Denne rapport fokuser på produktionsomkostningerne i en række lande, der enten er storaktører på verdensmarkedet eller vigtige kunder for dansk svineproduktion.

Verdenshandelen med svinekød er de sidste årtier steget stødt i takt med at forskellige politiske handelsbarrierer er blevet nedbrudt. Handelen med Østeuropa er et eksempel herpå. Den stigende handel med svinekød på verdensmarkedet medfører øget konkurrence mellem svineproducenterne i de lande der eksporterer. Da Danmark eksporterer over 80 procent af landets svineproduktion er vi særligt påvirkede af denne udvikling. Svinekød er en forholdsvis standardiseret handelsvare, der handles ud fra pris, kvalitet og leveringssikkerhed. Der er derfor begrænsede muligheder for prisdiffensiering på salgssiden. Dermed bliver det i højere grad konkurrenceevnen i primærproduktionen i de forskellige lande der afgøre hvem der kommer til at producere svinekød til verdensmarkedet på langt sigt.

I denne rapport fokuseres der på produktionsomkostningerne i en række lande, der enten er storaktører på verdensmarkedet eller vigtige kunder for dansk svineproduktion. Omkostningerne i primærproduktionen vurderes ud fra størrelsen og sammensætningen af omkostningsstrukturen, omregnet til hvad omkostningen er til at producere et kilo svinekød i de pågældende lande. De forskellige landes styrker og svagheder vurderes , og sættes i forhold til væksten i de enkelte landes svineproduktion gennem de senere år. Derved fås der et godt billede af de enkelte landes konkurrenceevne. Sidst i rapporten gives der en vurdering af svineproduktionens udviklingstendenser i de enkelte lande, set over de kommende fem år.

Indholdsfortegnelse

Metode

Resultat

Analyse

Produktionseffektiviteten i svineproduktionen

Faktorpriser

Valutakurser

Delkonklusion på datamaterialet fra 2002

Udvikling
       Canada   Spanien    Danmark   Sverige
       USA         Frankrig Tyskland   Ungarn
       Irland      Holland    UK

Konklusion

Bilag

Referencer

Metode

Rapporten er udarbejdet på grundlag af en såkaldt ”desk research”, hvor der er indhentet data fra ledende svineproduktionsøkonomer i de undersøgte lande. Alle nøgletal er fra år 2002.

De økonomer der har medvirket i undersøgelsen er alle fra de undersøgte lande. De har udfyldt et spørgeskema med nøgletal for effektivitet, priser og økonomiske data eller henvist til brugbare rapporter på området. Efterfølgende er udvalgte lande blevet besøgt og flere af de involverede økonomer er blevet kontaktet personligt med uddybende spørgsmål. Det materiale der ligger til grund for indberetningerne er nationale eller regionale gennemsnit. Hvor regionale gennemsnit er datagrundlaget, er det ud fra en betragtning om det mest repræsentative datagrundlag for det pågældende land. Dette dog med undtagelse af data fra Ungarn. Disse bygger på en undersøgelse af de 10 bedste svineproduktioner i Ungarn. Tallene for Ungarn er således ikke sammenlignelige med de øvrige, men de er med til at give et indblik i hvad de dygtigste kan i Ungarn.

Landene som indgår i undersøgelsen er Ungarn, Tyskland, Canada, USA, Spanien, Irland, Frankrig, Holland, UK, Sverige samt Danmark.

Landene er udvalgt på baggrund af deres evne til på sigt at påvirke verdensmarkedet for svinekød, og dermed den danske produktion og afsætning af svinekød. Endvidere har det været et kriterium, at de enkelte landes omkostningsstruktur har kunnet dokumenteres. Lande der ikke har kunnet opfylde kriterierne er fravalgt. Dette er årsag til at et betydningsfuldt svineproducerende land som Brasilien ikke indgår i undersøgelsen.

Beregning af produktionsomkostninger kræver en del oplysninger. Det er nødvendigt med det fulde overblik over produktionseffektiviteten. Priser og forbrug af eksempelvis arbejdskraft, er vigtige forudsætninger. Disse forudsætninger indgår i en model, som er ens for alle lande. Resultatet fra modellen er et estimat for landenes produktionsomkostninger. Dette estimat dækker hele produktionen fra søerne til slagtesvinene. Beregningsmetoden svarer til den, der ligger til grund for Den beregnede Smågrisenotering.

Alle omkostninger er beregnet pr. kg slagtekrop. Produktionsdata for de enkelte lande er korrigeret således, at de er sammenlignelige med tilsvarende danske effektivitetstal.

Alle landenes omkostninger er kategoriseret som i tabel 1 med en opdeling på de mest almindelige omkostningskategorier. Der er omkostningskategorier som ikke er direkte synlige, det gælder eksempelvis visse miljøomkostninger, disse er ofte inkluderet i omkostningerne til staldbyggeri. Et eksempel er hollandske lovkrav om miljørigtigt staldbyggeri, hvor meromkostninger er inkluderet i prisen på staldbyggeriet og derfor afspejlet i renter og afskrivninger. Der er ikke indregnet omkostninger i forbindelse med jordkøb eller til udbringning af gylle eller lignende. Omkostningsstrukturen i denne rapport viser den rå svineproduktion.

Samlede produktionsomkostninger

Tabel 1. viser omkostningsstrukturen, der danner grundlag for analysen.

Tabel 1.

Omkostninger i dansk svineproduktion

Produktionsomkostninger pr. kg slagtekrop	Danmark
Foderomkostninger	kr.	5,64
Avlsomkostninger	kr.	0,12
Dyrlæge, medicinomkostninger	kr.	0,30
Energi og varmeomkostninger	kr.	0,27
Transportomkostninger af smågrise	kr.	-
Omkostninger ved dødelighed	kr.	0,17
Diverse omkostninger	kr.	0,21
Forrentning af besætning	kr.	0,13
Arbejdskraftomkostninger	kr.	1,37
Finansielle omkostninger (inkl. gødningsopbevaring)	kr.	1,82
Vedligeholdelsesomkostninger	kr.	0,23
Omkostninger i alt pr. kg slagtekrop	kr.	10,26

Det er også værd at bemærke, at kategorien forrentning af besætningen dækker over, at der er indregnet omkostninger til at dække det tab, der er som følge af at svineproducenten har bundet kapital i produktionen. Endvidere skal det bemærkes at transporten af svin ikke er indregnet da denne er indkalkuleret i afregningen.

