Rapporten kan anvendes som et vurderingsgrundlag til at sætte fokus på hvilke tekniske og investerings-mæssige ressourcer, der skal til for at kunne hjemmeblande foder ud fra en given situation.

Foderomkostninger er blevet en mere markant omkostning i den danske svineproduktion. Det gør overvejelserne om at investere i hjemmeblanderi, i forhold til færdigkøbt foder, mere aktuelle for at minimere omkostningerne. Der er mange forskellige elementer, både positive og negative, som skal tages med i betragtningen, når det overvejes at investere i et hjemmeblanderi.

Målgruppen er landmænd, der overvejer at etablere kornopbevaring og hjemmeblanderi, og som har brug for værktøjer, der kan hjælpe med at træffe den endelige beslutning om at skulle foretage investeringen eller ej.

Først sættes der fokus på hvilke overvejelser, der skal gøres før der træffes beslutning om at investere i hjemmeblanderi og kornopbevaring. Der er generelle overvejelser, som må betragtes inden der arbejdes videre med at undersøge mulighederne for hjemmeblanderi.

Hjemmeblanderi medfører nye ansvarsområder, idet landmanden selv bliver ansvarlig for blandingen af foder. Derudover er der både fordele og ulemper ved at have hjemmeblanderi, som må analyseres for at se, om fordelene opvejer ulemperne på den enkelte bedrift. Sidst, men ikke mindst, er der de økonomiske overvejelser omkring rentabiliteten ved at hjemmeblande foder, hvilket kan være påvirket af de eksisterende muligheder på bedriften.

Til sidst vil der blive set på produktiviteten. Flere forsøg har vist, at der er et øget foderforbrug ved at benytte hjemmeblandet foder i forhold til indkøbt færdigfoder. De økonomiske konsekvenser af dette analyseres.

Baggrund

Denne rapport kan anvendes som et vurderingsgrundlag til at sætte fokus på hvilke tekniske og investeringsmæssige ressourcer, der skal til for at kunne hjemmeblande foder ud fra en given situation. Ved gennemgangen tages der derfor udgangspunkt i en situation, som er typisk for svineproducenterne, som er rapportens primære målgruppe. Formålet er således at give svineproducenterne et grundlag til at vurdere, om det er relevant for den enkelte bedrift at investere i kornopbevaring og hjemmeblanderi.

Baggrunden for at behandle emnet er den stadigt stigende besætningsstørrelse og forventning om øgede foderomkostninger i fremtiden. For at illustrere den mulige økonomiske gevinst ved hjemmeblanding, er der vist et eksempel, som tager udgangspunkt i en given bedrift.

Beslutningen om at blande foder selv skal betragtes som en strategisk beslutning, og der er mange forhold, der skal vurderes samlet førend, der kan træffes en beslutning på et rigtigt grundlag. Vi håber at rapporten kan anvendes som tjekliste for svineproducenten og hans rådgivere i arbejdet med at udarbejde et beslutningsgrundlag. Som et supplement til rapporten kan der bestilles et regneark, som er udviklet til at regne på forskellige scenarier således, at beslutningen om hjemmeblanderi kan suppleres med et økonomisk overslag over rentabiliteten i investeringen.

Tjekliste

Beslutningen om at etablere et hjemmeblanderi, eller at benytte indkøbt færdigfoder, kræver grundige overvejelser af både fordele og ulemper, men samtidig også generelle betragtninger af hvad et hjemmeblanderi kan medføre af nye ansvars- og arbejdsopgaver. Derudover vil der være overvejelser af økonomisk karakter, som vil være individuelle for hver enkelt bedrift, og som kan have væsentlig økonomisk betydning for beslutningen om at foretage investeringen eller ej.

Generelle overvejelser ved hjemmeblanding af foder

Der skal være tid og lyst til at tage ansvaret for foderets fremstilling
Der skal være løbende kontrol af råvarer
Der skal være løbende kontrol af doseringsnøjagtigheden
Der skal være løbende kontrol af blandesikkerheden
Der skal være løbende kontrol af formalingsgraden
Krav til analyser af eget korn (vand og protein)
Grad af hjemmeblanderi
Er udfodringsteknikken, f.eks. foderautomaterne, egnet til hjemmeblandet foder?

