Alle stalde gav anledning til lugt i nærheden af stalden. Den maksimale afstand, hvor der blev registret lugt, var 306 meter. Høj luftfugtighed resulterede i mindre areal af lugtudbredelse og lavere maksimal afstand, hvorfra lugten kunne registreres.

For at opnå bedre kendskab til lugtudbredelsen omkring ejendomme med forskellige ventilationsprincipper er der i denne undersøgelse besøgt ti ejendomme med slagtesvineproduktion. Lugtudbredelsen er bestemt ved at lade testpersoner nærme sig ejendommene fra forskellige sider og registrere, hvor de først kan lugte stoffer fra svineproduktionen. Testpersonerne var udstyret med GPS-udstyr på ryggen, og deres position i forhold til stalden blev efterfølgende indtegnet på luftfoto. Således fremkom et billede af lugtudbredelsen på det pågældende tidspunkt.

Alle stalde gav anledning til lugt inden for de nærmeste omgivelser. Den maksimale afstand, hvor der blev registret lugt, var 306 meter.

Høj luftfugtighed resulterede i mindre areal af lugtudbredelse og lavere maksimal afstand, hvorfra lugten kunne registreres.

Der er ikke klar sammenhæng mellem vindhastighed og udbredelse, men de største udbredelser blev dog fundet på dage med høj hastighed.

Staldene var udpeget, så de var nogenlunde sammenlignelige to og to, og målingerne blev så vidt muligt foretaget samme dag. Ved fire ud af fem parvise sammenligninger kunne de mekanisk ventilerede stalde lugtes længere væk end de naturligt ventilerede. Arealet af lugtudbredelsen var ligeledes større.

Lugtintensiteten og lugtens karakter i disse afstande er ikke bestemt i denne undersøgelse. Det skal understreges, at udbredelsen afhænger af mange andre forhold end ventilationsprincip, for eksempel klimatiske og topografiske.

Der blev ikke fundet sammenhæng mellem gulvtype og lugtudbredelse. Der er således forsat stort behov for at få fastlagt nye normtal for lugtafgivelse fra forskellige danske staldtyper.

Der var ikke entydig sammenhæng mellem besætningsstørrelse og lugtudbredelse. For at afgøre dette og eventuelt andre sammenhænge vil det være nødvendigt med langt flere målinger og gentagelser fordelt over hele året.

Metoden giver et godt øjebliksbillede af lugtens udbredelse omkring bedriften. Kortlægning skal dog ske under forskellige vejrforhold for at få et retvisende billede.

Det vurderes, at metoden er så interessant, at den bør undersøges med henblik på at udvikle en billig test af forskellige staldtyper og tekniske tiltag. Det vil være interessant at undersøge, om der er god overensstemmelse mellem modelberegninger af lugtens udbredelse og faktiske målinger/registreringer. Ved vurdering af især naturligt ventilerede stalde, hvor udtagning af lugtprøver fra ventilationen er næsten umulig, kan metoden være et supplement til de traditionelle olfaktometriske tests.

På længere sigt må målet være at fremskaffe metoder, resultater og normtal, der sikrer både landmænd og naboer et rimeligt grundlag for vurdering af risiko for lugtgener.

2. Indledning og baggrund

Gennem de seneste par år er der sat større fokus på lugtgener fra landbruget i almindelighed og svineproduktionen i særdeleshed. Svinestalde, som er lokaliseret i nærheden af boligområder, giver i flere tilfælde problemer på grund af uacceptable lugtgener. De anerkendte metoder til bestemmelse af lugtafgivelse er i dag meget dyre, idet der skal udtages luftprøver som skal fortyndes og vurderes af et trænet lugtpanel. Herefter vurderes lugtbelastningen ved naboer ud fra statistiske og meteorologiske spredningsmodeller.

Som et udslag af det stigende antal klager over lugt blev der i december 1999 vedtaget en stramning af afstandskravene i Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Således blev der indført et afstandskrav på 300 meter til samlede bebyggelser. Samlede bebyggelser defineres som mere end fem (det vil sige minimum seks) beboelser inden for en afstand af 200 meter fra den pågældende ejendoms bygninger mv. (Bekendtgørelse nr. 1369 af 15.12.2000).

