse havde indflydelse på dødeligheden i diegivningsperioden, og der er korrigeret for denne faktor. Forskel i dødelighed efter start af vaccination er vist i figur 9 som den relative risiko for dødsfald før fravænning i vaccinerede besætninger Sandsynligheden for dødsfald i vaccinerede besætninger divideret med sandgheden for dødsfald i kontrolbesætninger. Ifølge model 2 er risikoen for døde i vaccinerede besætninger 1,4 gange større end i kontrol besætninger 4 måneder efter start af vaccination.


Figur 7.	Odds ratio for levendefødte grise i vaccinerede besætninger i forhold til kontrolbesætninger efter start af vaccination. Den fuldt optrukne linie repræsenterer den statistiske model. Firkanter repræsenterer de observerede OR’s beregnet på baggrund af data.


Figur 8.	Døde i diegivningsperioden per løbet so. Kontrolbesætninger (stiplet linie) og vaccinerede besætninger (optrukken linie).


Figur 9.	Model 1 (stiplet linie) er en statistisk model for den relative risiko for død i diegivningsperioden efter start af vaccination. Model 2 (optrukken linie) er en mere nuanceret model, som bedre afspejler den forskel som ses af figur 8.

Dødelighed i klimastalden


Figur 10.	Procent døde i klimastalde for kontrolbesætninger (stiplet linie) og vaccinerede besætninger (optrukken linie).

Procent døde grise i klimastal-den er vist i figur 10. Tallene er fremkommet ved at beregne antal døde grise per 5600 grisedage, da én gris i gennemsnit opholder sig i klimastalden i 56 dage. Dødeligheden før vaccination var 2,52%, og det fremgår at dødeligheden i vaccinerede besætninger var forhøjet 3 til 8 måneder efter start af vaccination. Der var en signifikant forskel, som kunne beskrives med henholdsvis en simpel og en lidt mere nuanceret model (figur 11).

Model 2 afspejler bedre den forskel, som fremgår af figur 9. Ifølge model 2 var risikoen for dødsfald ca. 2.5 gange større i vaccinerede besætninger 3-5 måneder efter start af vaccination.

I vaccinegruppen steg dødeligheden fra 2,52 % til 3,63% efter vaccination. Kontrolgruppen reducerede dødeligheden med 0,21 %-point i samme periode. Den samlede effekt af vaccination, opgjort på baggrund af en sammenligning mellem vaccinerede og kontrolbesætninger, er derfor en stigning i dødelighed i klimastalden på 1,32 %-point (tabel 2).

Tabel 2.

Gennemsnitlig ændring i procent døde grise indtil 12 måneder efter start af vaccination.

	Vaccinegruppen	Kontrolgruppen	Forskel
Ændring i % døde fra før til efter vaccination	+1,11	-0,21	+1,32


Figur 11.	Model 1 (stiplet linie) er en simpel statistisk model, og model 2 (optrukken linie) en mere nuanceret model for risikoen for døde grise i klimastalden efter start af vaccination.

Diskussion

Vacciners effekt på produktivitet i svinebesætninger bliver oftest vurderet i et lille antal besætninger, hvor der i hver besætning indgår en ubehandlet gruppe af dyr som kontrol. Forsøgsbesætninger vil typisk være udvalgt fordi de har et alvorligt sygdomsproblem. Vaccination kan i nogle tilfælde påvirke smittetrykket i forsøgsbesætningen, og således også sygdomsforekomsten i en ubehandlet kontrol gruppe. Derfor er undersøgelser af den type ikke egnet til at vurdere en vaccines effekt på besætningsniveau. Denne undersøgelse omfatter et stort antal besætninger, som nogenlunde ligeligt repræsenterer typiske besætningsstørrelser i Danmark. Alle områder i Danmark er repræsenteret i undersøgelsen. En styrke ved undersøgelsen er, at besætningerne blev udvalgt før opstart af vaccination, og som konsekvens heraf er der i undersøgelsen en samtidig kontrolgruppe af besætninger, som valgte ikke at vaccinere. En tidstro sammenligning mellem de to grupper er mindre udsat for bias end en før-efter sammenligning. En før-efter sammenligning kunne potentielt være forstyrret af faktorer, som kun i den ene periode havde påvirket hele svineproduktionen i Danmark. Som eksempler kan nævnes en influenza-epidemi, eller fodring med korn af ny høst af en dårlig kvalitet. Generelt stigende eller faldende produktivitet over tid ville ligeledes influere på en før-efter sammenligning, og det ville ikke være muligt at korrigere for denne fejlkilde. Dette sidste punkt er specielt relevant i dette tilfælde, hvor mange af undersøgelsens besætninger blev smittet med PRRS i 1994-95. I forbindelse med introduktion af PRRS i besætningerne kan der have været en nedgang i produktiviteten (i før-perioden) med en efterfølgende normalisering af produktionsniveauet (i efter-perioden). I en før-efter sammenligning vil den naturlige normalisering af produktionsniveauet blive taget til indtægt for en positiv effekt af vaccination. Hvis alle besætningsejere havde valgt at vaccinere, havde det imidlertid været nødvendigt at analysere data på denne måde.

