Denne manual skal hjælpe soholdere, konsulenter og dyrlæger til at forebygge og behandle maveforandringer hos polte og søer primært via fodringsmæssige tiltag.

Denne manual skal hjælpe soholdere, konsulenter og dyrlæger til at forebygge og behandle maveforandringer hos polte og søer primært via fodringsmæssige tiltag.

Manualen er opdelt i følgende afsnit

Introduktion
Udtagning af maver
Maveforandringer
Årsagsfaktorer
Symptomer og diagnose
Forebyggelse af maveforandring.

Sammendrag

Maveforandringer hos polte og søer opstår næsten udelukkende i den hvide del af maven, umiddelbart efter indmundingen af spiserøret. Det må forventes, at væsentlige maveforandringer medfører, at dyrene ikke yder optimalt, da maveforandringer vil virke negativt på dyrenes velbefindende og ædelyst. Det kan derfor ikke udelukkes, at nedsat mavesundhed er en medvirkende årsag til, at polten eller soen udsættes af produktionen.

Maveforandringer opstår som følge af en ubalance mellem de faktorer, som fremkalder forandringer og slimhindebarrieren i mavens hvide del. De vigtigste årsagsfaktorer, som fremkalder maveforandringer er:

Lille partikelstørrelse som ved fint formalet pelleteret foder
Usikker fodertildeling (utilstrækkeligt antal ældeplader eller for få udfodringer henover tid)
Sygdom (feber medførende nedsat eller manglende foderindtag)
Transport (medførende nedsat eller manglende foderindtag)
Anvendelse af smertestillende gigtmedicin (NSAID).

Maveforandringer kan opstå indenfor 24 timer, mens en eventuel opheling forventes at tage 2-4 uger. Ud fra forandringens udbredelse og dybde er der udarbejdet et standardiseret maveindeks, som går fra 0 til 10.

Hvis der er mistanke om maveforandringer, anbefales det, at man begynder med at få obduceret nogle selvdøde eller aflivede søer (cirka 10 stk.) og får kontrolleret maverne. Maverne kan efter tømning eventuelt fryses ned og gemmes til besætningsdyrlægen kommer på besøg. Dersom der er et problem med maveforandringer hos de undersøgte dyr, bør næste skridt være at få undersøgt maverne på 10-20 slagtedyr (polte eller søer) fra besætningen. Dette gøres via besætningsdyrlægen via en udvidet sundhedskontrol (USK).

Den primære forebyggende foranstaltning mod maveforandringer er at øge melfoderets partikelstørrelse. Som et godt udgangspunkt kan anbefales følgende partikelfordeling: 50 pct. < 1 mm, 35 pct. 1-2 mm, 12 pct. 2-3 mm og 3 pct. > 3 mm.

Følgende er forslag til andre mulige foderændringer:

Reducér indholdet af hvede og majs, og anvend eventuelt byg som eneste kornsort
Reducér energiindholdet i diegivningsblandingen til under 106 FEso/100 kg
Sørg for adgang til frisk halm
Reducér eller undlad valletildeling
Dersom der anvendes pelleteret foder, kan der suppleres med minimum 20 pct. groft formalet korn.

Introduktion

Med indførsel af nye intensive produktionssystemer i 1960-erne blev der i stigende omfang diagnosticeret forandringer i maven hos svin, og med dette steg også den veterinærmedicinske interesse på området. Selv om sygdomsproblemet ikke rangerer som et af de økonomisk tunge i svineproduktionen, har interessen for maveforandringer, og specielt deres årsagsforhold holdt sig. Det skyldes bl.a. de velfærdsmæssige konsekvenser, der måtte være forbundet med lidelsen.

Forandringer i den hvide del af maven (også kaldet den kirtelløse del) er den mest almindelige form for maveforandringer hos polte og søer. Forandringer i andre dele af maven forekommer yderst sjældent, derfor omhandler denne manual alene forandringer i den hvide del af maven.

Forekomsten af maveforandringer hos polte og søer varierer meget fra besætning til besætning. Ved en undersøgelse af 775 slagtede søer fra 10 tilfældigt udvalgte sobesætninger i år 2002-2004 fandtes maveforandringer i den hvide del af maveslimhinden hos 75 pct. af søerne. Hos de samme søer fandtes alvorlige maveforandringer, defineret som sår eller ar (tidligere sår), hos 28 pct. af søerne. I en undersøgelse af døde eller aflivede søer fra samme periode fandtes tilsvarende sår eller ar i den hvide del af maven hos 15 pct. Obduktion af 263 selvdøde søer viste, at 2,3 pct. døde af forblødning fra mavesår.

