I denne rapport beskrives forskellige strategier vedrørende blanding af foder ud fra en teknisk og økonomisk synsvinkel. Der er desuden foretaget en økonomisk sammenligning mellem hjemmeblandet og indkøbt færdigfoder.

Forskellige strategier vedrørende blanding af foder er behandlet ud fra en teknisk og økonomisk synsvinkel, og der er foretaget en økonomisk sammenligning mellem hjemmeblandet og indkøbt færdigfoder. Desuden er forskellige strategier ved indkøb og opbevaring af korn behandlet.

Følgende blandestrategier er gennemgået:

hjemmeblanding af korn og tilskudsfoder
hjemmeblanding af korn og proteinfoderstoffer samt fedt og indkøbte mineralblandinger
hjemmeblanding af korn og proteinfoderstoffer samt fedt og hjemmelavede mineralblandinger
indkøbt færdigfoder

Alle eksempler og beregninger tager udgangspunkt i en besætning på 260 årssøer med en produktion på 5.700 slagtesvin. Beregningerne er både foretaget med tør- og vådfodring.

Uanset om der blandes korn og tilskudsfoder eller om alle ingredienser hjemmeblandes, er der, med de valgte forudsætninger en nettobesparelse på 7 øre pr. FEs i forhold til indkøbt færdigfoder. Dette svarer til en årlig besparelse på kr. 117.000. Besparelsen er stort set ens, uanset om der fodres med tør- eller vådfoder.

Besparelsen ved opbevaring af korn i gastæt silo er ca. kr. 10,40 pr. hkg i forhold til at købe korn på kontrakt (løbende levering). Opbevaring og eventuelt tørring af korn på planlager vil give en besparelse ca. kr. 4,50 pr. hkg i forhold til løbende indkøb af korn. Hvis planlageret kan etableres i en bestående bygning, bliver besparelsen ca. kr. 8,50 pr. hkg.

Hjemmeblanding af foder og opbevaring af korn i gastæt silo kan med de valgte forudsætninger give en nettobesparelse på kr. 216.000 svarende til en gevinst på 51 øre pr. afregnet kg kød.

Den økonomiske fordel ved hjemmeblanding af foder kan variere fra år til år, afhængig af de konkurrencemæssige forhold og foderstofindustriens muligheder for at anvende billige biprodukter, som det vil være vanskeligt at håndtere i et hjemmeblanderi.

Opbevaring af korn hos korn- eller svineproducenten er den sikreste besparelse, uanset hvad fremtiden vil bringe. Hvis korn- eller svineproducenten har opbevarings- og tørringsfaciliteter, bør handlen foregå direkte mellem kornproducent og svineproducent i en "kornring". Derved reduceres transportomkostningerne, svind- og opbevaringsomkostningerne bliver mindre og mellemhandleravancer undgås. Samtidig undgås ekstraordinære prisstigninger i løbet af året. Den samlede besparelse vil være kr. 5-15 pr. hkg korn, afhængig af de investeringer der skal foretages i kornringen. De sparede omkostninger deles mellem korn- og svineproducenterne, hvorved begge parter får en øget indtjening.

Baggrund

Landbrugsreformen, og de netop afsluttede GATT forhandlinger, medfører lavere kornpriser, hvilket bevirker, at korn fremover vil være mere konkurrencedygtig og formodentlig udgøre en stigende andel af svinefoderet. Denne udvikling sker i lyset af, at prisforskellen mellem kornbaserede blandinger og blandinger med udpræget grad af kornsubstitutter bliver formindsket.

Den faldende kornpris medfører, at omkostninger til transport, kornbehandling og avancer til mellemhandlere vil udgøre en stadig stigende andel af den samlede kornpris. Direkte handel mellem korn- og svineproducenter må derfor forventes at blive mere udbredt end hidtil.

Hjemmeblanding af foder er bl.a. på den baggrund blevet mere aktuel for mange svineproducenter. Investering, lyst og tid, samt en samlet vurdering af økonomien ved at blande selv, skal imidlertid grundigt gennemgås, før det besluttes, om hjemmeblanding er relevant.

Sammenlignet med indkøbt færdigfoder kan hjemmeblandet foder desuden have følgende fordele:

Det er friskfremstillet og fremtræder derfor mere appetitlig for grisene.
Kvaliteten af råvarerne og sammensætningen af foderet er altid kendt.
Foderet har en bedre struktur, hvilket skåner grisenes maver.