De første overvejelser går på, om man har lyst og tid til at producere eget foder. Arbejdet ved at producere eget foder medfører, at man har ansvaret for kvaliteten. Alle råvarer herunder evt. eget korn skal analyseres og foderrecepter og blandenøjagtighed mv. skal være i orden for at opnå et positivt resultat af hjemmeblanding. Derudover er der flere muligheder for hvor mange typer blandinger, man skal kunne håndtere. Det har også betydning, om man f.eks. ønsker at blande foderet helt fra bunden, og dermed skal kunne håndtere mange forskellige råvarer og forblandninger, eller det ønskes, at arbejdsbyrden er lettere, så der benyttes flere færdigblandede input f.eks. mineraler. Det afhænger af ønskerne fra den enkelte landmand. Det spiller både ind på investeringsprisen af anlægget, men samtidigt også på den økonomiske fortjeneste ved selv at blande foderet. Hvis der bruges pelleteret foder i forvejen, skal man endelig også sikre sig, at fodringssystemet og ikke mindst foderautomaterne kan håndtere melfoder. Ellers risikeres der et stort foderspild og meget ekstra arbejde med at justere automater.

Økonomiske overvejelser ved hjemmeblanding af foder

Størrelse af besætningen
Eksisterende anlæg
Lagerkapacitet på bedriften
Størrelse af egen kornproduktion
Investering i lager og male/blandeanlæg
Krav til likviditet ved egen kornopbevaring

Økonomien i at etablere et hjemmeblandingsanlæg er forskellig fra bedrift til bedrift, og derfor er det vigtigt, at der i hvert enkelt tilfælde bliver lavet beregninger på, om det er en rentabel investering. Ingen bedrifter er ens, og det der kan være økonomisk rentabel på én bedrift, kan være urentabelt på en anden. De ovennævnte punkter har alle konsekvenser for rentabiliteten af investeringen i et hjemmeblanderi, og derfor er det vigtigt at se på den enkelte bedrifts muligheder, før en eventuel etablering finder sted.

Som tidligere nævnt er der både fordele og ulemper ved at benytte hjemmeblandingsanlæg til at producere foder. Disse må analyseres for at se, om fordelene opvejer ulemperne for den enkelte bedrift.

Fordele ved hjemmeblanding af foder

Mulighed for billigere foderenheder
Kortere opbevaringstid af foderet (ikke dokumenteret effekt)
Bedre mulighed for at få kendskab til korn- og foderkvaliteten
Hurtige justeringer
Foderet kan fremstilles med den ønskede struktur på råvarer
Sundhedsmæssige fordele

Der er flere fordele ved at have hjemmeblandingsanlæg. Hovedsageligt opføres hjemmeblandingsanlæg, fordi der er økonomiske fordele ved selv at blande foderet, og foderprisen dermed vil være lavere end ved indkøbt færdigfoder. Derudover har landmanden større muligheder for selv at styre blandingsprocessen og kan hurtigt reagere, hvis der opdages uregelmæssigheder i foderet, da der blandes i mindre portioner end hvad, der leveres fra foderstoffirmaerne. Der vil også være et bedre kendskab til råvarernes og foderets kvalitet, da der arbejdes med det hver dag. Hvis der ønskes en anden struktur i foderet, er det nemt at foretage ændringer i hjemmeblandeanlægget, mens foderstoffirmaet måske ikke er så villig til at foretage ændringer i deres recepter.

Desuden er der sundhedsmæssige fordele for grise, der fodres med hjemmeblandet foder i forhold til færdigblandet foder. Disse fordele er lavere forekomst af salmonella og diarré, samt færre maveforandringer.

Ulemper ved hjemmeblanding af foder

Dårligere foderudnyttelse
Øget risiko for afblanding af foder
Øget risiko for foderspild

Flere forsøg viser, at der er dårligere foderudnyttelse hos slagtesvin med hjemmeblandet foder, som er melfoder end ved indkøbt færdigfoder, der er pelleteret. Der er ikke samme markante forskel hos smågrise som hos slagtesvin, men det forventes stadigvæk, at der vil være lavere foderudnyttelse med hjemmeblandet foder hos smågrise. Den lavere foderudnyttelse medfører en lavere produktivitet, da tilvæksten dermed også vil være lavere ved hjemmeblandet foder end ved indkøbt færdigfoder. Afhængig af hvilke fodermaskiner, der benyttes på bedriften, vil der også være øget risiko for foderspild, idet nogle foderautomater ikke kan håndtere melfoder særlig godt.