Resultatet af undersøgelsen er således en række omkostningsberegninger for de undersøgte lande, som vist i tabel 1.

Resultat

Undersøgelsens resultater, omkostninger ved svineproduktion, er opgjort pr. kg slagtekrop. Omkostningerne er i høj grad påvirket af følgende faktorer:

Produktionseffektiviteten i svineproduktionen
Faktorforbrug (eksempelvis forbrug af foder)
Faktorpriser (priser på eksempelvis foder eller arbejdskraft)
Valutakurser

Det følgende afsnit vil analysere omkostningsstrukturen med udgangspunkt i de ovenstående faktorer.

Omkostningerne i svineproduktionen var samlet for perioden år 2002, som vist i tabel figur 1.


Figur 1.	Produktionsomkostninger pr. kg slagtekrop, 2002

Landene med de laveste omkostninger i svineproduktionen er Canada, Irland, Spanien og USA. Herefter følger en gruppe med omkostninger på et mellemniveau, gruppen består af Frankrig, Holland og Danmark. Over denne gruppe følger landene Ungarn, Tyskland, Sverige og UK.

Analyse

Produktionseffektiviteten i svineproduktionen

Antal levendefødte
Det vigtigste område inden for produktionseffektiviteten i svineproduktionen er antallet af producerede grise. Dette skyldes, at soen, som producerer grisene, repræsenterer en fast omkostning. Således maksimeres svineproducentens økonomi, hvis der kan produceres mange grise, som kan betale for de faste omkostninger.

Antallet af producerede grise er meget påvirket af antal levendefødte grise. Dette skyldes naturligvis, at de levendefødte grise er det udgangspunkt, som svineproducenten har at arbejde ud fra. Det er derfor meget vigtigt, at være i stand til at producere et stort antal levedygtige grise.

De forskellige landes udgangspunkt med hensyn til antal levendefødte grise er meget forskelligt, se figur 2.

Som det fremgår af figur 2, producerer Ungarn og USA de færreste levendefødte pattegrise pr. kuld. Hvorimod Danmark og Frankrig topper listen, forskellen er hele to grise mere for hvert kuld grise.

En af forklaringerne på det lave niveau for levendefødte i USA er naturligvis et lavt genetisk niveau hos produktionsdyrene. Medvirkende til dette er en udbredt brug af slagtedyr som produktionsdyr.


Figur 2.	Antal levendefødte grise, 2002

Det er bemærkelsesværdigt, at fransk svineproduktion har samme høje niveau for antal levendefødte grise som den danske. Specielt når en tilsvarende opgørelse[1] fra år 2000 viste en forskel på én levendefødt pattegris pr. kuld. Forklaringen fra fransk side er, at der i de franske avlsdyr nu er en stor andel af den kinesiske race Meschang. Modsat er udviklingen i antal levendefødte i hollandsk svineproduktion begyndt at stagnere. Fra år 2000 til år 2002 er antal levende fødte steget med 0,2, hvor antallet i dansk svineproduktion er steget med det dobbelte, 0,4 levendefødte pr. kuld.

Et af de lande der i de senere år har ekspanderet på eksportmarkederne er Canada. Udviklingen i antal levendefødte fra år 2000 til år 2002 er på 0,9. Denne markante fremgang er bemærkelsesværdig i og med, at svineproduktionen i USA havde samme niveau for antal levendefødte i år 2000 som i Canada. I år 2002 er forskellen mellem landene på 0,4 levendefødte i canadisk favør.

Dødelighed i svineproduktionen
Som nævnt har antal producerede enheder stor økonomisk betydning. Det betyder derfor, at frafaldet, dødeligheden, også er af stor økonomisk betydning. Figur 3 viser den samlede dødelighed fra fødsel til slagtning.

Tallene for dødeligheden er ikke 100 procent sammenlignelige. Det er således, at antallet af dage i de forskellige perioder – diegivnings-, smågrise- og slagtesvineperioden – er forskellig fra land til land. Det ændrer dog ikke ved at tallene for dødelighed er retningsgivende.

At dødeligheden er lav i lande som Irland og Canada hænger naturligvis sammen med et lavt niveau for antallet af levendefødte grise. Frankrig er sammenlignelig med Danmark og i de to lande er dødeligheden næsten helt ens. Til trods for dette må dødeligheden betegnes som værende for høj i Danmark. Det er i alle perioder af grisens udvikling, at der er en højere dødelighed end hvad der er økonomisk ønskelig. Den højeste dødelighed finder vi i tysk svineproduktion, her er det specielt dødeligheden i diegivningsperioden, der er markant høj.


Figur 3.	Samlede dødelighed i procent, 2002

Slagtede grise pr. årsso
Som nævnt har antallet af producerede enheder stor betydning for svineproduktionens omkostningsstruktur (sammensætningen af omkostninger). Således er det vigtigste nøgletal i svineproduktionen: antallet af grise der er leveret til slagteriet pr. so pr. år, årsso. Figur 4 viser antal producerede grise pr. årso.


Figur 4.	Antal grise pr. årsso leveret til slagtning, 2002

Det er værd at bemærke den forskel der er mellem de lande, der producerer de færreste og de fleste grise pr. årsso, er på hele fire grise. UKs svineproduktion har en specielt dårlig produktionseffektivitet, når der sammenlignes med andre europæiske lande. Svineproduktionen i UK har siden 1999 haft faldende produktionseffektivitet, således er flere nøgletal ringere end i 1993[2].