Formålet med rapporten er at give et grundlag til at vurdere, om det er relevant at investere i foderbehandlingsudstyr til kornopbevaring og hjemmeblanding af foder.

Materiale og metode

Med udgangspunkt i en besætning på 260 årssøer med en produktion på 5.700 slagtesvin er der udarbejdet forskellige eksempler på, hvordan et foderbehandlingsanlæg kan sammensættes ved følgende blandestrategier:

1	Korn + tilskudsfoder, tørfodring
2a	Korn + proteinfoderstoffer + indkøbt mineralblanding, tørfodring
2b	Korn + proteinfoderstoffer + hjemmelavet mineralblanding, tørfodring
3	Korn + tilskudsfoder, vådfodring
4a	Korn + proteinfoderstoffer + indkøbt mineralblanding, vådfodring
4b	Korn + proteinfoderstoffer + hjemmelavet mineralblanding, vådfodring
5	Indkøbt færdigfoder, tørfodring
6	Indkøbt færdigfoder, vådfodring

Med hensyn til kornopbevaring og -behandling er der fokuseret på følgende:

Gastæt silo
Planlager med tørringsanlæg
Propionsyrebehandlet korn
Indkøbt korn

Med udgangspunkt i eksemplerne til udformning af kornopbevarings- og foderbehandlingsanlægget er der foretaget beregning af investeringsbehovet og omfanget af de omkostninger, der er forbundet med at blande foderet selv. Prisen på hjemmeblandet foder sammenlignes med prisen på indkøbt færdigfoder.

Tegninger, priser på udstyr, råvarer, færdigfoder mv. er leveret af følgende firmaer:

Moderne Kornbehandling v/Jakob Lund
J.C. Løkkes maskinfabrik
Maskinfabrikken JE-MA
Dania Assentoft
Skiold
Århusegnens Andels Grovvareforening
Vrå Andel
KFK
DLG

Råvarekendskab og kontrol af foderblandinger

Struktur i foderet

Foderblandingerne har gennem de senere år ændret sig fra at bestå af mere strukturrige råvarer, hvor byg har været den væsentligste energidel til blandinger med hvede, fedt og valle. Med de nuværende hvedepriser ønsker mange svineproducenter at lade hveden indgå som eneste kornsort, alternativt som den overvejende energidel i blandingerne.

Den manglende struktur i foderet kan bl.a. medføre forandringer i grisenes maver. Forandringerne vil - alt efter hvor svære de er - kunne påvirke grisenes velbefindende.

I en foderblanding med en stor hvedeandel skal strukturen sikres på en anden måde. Der kan bruges halmstrøelse, men da ikke alle gødningssystemer kan håndtere evt. restmængder af halm, skal forbedringer i foderets struktur opnås via formalingsmetoden.

Strukturen i foderet kan forbedres ved at bruge:

Hammermølle med 4,5-5,0 mm sold
Stålpladekværn
Valse herunder Kornrive, Roller-Mill mm.

Kontrol af råvarer og foderblandinger

Foderets indhold af næringsstoffer - specielt de livsvigtige aminosyrer, har stor betydning for de opnåede produktionsresultater. En systematisk blandefejl, der medfører en underforsyning på fx 5 pct. lysin, har stor økonomisk betydning, idet produktionsresultaterne forringes med ca. 2. pct., hvilket svarer til ca. kr. 6 pr. gris.

Ved hjemmeblanding kræves derfor et godt kendskab til næringsstofindholdet i de anvendte råvarer samt en jævnlig kontrol af doserings- og blandeanlæg, for at kunne sammensætte foderet, så de gældende normer for næringsstoffer bliver opfyldt.

Analyser

Generelt bør man ved indkøb af råvarer forlange en garanti for indholdet af næringsstoffer, og dermed aktuelle analysetal for det enkelte parti. Disse tal kan derefter anvendes ved optimering af blandingerne.

Ved brug af eget korn udtages en repræsentativ prøve til fastlæggelse af kornets protein- og tørstofindhold. Hvis der fx løbende indkøbes korn, anbefales det at anvende aktuelle tabelværdier, der gælder for den pågældende region.

Anvendelse af biprodukter, hvor der kan være tale om en meget stor variation i indholdet af næringsstoffer, øger behovet for kendskab til det aktuelle indhold af næringsstoffer. Hvis der ved indkøb ikke kan fremskaffes aktuelle analysetal, må der på anden måde fremskaffes et godt grundlag til at vurdere de alternative foderstoffer (diverse biprodukter).