Derudover er der også øget risiko for afblanding af foder ved brug af hjemmeblandet foder. Det vil sige, at der er risiko for, at grisene sidst på foderstrengen ikke får samme mængde næringsstoffer, som dem først på foderstrengen. Det kan skyldes, at råvarerne ikke er blandet ordentligt i blandeanlægget. Dermed får ikke alle grise den mængde næringsstoffer, de har brug for, hvilket også kan påvirke produktiviteten.

Investering og omkostninger ved hjemmeblanding

I eksemplet nedenfor er valg af udstyr og opbygning af hjemmeblandingsanlægget foretaget ud fra en betragtning om, at anlægget skal være harmonisk og velfungerende. Valg af antal siloer og silostørrelser er foretaget på grundlag af besætningsstørrelsen, fodervalg og forbrug af foder (bilag 1).

Blandestrategi

Hjemmeblanding af foder kan gøres på mange måder og på mange forskellige niveauer. Der er i eksemplet valgt en blandingsstrategi, som indeholder korn, proteinfoderstoffer og indkøbte mineralblandinger, da det er den mest brugte blandestrategi. Arbejdsbyrden kan være både lavere og højere alt efter hvilken strategi, man vælger. Det afhænger af, hvor meget landmanden selv interesserer sig for at blande foderet, og hvor meget tid, han er indstillet på at bruge på det.

Som eksempel er der valgt fem forskellige foderrecepter. Til søerne en drægtigheds- og en diegivningsblanding, til smågrisene en startblanding og en smågriseblanding, og en slagtesvineblanding til slagtesvinene.

Investering i blanderi

Investeringen omfatter (bilag 2.1):

Ny foderlade.
Korngrav inkl. transport til siloerne
Blandeanlæg inkl. siloer, tanke og transportudstyr

Omkostning ved hjemmeblanding af foder

Som det ses af tabel 1, koster det 11 øre pr. FEsv at etablere et hjemmeblandingsanlæg i en ny foderlade, inkl. korngrav, mens det koster 3 øre pr. FEsv at opbevare indkøbt færdigfoder. Nettoomkostningen ved at blande foderet selv er derfor 8 øre pr. FEsv (bilag 2.1).

Tabel 1.

Omkostninger ved hjemmeblanding, øre pr. FEsv

Blandestrategier	Øre pr. FEsv
Hjemmeblanderanlæg inkl. ny foderlade og korngrav	11
Omkostning ved opbevaring af indkøbte færdigblandinger	3
Nettoomkostning	8

Økonomi ved hjemmeblanding

For at få et overblik over rentabiliteten ved selv at blande foderet, er der på baggrund af de anvendte råvarepriser (bilag 3) foretaget en beregning på prisen på so-, smågrise- og slagtesvinefoder. De anvendte priser er baseret på indkøbt sojaskrå i læs af 30 tons aftippet. Kornprisen er sat ud fra, at landmanden er selvforsynende med korn.

Alle beregninger er foretaget på baggrund af en integreret besætning på 500 DE. Det vil sige en besætning med 444 årssøer og en årlig produktion af 11.279 slagtesvin.

Det er tilstræbt at foretage en sammenligning mellem ens blandinger, hvor den eneste forskel er fremstillingsmetoden. Priserne på både færdigfoder og råvarer er fra august 2008. Ses der udelukkende på foderprisen uden udgifter til hjemmeblanderiet, er der en forskel på 23 øre pr. FEsv. Derudover kommer selve investeringen i blande- og kornopbevaringsanlægget og omkostningerne, der følger med den.

Tabel 2.

Økonomi ved hjemmeblanding, kr.