Fransk svineproduktion slagter to grise færre pr. årsso end den danske, men topper listen over antal levendefødte og dødeligheden er ikke markant anderledes end i dansk svineproduktion. Forklaringen er spildfoderdage, dage hvor soen ikke er produktiv. Søerne i fransk svineproduktion har problemer med at forblive drægtige, hvilket resulterer i mange spildfoderdage og dermed færre producerede grise.

Landene der i særklasse har den bedste produktionseffektivitet er Irland, Danmark og Holland. Svineproducenterne i Holland producerer lidt flere slagtede grise end de danske, dette på trods af en stor forskel i antallet af levendefødte. Det skyldes den forholdsvis høje dødelighed i de danske svinebesætninger.

Faktorforbrug

Forbruget af råvarer, arbejdskraft og kapital som indgår i svineproduktionen, er naturligvis af stor betydning for produktionsomkostningerne.

Foder
Den vigtigste råvare der indgår i produktionen af svinekød er foder. Foder udgør over halvdelen af de samlede omkostninger i svineproduktionen. Derfor er udnyttelsen af foderet af stor økonomisk betydning, specielt i vækstperioden efter fravænning, hvor de største mængder foder bruges. Figur 5 viser fodereffektiviteten, korrigeret til danske standarder med hensyn til vægt ved indsættelse (30 kg) og slagtevægt (77 kg). Dette nøgletal viser hvor effektivt foderet udnyttes, og er derfor en vigtig indikator for foderomkostningerne.


Figur 5.	Kg foder pr. kg tilvækst fra 30 kg til slagtevægten 100 kg

Ungarn, Canada og USA har en markant lavere effektivitet end de europæiske lande og af de europæiske lande har Holland den bedste foderudnyttelse.

Fodereffektiviteten er korrigeret ud fra danske forsøg under Den rullende Afprøvning og kan derfor ikke betegnes som fuldstændig sammenlignelig, endvidere kan der være forskel med hensyn til energiindholdet i foderet. Til trods for dette viser figur 5 de niveauer landene befinder sig på.

Fodereffektiviteten i vækstperioden er kun en del af de samlede foderomkostninger. Figur 6 viser foderomkostningerne pr. kg slagtekrop.


Figur 6.	Foderomkostninger kr. pr. kg slagtekrop

Ovenstående figur viser, at Canada har de laveste omkostninger til foder, når der produceres et kg svinekød. Herefter følger USA. De to nordamerikanske lande har en prismæssig fordel. Foder i Canada kostede eksempelvis nominelt det samme som i Europa, men forskellen var i år 2002, at en Euro svarer til ca. 7,5 kroner, hvorimod en canadisk dollar i år 2002 var ca. 5 kr. værd. Foder var i år 2000 op imod 30 procent billigere i Amerika sammenlignet med Europa. Noget af forklaringen er, at EU landene ikke har adgang til billigt nordamerikansk majsfoder, da der er importafgift på majs. Endvidere produceres meget af proteinfoderet i Nordamerika hvor der således altid er overskudsproduktion, sammenlignet med EU der er nettoimportør, hertil kommer transportomkostninger over Atlanten.

Staldbyggeri
Den mængde kapital som svineproducenten investerer i produktionen af svin varierer fra land til land. Det skyldes blandt andet landespecifikke makroøkonomiske forhold. Et eksempel er timelønnen i byggebranchen, denne varierer eksempelvis meget fra USA til Danmark blandt andet fordi skattesystemet er markant forskelligt.

Kapitalbindingen pr. årsso, fødsel til slagtning, er vist i figur 7.


Figur 7.	Viser hvor meget kapital svineproducenter skal investere, opgjort pr. årsso fødsel til slagtning

I figur 7 ses det tydeligt, at kapitalbelastningen er størst i Holland efterfulgt af Sverige og Tyskland og mindst i Spanien, Canada og USA. Danske svineproducenter har middel til høje byggepriser.

Hollandske svineproducenter har høje byggeomkostninger som følge af krav om såkaldte grønne byggerier, hvor ammoniakemissionen skal være lav. At byggeomkostningerne er høje i Sverige er en konsekvens af lovgivningen og svenske byggetraditioner. Begge resulterer i et større bebygget areal pr. årsso. Lovgivningsmæssigt påvirker løsgående søer i farestalden det bebyggede areal kraftigt. Med hensyn til svenske byggetraditioner er det primært et spørgsmål om gangarealet, som kan være op til fem gange højere i svenske stalde, sammenlignet med tilsvarende danske.

Med hensyn til de lave byggeomkostninger i Spanien, er dette et resultat af et simpelt byggeri med en meget lav arealanvendelse. Eksempelvis er jerninventar ikke så udbredt som i Danmark. Ofte er fx stiadskillelser og foderautomater støbt i beton og byggeriet er generelt uden den finish, vi kender fra Danmark. Endvidere er omkostninger til byggematerialer og arbejdskraft i byggesektoren generelt på et lavere niveau. En stor del af forskellen kan forklares ved forskellene i lovgivningen og det milde klima. Samtidig er indstillingen til udseende og indretning meget forskellig fra Danmark til Spanien.

Naturligvis er investeringens størrelse ikke den eneste faktor der påvirker produktionsomkostningerne. Således påvirker brugen af anlægget også omkostningernes størrelse pr. kg slagtekrop. Et billigt byggeri er derfor ikke ensbetydende med det økonomisk optimale. Figur 8. viser omkostningerne til staldbyggeri pr. kg slagtekrop (renter og afskrivninger).


Figur 8.	Viser omkostningerne til staldbyggeri pr. kg slagtekrop

Spansk svineproduktion har de laveste omkostninger til staldbyggeri pr. kg slagtekrop. Modsat har svensk svineproduktion de højeste.

Ofte betyder en øget kapitalbinding også, at byggeriet indeholder en øget mængde knowhow, som igen påvirker produktionseffektiviteten positivt (dette gælder dog ikke hele forskellen). Figur 8. viser, at den øgede produktionseffektivitet ikke i tilstrækkelig grad kan opveje den højere kapitalbinding. Selv om et billigt byggeri ikke er ensbetydende med de laveste omkostninger pr. kg slagtekrop, er sammenhængen fra figur 7. til figur 8. slående.