Der findes ingen danske normtal for lugt, hvilket gør det vanskeligt at vurdere risikoen for lugtgener ved nybyggeri. I dag anvender kommunerne ofte tyske modeller og undersøgelser for forventet lugtemission. Målinger i disse undersøgelser er foretaget i stalde, som ikke kan sammenlignes direkte med de nutidige, danske staldtyper.

Lugtgenerne er særligt knyttet til slagtesvineproduktionen. Problematikken har stor betydning for landbrugets image og som helhed for den fremtidige planlægning og udbygning. Lugt er på en måde meget let at forholde sig til og samtidig meget svær at håndtere. Der er forskel fra person til person, hvor stort ubehag man føler ved lugt fra landbrug.

Lugtgenerne fra forskellige staldtyper er endnu ikke kortlagt. Undersøgelser har dog vist, at der er lavere ammoniakemission fra naturligt ventilerede stalde (Rathmer m.fl. 2001). Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem ammoniakfordampning og lugtafgivelse.

Erfaringer fra praksis antyder også, at lugtgenerne fra naturligt ventilerede stalde er væsentligt mindre end generne fra stalde med mekanisk ventilation. Der er imidlertid behov for flere undersøgelser af dette.

Man må generelt forvente lavere lugtemission fra naturligt ventilerede stalde, fordi luften på de fleste dage af året fortyndes langt mere end luften fra de mekanisk ventilerede. Desuden er der en lavere temperatur i staldene. I stalde med gyllesystemer følger gødningens temperatur nøje luftens temperatur. Undersøgelser af gyllekøling har vist, at nedsættelse af temperaturen kunne mindske lugtafgivelsen (Oglink og Koerkamp 2001).

3. Formål

Formålet med undersøgelsen har været at få kendskab til spredning af lugt fra forskellige produktionssystemer til slagtesvin. Den er opdelt efter ventilationsprincip (naturlig - mekanisk ventilation) sat i forhold til staldforhold og vejrliget ved den pågældende måling. Endvidere er det formålet, at få baggrund til at vurdere om naturlig ventilation kan anbefales som en afhjælpende foranstaltning ved krav om reduktion af lugtgener fra slagtesvinestalde. Endelig ønskedes en vurdering af, om den benyttede metode er anvendelig til at vurdere lugtudbredelse omkring stalde.

4. Undersøgelsens omfang og metoder

Udvælgelse af stalde

Kriterierne, for at staldene kunne indgå i undersøgelsen, var følgende:

Minimum 500 meter afstand til nærmeste bygning med husdyrproduktion.
Kun én produktionsform (slagtesvin) på gården.
Enten naturlig eller mekanisk ventilation.

Besøgene blev koordineret med hensyn til ventilationstype, geografisk beliggenhed samt produktionsstørrelse for at opnå så sammenlignelige vejrforhold som muligt.

Gennemførelse af lugtmåling

Undersøgelsen er baseret på en metode, som blev brugt første gang i 1987 (Møller, 1987). Lugtens udbredelse blev bedømt af testpersoner, som med GPS-udstyr bevægede sig fra et lugtfrit område hen imod staldbygningen. Lugten blev registreret af testpersonen og blev inddelt i to kategorier: Periodisk og konstant. Desuden blev det registreret, om lugten stammede fra stald, fra gyllebeholder eller fra biobrændselsanlæg.

Testpersonerne var, inden undersøgelsen gik i gang, testet for deres evne til at lugte fem forskellige stoffer, som har henholdsvis blomster-/honningagtig, nødde-/karamelagtig, harsk/stinkende, frugtagtig/muldjord og råden/fordævet lugte. To af disse stoffer findes i de fleste svinestalde. Dette foregik ved hjælp af en japansk metode, der blandt andet anvendes til at afgøre, om testpersoner er egnede til at indgå i lugtpaneler.