Blandestrategi	Hjemmeblandet	Færdigblandet
Pris pr. FEsv, kr.	1,57	1,80
Opbevaring af færdigfoder, FEsv, kr.	0,00	0,03
Blandeomkostninger FEsv, kr.	0,11
Kornopbevaring FEsv, kr.	0,08
Forrentning af korn FEsv, kr.	0,02
Pris pr. FEsv, kr.	1,78	1,83

Når omkostningerne til anlægget samt kornopbevaringen er indregnet, vil der være en fortjeneste på 5 øre pr. FEsv, eller ca. 3 pct. ved at benytte hjemmeblandet foder i forhold til indkøbt færdigfoder. Denne forskel vil medføre en årlig besparelse på 185.000 kr. i denne besætning på 500 DE. Det er vigtigt at understrege, at forskellen mellem prisen på hjemmeblandet foder og færdigfoder nødvendigvis ikke altid vil være den samme, og derfor kan fortjenesten ændre sig. Dette er et øjebliksbillede af situationen med den givne besætningsstørrelse.

Der er mange faktorer, der kan påvirke denne fortjeneste, f.eks. indkøbsstrategien af råvarer, besætningsstørrelse samt forudsætninger på bedriften, så det er vigtigt, at den enkelte landmand foretager rentabilitetsberegninger for at se hvilken fortjeneste, der vil være mulig at indtjene på den givne bedrift.

Omkostninger ved behandling og opbevaring af korn

Investering i kornopbevaringsanlæg

Investeringen omfatter:

Amerikaner eller gastætte siloer
Fundament
Transportanlæg fra korngrav til silo
Transportanlæg fra silo til blandeanlæg

De nødvendige kornmængder i svineproduktionen kan fremskaffes på flere forskellige måder. I dette eksempel er landmanden selvforsynende med korn. De fleste svineproducenter har brug for at supplere med indkøbt korn for at kunne hjemmeblande foder, hvilket skal indregnes i de økonomiske beregninger, før investeringen foretages.

Der er indhentet priser på to forskellige kornopbevaringsanlæg: gastætte siloer og amerikaner siloer. Prisniveauet for disse forskellige siloer er meget lig hinanden, så hvilket anlæg man ønsker at etablere, afhænger i høj grad af ens egne præferencer. Lige meget hvilken slags opbevaringsanlæg der vælges, vil omkostningerne til opbevaring af korn være på 7-8 øre pr. FEsv (bilag 4.1). Det er igen vigtigt at understrege, at hvis man er interesseret i at etablere et anlæg, skal der udarbejdes et udbudsmateriale, som forskellige firmaer kan give et tilbud på.

Økonomi ved hjemmeblanding og kornopbevaring

Samlet set er der en besparelse på 5 øre pr. FEsv ved at hjemmeblande foderet. Det medfører en årlig besparelse på 185.000 kr. ved at hjemmeblande i forhold til at indkøbe foderet færdigblandet. Denne besparelse er en nettobesparelse, idet samtlige omkostninger til forrentning og afskrivning, arbejde og vedligehold er inkluderet.

En besparelse på 3 pct. i foderomkostning svarer for slagtesvinene til en besparelse på ca. 10 kr. eller 12 øre pr. kg slagtekrop. Det vil sige, at besætningen vil kunne tåle et fald i noteringen på 12 øre ved at investere i hjemmeblanderi og kornopbevaringsanlæg i forhold til at indkøbe foderet færdigblandet fra foderstoffirmaerne.

Hjemmeblanderi og produktivitet

Flere forsøg viser at, der er øget foderforbrug ved at benytte hjemmeblandet foder i forhold til indkøbt færdigfoder. Det har betydning for produktiviteten, og påvirker derfor økonomien. Det er beregnet, hvor meget højere foderforbruget må være, før der ikke længere er en fortjeneste ved selv at blande foderet.

Overordnet set er det muligt at øge foderforbruget med ca. 4 pct. ved brug af hjemmeblandet foder uden at hele fortjenesten forsvinder. Det er meget vigtigt at holde styr på foderforbruget i et hjemmeblanderi, idet øget foderforbrug er en af de mest almindelige grunde til, at fortjenesten ved hjemmeblanderi mindskes eller helt forsvinder. Der er flere områder indenfor fodring, der kan medvirke til øget foderforbrug. Som tidligere nævnt viser flere forsøg, at der er en dårligere foderudnyttelse ved hjemmeblandet melfoder end ved pelleteret foder, hvilket medfører øget foderforbrug for at opnå samme tilvækst. I denne sammenhæng må det analyseres hvor meget ekstra foder, der skal tilføres grisene for, at de opnår samme tilvækst, og om det er økonomisk rentabelt. Derudover bør der holdes øje med, om der er foderspild i foderautomaterne, idet nogle automater ikke er velegnede til hjemmeblandet foder.