Arbejdskraft
Arbejdskraftens indflydelse på de samlede produktionsomkostninger er dobbeltvirkende. På den ene side repræsenterer forbruget en omkostning via lønnen, på den anden side påvirker knowhow og arbejdsmoral produktionsresultatet og dermed udnyttelsen af alle de andre omkostningskategorier.

Timeforbruget har naturligvis stor indflydelse på produktionsomkostningerne. Figur 9 viser timeforbruget fra fødsel til slagtning pr. årsso. Tabellen kan overfortolkes! En effektiv svineproduktion med mange producerede grise, der bruger meget lidt tid, vil i tabellen ikke syne så effektiv, som den faktisk er.

Danmark har det laveste tidsforbrug pr. årsso. Dette er specielt imponerende i og med at danske staldmedarbejdere passer fire slagtesvin mere end eksempelvis amerikanske, jf. figur 4. Ungarn har det højeste tidsforbrug. Ungarns svineproduktion er midt i en omstillingsproces fra statsfarme til private brug, og produktionsapparatet er meget nedslidt og fra en tid hvor arbejdskraft ikke havde samme økonomiske betydning som i dag.


Figur 9.	Timeforbrug pr. årsso, fødsel til slagtning

Faktorpriser

Priserne på de faktorer (arbejdskraft, råvarer og kapital) der indgår i produktionen af svin er også af stor betydning for den samlede omkostningsstruktur. Et eksempel på faktorpriser der har stor betydning er foderpriser og timeomkostninger.

Arbejdskraft
Timeomkostningen, timelønnen plus arbejdsgiverens arbejdsrelaterede omkostninger, har en stor indflydelse på omkostningerne til arbejdskraft. Figur 11 viser timeomkostningen i svineproduktionen i de omtalte lande.


Figur 10.	Timeomkostninger kr.

Ungarn har klart de laveste omkostninger til en arbejdstime, modsat har dansk og hollandsk svineproduktion de højeste.

Omkostningerne til arbejdskraft er et af de områder, der får større betydning for svineproduktionen, da forskellen mellem landenes produktionseffektivitet indsnævres. Her har dansk svineproduktion en stor svaghed, eksempelvis koster en arbejdstime kun det halve i Canada.

Kvaliteten af en arbejdstime har som tidligere nævnt også en betydning for omkostningerne pr. kg slagtekrop. Figur 11. viser omkostningerne til arbejdskraft pr. kg slagtekrop.


Figur 11.	Omkostninger til arbejdskraft kr. pr. kg slagtekrop

Ungarn har de laveste omkostninger til arbejdskraft, pr. kg slagtekrop. UK har modsat de største.

Sammenlignes figur 9. med figur 10. indsnævres forskellene. Der er en tendens til at kvaliteten af arbejdskraften i nogen grad hænger sammen med prisen. Det som også påvirker en sådan beregning er naturligvis slagtevægten. UK har eksempelvis en meget lav slagtevægt – se bilag for yderligere information om slagtevægten.

Råvarer
Den vigtigste råvare i svineproduktionen er foder. Den største mængde foder bruges i vækstperioden hvilket betyder, at foderprisen til slagtesvinefoder er af stor betydning for produktionsomkostningerne. Figur 12 viser prisen på slagtesvinefoder i kroner Det skal retfærdigvis oplyses, at foderprisen ikke er fuldstændig sammenlignelig, da det ikke har været muligt at få oplyst energiindholdet. Til trods for dette er figuren retningsgivende.


Figur 12.	Foderpriser på slagtesvinefoder kr. pr. kg

Foderprisen på slagtesvinefoder er lavest i Canada og USA. Det centrale Europa, fra Tyskland til Danmark, har foderpriser på samme niveau. Prisen på foder er højest i Ungarn, hvilket kan skyldes importafgifter på proteinfoder.

Kapital
Prisen på kapital afspejles i renten, som derfor er et afkast fra kapitalen. Renten varierer med konjunkturudviklingen og er derfor forskellig fra land til land. Renten bruges af nationalbanker verden over til at styre inflationen og dermed prisudviklingen i samfundet. Året 2002 var for de fleste landes vedkommende et år med lav rente. Figur 12 viser den toneangivende 10 årig statslige obligationsrente.


Figur 13.	Viser den toneangivende 10 års obligationsrente i landene. Kilde: Nationalbanken og det Ungarnske kødråd

Renten er lavest i Nordamerika og højest i Ungarn. Forskellen afspejler den risiko som investering i landenes obligationer udgør, samt den landespecifikke konjunktur.

Valutakurser

Valutakurser er prisen på en valuta udtrykt i en anden valuta. Prisen på forskellige landes valuta påvirker naturligvis salgsprisen på svinekød og dermed produktionsomkostningerne. Eksempel: Danske svineproducenter kan producere svinekød til 10 kr. kiloet og dette sælges normalt til en dollarkurs på 8 kr. pr. dollar, 1,25 dollar pr. kg kød. Senere falder kursen til 7 kr. pr. dollar, men kunderne vil stadigvæk kun købe til 1,25 dollar, afregningen til de danske svineproducenter falder derfor til 8,75 kr. pr. kg. Hvis danske svineproducenter i gennemsnit har produktionsomkostninger på 10 kr., men kun kan sælge til 8,75 kr. pr. kg, vil de danske producenter, der har produktionsomkostninger over 8,75 kr., på sigt indstille svineproduktionen. Den mængde svinekød som forsvinder fra produktionen i fx Danmark, vil blive overtaget af lande, der kan levere svinekød til 8,75 kr. pr. kg.

Valutakursen har bevæget sig meget i de senere år. Figur 14 viser valutakurserne fra år 2000 til januar 2004. Valutakurserne er indekseret til 100 i år 2000. Ved at indeksere valutakursen, kan alle landenes kurser vises i samme diagram.