I det nationale PRRS program blev PRRS seropositive sobesætninger opfordret til at vaccinere. Adgang til gratis vaccine var med til at sikre høj deltagelse (>90%) i programmet. Der er derfor kun en lille kontrolgruppe af besætninger i undersøgelsen, hvor ejeren havde valgt ikke at vaccinere. En potentiel svaghed ved undersøgelsen er, hvis nogle særlige forhold gør sig gældende for disse besætninger. Analysen viser imidlertid, at kontrol besætningernes produktionsniveau ikke på noget punkt adskilte sig fra vaccinerede besætningers forud for vaccination. Som yderligere opfølgning spurgte vi ejere til kontrolbesætningerne om årsagen til at de ikke vaccinerede: 2 ejere svarede, at de foretrak management-forandringer for at kontrollere PRRS, én svarede at han var skeptisk overfor vaccinen, og 4 ejere fik ikke startet vaccinationsprogram førend der var rapporter om problemer med vaccinen. Ejernes svar antyder ikke, at disse besætninger er systematisk forskellige fra vaccinerede besætninger.

Da der er få besætninger i kontrolgruppen, var det kun muligt, med tilstrækkelig statistisk sikkerhed, at påvise relativt store forskelle i produktionsforløb mellem vaccinerede og kontrol besætninger. Omvendt betyder det, at de statistisk sikre forskelle er så betydelige, at de er af både biologisk og produktionsøkonomisk betydning. Ubalancen i antallet af henholdsvis vaccinerede og kontrol besætninger kommer til udtryk ved en større variation fra måned til måned i den gennemsnitlige produktion i kontrol besætninger end i vaccinerede besætninger (se f.eks figur 1).

Vi har stillet skrappe krav til kvaliteten af registreringerne i de enkelte besætninger, således at variation i data som følge af registrerings-fejl er så små som muligt. Der er imidlertid den svaghed i data, at antallet af døde grise før fravænning ikke er registreret direkte, men fremkommer som differens mellem hvor mange grise der er født, og hvor mange grise der er fravænnet fra den enkelte so. Da kuldudjævning mellem søer ikke er registreret, er det derfor en beregning som er behæftet med en fejl når pattegrise kuldudjævnes til søer med forventet faring i andre måneder. En opfølgende analyse bør tage hensyn til dette forhold, men ventes ikke at kunne ændre på rapportens konklusioner.

For det andet valgte vi at modellere effekten af vaccination som det samme gennemsnitlige antal fravænnede grise per besætning uanset at der var tale om en stor eller lille besætning (figur 2). Det er imidlertid en uhensigtsmæssig måde at præsentere resultatet på, da det er åbenbart at store besætninger vil miste/redde numerisk flere grise end små besætninger som følge af vaccination. Som supplement modellerede vi derfor effekten af vaccination på antallet af fravænnede grise per løbet so. Den statistiske evaluering af om vaccinen er god eller dårlig var på ingen måde influeret af hvilken af de to metoder der blev anvendt.

Fravænnede grise

Antallet af fravænnede grise per løbet so faldt i månederne efter start af vaccination. Den statistiske analyse viste, at der var en sikker forskel mellem produktionsforløbet i vaccinerede og kontrol besætninger. Tilsyneladende var produktivitetsnedgangen i vaccinerede besætninger midlertidig, men det må pointeres, at denne undersøgelse ikke er egnet til at afgøre, om vaccinen i en given måned (f.eks måned +12) ikke længere har negativ effekt på produktivitet. Undersøgelsen kan heller ikke give svar på hvad der er vaccinens effekt på længere sigt end 1 år. Nedgang i produktiviteten efter start af vaccination målt i denne undersøgelse er i overensstemmelse med en anden undersøgelse i 10 besætninger. Her fandt Nymark og kolleger (1997), at der i gennemsnit manglede 1,5 fravænnede grise per årsso i perioden 1 til 7 måneder efter start af vaccination.

Antal fravænnede grise per løbet so er et resultat af antallet af faringer blandt de løbne søer, antal levendefødte grise og dødeligheden i diegivningsperioden.