Udgifterne til at gennemføre et analyseprogram tilpasset valget af råvarer, skal holdes op imod, hvad det koster at underforsyne grisene med næringsstoffer.

Doserings- og blandesikkerhed

Blandes foderet "fra bunden", er det, udover at have kendskab til de anvendte råvarers næringsstofindhold, vigtigt løbende at kontrollere blandenøjagtigheden. Doserings- og blandeanlægget bør kontrolleres mindst en gang om måneden. Derudover kontrolleres, om der er overensstemmelse mellem forventet og faktisk råvareforbrug. Det er specielt vigtigt at kontrollere forbruget af sækkevarer.

Med et godt kendskab til de anvendte råvarer - og med en jævnlig kontrol af doserings- og blandeanlæg, er det ikke nødvendigt at foretage analyser af det færdigblandede foder. Derudover øges doserings- og blandesikkerheden ved at iblande mindst 5 pct. af en råvare i gennemløbsblandere, 1,5 pct. i portionsblandere og 0,75 pct. i vådfoder- og diagonalblandere. Ved dosering ved hjælp af vejeceller bør der ikke udvejes mindre end 5 kg af en given råvare pr. gang. Ved mængder på under 5 kg bør den givne råvare iblandes via et doseringsapparat eller blandes sammen med en anden råvare før dosering i blanderen.

Salmonella

Ved hjemmeblanding af foder, hvor der anvendes hjemmeavlet korn og salmonella-kontrolleret tilskudsfoder, er der meget ringe risiko for forekomst af foderbåren salmonella i besætningen. Korn anses i praksis for at være salmonella-fri, hvis det hentes direkte fra marken.

Hjemmeblanding af foder "fra bunden", medfører en større risiko for salmonella end ved indkøb af færdigfoder eller hjemmeblanding af korn og tilskudsfoder. De typiske proteinråvarer som sojaskrå og rapskager kan indeholde salmonella. Selv om begge typer råvarer har været varmebehandlet i forbindelse med olie-ekstraktion, kan skråene/kagerne let reinficeres under køling og transport.

Strategier for levering af råvarer

Ofte er der store rabatter at hente, hvis det er muligt at købe råvarerne ind i store mængder, og hvis råvarerne hurtigt og nemt kan tippes af i en grav eller lignende.

Rabat ved forskellige leverancestørrelser

Leverancestørrelserne er afhængige af de enkelte firmaers vognpark, men er ofte et

multiplum på 3 tons, dvs. 3 - 6 - 9 tons op til ca. 30 tons.

Mange foderbusser kan transportere 12-15 tons ad gangen, og er gerne delt op i sektioner med 3 og 4 tons portioner. De store læs på op til 30 tons har især interesse ved afstande over 100-150 km.

Størrelsen på de rabatter, der kan opnås ved indkøb af store partier råvarer, er lidt forskellige foderstoffirmaerne imellem. Rabatterne er baseret på løsvarer med portioner på 6 tons som udgangspunkt.

Rabatten ydes for en totalleverance der kan være sammensat af flere mindre portioner. Over 75 pct. af leverancerne er sammensat af 2 eller flere forskellige mix af rå- og færdigvarer.

Ved levering af mængder på 30 tons direkte fra skib tilbyder nogle foderstoffirmaer en rabat på kr. 5 pr. hkg. Dette forudsætter, at hele leverancen kan tippes i korngrav, og at aflæsningen kan foretages hurtigt, hvilket vil sige inden for ca. 15 minutter.

Tabel 1.

Eksempel på tillæg/fradrag ved forskellige leverancestørrelser

Leverancestørrelse	Tillæg/fradrag pr. hkg.
1,5 tons	Tillæg på kr. 8
3,0 tons	Tillæg på kr. 6
4,0 tons	Tillæg på kr. 3
6,0 tons	kr. 0
8,0 tons	Fradrag på kr. 1
12,0 tons	Fradrag på kr. 2
18,0 tons	Fradrag på kr. 3
24,0 tons	Fradrag på kr. 4

Indblæsning af råvarer fra lastbil

Indblæsning af foderstoffer tager ca. 6-9 minutter for 3 tons - eller op til ca. 30 tons pr. time. Men det kræver, at afleveringsforholdene er ideelle. Ved indblæsning af råvarer skal følgende forhold være opfyldt for at opnå en hurtig aflæsning:

Gode tilkørselsforhold.
Kort rørføring til silo.
Ingen bøjninger på 90° eller derunder.
Siloerne skal rumme 1,5-2 tons mere, end hvad der leveres.