Figur 14.	Viser de indekserede valutakurser, år 2000 er sat til 100. Kilde: Danmarks Nationalbank

Alle de viste valutakurser er faldet over for danske kroner.

Så markante ændringer i valutakurserne vil betyde en faldende konkurrenceevne for danske varer, herunder svinekød. Dette fald i konkurrenceevnen vil betyde, at aktiviteten i industrien vil være faldende og dermed vil væksten i økonomien blive hæmmet.

Denne udvikling har som nævnt stor indflydelse på produktionsomkostningerne i svineproduktionen. Figur 15 viser omkostningerne som beregnet ud fra 2002 data med 2002 valuta, og en søjle med 2002 data, men indregnet januar 2004 valuta. De valutaer der varierer i forhold til danske kroner er vist i figuren.


Figur 15.	valutakursens indflydelse på produktionsomkostningerne

Det fremgår af figuren at specielt udviklingen i dollar har påvirket produktionsomkostningerne i USA markant. Valutakursen betyder, at de amerikanske svineproducenter kan sælge til et større dollarbeløb. Dette er en fordel, da svineproducenternes omkostninger er i dollar. Udlandet mærker det som et fald i produktionsomkostningerne i USA, som vist i figur 15.

Delkonklusion på datamaterialet fra 2002
Tabel 2. Styrker og svagheder
	Svagheder	Styrker
Canada	Effektivitet: - Få levendefødte - Lav fodereffektivitet	Omkostninger: - Lave foderpriser - Lave byggeomkostninger - Lav rente - Lav timeløn
USA	Effektivitet: - Få levendefødte - Lav fodereffektivitet	Omkostninger: - Lav timeløn - Lave foderpriser - Lave byggeomkostninger - Lav rente
Irland	Effektivitet: - Få levendefødte - Lav slagtevægt Omkostninger: - Høje foderpriser	Effektivitet: - Meget lav dødelighed - Høj fodereffektivitet - Lavt arbejdsforbrug - Mange producerede slagtesvin pr. årsso Omkostninger: - Lave byggeomkostninger - Lave timelønninger
Spanien	Effektivitet: - Få levendefødte - Høj dødelighed - Få producerede slagtesvin pr. årsso	Omkostninger: - Lave byggeomkostninger - Lav timeløn/omk.
Ungarn	Effektivitet: - Få levendefødte - Få producerede slagtesvin pr. årsso - Lav fodereffektivitet Omkostninger: - Stort tidsforbrug - Høje foderpriser	Omkostninger: - Lav timeløn/omk.
Frankrig	Effektivitet: - Høj dødelighed - Lav drægtigheds pct.	Effektivitet: - Mange levendefødte Omkostninger: - Middel byggeomkostninger - Middel timelønninger
Danmark	Effektivitet: - Høj dødelighed Omkostninger: - Middel høje byggeomkostninger - Høje lønomkostninger	Effektivitet: - Mange levendefødte grise - Mange producerede slagtesvin pr. årsso - Høj fodereffektivitet - Lavt tidsforbrug
Holland	Omkostninger: - Høje byggeomkostninger - Høje lønomkostninger	Effektivitet: - Mange levendefødte - Mange producerede slagtesvin pr. årsso - Meget høj fodereffektivitet - Lavt tidsforbrug - Meget lav dødelighed i smågrise og slagtesvineperiode
Tyskland	Effektivitet: - Få levendefødte - Høj dødelighed - Lav tilvækst i slagtesvineperioden - Dårlig fodereffektivitet Omkostninger: - Høje byggeomkostninger - Høje lønomkostninger	Effektivitet: - Høj slagtevægt Omkostninger: - Middel lave foderpriser
Sverige	Effektivitet: - Stort tidsforbrug i soholdet Omkostninger: - Høje byggeomkostninger - Høje lønomkostninger	Effektivitet: - Lav dødelighed i smågrise og slagtesvineperiode
UK	Effektivitet: - Stort tidsforbrug - Lav slagtevægt - Lav tilvækst i slagtesvineperioden Omkostninger: - Meget høje foderomkostninger	Omkostninger: - Lav timeløn

Tabel 2 viser følgende tendenser:

Lande med lave omkostninger
- Har lave priser på de faktorer, der indgår i produktionen af svin fx foder eller bygninger.
- Har en lav effektivitet (undtagelsen er Irland)
Lande med omkostninger på et mellemniveau (Frankrig, Holland, Danmark)
- Har høje priser på de faktorer der indgår i produktionen. For eksempel bygninger eller løn.
- Har typisk en meget høj effektivitet
Lande med høje omkostninger (Tyskland, Sverige UK)
- Har høje priser på de faktorer, der indgår i produktionen fx bygninger og løn.
- Har et mellem højt effektivitetsniveau.

Produktionsomkostningerne er som vist forskellige fra land til land. Det interessante er hvilken betydning denne forskellighed har. For at koble omkostningsniveauet i de enkelte lande med udviklingen er figur 15 vist. Figuren viser væksten i svineproduktionen fra år 1980, hvor udgangspunktet er 100. Faldende svineproduktion resulterer i tal under 100, og stigende betyder at tallet stiger over 100.

Figur 16.

Indekseret udvikling i svineproduktionen opdelt efter omkostningsniveau. Data er fra år 2002 og udviklingen er vist over 20 år

Note: Sammenlægningen af de to tysklande er begrundelsen for at udelade Tyskland i figur 16

Grupperne er opdelt efter 2002 data, men er samlet ud fra udviklingen over 20 år; denne sammenligning kan være problematisk. Med det faktum in mente synes der stadigvæk at være klare tendenser i figur 15. Tendenser der peger i retning af, at lave omkostninger er ensbetydende med vækst, og høje omkostninger syntes at påvirke væksten i svineproduktionen negativt. Mellemgruppens udvikling er vendt fra vækst til reduktion. Denne udvikling kan skyldes, at forskellen mellem gruppen med lave omkostninger og gruppen med omkostninger på et mellemniveau er blevet større. Forskellen mellem grupperne var i år 2000 ca. 1,20 kr. pr. kg slagtekrop, hvor den i år 2002 er ca. 1,50 kr. pr. kg slagtekrop. I bilaget er de enkelte landes udvikling vist.