Det vides ikke, i hvor stort omfang maveforandringer påvirker soens velbefindende, produktivitet og holdbarhed, men desuagtet bør der gennemføres tiltag, som begrænser forekomsten af sygdom i maven udtrykt som maveforandringer.

Manualen er udarbejdet med økonomisk støtte fra Direktoratet for FødevareErhverv under loven om Landdistriktsmidler.

Udtagning af maver

Det er god idé at få undersøgt maver fra 10-20 polte eller søer, således at man får et retvisende billede af status i besætningen. Maverne kan eventuelt gemmes i en fryser og vises frem til besætningsdyrlægen ved næste besøg. Dersom der ses maveforandringer i mange af de undersøgte maver, kan besætningsdyrlægen bestille en USK på slagteriet.

Maven er placeret forrest i bughulen og ligger som en halvmåne op ad mellemgulvet omkranset af leveren. På maven er milten fasthæftet. Ved indgangen til maven indmunder spiserøret og ved afgangen fra maven findes den første del af tyndtarmen, den såkaldte tolvfingertarm.

Til udtagning af maven kræves en kødkniv, handsker og et forklæde til at beskytte sig selv. Nedenstående fotoserie viser udtagning af mave fra en hængende so. Til ophængning er anvendt en kadavervogn af mærket Aktiva 3000. Soen er hængt op i begge bagben med soens ryg ind mod vognen. Det er vigtigt, at soen hejses så højt op som muligt.

(Billede nr. 9197, 9196, 9195, 9194)

Fotoserie. Udtagning af mave fra en hængende so. (Billede nr. 9192 og 9191)

Der skæres ind ved 5. pattevorte målt fra forenden af soen, igennem til bughulen og ned langs flanken. Man fortsætter ned langs flanken indtil man kommer til ribbenene og følger disse. Det samme gøres på den anden side, så hele bugen bliver løsnet. Tarmene, som ligger i vejen for maven, hives ud og skæres af oppe ved ryggen. Undgå at skære hul på tarmene. Dersom børen er meget stor, kan det være nødvendigt at fjerne den. Alle organer lægges i dertil indrettet container. Når tarmene er fjernet, kan man se mave og lever ligge inde i bughulen. Når maven skal fjernes, tages fat i den forreste del af maven, hvor spiserøret munder ind. Maven trækkes opad og der skæres igennem spiserøret så langt fremme som overhovedet muligt. Dette for at mavens hvide del ikke beskadiges. Milten følger med ud, idet den er fasthæftet på maven. Ved åbning af maven skæres i den store kurve modsat indmundingen af spiserøret. Alt efter hvornår soen sidst har ædt, vil der ses foder i maven. Eventuelt foder lægges i container. Mavens inderside skylles med vand og mavens hvide del, som ligger omkring spiserøret, lokaliseres. Mavens hvide del skal nu undersøges (afsnit 4 - Maveforandringer).

Udtagning af maven kan også ske på liggende so. I forbindelse med denne manual er der udarbejdet en video som viser udtagning af maven på såvel en hængende som en liggende so.

Videoen kan ses på følgende links: Video: Udtagning af maver.

Maveforandringer

Maveforandringer ses i slimhinden i mavens hvide del (O), der er et cirka 4 x 10 cm stort område, beliggende omkring spiserørets indmunding i maven (billede 1).


Billede 1.	Skitse af svinets mavesæk. O: den hvide del (pars oesophagus), K: kardia, F: fundus, P: pylorus (Billede nr. 6571 fra Billeddatabasen)

Den hvide del af maven mangler slimproducerende kirtler og er derfor ubeskyttet overfor den syreproduktion, der finder sted i den nedre del af maven (fundus), der er angivet som ”F” på billede 1. Hvis maveindholdet er tyndt, vil den producerede syre fra den nedre del af maven blive blandet bedre op i det samlede maveindhold. Ved et tyndtflydende maveindhold kan der ligefrem skylle syre op på den hvide del af maven, som herved ætses.

Når det sure indhold i den nedre del af maven bliver opblandet med hele maveindholdet, stiger pH i den nedre del af maven. Denne pH-stigning stimulerer de syreproducerende kirtler til at producere endnu mere syre, hvorved ætsvirkningen i den hvide del af maven øges yderligere.