Tipaflæsning af råvarer fra lastbil

Ved tipning er vognstørrelserne på forvognen og anhængeren ofte på henholdsvis 12-15 tons eller 16-18 tons. Sidetipaflæsning har tidligere været aktuelt, da det kræver mindre ladehøjde. Men i dag anvendes oftere bagtip, hvilket sandsynligvis også vil blive benyttet fremover. En bagvogn med bagtip er 8,5 m lang, og når denne tippes til 60°'s hældning, er højden minimum 9 m. Ved ideelle til- og frakørselsforhold, stor korngrav og hurtig tømning af denne, kan 30 tons læsses af på 15 minutter.

Ved tipaflæsning kan der ofte tilbydes en ekstra rabat. Rabatten kan variere fra kr. 1-2 pr. hkg ved mængder på 15 tons til kr. 2-3 pr. hkg ved 30 tons. Det kan betyde, at 12 tons tippet giver samme rabat som 18 tons foder, der bliver blæst ind.

Investering og omkostninger ved hjemmeblanding

Valget af udstyr samt opbygningen af hjemmeblandingsanlægget er foretaget ud fra en betragtning om, at anlægget skal være velfungerende og harmonisk. Indretning af foderrum, herunder valg af antal siloer, silostørrelser og placering af disse, er foretaget på grundlag af besætningsstørrelsen, fodervalg, forbrug af foder og en omsætningshastighed i siloerne på 2-4 uger. Den tekniske beskrivelse af de blandestrategier, som er grundlaget for de økonomiske beregninger, fremgår af bilag 1.0-1.6.

Blandestrategier

Hjemmeblanding af foder kan gøres på mange måder og i mange forskellige niveauer. De valgte strategier skal derfor kun betragtes som eksempler, se tabel 2.

Valg af foderbehandlingsudstyr er foretaget ud fra forudsætninger vedrørende produktionsomfang og foderforbrug (bilag 1.0).

Investering i blanderi

Investeringen omfatter:

Ny foderlade. Hvis der er en passende bygning til rådighed, kan blanderiet indrettes i denne.
Korngrav inkl. transport til siloerne
Blander (ved tørfoder), siloer, tanke og transportudstyr samt procesdatamat til at styre blandingen af tørfoder. Ved vådfodring anvendes vådfoderanlæggets datamat til styringen.

Tabel 2.

Blandestrategier

	Bilagsnr. tør- og vådfoder	Korn	Antal råvaresiloer	Andre foderstoffer
Korn + tilskudsfoder	1 og 3	byg og hvede	- 2 til korn - 3 til tilskudsfoder	-
Korn + proteinfoderstoffer + indkøbte eller hjemmelavet mineralblandinger	2a og b 4a og b	byg og hvede	- 2 til korn - 5 til div. råvarer	- fedt - fiskemel - mineraler
Indkøbt færdigfoder	5 og 6	-	- 3 til færdigfoder	-

I den valgte besætningsstørrelse vil vådfodring af søer, smågrise og slagtesvin være lidt billigere at anvende end tørfodring. Endvidere giver vådfodring flere muligheder for at anvende biprodukter som fx valle, hvilket kan være med til at reducere foderprisen. Ved nyetablering eller renovering af svinestalde kan vådfodring derfor være mere økonomisk attraktiv end tørfodring.

Arbejdsforbruget er en væsentlig omkostning ved hjemmeblanding, selv om anlægget er computerstyret og i princippet fuldautomatisk. Arbejdet omfatter optimering af blandinger, kontrol og indkøb af råvarer, kontrol og rengøring af siloer, blandetank, påslag mv., samt kontrol af foderblandingernes sammensætning og indhold.

Hjemmeblanding af mineralblandinger medfører en del manuelt arbejde. Vitaminforblandingerne og mineralerne købes hjem i sække på paller.

Omkostninger ved hjemmeblanding

Som det ses af tabel 3 er omkostningerne ved hjemmeblanding lavest ved blanding af korn + tilskudsfoder. Såfremt hjemmeblanderiet kan indrettes i en bestående bygning, spares der ca. 1 øre pr. FEs.

Tabel 3.