Faringer

Variationen i antal faringer per løbet so mellem vaccinerede besætninger og kontrolbesætninger var af tilfældig karakter. Der var tilsyneladende heller ingen indflydelse af vaccination på omløberprocenten, eller på frekvensen af aborter. I så fald ville det være kommet til udtryk som en forskel i antallet af faringer efter 1. løbning.

Levendefødte grise

I kontrolbesætninger var der stor variation i antal levendefødte grise per løbet so. Tilsyneladende steg antallet af levendefødte per løbet so i den sidste tredjedel af studieperioden. Vi har ingen forklaring på denne stigning. Ser man isoleret på de vaccinerede besætninger, var der tilsyneladende et markant fald i antal levendefødte per løbet so efter start af vaccination. Forskellen i forløbet efter vaccination mellem de to grupper, som viste sig i den statistiske analyse, er imidlertid vanskelig at fortolke, formentlig fordi produktionsforløbet i kontrol-besætningerne ikke er fastlagt tilstrækkeligt sikkert til at kunne beskrive den reelle forskel mellem de to grupper.

Ændringer i antal levendefødte per løbet so over tid kan skyldes ændringer i kuldstørrelsen og/eller ændringer i andelen af levendefødte per kuld. Det sidste forhold er vurderet ved hjælp af odds for, at en gris er født levende. Der var et generelt fald i odds for levendefødte, både i vaccinerede og ikke-vaccinerede besætninger. Det generelle fald i odds passer med, at antal dødfødte per kuld steg fra ca. 0,8 til ca. 1,0 i studieperioden (data ikke vist). På landsplan er der fra oktober 1995 til oktober 1997 registreret en stigning fra 0,88 til 0,95 dødfødte per kuld (Thorsen, 1998). Der er ingen forklaring på hvad der er årsag til denne generelle stigning. Forløbet af odds for levendefødte efter vaccination var forskelligt i henholdsvis vaccinerede og kontrolbesætninger. Odds ratio var således mindre end én i måned +3 til +8, men større end én i måned +9 til +12. Der er flere mulige forklaringer på, hvorfor vaccinerede besætningers odds for levendefødte er højere i den sidste halvdel af efter-perioden. Det kan være en gavnlig effekt af vaccination, eller det kan være fordi perioden fra fravænning til løbning (Xue et al., 1998), laktationens længde (Yuzo Koketzu, personlig meddelelse) eller antallet af fravænnede grise var ændret i vaccinerede besætninger i første halvdel af efter-perioden, og disse ændringer havde forøget størrelsen af det efterfølgende kuld. Forholdet bør undersøges nærmere i en opfølgende analyse. Uanset hvad der er forklaringen på forskellen i forløbet på odds for levendefødte grise, var der ingen netto-effekt af vaccination på denne parameter i studieperioden.

Dødelighed i diegivningsperioden

Den relative risiko for døde i diegivningsperioden efter vaccination var større i vaccinerede besætninger. Det er i overensstemmelse med, at Nymark og kolleger (1997) fandt en stigning i dødeligheden i diegivningsperioden fra 11,7% forud for vaccination til 14,7% indtil 7 måneder efter start af vaccination.

Dødelighed efter fravænning

Vaccinen havde også efter fravænning en effekt på dødeligheden. Den relative risiko for døde grise var endnu større end i diegivningsperioden. Og perioden med forhøjet dødelighed var længere hos de fravænnede grise end hos de diegivende grise. Også her var der overensstemmelse til Nymark og kolleger (1997), som fandt, at dødeligheden i fravænningsstalden steg fra 3,2% før vaccination til 5,5% efter vaccination. At vaccinen forøger dødeligheden efter fravænning lader formode, at vaccinen i klimastalden også påvirker tilvækst og foderforbrug negativt. Der kan således være tab ved brug af vaccinen, som ikke er dokumenteret i denne undersøgelse.

Tidsforløbet i produktionsnedgang på forskellige parametre

Af figur 8 fremgår, at der var flest døde i diegivningsperioden blandt de grise, som var forventet fravænnet i måned +3 til +5. Af figur 5 fremgår, at andelen af levendefødte grise var lavest blandt de kuld som var forventet fravænnet i måned +4 til +6. Det er således i stort omfang de samme kuld, som havde færre levendefødte, og som siden var udsat for større dødelighed i diegivningsperioden. Og der manglede flest fravænnede grise i måned +3 til +6 (figur 1). Der er således god overensstemmelse mellem tidspunktet for produktivitetsnedgangen i de forskellige produktivitetsparametre.