Vurdering af mavesundheden

Maven skal udtages af soen, for at der kan gennemføres en vurdering af den hvide del (afsnit 3 - Udtagning af maver). På de næste tre billeder ses indersiden af mavesækken, samt de områder af maven som skal vurderes.


(Billede nr. 9115 fra Billeddatabasen)	(Billede nr. 9114 fra Billeddatabasen)

Mavesundheden vurderes som gradueringer af lidelser i den hvide del af maven. Forandringerne kan beskrives som forhorninger, erosioner, sår og ar. Arrene kan være så udtalte, at de medvirker til en forsnævring af selve spiserørets indmunding i maven. Ved vurderingen af den hvide del af maven gives hver forandring en score ud fra, hvor store forandringerne er. Alle scorene samles herefter i et maveindeks, et tal, som fortæller, hvordan maveforandringerne samlet set ser ud for den enkelte mave. Maveindeks kan tildeles fra 0–10, hvor 0 er en mave uden forandringer og 10 er en mave med alvorlige forandringer. Beskrivelse af forandringerne, score og hvordan maveindekset udregnes, er angivet i appendiks 1.

På de efterfølgende billeder er vist eksempler på maveindeks 0–10.


Maveindeks 0. Billede nr. 9113	Maveindeks 1. Billede nr. 9114


Maveindeks 2. Billede nr. 9111	Maveindeks 3. Billede nr. 9110


Maveindeks 4. Billede nr. 9118	Maveindeks 5. Billede nr. 9117


Maveindeks 6. Billede nr. 9121	Maveindeks 7. Billede nr. 9120


Maveindeks 8. Billede nr. 9119	Maveindeks 9. Billede nr. 9128


Maveindeks 10. Billede nr. 9127	Blødende mavesår. Billede nr. 9129

Som besætningsejer er det alene vigtigt at kunne identificere maveindeks 0 og maveindeks 6 og opefter. Maveindeks 0 angiver en sund mave uden forandringer, mens maveindeks 6, 7, 8, 9 og 10 menes at have betydning for produktionen. De maveindeks, som er af betydning, er angivet med kursiv tekst under billederne. Herudover er akut blødende mavesår selvfølgelig også af stor betydning.

Årsagsfaktorer

Der er en række fodringsmæssige faktorer, som disponerer for, at polte og søer får maveforandringer. De vigtigste gennemgås i de følgende underafsnit. Det skal bemærkes, at samspillet mellem mange af faktorerne er af overordentlig stor betydning for udvikling af maveforandringer. Generelt skal det nævnes, at maveforandringer opstår, når der i kortere eller længere tid er en ubalance mellem de faktorer, som fremkalder maveforandringer og den beskyttende slimhindebarriere i den hvide del af maven. De vigtigste årsager til maveforandringer er også vist i tabel 1. Husk at maveforandringer kan opstå i løbet af 24 timer, mens det tager 2–4 uger før en opheling har fundet sted. I 50 pct. af tilfældene, hvor maveforandringer har udviklet sig til et sår, medfører en efterfølgende ardannelse en forsnævring af indmundingen af spiserøret (maveindeks 9–10).

Foderets partikelstørrelse

Sammensætningen af foderets partikelstørrelse (struktur) påvirker udnyttelsen af foderet. Fin partikelstørrelse giver en god foderudnyttelse, men betyder også, at maveindholdet bliver mere flydende, hvilket fremgår af nedenstående billeder.


Fint formalet pelleteret foder. Billede nr. 6677	Groft formalet hjemmeblandet foder. Billede nr. 6677

Meget flydende maveindhold øger risikoen for ætsning af den hvide del i maven og dermed for udvikling af en maveforandring. Det er derfor nødvendigt at indgå et kompromis om foderets partikelstørrelse, hvorved der opnås en tilfredsstillende foderudnyttelse og en lav forekomst af maveforandringer. Indkøbt foder vil normalt have en mindre partikelstørrelse end hjemmeblandet melfoder, da det fremmer pillekvaliteten. Alene af den grund vil indkøbt foder øge risikoen for flere maveforandringer end for hjemmeblandet melfoder.