Testpersonen gik mod stalden i en ret linie. Når der blev registreret periodisk lugt, blev positionen registreret ved hjælp af GPS. Testpersonen fortsatte ad linien, indtil der blev registreret konstant lugt, og positionen blev logget. Herefter gik testpersonen tilbage ad samme vej og nærmede sig stalden på ny ad en ny ret linie. Når der var ”beskrevet” en cirkel rundt om staldbygningen, var undersøgelsen færdig. Staldbygningens og eventuelt gyllebeholders beliggenhed blev ligeledes registreret med GPS-udstyret.

Registreringer af vejrdata

Ved undersøgelsen blev vindhastighed, temperatur og luftfugtighed registreret i to meters højde.


Figur 1.	Måling af vindhastighed og luftfugtighed.

Registrering af lugt

Ved en del af staldene blev der udtaget lugtprøver til olfaktometrisk bestemmelse af lugtkoncentrationen. Lugtkoncentrationen bestemmes ved at fortynde prøven med lugtfri luft, indtil halvdelen af panelet ikke kan erkende lugten. For eksempel hvis en prøve skal fortyndes 100 gange for at nå denne koncentration, er lugtkoncentrationen i prøven netop 100 lugtenheder (LE) pr. m³. Der blev brugt engangsposer til fortynding af lugtprøver. Til udvælgelse af deltagere til lugtpaneler anvendtes den såkaldte T&T olfactometer metode.

Behandling af lugt data i MapInfo

For hver bedrift blev der registrere lugt samt staldenes og gylletankens placering. Efter indsamling af data blev de behandlet i GIS-programmet MapInfo. Den maksimale udbredelsesafstand for periodisk og konstant lugt blev fundet.

De enkelte udbredelsesområder er bestemt ud fra:

Lugtområdet udenfor staldens fysiske udbredelse.
En fælles betragtning af de to testpersoners registrering.

Den maksimale udbredelsesafstand er afstanden fra stalden til det punkt, hvor testpersonen først erkendte lugt. Afstanden er beregnet for dels periodisk lugt og dels konstant lugt.

5. Resultater

Lugtens udbredelse

Af tabel 1 fremgår det, at den maksimale udbredelse af periodisk lugt var 306 meter fra stalden målt ved en mekanisk ventileret stald (med 600 stipladser) på en dag med høj vindhastighed, det vil sige fire meter pr. sekund. Den maksimale udbredelse af lugt omkring en naturligt ventileret stald var 285 meter fra en stald (med 1.850 stipladser) og blev målt ved en vindhastighed på 3,5 meter pr. sekund. Der blev ikke målt udbredelse fra en tilsvarende mekanisk ventileret stald på den samme dag.

Målingen den 30. maj 2001 viste en meget lille udbredelse omkring begge staldtyper som følge af en lav vindhastighed. Udbredelse på denne dag var større for den naturligt ventilerede stald (Natur.C) med kun 700 stipladser i forhold til den mekanisk ventilerede stald (Mekan.3) med 1.800 stipladser.

Tabel 1.

Lugtudbredelse og vejrdata ved måling omkring forskellige stalde

Dato	Stald/ type	Afstand periodisk lugt	Afstand konstant lugt	Vind, m/s	Rel. fugt, %	NH₃ppm	Temp, ºC	LE*** m³	Antal stiplads.	Gødnings- system
26.02.01	Natur. A	141	75	1,3	72,2	-	- 2,8	860	1850	Dybstrøelse + spalter
	Mekan. 1	110	82	1,1	68,0	10,5	- 1,0	1140	1000	fuldspalter
05.03.01	Natur. B	104	84	<0,5	69,7	16	- 2,7	360	1152	1/3 spalter
	Mekan. 2	189	141	0,6	52,7	12	3,8	269	1440	2/3 spalter
21.03.01	Natur. A	145	52	1,5	69	-	4,0	-	1850	Dybstrøelse + spalter
30.05.01	Natur. C	41	37	1,8	87,3	-	11,5	151	700	drænet
	Mekan. 3	23	12	1,0	81,1	-	12,5	1511	1800	fuldspalte
13.06.01	Natur. D	137	94	5,5	65	7,5*	16	-	400	dybstrøelse
	Mekan. 4	243	120	4,5	66	25-29	16	-	600	delvist sp.
	Mekan. 5	306	268	4	-	20	14	-	600	fuldspalter
14.06.01	Natur. A	285	283	3,5	85,5	6**	13	-	1850	Dybstrøelse + spalter