Vaccinevirus kan spredes fra vaccinerede til uvaccinerede dyr (Torrison og andre, 1996; Bøtner og Nielsen, 1996). Søgård og Mortensen (1998) har på baggrund af serologiske undersøgelser vist, at sohold i PRRS seropositive besætninger bliver smittet med vaccine-virus indenfor 4 måneder, selvom vaccinen kun blev anvendt til de fravænnede grise.

I denne undersøgelse var der flest døde i diegivningsperioden blandt de grise, som var forventet fravænnet i måned +3 til +5. Disse grise døde i måneden op til fravænning, d.v.s. måned +2 til +4. Der er således tidsmæssigt sammenfald mellem vaccine-virus spredning i soholdet, og forhøjet dødelighed af pattegrise.

Som det også fremgår, var andelen af levendefødte grise lavest blandt de kuld som var forventet fravænnet i måned +4 til +6. På tidspunktet for vaccine-virus spredning har de pågældende søer været i den sidste halvdel af drægtigheden. Det antyder, at vaccine-virus, ligesom mark virus, har størst patogen effekt på fostre i de sidste 1½ måned af drægtigheden (Mengeling og andre, 1994; Kranker og andre, 1998).


Figur 12.	Det gennemsnitlige antal fravænnede grise per løbet so i besætninger som vaccinerede søer fra start (trekanter), besætninger som kun vaccinerede fravænnede grise og evt. erstatnings-avlsdyr (firkanter) og besætninger, som startede vaccination af søer efter kliniske PRRS symptomer (cirkler).


Figur 13.	Procent døde grise i klimastalden i besætninger som vaccinerede søer fra start (trekanter), besætninger som kun vaccinerede fravænnede grise og evt. erstatnings-avlsdyr (firkanter) og besætinger som startede vaccination af søer efter kliniske PRRS symptomer (ruder).

Vaccination af søer

Vaccination af drægtige hundyr med en levende vaccine kan potentielt være skadeligt. Vaccination af drægtige søer med denne levende vaccine fører til, at pattegrise fødes med vaccine-virus i blodet, og at vaccine-virus spredes mellem kuldsøskende efter fødslen (Mengeling og andre, 1998). Vi undersøgte, om vaccination af søer kunne forklare den negative effekt af vaccination i denne undersøgelse: I forbindelse med besøg i efter-perioden gennemført af dyrlæger fra Danske Slagterier i 41 tilfældigt valgte besætninger, svarede 8 besætningsejere, at de havde vaccineret søer. 33 ejere angav, at de kun havde vaccineret fravænnede grise og eventuelt polte. 3 besætningsejere havde vaccineret søer fra starten af vaccinationsprogrammet, og 5 ejere havde vaccineret søer som reaktion på PRRS symptomer efter opstart af vaccinationsprogrammet. Oplysningerne om hvilke dyregrupper der var vaccineret kunne krydstjekkes i 36 af besætningerne. Disse besætninger havde returneret et spørgeskema, der i november 1996 blev udsendt til samtlige vaccinerede besætninger i Danmark. Kun i én besætning var der forskel på svaret i de to undersøgelser. På den baggrund er der grund til at tro, at oplysningerne om anvendte vaccinationsprocedurer er pålidelige.

Alle 3 måder at vaccinere på resulterede i en statistisk signifikant nedgang i antal fravænnede grise per løbet so efter vaccination (figur 12), og en statistisk signifikant stigning i dødeligheden efter fravænning (figur 13). Vaccinationsproceduren kunne derfor ikke forklare vaccinens negative effekter.

Undersøgelsens resultater i relation til PRRS situationen i Danmark

De diagnostiske laboratorier har ikke kunnet konstatere en stigning i forekomsten af andre sygdomme eller produktionsproblemer i samme periode i landets mange PRRS fri besætninger (Anonym, 1997; Anonym, 1998). Det er derfor ikke sandsynligt, at produktivitetsnedgangen i vaccinerede besætninger, var forårsaget af udefra kommende faktorer. Fra oktober 1996 til maj 1997 modtog Statens Veterinære Institut for Virusforskning usædvanligt meget diagnostisk materiale til isolation af PRRS virus. Prøverne stammede fra ca. 550 besætninger, mange med forhistorie om udbrud af det kliniske PRRS syndrom i soholdet efter start af vaccination. Ofte blev PRRS vaccine virus isoleret fra fostre, dødfødte og svagfødte grise (Bøtner og andre, 1997). Forøget hyppighed af det kliniske PRRS syndrom efter start af vaccination er underbygget i en undersøgelse af Mortensen og Søgård (1998).