Hovedparten af undersøgelser vedrørende partikelstørrelse og mavesundhed er gennemført med slagtesvin, og resultaterne fra disse undersøgelser vil umiddelbart kunne anvendes til polte. I nedenstående tabel er vist sammenhængen af forskellige formalingsgrader på foderudnyttelse og mavesundhed hos slagtesvin. Det må anbefales, at polte fodres med foder, som tilhører gruppen ”mellem-groft formalet” eller ”groft formalet”, afhængig af hvor belastet søerne er i den besætning, poltene efterfølgende skal fungere i. En grovere formaling koster 0,1–0,15 FEsv pr. kg tilvækst (udregnet for slagtesvin), men denne ekstra udgift er marginal i forhold til omkostningen ved tidlig udsætning af søerne.

Partikelfordeling i korn til melfoder – gælder både byg og hvede

Beskrivelse af formalingsgrad	Meget fint formalet	Fint formalet	Mellem-groft formalet	Groft formalet
< 1 mm	80	70	50	35
1-2 mm	20	25	35	40
2-3 mm	0	5	12	20
> 3 mm	0	0	3	5
Forventet foderudnyttelse, FEsv/kg (data fra slagtesvin)
Melfoder	2,75	2,80	2,90	3,0-3,15
Pelleteret foder	2,70	2,75	2,80	2,85
Forventet gennemsnitlige maveindeks ved 0 til 50 pct. hvede i korndelen og uden adgang til halm (data fra slagtesvin)
Melfoder	2,5	1,5	0,5	0,3
Pelleteret foder	3,5	3	2	1,7

Et forsøg med to forskellige formalingsgrader i melfoder til søer viste, at der ikke var sikre forskelle på søernes produktionsresultater og mavesundhed mellem to grupper, som fik følgende formalingsgrader:

Kontrolfoderet:	35 pct. af partiklerne var under 1 mm og de resterende cirka 65 pct. mellem 1 og 2 mm.
Forsøgsfoderet:	Cirka 15 pct. under 1 mm, cirka 50 pct. mellem 1-2 mm, cirka 33 pct. mellem 2-3 mm og 2 pct. over 3 mm.

Det skal bemærkes, at begge grupper af søer fik foder, der var forholdsvist groft formalet, og at effekten af meget fint formalet foder (80 pct. af partiklerne under 1 mm) ikke er undersøgt til søer. Det må derfor anbefales, at søer fodres med ”mellem groft-formalet” foder.

Til vurdering af foderets partikelstørrelse anbefales en sigteanalyse. Hertil kan fx en sigte model Bygholm anvendes. Billedet viser en sådan sigte og et godt udgangspunkt for formalingsgrad. Sigten er velegnet til undersøgelse af formalet korn, mens den er uegnet til undersøgelse af valset korn.

InfoSvin/4502.tif

Sigte model Bygholm til undersøgelse af foderets partikelstørrelse. Sigteprofilen viser,
at foderet er ”mellem-groft formalet” (Nr. 4502 fra Billeddatabasen)

Pelleteret foder

For at kunne fremstille gode foderpiller er det nødvendigt at bruge formalet korn med en lille partikelstørrelse. Under selve pelleteringsprocessen findeles foderet endnu mere. Forsøg har vist, at cirka 30 pct. af de største partikler findeles, når foderet passerer pillepressen. Den opvarmning, der finder sted under pelleteringen, menes også at påvirke foderets evne til at udvikle maveforandringer. En mulig forklaring herpå kan være, at opvarmningen medfører en forklistring af foderets indhold af stivelse. Tidligere undersøgelser har også vist, at samme blanding udfodret som mel eller piller giver forskellig frekvens af maveforandringer, hvor de udfodrede melfoder gav det laveste maveindeks. Dette gælder både for slagtesvin og søer.

Fodertildeling

Manglende fodertildeling (ufrivillig faste) eller store svingninger i intervallerne mellem fodring kan medføre maveforandringer. Ofte nedsættes søernes foderstyrke i forbindelse med flytning fra drægtighedsstald til farestald. Dette øger risikoen for udvikling af maveforandringer. Tiden omkring faring er i øvrigt særlig kritisk (langtrukne faringer, manglende ædelyst mv.).

Ophørt ædelyst i forbindelse med akutte infektionssygdomme (knuderosen, børbetændelse, yverbetændelse, PRRS m.fl.) kan også medføre maveforandringer. Høje staldtemperaturer om sommeren medfører ofte nedsat/ophørt ædelyst og disponerer for maveforandringer. Endvidere vil transport af polte og søer medfører nedsat eller manglende foderindtag, som også disponerer for maveforandringer.