”Mekan.1”:
”Natur.A”:
- :
*:
**:
***):

Mekanisk ventileret svinestald nr. 1
Naturligt ventileret stald A
Manglende observation
Målt 15 cm over spalter
Målt 22 cm over spalter
Bestemmelse af lugtenheder udført af Danmarks JordbrugsForskning,
Forskningscenter Bygholm.


Figur 2.	Lugtens udbredelse målt som afstand i meter fra stalden.


Figur 3.	Lugtens udbredelse målt som areal (ha) omkring stalden.

5.1 Orthofoto

For at illustrere lugtudbredelsen grafisk blev punkterne med lugtregistreringer ”plottet ind” i et orthofoto af bedriften og omgivelserne. Farveangivelsen viser, om registreringen af lugt er periodisk eller konstant. For at give en fornemmelse af lugtudbredelsen er der indtegnet tre cirkler med centrum i gårdens midte. Cirklerne har en radius på 50 meter, 100 meter og 150 meter.

For begge gårdes vedkommende ligger lugtudbredelsen inden for en radius på 100 meter den pågældende dag.


Figur 4.	Registreringer af lugt på gård Natur. A. Cirkler markerer henholdsvis 50 meter, 100 meter og 150 meter (Se øvrige data i tabel 1 og bilag A).


Figur 5.	Registreringer af lugt på gård Mekan.1. Cirkler markerer henholdsvis 50 meter, 100 meter og 150 meter (Se øvrige data i tabel 1 og bilag A).


Figur 6.	Udbredelse af konstant lugt fra Natur.A på en dag med høj lufthastighed (den 14. juni). Lugtudbredelsen dækker et lille areal, men kan lugtes i stor afstand i et enkelt punkt (383 meter).


Figur 7.	Sammenhæng mellem udbredelse og luftens fugtighed.

6. Diskussion og konklusion

Metoden, som er brugt i denne undersøgelse, er meget simpel set i forhold til, at den skal bruges til at vurdere en meget kompleks problemstilling. Resultaterne skal derfor alene ses som et øjebliksbillede af lugtudbredelse under givne vejrforhold omkring slagtesvinestalde. Alternativet er en kostbar olfaktometrisk undersøgelse, hvor et lugtpanel vurderer prøver fra ventilationsluft og bestemmer, hvor meget luften skal fortyndes, før der ikke kan registreres lugt. De olfaktometriske målinger kombineres med spredningsmodeller med henblik på at vurdere risiko for gener i bestemte afstande.

Da lugten omkring alle stalde i denne undersøgelse ikke blev registeret på samme dag, men forsøgt sammenholdt to og to, er det ikke muligt at fastslå med sikkerhed, hvorvidt lugtudbredelsen generelt er størst omkring de mekanisk ventilerede stalde. Ved en parvis sammenligning forekom der kun én måling, hvor lugtudbredelsen var større fra den mekanisk ventilerede. På denne måledag var lufthastigheden meget lille og udbredelsen for begge staldtyper under 45 meter.

I naturligt ventilerede stalde fortyndes luften op til 1.500 gange mere end i mekanisk ventilerede stalde. Desuden er gennemsnitstemperaturen i de naturligt ventilerede stalde lavere.

Lugtudbredelsen var mindre på dage med høj luftfugtighed. Dette fremgår af figur 7. Lugtpartiklerne bliver sandsynligvis optaget i vanddråber i luften eller på vegetation med mere i nærheden af stalden og falder derfor ned tættere på stalden.

Ved høje lufthastigheder kombineret med særlige topografiske forhold kan lugten spredes over store afstande og i et meget koncentreret område, det vil sige en meget smal og lang vifte fra 4ejendommen, men med et lille udbredelsesareal (figur 6).