Konklusion

Opstart af vaccination med den levende vaccine INGELVAC ® PRRS resulterer i et fald i produktiviteten i PRRS seropositive sobesætninger. Denne undersøgelse peger på, at den levende vaccine har patogene egenskaber ved brug i praksis, og at vaccination påvirker de samme produktionsparametre som udbrud af PRRS mark-virus.

Reference
-	Anonym, 1996: Fagligt grundlag for effektivitetskontrollen. Bedriftløsningen Svin. Landbrugets Rådgivningcenter. Landskontoret for Svin. Udkærvej 15, 8200 Århus N.
-	Anonym, 1997: The 1996 Annual Report from the Danish Veterinary Laboratory and Danish Veterinary Instute for Virus Research. Copenhagen, Bülowsvej 27, DK-1790 Copenhagen V.
-	Anonym, 1998: The 1997 Annual Report from the Danish Veterinary Laboratory and Danish Veterinary Instute for Virus Research. Copenhagen, Bülowsvej 27, DK-1790 Copenhagen V.
-	Bøtner, A og J. Nielsen, 1996: Spredning af PRRS vaccine-virus. VeterinærInformation nr. 3, juni: pp. 22-23.
-	Bøtner, A., Strandbygaard, B., Sørensen, K.J., Have, P., Madsen, K.G., Madsen, E.S. and S. Alexandersen, 1997: Appearance of acute PRRS-like symptoms in sow herds after vaccination with a modified live PRRS vaccine. Veterinary Record, 141: pp. 497-499.
-	Christianson, W. T and HanSoo Joo, 1994: Porcine reproductive and respiratory syndrome: A review. Swine Health and Production, 2 (2): pp. 10-27.
-	Eriksen, A., Jensen, T., Laue, H., Bøtner, A., Lavritsen, D., Madsen, K.S. og S. Mortensen, 1994: ‘Projekt Syd’: En undersøgelse af kliniske symptomer, serologiske profiler, produktions- samt økonomisk betydning af PRRS i klinisk udbrud i sønderjyske besætninger. Rapport. Landsudvalget for Svin, 1994.
-	Kranker, S, Nielsen, J., Bille-Hansen, V., og A. Bøtner, 1998: Experimental inoculation of swine at various stages of gestation with a Danish isolate of procine reproductive and respiratory syndrome virus (PRRSV). Veterinary Microbiology, 61: pp. 21-31.
-	Mengeling, W.L., Lager, K.M., and A.C. Vorwald, 1994: Temporal characterization of transplacental infection of porcine fetuses with porcine reproductive and respiratory syndrome virus. American Journal of Veterinary Research, 55: pp. 1391-1398.
-	Mengeling, W.L., Lager, K.M., and A.C. Vorwald, 1998: Clinical effects of porcine reproductive and respiratory syndrome virus on pigs during the early postnatal interval. American Journal of Veterinary Research, 59: pp. 52-55.
-	Nymark, K., Pedersen, P.N., og A. Bøtner, 1997: Vaccination mod PRRS i sobesætninger. Erfaring fra Den rullende Afprøvning nr 9707.
-	Nymark, K., Pedersen, P.N., Thorup, F. og P. Bækbo, 1996: PRRS: Kontrol i smittede besætninger. Midtvejsrapport. Erfaring fra Den rullende Afprøvning nr 9609.
-	Mortensen, S. og B. Strandbygaard, 1996: PRRS spredes nu langsommere. VeterinærInformation nr 4, august 1996: 35-36.
-	Mortensen, S. og R. Søgård, 1998: Udbrud af PRRS i sobesætninger efter vaccination. VeterinærInformation nr 5, oktober 1998: 3-6.
-	Søgård, R og S. Mortensen, 1998: PRRS-diagnostik. Vaccine-spredning i sohold. VeterinærInformation nr. 3, juni 1998: 13-15.
-	Thorsen, E., 1998: Rapport over E-kontrollens resultater oktober 1997. Notat fra Landbrugets Rådgivningscenter nr. 9806.
-	Torrison, J., Knoll, M., and B. Wiseman, 1996: Evidence of Pig-to-Pig transmission of a Modified-Live PRRS Virus Vaccine. In Proceedings of the American Association of Swine Practitioners, Nashville, US, March 4-7 1996: 89-91.
-	Xue, JL., Lucia, T., Koketzu, Y., Dial, G.D and W.E. Marsh, 1998: Effect of mating frequency weaning-to-mating interval on sow reproductive performance. Swine Health and Production; 6 (4): 157-162.

Produktionsforløb i sobesætninger indtil 12 måneder efter opstart af PRRS vaccination