Udvikling

Dette afsnit er ikke baseret på det indsamlede datamateriale fra år 2002. Afsnittet vil ud fra den viden der er tilvejebragt under arbejdet med denne rapport, forsøge at vurdere landenes fremtidige udviklingsmuligheder eller trusler, der kan hæmme udviklingen. Sagt med andre ord vil afsnittet give et bud på, hvilke lande der kan påvirke dansk svineproduktion fremover. Vurderingen af udviklingen i de enkelte landes svineproduktion skal ses over en mellemlang periode typisk 5 år, for på den måde at udelukke enkelte års udsving i valutakursen.

Canada

Muligheder
Canadisk svineproduktion har de senere år øget effektiviteten voldsomt. Med baggrund i det lave niveau for produktionens effektivitet vurderes det, at denne stigning ikke stopper foreløbig. Således vil denne udvikling være med til, at mindske produktionsomkostningerne.

Trusler
Der er en tendens i Canada til, at den miljølovgivning der påvirker landbruget, og dermed svineproduktionen, strammes. De største problemer synes at være inden for området lugt fra svinestalde. Tilladelser til udvidelser eller etablering af svinestalde er derfor kraftigt reduceret i visse regioner. Udviklingen foregår derfor i tyndtbefolkede regioner. Ved at placere svineproduktionen langt fra byerne, opstår der problemer med rekruttering af medarbejdere, lige som transportomkostningerne stiger.

Udvikling
Med baggrund i omkostningsniveauet samt ovenstående vurderes det, at Canada står foran markante udvidelser i svineproduktionen over de næste 5 år.

USA

Muligheder
Den faldende dollarkurs åbner nu mulighed for yderligere vækst i amerikansk svineproduktion. Der er uden tvivl sket en mærkbar forbedring af rentabiliteten og dermed er lysten til at investere i svineproduktion steget.

Trusler
Miljøbevægelserne i USA har i stigende grad fokus rettet mod svineproduktionen, hvor lugten og ammoniakfordampningen fra gyllelagunerne anses som et stigende problem.

Kongressen i USA har i flere omgange forsøgt at begrænse slagteriselskabernes indflydelse på primærproduktionen. Det har ikke ført til store omvæltninger, ikke mindst fordi dygtigt lobbyarbejde fra slagteriselskabernes side, har udskudt og udvandet flere forslag. En opsplitning af de integrerede selskaber kan på sigt svække konkurrenceevnen.

Udvikling
Med baggrund i omkostningsniveauet samt ovenstående vurderes det, at USA vil have en stabil til let stigende svineproduktion i den kommende 5 års periode.

Irland

Muligheder
Der er ikke noget i irsk svineproduktions konkurrencesituation, der er forbedret.

Trusler
Irland har ikke omlagt svineproduktionen til løsgående søer i samme omfang som i fx Danmark. I Irland er 10 til 15 pct. af søerne opstaldet i løsgående systemer.

EU's nitratdirektiv forventes indført i de kommende måneder. Direktivet forventes, at lægge store omkostninger på svineproduktionen som vil være nødsaget til at transportere gyllen over store afstande.

PMWS skaber endvidere store produktionsmæssige problemer for de irske svineproducenter.

Udvikling
Med baggrund i omkostningsniveauet samt ovenstående vurderes det at Irland vil have en faldende svineproduktion i den kommende 5 års periode.

Spanien

Muligheder
Spansk svineproduktion er i høj grad integreret med foder- og slagterivirksomheder. Denne integration betyder at produktionen af svin kan styres og tilrettelægges af markedet. De kommende år vil antallet af svin, produceret i integrerede selskaber, givetvis stige. Baggrunden for stigningen er at slagteriselskaberne overvejende er private. Dermed er den enkelte svineproducent ikke garanteret en pris, der afspejler markedsprisen. Svineproducenterne samler derfor leverancer af svin i afsætningsselskaber eller lader sig integrere i et stort selskab. Denne integration vil styrke svineproduktionen i Spanien.

Foder til svin er dyrt i Spanien. Det skyldes store afstande og dårlig infrastruktur i landområderne. Over de senere år har foderpriserne været faldende og nærmer sig nu det europæiske niveau. Dette vil betyde lavere produktionsomkostninger og dermed styrke spansk svineproduktion.

Trusler
Spanske svineproducenter har ikke investeret i staldsystemer til løsgående søer. Dette kan påvirke produktionen negativt.

Spanien har oplevet en kraftig vækst i bruttonationalproduktet op gennem de seneste 10 år, det betyder højere levestandard og dermed højere lønninger. Det må forventes at det lave lønniveau i spansk svineproduktion vil stige til noget der ligner et centraleuropæisk niveau. Dermed vil arbejdslønnen til staldpersonalet stige. Der er desuden en afledt effekt i forhold til byggeomkostningerne, som derfor også forventes at stige på denne baggrund. Dette vil svække spansk konkurrenceevnen.

Spanien har ikke et etableret landbrugsuddannelsessystem, måske derfor er pasningsniveauet i staldene forholdsvist lavt. Dette syntes ikke at være under forbedring og dermed vil svineproduktionen ikke kunne håndtere højt ydende søer som fx de danske, hvilket igen betyder, at en større udvikling i produktionseffektiviteten ikke kan forventes.

Udvikling
Med baggrund i omkostningsniveauet samt ovenstående forventes det at svineproduktionen i Spanien vil stige i den kommende 5 års periode.

Frankrig

Muligheder
Fransk svineproduktion har haft en fantastisk udvikling i antallet af levendefødte smågrise. Til gengæld er der store problemer med drægtighedsprocenten. Forbedres drægtighedsprocenten står fransk svineproduktion over for en markant udvikling i antal producerede grise.