Flokstørrelse, belægningsgrad, foderpladser og ventilation

Undersøgelser af belægningsgrad og flokstørrelse viser modstridende resultater angående indflydelse på mavesundhed. Der er dog enighed om, at et tilstrækkeligt antal ædepladser og et optimalt klimamæssigt nærmiljø nedsætter risikoen for maveforandringer.

Helicobacter-bakterien

Ved udvikling af maveforandringer hos mennesker vides, at Helicobacter-bakterien er en medvirkende årsag. Hos svin er der kun få undersøgelser af sammenhængen mellem maveforandringer og bakterien, og undersøgelserne giver modsatrettede resultater. Helicobacter-bakterien kan derfor ikke udelukkes at være en disponerende faktor ved udvikling af maveforandringer hos svin.

Smertestillende gigtpræparater

De seneste år er veterinære lægemidler blevet godkendt til behandling af smerter ved forskellige lidelser. Præparaterne er alle tilhørende gruppen non-steroide anti-inflammatoriske stoffer (NSAID), som populært også kaldes gigtmedicin. Anvendelsen af præparaterne har været stigende siden godkendelsen til brug ved bl.a. ikke-infektiøse ledbetændelser og farefeber. De fleste af præparaterne har dog den bivirkning, at de kan fremkalde maveforandringer i den hvide del af maven. Ved anvendelse af præparaterne hos mennesker er udvikling af maveforandringer velbeskrevet. Det skal dog bemærkes, at der alene forventes negativ påvirkning af mavesundheden, dersom præparaterne anvendes gennem længere tid og at egentlige undersøgelser på svin er mangelfulde.

De vigtigste årsager til maveforandringer hos polte og søer:

Lille partikelstørrelse som ved fint formalet pelleteret foder (med højt energiindhold)
Usikker fodertildeling (utilstrækkeligt antal ædepladser eller for få udfodringer henover tid)
Sygdom (feber medførende nedsat eller manglende foderindtag)
Transport (nedsat eller manglende foderindtag)
Helicobacter-bakterien?
Anvendelse af smertestillende gigtmedicin (NSAID)

Symptomer og diagnose

Symptomer

Maveforandringer kan opstå på mindre end 24 timer, og der kan forekomme pludselig dødsfald på grund af forblødning. Ofte er der ingen konkrete kliniske symptomer hos soen. Hvis blodtabet forløber mere langsomt, vil dyrene blive blege og urene i huden, hvilket er svært at observere. Dyrene kan komme til at puste (på grund af blodtab), og ædelysten kan være nedsat eller ophørt. Gødningen kan i perioder være mørkfarvet eventuelt sortfarvet (på grund af fordøjet blod i gødningen) og ofte er der tendens til forstoppelse. Opkastninger kan også forekomme (især når spiserørsindmundingen forsnævres på grund af ardannelse).

Større vægttab hos soen og nedsat mælkeproduktion med lavere fravænningsvægt til følge ses ofte, og nogle dyr kan skære tænder og stå med opkneben bug som tegn på, at de har smerter. De har ofte en temperatur under det normale.

Mavesår kan forveksles med universel tarmblødning og akut infektion med Lawsonia (regional tarmblødning). Hvis polten eller soen puster på grund af stort blodtab, kan lidelsen også forveksles med lungesyge.

I langt de fleste tilfælde ses ingen symptomer ved maveforandringer hos polte og søer.

Diagnose

Hvis der er mistanke om maveforandringer, anbefales det, at man starter med at få obduceret nogle selvdøde eller aflivede søer (cirka 10 stk.) og får kontrolleret maven (afsnit 3 - Udtagning af mave og afsnit 4 - Maveforandring). Maverne kan efter tømning eventuelt fryses ned og gemmes til besætningsdyrlægen kommer på besøg. Dersom der er et problem med maveforandringer hos de undersøgte dyr, bør næste skridt være at få undersøgt maverne på 10-20 slagtedyr (polte eller søer) fra besætningen. Dette gøres via besætningsdyrlægen som en USK. Maverne bliver så fra slagteriet sendt til Laboratorium for Svinesygdomme, Kjellerup, hvor der bliver bestemt et maveindeks. Et gennemsnitligt maveindeks på 6 og derover bør som minimum give anledning til ændringer i besætningen.