Alt i alt er det vigtigt at have fokus på foderforbruget ved etablering og brug af hjemmeblanderi, for det er et område, der kan påvirke fortjenesten væsentligt, og hvis foderforbruget løber løbsk, kan det få store økonomiske konsekvenser.

Regneark

Som tidligere skrevet er det vigtigt, at disse rentabilitetsberegninger bliver foretaget på den enkelte bedrift, da ingen bedrifter er ens, og de økonomiske konsekvenser af et hjemmeblandingsanlæg dermed også vil være forskellige. Derfor er det valgt at lave et regneark, hvor disse beregninger kan foretages. Den enkelte landmand skal indhente tilbud fra de respektive firmaer og skal derefter indsætte disse tal i regnearket, hvor resultatet så vil blive givet. Dette er en mulighed for at lave et overslag på, hvad det økonomiske resultat vil blive ved at foretage en investering i et hjemmeblandings- og kornopbevaringsanlæg på den enkelte bedrift. Du kan få regnearket ved at henvende dig til Lene Korsager Brunn på lkb@dansksvineproduktion.dk

Konklusion

Valget af udstyr er foretaget ud fra en betragtning om, at anlægget skal være velfungerende og harmonisk. Størrelsen på blandeanlæg og siloer er valgt på grundlag af en besætningsstørrelse på 500 DE i en integreret produktion. Beregningerne er baseret på, at der blandes fem forskellige blanderecepter.

Man skal som landmand gøre sig nogle overvejelser omkring etablering af hjemmeblandingsanlæg. Der er de indledende generelle overvejelser omkring hvilket ansvar der medfølger, samt om man har tiden og lysten til at være hjemmeblander. Derudover er der de økonomiske overvejelser, hvilket specielt omfatter hvilke muligheder, der er på den givne bedrift og de økonomiske konsekvenser af dem. Desuden er der både fordele og ulemper ved at hjemmeblande foderet i forhold til at købe det færdigblandet. Her må man se på, om fordelene opvejer ulemperne, hvilket har betydning for den endelige beslutning omkring investeringen.

Nettoomkostningen ved at hjemmeblande foderet i forhold til at opbevare indkøbt færdigfoder er 8 øre pr. FEsv. Derudover kommer omkostningerne til kornopbevaring og forrentning af korn. Uanset om der vælges gastætte- eller amerikaner siloer, vil investeringen i kornopbevaringsanlægget være cirka den samme.

Samlet set er prisforskellen mellem indkøbt foder og hjemmeblandet foder 5 øre pr. FEsv, hvilket svarer til 3-5 pct. afhængig af prisniveauet. Denne forskel er ikke fast, men vil kunne ændre sig, også i forhold til hvilken besætning, der er tale om. En besparelse på 5 øre pr. FEsv medfører en årlig fortjeneste på 185.000 kr. i den valgte besætning.

Det er i tidligere forsøg vist, at der er et højere foderforbrug ved at benytte hjemmeblandet foder i forhold til færdigblandet foder. Foderforbruget må kun øges med ca. 3 pct., førend den økonomiske fordel ved hjemmeblandet foder er gået tabt.

Efterskrift

Tekniske og prismæssige relationer er fremkommet med assistance fra følgende firmaer:

DanCorn A/S
Assentoft Silo A/S
Skiold Sæby
Vitfoss

Appendiks

Bilag 1

Besætningsstørrelsen

De tekniske og økonomiske beregninger er baseret på nedenstående besætningsstørrelse, hvilket svarer til 500 DE

Besætningen	Antal
Årssøer	444
Smågrise	11.645
Slagtesvin	11.279

Forbrug af foder

De tekniske og økonomiske beregninger er baseret på nedenstående forbrug af foder

Forbrug af foder, FEsv
Fodertype	pr. årsso/ gris	pr. år
Diegivende foder	664	294.816
Drægtighedsfoder	800	355.200
Startfoder	8	93.160
Smågrisefoder	43	494.913
Slagtesvinefoder	210	2.368.590
Foderforbrug i alt		3.606.679

Kornforbrug i kg
Hvede	2.265.212
Byg	393.786
Kornforbrug i alt	2.658.998

Foderforbruget er fastsat ud fra Grundlaget for den Beregnede Smågrisenotering.