Omkostninger ved hjemmeblanding, øre pr. FEs

Blandestrategi (3 færdigblandinger)	Nybygget foderlade	Bestående bygning
Korn + tilskudsfoder	5	4
Korn + proteinfoderstoffer + indkøbte mineralblandinger	7	6
Korn + proteinfoderstoffer + hjemmelavede mineralblandinger	9	7
Omkostninger ved opbevaring af indkøbte færdigblandinger	2	1

Det koster ca. 5 øre pr. FEs at fremstille 3 færdigfoderblandinger af korn og tilskudsfoder. Hvis blandegraden øges til at omfatte blanding af proteinfoderstoffer, øges omkostningerne til 7 øre pr. FEs. For de "professionelle" hjemmeblandere, der blander alle blandinger - herunder også mineralblandinger, øges omkostningerne til 9 øre pr. FEs. Omkostningerne ved opbevaring af indkøbt foder vil være 2 øre pr. FEs, og nettoomkostningerne ved at blande selv vil herefter være henholdsvis 3, 5 og 7 øre (bilag 4.2).

Økonomi ved hjemmeblanding

For at få et overblik over fortjenesten ved selv at blande foderet, er der, på baggrund af de anvendte råvarepriser (bilag 6), foretaget en beregning af prisen på slagtesvine-, so- og smågrisefoder. De anvendte priser er listepriser for 6 tons løst leveret - undtagen sækkevarer, som leveres på paller. Kornprisen er en "normal" pris, og kornandelen i det ind-købte foder er korrigeret til denne pris.

Det er tilstræbt at foretage en prissammenligning for ens blandinger ved de forskellige fremstillingsmetoder. Udgangspunktet for priserne er august 1993. Kun i de normale kontraktmåneder juni, juli, og august er det muligt at sammenligne priser på de enkelte råvarer med de råvarepriser, der indgår i indkøbte blandinger. Blandingerne er næsten identiske og er alle kornbaserede. Som det fremgår af tabel 4, er prisforskellen mellem indkøbt foder og hjemmeblandet foder inkl. blandeomkostninger beregnet til 7 øre pr. FEs. Denne forskel vil ikke nødvendigvis være den samme hvert år.

En besparelse på 7 øre pr. FEs medfører en årlig besparelse på kr. 117.000 i en besætning med den valgte størrelse.

Med de valgte forudsætninger er den økonomiske gevinst stort set ens, uanset hvilken blandestrategi der vælges, og uanset om der fodres med tør- eller vådfoder.

Indkøbsstrategien og besætningsstørrelse vil påvirke de økonomiske sammenligninger. Ved hjemmeblanding af korn + tilskudsfoder skal alle råvarer - på nær kornet - købes hos et foderstoffirma. Ved de andre strategier kan en del af råvarerne fx sojaskrå, animalsk fedt og rapskager købes direkte ved sælger, og leveres direkte fra skib eller fabrik. Foderpriserne i tabel 4 afspejler hverken de gevinster, der eventuelt kan opnås ved at undgå mellemhandleravancer eller besparelsen ved den direkte transport.

For dem, der blander alt "fra bunden", må det tilrådes at lave et foderbudget og derefter få et samlet tilbud på alle sækkevarer.

Tabel 4.

Økonomi ved hjemmeblanding baseret på indkøbt korn

Blandestrategi	Korn + tilskudsfoder	Korn + protein + indkøbte mineralblandinger	Korn + protein + hjemmelavede mineralblandinger	Indkøbt færdigfoder
Pris pr. FEs, kr.²	1,30¹	1,28¹	1,26¹	1,40¹
Blandeomk/FEs kr.	0,05	0,07	0,09	0,02
Pris i alt pr. FEs, kr.	1,35	1,35	1,35	1,42
Årlig besparelse i forhold til indkøbt færdigfoder, kr.	117.000	117.000	117.000	0
¹ Gennemsnitspris for so-, smågrise- og slagtesvineblanding ² Kornet er indkøbt til kr. 111 pr. hkg

Besætningsstørrelsens indflydelse på investeringen i blanderi

For at holde omkostningerne ved hjemmeblanding nede på 3-7 øre netto pr. FEs, skal investeringen være tilpasset besætningens størrelse. I tabel 5 er der vist et overslag over, hvor meget der må investeres ved forskellige besætningsstørrelser og blandingsgrader.

Tabel 5.