Forebyggelse af maveforandring

Forebyggelse er den eneste metode til at håndtere problemer med mange maveforandringer. Dersom maveforandringer er til stede, vil iværksatte tiltag medføre en afheling af maveforandringerne allerede efter 2-4 uger. Det tilrådes at få lavet en ny USK efter 2-3 måneder, hvor man så kan få svar på, om de iværksatte tiltag har haft tilstrækkelig effekt.

Den primære forebyggende foranstaltning er at øge melfoderets partikelstørrelse. Som et godt udgangspunkt kan anbefales følgende partikelfordeling: 50 pct. < 1 mm, 35 pct. 1-2 mm, 12 pct. 2-3 mm og 3 pct. > 3 mm.

Følgende er forslag til andre mulige foderændringer:

Reducér indholdet af hvede og majs, og anvend eventuelt byg som eneste kornsort
Reducér energiindholdet i diegivningsblandingen til under 106 FEso/100 kg
Sørg for adgang til frisk halm
Dersom der anvendes pelleteret foder, kan der suppleres med minimum 20 pct. groft formalet korn.

Følgende er forslag til mulige ændringer i management og opstaldningsforhold:

Undgå overbelægning og stor aldersmæssig spredning
Sørg for at der er et tilstrækkeligt antal æde- og drikkepladser til rådighed
Sørg for at drikkeventilernes kapacitet opfylder gældende normer (mindst 4 liter pr. minut i farestalden, når drikkevandssystemet belastes maksimalt)
Kontrollér jævnligt drikkevandssystemet for defekter/tilstopning, og sørg for, at fodersiloerne ikke går tomme, og at fejl i udfodringsanlæg hurtigt rettes, eller at der foretages manuel udfodring
Sørg for, at klimastyringen er optimal
Hurtig diagnosticering og behandling af infektionssygdomme. Brug termometeret flittigt (feber > 39,5 °C)
Vær opmærksom på, at kornets vandindhold har stor indflydelse på formalingsgraden. Ved formaling i hammermøllen bliver formalingen grovere, jo mere vand, der er i kornet. Formalingsgraden påvirkes mindre af vandindholdet, når der bruges stålpladekværn og kornrive, mens der ved valsning er stor forskel på henholdsvis vådt og tørt korn. Vådt korn giver hele flager, hvorimod tørt korn vil smuldre, efter at det er valset.

Appendiks 1

Sygdomsmæssig beskrivelse af forandringer i mavens hvide del og anvendte graduering (score) samt udregning af maveindeks ud fra scorene.

Maveindekset beregnes som følger ud fra patologiske forandringer:

Anvendte scorer			Patologisk forandring
Forhorning	0	Ingen synlig forhorning	Forhorning.
	1 2	Forhorninger under 1 mm Forhorninger over 1 mm	Slimhinden omkring spiserørsindmundingen ændrer gradvis struktur (forhærdes) til fligede nydannelser.
	3	Forhorningerne er papillomatøse

Erosioner / sår	0	Ingen erosioner eller sår	Erosion.
	1	Forandringer i < 1 % af den hvide del	Det beskyttende slimhindelag er forsvundet hvorved der er direkte adgang til det underliggende - og følsomme væv. Omfanget gradueres fra 1 (< 1 % af den hvide del) til 3 (>10 % af den hvide del).
	2	Forandringer i 1 – 10 % af den hvide del
	3	Forandringer i >10 % af den hvide del	Sår. Dyberegående forandringer med blødning. Gradueres som erosion.

Ar	0	Ingen ardannelser	Ar.
	1	Let ardannelse	Ældre skader med delvis heling under ardannelse. Ved ardannelsen dannes bindevæv (fibrosering) og vævet bliver uelastisk og trækker sig sammen. I de mest udtalte grader omdannes spiserørets indmunding til en snæver uelastisk åbning.
	2	Ardannelse med let fibrosering
	3	Ardannelse med tydelig fibrosering

Maveindekset er en samlet vurdering af scoren på den enkelte mavesæk, og tildeles efter nedenstående retningslinjer

Patologi	Score	Indeks
Forhorninger	0	0
	1	1
	2	2
	3	3
Erosioner	1	4
	2	5
	3	5
Sår / Ar	1	6
	2	7
	3	8
Spiserørsforsnævring	3mm < spiserørsåbning < 10 mm	9
	Spiserørsåbning < 3 mm	10

Manual - Maveforandringer hos polte og søer