Der blev ikke fundet sammenhæng mellem gulvtype og lugtudbredelse. Der blev ikke foretaget lugtregistreringer på dage, hvor der blev håndteret gylle for eksempel ved omrøring i lagertank, udslusning eller lignende. Det må forventes, at lugten kan registreres længere væk på sådanne dage og ikke mindst registreres som en mere markant lugt i nærheden af stalden.

Forskellige testpersoner, som havde bestået lugtetesten, var enige om afstandene, hvor lugten kunne registreres. Det tyder således på, at metoden er reproducerbar.

Man vil få et bedre grundlag for at vurdere lugtgener ved naboer, hvis der blev foretaget gentagne målinger fordelt over hele året. Endvidere burde resultaterne herfra sammenholdes med de almindelige lugtgenevurderinger foretaget på baggrund af den olfaktometriske metode og spredningsmodeller. De ville efterfølgende kunne anvendes til at forbedre modellerne og danne baggrund for vurdering af husdyrproduktion på nye lokaliteter.

Dannelsen af lugt er påvirket af følgende faktorer:

Gødningens sammensætning
(som igen er påvirket af fodringen, blandt andet aminosyresammensætning).
Mængden af tilgængeligt ilt i gødningen.
Gødningstemperaturen.
Fæces og urin - separat eller sammenblandet.
Tilstedeværelse af kobber, zink eller andre bakteriehæmmende eller fremmende stoffer.
pH i gyllen.

Fordampningen af lugt er påvirket af følgende faktorer:

Fordampningsareal (spaltegulvsareal)
Koncentration af lugtstoffer i gødningen
Gødningstemperaturen
Lufthastighed over gødningsoverfladen
Gødningens viskositet
Tømningshyppighed.

Ved en given skorstenshøjde og hastighed på afkastningsluften er temperatur, vindhastighed og vindretning sammen med topografi omkring stalden de vigtigste faktorer for udbredelse af lugtstoffer. Temperaturen i stalde påvirker afgivelse af lugtstoffer fra kilderne. Jo lavere staldtemperaturen er desto mindre lugtafgivelse fra gødningen.

De skitserede forhold vedrørende lugtdannelse, gødningshåndtering og spredning af lugt medfører, at både management, fodring og staldtype øver væsentlig indflydelse på lugtgenerne.

Der er i øjeblikket mange tekniske løsningsforslag på markedet, og der er et stort behov for at få undersøgt, hvor effektive de enkelte tiltag er, så der kan opstilles et dansk normsæt for lugtafgivelse fra forskellige staldtyper.

7. Litteraturliste

-	Bekendtgørelse nr. 1369 af 15.12.2000, Miljøministeriet.
-	Møller, Finn, Lugtgener fra svinestalde, Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 1987.
-	Oglink, N.W.M.; and Grot Koerkamp, P.W.G. Comparison of odour emission from animal housing systems with low ammonia emission. Proceedings: 1. IWA International Conference on odour and VOCs: Measurement, Regulation and Control Tecjhniqes. Sydney, Australia, 25-28 March 2001, Edited by John Kaiyun Jiang, p. 479-487.
-	Rathmer, Barbara; Andreas Gronauer und Hans Schön. Vergleich der Emissionsraten klima- und Umweltrelevanter Gasse aus der Mastschweinhaltur in einer Dauermesung. Bau, Technik und Umwelt in der Landwirtschaftlichen Nutztierhaltung, Hohenheim, 6-7 März 2001.

Kilde:

Titel:	Lugt fra stalde med mekanisk eller naturlig ventilation
	Farmtest - Bygninger nr. 2 - 2002
Forfattere:	Arne Grønkjær Hansen og Kjeld Vodder Nielsen, Landskontoret for Bygninger og Maskiner,
	Else Libach Hansen, Landbogården i Aabenraa og
	Hisamitsu Takai, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Bygholm
Layout:	Laila Østergaard Friis, Landskontoret for Bygninger og Maskiner
Tryk:	Landbrugets Rådgivningscenter
Udgave:	1. udgave 2002
Oplag:	50 stk.
Udgiver:	Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for Bygninger og Maskiner Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N, Telefon 8740 5000 • fax 8740 5010
ISSN:	1601-6815

Appendiks

Bilag A - Staldtyper i undersøgelsen

Følgende slagtesvinestalde med mekanisk ventilation blev undersøgt

Tabel 2.