Investering i hjemmeblanderi ved forskellige besætningsstørrelser

Søer inkl. slagtesvin	Prod. FEs årligt (1.000)	Investering, maks. (kr. 1.000)
		Korn/tilskudsfoder¹	Hjemmeblanding¹
50	320	75	-
100	640	200	-
200	1.280	420	570
260	1.665	575	775
350	2.240	780	1.100
500	3.200	1.100	1.500
¹ Gns. for tør- og vådfodring

Blandestrategier er ikke lige relevante for alle besætningesstørrelser. Med hensyn til de forskellige grader af hjemmeblanding vurderes det, at det for besætninger med mindre end 150 søer inkl. slagtesvin er mest relevant at blande korn og tilskudsfoder. I besætninger med 150-400 søer inkl. slagtesvin er det mest relevant at hjemmeblande korn, proteinfoderstoffer og indkøbt mineralblanding. Hjemmeblanding af foderblandingerne "fra bunden" dvs. inkl. hjemmeblanding af mineraler er kun relevant for besætninger med over 250 søer inkl. slagtesvin.

Omkostninger ved behandling og opbevaring af korn

De nødvendige kornmængder i en svineproduktion kan fremskaffes på flere forskellige måder. De fleste svineproducenter har behov for at supplere med indkøbt korn udefra.

For at begrænse opgavens omfang er det valgt kun at se på to strategier:

Indkøb af al korn i høst, og opbevaring på ejendommen. Kornet kan være fra egen mark eller indkøbt direkte fra kornproducenten. Likviditets- og omkostningsmæssigt er der ingen forskel på indkøb af korn fra egen mark eller fra naboens mark.
Indkøb af korn på kontrakt i høst med løbende leverance over hele året. Ved denne strategi ses der kun på omkostningerne ved transport fra kornsælger til foderstoffirma, behandling og opbevaring, og derefter transport til svineproducenten.

Som et alternativ til at opbevare kornet hjemme, kan foderstoffirmaet behandle og opbevare kornet. Omkostningerne ved denne strategi må imidlertid alt andet lige, kunne sidestilles med omkostningerne ved at købe kornet på kontrakt i høst, bortset fra en eventuel ekstra fortjeneste til foderstoffirmaerne ved kontraktkøb.

Behandling og opbevaring af korn hjemme

Der er foretaget en økonomisk sammenligning af omkostningerne ved enten at opbevare kornet i en gastæt silo, på et planlager henholdsvis med og uden gælleplader eller på planlager efter propionsyrebehandling (tabel 6). Forskellen mellem de to udformninger af planlageret ligger dels i investeringen og dels i arbejdsforbruget ved tømning af planlageret. Fra marken indkøbes der 1.100 tons korn med en gennemsnitlig vandpct. på 18.

Investeringen ved opbevaring af korn er mindre, hvis der etableres to gastætte siloer, end hvis der etableres et planlager (bilag 5.0). For tre typer planlagre er der foretaget beregninger, dels under forudsætning af, at bygningen til planlageret er ny, og dels hvor en eksisterende bygning, kan indrettes til planlager.

Transportomkostningerne fra mark til kornlager udgør kr. 4 pr. hkg, hvilket er den pris, det forventes, at foderstoffirmaet skal have for at transportere kornet. Derved er omkostningerne ved opbevaring af eget korn sammenlignelige med omkostningerne på indkøbt færdigfoder.

Omkostninger ved behandling og opbevaring af korn

Omkostninger ved behandling og opbevaring af korn er vist i tabel 6. For at kunne sammenligne omkostningerne er der indregnet et "tørsvind" til korrektion for forskelle i vandindhold.

Som det fremgår af tabel 6, er den beregnede pris på indkøbt korn kr. 4-10 pr. hkg højere end den pris, der opnås ved at opbevare og behandle kornet selv. I den beregnede pris er der ikke indregnet ekstraordinære prisstigninger, som det fx er set i 1993 og 1994. Den væsentligste forskel i omkostningerne ligger i tørring, svind og transport. Ved transport spares der kr. 4 ved direkte transport mellem mark og kornopbevaringssted frem for først at transportere kornet fra mark til foderstoffirma og dernæst fra foderstoffirma til forbrugsstedet. Renteudgiften er sat til samme beløb, uanset hvordan kornet opbevares. Det er samme beløb, der skal forrentes, og forudsat at pengene "koster" det samme, vil renteudgiften dermed også være den samme.