Trusler
Miljøforhold og dertil hørende restriktioner sætter stigende begrænsninger for fransk svineproduktion. Denne udvikling kan få stor betydning for den fortsatte udvikling.

Udvikling
Med baggrund i omkostningsniveauet samt ovenstående forventes en let faldende svineproduktion over en 5 års periode.

Holland

Muligheder
Hollands regering har i flere omgange reduceret i svineproduktionen, så de tilbageværende svineproducenter er de mest konkurrencedygtige. Yderligere effektivitetsstigninger anses derfor ikke som sandsynlige.

Trusler
Flere miljøreformer eller miljøkrav kan reducere yderligere i svineproduktionen. Endvidere må det forventes at færre vil overtage eksisterende svineproduktioner, da en del af produktionsrettighederne inddrages i forbindelse med handel.

Udvikling
Med baggrund i omkostningsniveauet samt ovenstående forventes der en faldende svineproduktion i Holland over en 5 års periode.

Danmark

Muligheder
Effektivitetsfremgangen er uformindsket i dansk svineproduktion, og dermed vil omkostningerne isoleret set falde. Dansk svineproduktion har allerede nu en lovgivning for maksimal udbringning af svinegødning på 140 kg N pr. ha landbrugsjord. Endvidere er en stor del af produktionen omlagt til løsgående søer.

Trusler
jerkravet, kombineret med stigende jordpriser, betyder et stigende kapitalkrav til dansk svineproduktion. Ejerkravet er kun et dansk fænomen og påvirker derfor svineproduktionens konkurrenceevne markant.

Værdien af stigningen i produktionseffektiviteten er faldende.

Danske svineproducenter står over for stramninger i miljølovgivningen; stramninger der kan øge produktionsomkostningerne og dermed hæmme produktionen.

Udvikling
Med baggrund i omkostningsniveauet samt ovenstående forventes der en let stigende svineproduktion i Danmark i de kommende 5 år.

Tyskland

Muligheder
Foderpriserne i Tyskland er meget konkurrencedygtige. Fortsætter foderpriserne med at falde, i forhold til resten af Europa, vil det bidrage til et faldende omkostningsniveau.

Trusler
Tysk svineproduktion består af mange små svinebrug. Disse brug har overlevet fordi arvelovgivningen giver mulighed for nærmest at forære gården videre til næste generation. Dermed har unge landmænd i Tyskland fra dag et en solid egenkapital. Dette har betydet at strukturudviklingen i den vestlige del af Tyskland har været minimal. Det kan, med en skærpet international konkurrence, ikke fortsætte og store dele af tysk svineproduktion vil blive tvunget ind i en kraftig omstrukturering mod større brug.

Tysk avlsudvikling foregår i mange små avlsselskaber. Det betyder at de har en begrænset population at selektere fra, og dermed er fremgangen ringe. Dette er med til at hindre en udvikling i den tyske produktionseffektivitet.

Udvikling
Sammenlægningen af de to Tysklande, øst og vesttyskland, har ført til store omvæltninger i antal producerede grise, se bilag 1.3. Udviklingen syntes nu at være inde i en stabil fase som ikke er præget at lukninger af gamle statsbrug eller lignende.

Med baggrund i omkostningsniveauet samt ovenstående forventes en stabil produktion over en 5 års periode.

UK

Muligheder
De engelske svineproducenter slagter ved en forholdsvis lav slagtevægt. Det betyder at de ikke udnytter de faste omkostninger maksimalt. En stigende slagtevægt vil forbedre produktionsomkostningerne.

Trusler
Den engelske svineproduktion er faldet kraftigt de senere år, ikke mindst med baggrund i flere sygdomsudbrud. Det har betydet at investeringerne har været meget små, og derfor er produktionen i dag nedslidt og utidssvarende. Stigende krav fra supermarkedskæderne om forskellige produktionsformer og metoder kan derfor ikke imødekommes, da dette kræver store investeringer; investeringer som der ikke er penge til.

Udviklingen i effektiviteten er nærmest negativ, dette skyldes de nedslidte produktionsforhold samt brugen af egne dyr som avlsdyr.

Udvikling
Med baggrund i omkostningsniveauet samt ovenstående forventes der en let faldende svineproduktion over en 5 års periode.

Sverige

Muligheder
Der er ikke noget i svensk svineproduktions konkurrencesituation der er forbedret.

Trusler
Niveauet for den svenske kronekurs er lavt. En stigende svensk krone kan betyde stigende omkostninger for svensk svineproduktion.

Udvikling
Med baggrund i omkostningsniveauet og ovenstående forventes der et mindre fald i svensk svineproduktion set over en 5 års periode.

Ungarn

Muligheder
Lønniveauet er lavt i Ungarns svineproduktion. Der er dermed en mulighed for lavere omkostninger ved nybyggeri.

Effektiviteten i Ungarn er lav, nye avlsdyr vil kunne forbedre produktionseffektiviteten.

Trusler
Produktionssystemet er nedslidt og det er svært at skaffe kapital til nye investeringer. Manglen på kapital kan betyde et yderligere fald i produktionen.

Lovgivningen der regulerer landbruget er på mange måder uigennemskuelig og tolkes forskelligt. Denne uvished kan hindre udviklingen.

Udvikling
Med baggrund i omkostningsniveauet og ovenstående forventes der et mindre fald i Ungarns svineproduktion set over en 5 års periode.

Konklusion

I de kommende år vil den internationale konkurrence inden for svineproduktionen stige. Fremtidens svineproducenter skal derfor tilpasse deres omkostningsstruktur til en faldende afregningspris på svinekød.

Lande som Canada og Spanien øger i disse år fortsat deres produktion af svin. Det kan de med baggrund i lave omkostninger. Landene må forventes også i fremtiden at blive nogle af de største aktører inden for svineproduktion.

Lande med høje omkostninger vil fortsat se en faldende svineproduktion.