Mekanisk ventilation.

Gårdbetegnelse	Mekan. 1	Mekan. 2	Mekan. 3	Mekan. 4	Mekan. 5
Antal stipladser	1.000	1.440	1.800	Ca. 600	600
Antal sektioner	4	6	4	2	2
Produktionstype	Alt ind – alt ud sektionsvis	Alt ind – alt ud sektionsvis	Alt ind – alt ud sektionsvis	Løbende	Alt ind – alt ud sektionsvis
Gulvprofil	Fuldspalte	2/3 spalter,	Fuldspalte	¼ fuldspalte, resten delvist spalte	Fuldspalte
Fodringsprincip	Tørfoder indkøbt	Tørfoder indkøbt	Tørfoder hjemmeblanding	Hjemme-blandet	Tørfoder indkøbt
Gødningshåndtering	Gylle	Gylle	Gylle	Gylle	Gylle
Flydelag	Ikke tilstrækkeligt	Ikke tilstrækkeligt	Ja	Ja	Delvist
Andet

Tabel 3.

Naturlig ventialtion.

Gårdbetegnelse	Natur. A	Natur. B	Natur. C	Natur. D
Antal stipladser	1.850	1.152	770	400
Antal sektioner	5	4	2 (PEP)	1
Produktionstype	Alt ind – alt ud sektionsvis	Alt ind – alt ud sektionsvis	Alt ind – alt ud sektionsvis	Løbende
Gulvprofil	Spalter og dybstrøelse	1/3 spalter, 4% hældning, lidt halm	Drænet gulv i ny stald, fast gulv i gammel	Dybstrøelse
Fodringsprincip	Hjemmeblandet tør	Indkøbt tørfoder	Indkøbt tørfoder	Tør – indkøbt
Ventilationsanlæg	Gardiner og vejrstation Echberg	Naturlig – kip helt åben – Echberg	Naturlig i PEP vægventiler	Gardiner, vejrstation, Echberg
Gødningshåndtering	Gylle	Gylle	Gylle	Dybstrøelse
Gødning ud af stalden	Linespil	Træk og slip	Træk og slip	Bobcat
Flydelag	Ikke tilstrækkeligt	Beholder næsten tom	Flydelag	Møddingsplads
Andet	Stalden ligger på en bakketop	Meget åbent land

Bilag B - Billedeserie


Figur 8.	Mekanisk ventileret stald (mekan. 1).	Figur 9.	Mekanisk ventileret stald, fuldspaltegulv (mekan.1).


Figur 10.	Mekanisk ventileret stald, 2/3 spaltegulv (mekan. 2).


Figur 11.	Mekanisk ventileret stald (mekan. 3).	Figur 12.	Mekanisk ventileret stald, fuldspaltegulv (mekan. 3).


Figur 13.	Mekanisk ventileret stald (mekan. 4).	Figur 14.	Mekanisk ventileret stald, afdeling med fuldspalter (mekan. 4).


Figur 15.	Fuldspaltestald (mekan. 5).


Figur 16.	>Naturligt ventileret stald (natur. 1).	Figur 17.	Dybstrøelse (natur. 1).


Figur 18.	Naturligt ventileret stald (natur. 2).	Figur 19.	Delvist spaltegulv, 1/3 spalter (natur. 2).


Figur 20.	Ny PEP-stald, plastik (natur. 3).	Figur 21.	1/3 Drænet gulv (natur. 3).


Figur 22.	Naturligt ventileret stald, gardiner i siden (natur. 4).	Figur 23.	Dybstrøelse og stort rumfang (natur. 4).

Lugt fra stalde med mekanisk eller naturlig ventilation