Tørring, svind og arbejde i et planlager er ca. kr. 5,50 pr. hkg korn. Udgifter til tørring samt svind er væsentligt større hos foderstoffirmaerne end ved egen behandling og opbevaring af kornet. Årsagen til dette er, at foderstoffirmaerne indregner 1,5 pct. svind for hver 1 pct. vand kornet skal nedtørres samt 1 pct. rensesvind mod 0,5 pct. når man selv renser kornet. Den samlede pris for behandling og opbevaring af korn med 85 pct. tørstof bliver herefter ca. kr. 101 ved gastæt opbevaring, og ca. kr. 106 ved opbevaring i planlager mod kr. 111 ved køb af korn på kontrakt i høst til løbende levering.

Tabel 6.

Fordeling af omkostninger pr. hkg korn

Opbevaringsstrategi	Gastæt silo	Planlager m/kørefaste gælleplader	Planlager m/rundbue- kanaler	Propion- syrebeh.	Indkøbt korn³
Indkøbspris for korn (18 pct. vand), kr.	80,00	80,00	80,00	80,00	80,00
Tørring (15 pct. vand), svind, arbejde, kr.	(3,60)¹	4,85	5,30	11,00¹	9,60
Transport, kr.	4,20	4,20	4,20	4,20	8,20
Renteudgift korn, kr.	4,20	4,20	4,20	4,20	-
Renter, afskrivninger, vedligehold, kr.	8,60	13,35	12,60	8,00	13,20²
Omkostninger i alt, kr.	100,60	106,60	106,30	107,40	111,0
Omkostninger i alt ved etablering af tørreri i bestående bygning, kr.	-	102,80	102,50	103,60	111,00
Årlig besparelse ved opbevaring af eget korn, kr.	108.000	67.000	70.000	59.000	0

¹	Tørstofindholdet er standardiseret til 85 pct., for at gøre kornprisen sammenlignelig med opbevaring i planlager og indkøbt korn.
²	Vurderet udgift til lagerleje og rente.
³	Korn indkøbt hos foderstoffirma.

Såfremt foderstoffirmaet skal tørre og opbevare kornet, bliver omkostningerne og dermed prisen på kornet måske lidt mindre i forhold til at købe korn på kontrakt.

Hvis planlageret kan indrettes i en bestående bygning, vil omkostningerne til lagerleje være ca. kr. 3,80 lavere pr. hkg. De samlede omkostninger ved opbevaring på planlager vil dog fortsat være ca. kr. 2 større pr. hkg end ved opbevaring i gastæt silo.

Beregningerne viser, at den gastætte opbevaring af kornet vil kunne medføre en årlig besparelse på kr. 108.000 på kornomkostningssiden i besætninger med et kornforbrug på 1.100 tons årligt - set i forhold til indkøb af korn på kontrakt. Den tilsvarende besparelse ved opbevaring på et planlager er kr. 67.000 - 70.000.

Omkostningerne ved propionsyrebehandling af korn er næsten den samme som opbevaring i planlager. Syren vil imidlertid medføre, at alle metaldele, der kommer i berøring med foderet, vil blive tæret/slidt ca. 3 gange hurtigere, hvor der ikke er tilsat syre. I besætninger med tørfodring må det derfor frarådes at anvende propionsyrebehandling.

Tabel 7.

Kornprisens indflydelse på færdigfoderprisen, kr. pr. kg

Kornpris	0,60	0,70	0,80	0,90	1,00	1,10	1,20	1,30
Færdigfoderpris	1,06	1,12	1,18	1,24	1,30	1,36	1,42	1,48

I besætninger med vådfodring skønnes det, at syren ikke har nogen nævneværdig indflydelse på fodringsanlægget, hvorimod blanderi og snegle vil have en nedsat levetid svarende til ca. 1 øre pr. FEs. De samlede omkostninger bliver hermed større end ved opbevaring i et planlager med tørreri.

Kornprisens indflydelse på færdigfoderprisen

Af tabel 7 fremgår, hvilken indflydelse kornprisen har på færdigfoderprisen. Da kornet i gennemsnit udgør 60-65 pct. af færdigfoderet, medfører en besparelse på kr. 10 pr. hkg korn en reduktion af foderprisen på ca. 6 øre pr. FEs. Ved opbevaring af korn i gastæt silo er omkostningerne ca. kr. 10 mindre pr. hkg korn, sammenlignet med indkøb af korn på kontrakt fra foderstoffirmaet. Det medfører, at foderudgiften reduceres med ca. kr. 100.000 årligt, i en besætning med den valgte størrelse.