Dansk svineproduktion kan fortsat konkurrere internationalt. Ikke mindst med baggrund i en høj effektivitet. Men der er ikke plads til at øge omkostningerne.

................................................................................................

Note:

[1] Rapport nr. 22, Produktionsomkostninger i international svineproduktion - 2000
[2] Pig Yearbook 2003 fra MLC

Referencer

-	Schweineproduktion 2002 in Deutschland. Ausgabe 2003. Zentralverband der Deutschen Schweineproduktion e.V (ZDS). Tyskland.
-	Pflichtenheft der Erzeugerringe in Deutschland für die überregionale Auswertung von Erzeugerringdaten. 2003. Zentralverband der Deutschen Schweineproduktion e.V (ZDS). Tyskland.
-	Swine farrow-finish costs. 2002. Manitoba local government. Canada
-	Ekonomirapport. 2000. PIGWIN Slakt, Sugg. Quality Genetics. Sverige
-	2002 Breeding Herd Summery for USA, Canada. 2002. PigCHAMP. USA
-	2002 Porc Performances. 2003. Institute Techniqe du Porc. Frankrig
-	Kostprijsontwikkeling varkensvless productiekosten in 1998 en verwachting voor 2003. LEI. Holland
-	Pig yearbook 2002. 2003. Meat and livestock Commission. UK
-	Statistik 2002. 2003. Danske Slagterier. Danmark
-	Beretning og regnskab 2002. 2003. Danmarks Nationalbank. Danmark
-	Statistik - Månedlige og årlige gennemsnitskurser. 2003. Danmarks Nationalbank. Danmark
-	Spotkurser. 2003. WWW.nationalbanken.dk Danmarks Nationalbank. Danmark
-	Omkostninger i international svineproduktion – 2000, (2002). Rapport nr. 22, Landsudvalget for Svin. Danske Slagterier.
-	FAOstat database. Pigmeat slaughtered/prod Animals (heads). 2003. FAO (WWW.fao.org)
-	Pigsys data analysis. report 2002. 2003. Teagasc. Ireland
-	Spansk svineproduktion 2002 (2003). Notat 0307, Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier
-	Kvartals kalkulationer på Svensk svineproduktion 2002. LRF Konsult AB. 2004

Bilag


1.1	Slagtevægt i kg


1.2	Korrigeret tilvækst i perioden 30 kg til 100 kg levendevægt


1.3	Indekseret udvikling

1.4

Gennemsnitlig produktionseffektivitet for gruppen høje produktionsomkostninger

Nationale gennemsnit	Tyskland	Ungarn	UK
Effektivitet
Fravænnede grise, årsso	20,39	19,43	20,40
Slagtede grise, årsso	19,79	18,09	18,26
Kuld pr. år	2,25	2,1	2,10
Levendefødte, kuld	10,88	10,12	10,89
Dødelighed i farestalden, pct.	17	9	10,80
Døde i smågrise stalden, pct.	0,00	4,6	4,20
Dødelighed i slagtesvinestalden, pct.	2,94	2,3	6,30
Kg foder / kg tilvækst, slagtesvinestalden	2,91	3,15	2,72
Kg foder / kg tilvækst, smågrisestalden		1,91	1,86
Daglig tilvækst, slagtesvinestalden, gram	740	659	635
Vægt ved fravænning, kg	7	7	7
Indsættelsesvægt, slagtestalden, kg	26,5	28,1	35
Levende vægt ved slagt, kg	116	115	97,1
Slagtevægt, kg	93	92	71,50

1.5

Gennemsnitlig produktionseffektivitet for gruppen med mellemniveau produktionsomkostninger

Nationale gennemsnit	Danmark	Sverige	Frankrig	Holland
Effektivitet
Fravænnede grise, årsso	23,80	21,67	21,50	23,46
Slagtede grise, årsso	22,01	20,85	19,84	22,12
Kuld pr. år	2,25	2,18	2,03	2,31
Levendefødte, kuld	12,2	11,6	12,2	11,5
Dødelighed i farestalden, pct.	13,3	14,30	13,20	11,70
Døde i smågrise stalden, pct.	3,70	2,40	2,60	2,20
Dødelighed i slagtesvinestalden, pct.	3,80	1,40	5,10	3,50
Kg foder / kg tilvækst, slagtesvinestalden	2,74	2,77	2,95	2,67
Kg foder / kg tilvækst, smågrisestalden	1,63			1,63
Daglig tilvækst, slagtesvinestalden, gram	827	861	772	762
Vægt ved fravænning, kg	7		7,7	8
Indsættelsesvægt, slagtestalden, kg	30	29,5	32,5	25,8
Levende vægt ved slagt, kg	101	110,0	113,6	114
Slagtevægt, kg	77,0	85,3	86,9	87,2

1.6

Gennemsnitlig produktionseffektivitet for gruppen lave produktionsomkostninger

Nationale gennemsnit	USA	Canada	Spanien	Irland
Effektivitet
Fravænnede grise, årsso	19,57	20,79	20,30	22,92
Slagtede grise, årsso	18,00	19,54	18,87	21,89
Kuld pr. år	2,18	2,2	2,2	2,3
Levendefødte, kuld	10,12	10,5	10,5	10,95
Dødelighed i farestalden, pct.	11,3	10	12	9,0
Døde i smågrise stalden, pct.	4,0	3,0	3,1	2,48
Dødelighed i slagtesvinestalden, pct.	4,0	3,0	4,0	2,01
Kg foder / kg tilvækst, slagtesvinestalden	3,39	3,06	2,79	2,70
Kg foder / kg tilvækst, smågrisestalden		2,31		1,82
Daglig tilvækst, slagtesvinestalden, gram	700	748	707	749
Vægt ved fravænning, kg		7		6,9
Indsættelsesvægt, slagtestalden, kg		23	20	35,4
Levende vægt ved slagt, kg	113	113	105	94
Slagtevægt, kg	87	86	80	70,8

Omkostninger i international svineproduktion 2002