Bilag 2

Forudsætninger for investering og omkostninger i hjemmeblanderi

Energiforbrug til hjemmeblanderi, kWh	25
Pris pr. kWh	0,75
Vedligeholdelse korngrav og foderlade, procent	0,6
Vedligeholdelse male-blandeanlæg, procent, 3 analyser af korn, kr.	295
Antal kornanalyser	8
Timeforbrug på hjemmeblanderi, timer	444
Timeforbrug på færdigfoder, timer	50
Afskrivninger foderlade og korngrav, år	25
Afskrivninger male-blandeanlæg, år	10
Rente, procent	5,51

Bilag 2.1

Oversigt over investeringer og omkostninger ved etablering af hjemmeblandingsanlæg

Investering ved hjemmeblanderi
Blandestrategi	Hjemmeblanderi	Færdigfoder
Investering, 1000 kr.
Korngrav	120	120
Foderlade	1.005	405
Blanderi og siloer	950	350
El-installation	200	0
Investering i alt	2.275	875

Omkostninger ved hjemmeblanderi
Blandestrategi	Hjemmeblanderi	Færdigfoder
Energi	62.752	0
Vedligehold	41.250	13.650
Analyser	2.360	0
Løn	69.264	7.800
Kapacitetsomkostninger, kr. pr. år	175.626	21.450
Afskrivninger foderlade og korngrav	45.000	21.000
Afskrivninger male-blandeanlæg	115.000	35.000
Renteomkostninger foderlade m.v.	33.473	15.621
Renteomkostninger male-blandeanlæg	38.019	11.571
Kapitalomkostninger, kr. pr. år	231.492	83.192
Omkostninger i alt, kr. pr. år	407.119	104.642
Omkostninger, øre pr. FEsv	11	3

Bilag 3

Råvareliste

Råvarer	Vejl. pris pr. hkg
Byg	125
Hvede	122
Sojaskrå	258
Fiskemel	695
Palmeolie	513
Kartoffelmel	735
Mineralblandinger
Drægtige søer	500
Diegivende søer	650
Startblanding smågrise	905
Smågrise	905
Slagtesvin	573

Foderpriser, kr. pr. FEsv	Hjemmeblandet foder	Indkøbt færdigfoder
Drægtighedsfoder	1,52	1,79
Diegivningsfoder	1,52	1,79
Startfoder smågrise	2,19	3,35
Smågrisefoder	1,92	2,02
Slagtesvinefoder	1,47	1,69
Gns. pris pr. FEsv, kr.	1,57	1,80

Bilag 4

Forudsætninger for investering og omkostninger i kornopbevaringsanlæg

Arbejdsforbrug, timer	20
Kr., pr. time	156
Energiforbrug for gastæt silo, kWh	2.000
Energiforbrug for amerikaner silo, kWh	15.500
Pris pr. kWh	0,75
Vedligeholdelse siloer, procent	0,6
Vedligeholdelse tørreri, procent	3,0
Afskrivninger siloer, år	20
Afskrivninger tørreri og transportanlæg, år	10
Rente, procent	5,51

Bilag 4.1

Oversigt over investeringer og omkostninger ved etablering af kornopbevaringsanlæg

Investering ved kornopbevaring
Siloanlæg	Gastæt	Amerikaner
Investering, 1.000 kr.
Siloer m.v., kr.	1.189	1.207
Fundament	383	260
Transportanlæg til silo	600	700
Styretavle	15
Transportanlæg til blandeanlæg	50	50
El-installation	225	225
Investeringer i alt	2.462	2.442

Omkostninger ved kornopbevaring
Siloanlæg	Gastæt	Amerikaner
Vedligehold	1.500	11.625
Energi	30.376	32.652
Lønomkostninger	3.120	3.120
Kapacitetsomkostninger, kr. pr. år	34.996	47.397
Afskrivninger silo	90.635	84.600
Afskrivninger transport	65.000	75.000
Renteomkostninger silo	54.520	51.276
Renteomkostninger transport	21.489	24.795
Kapitalomkostninger, kr. pr. år	231.644	235.671
Omkostninger i alt, kr. pr. år	266.640	283.068
Omkostninger, øre pr. FEsv	7,4	7,8