Økonomi ved hjemmeblanding og kornopbevaring

Foderenhedsprisen er kr. 1,35 ved løbende indkøb af korn, og kr. 1,29 ved opbevaring af eget korn i gastæt silo. Ved at blande foder baseret på korn indkøbt på kontrakt, kan der årligt spares kr. 117.000, når der sammenlignes med indkøbt færdigfoder (tabel 8). Ved at etablere to gastætte siloer til opbevaring af eget korn, øges besparelsen til kr. 216.000 årligt. For planlagerets vedkommende er besparelsen på kr. 167.000. Disse årlige besparelser i foderudgifter er nettobesparelser, idet samtlige omkostninger til forrentning og afskrivning, arbejde og vedligehold er afholdt.

En besparelse på kr. 216.000 årligt i en besætning med 5.700 slagtesvin svarer til en gevinst på 51 øre pr. kg afregnet svinekød.

Tabel 8.

Besparelse ved hjemmeblanding og brug af eget korn

Opbevaringsstrategi	Indkøbt korn	"Eget" korn, gastæt silo	"Eget" korn, planlager	Indkøbt færdigfoder
Kornpris, kr. pr. kg	1,11	1,01	1,05²	-
Foderpris inkl. blanding og opbevaring, kr. pr. kg	1,35¹	1,29¹	1,32	1,42
Årlig besparelse i forhold til indkøbt færdigfoder, kr.	117.000	216.000	167.000	0

¹	Gennemsnitspris for alle blandestrategier (korn + tilskudsfoder, hjemmeblanding m/indkøbt mineralblanding samt hjemmeblanding m/hjemmelavet mineralblanding).
²	Gennemsnit af 4 forskellige priser for korn ved opbevaring i planlager (nybyggeri m/gælleplader, nybyggeri m/rundbuekanaler, bestående bygning m/gælleplader og bestående bygning m/rundbuekanaler), jf. tabel 6.

Med andre ord vil besætningen i gennemsnit over en årrække kunne tåle et noteringsfald på 51 øre ved at foretage de nødvendige investeringer, sammenlignet med at indkøbe færdigfoder fra foderstoffirmaerne.

Indkøbsstrategi

For svineproducenter er en reduktion af omkostninger og mellemhandleravancer den sikreste måde at opnå en besparelse. Hvis en korn- eller svineproducent har opbevarings- og behandlingsfaciliteter til korn, kan de to parter lave en såkaldt kornringsaftale.

Aftalen kan være en standardaftale, der i princippet er gældende for alle kornringe. Hvis handlen foregår direkte mellem kornproducent og svineproducent reduceres transportomkostningerne, svind- og opbevaringsomkostningerne bliver mindre og mellemhandleravancer undgås. Den samlede besparelse vil være kr. 5-15 pr. hkg korn afhængig af de investeringer, der skal foretages i kornringen. Aftalen kan omfatte flere kornproducenter pr. svineproducent eller flere svineproducenter pr. kornproducent. Besparelserne kommer både korn- og svineproducenterne til gode.

Konklusion

Valget af udstyr samt opbygningen af de valgte foderbehandlingsanlæg er foretaget ud fra en betragtning om, at anlægget skal være velfungerende og harmonisk. Indretning af foderrum med valg af antal siloer, silostørrelser og placering af disse er foretaget på grundlag af en besætningsstørrelse på 260 søer med en produktion på 5.700 slagtesvin.

I rapporten indgår følgende blandestrategier:

hjemmeblanding af korn og tilskudsfoder
hjemmeblanding af korn og forskellige proteinfoderstoffer samt fedt og indkøbte mineralblandinger
hjemmeblanding af korn og forskellige proteinfoderstoffer samt fedt og hjemmelavede mineralblandinger
indkøbt færdigfoder

I den valgte besætningsstørrelse er vådfodring af søer, smågrise og slagtesvin lidt billigere end tørfodring. Endvidere giver vådfodring flere muligheder for at anvende biprodukter som fx valle, hvilket kan være med til at reducere foderprisen. Ved nyetablering eller renovering af svinestalde kan vådfodring derfor være mere økonomisk attraktiv end tørfodring.

Det koster ca. 5 øre pr. FEs at fremstille 3 færdigblandinger af korn og tilskudsfoder. Hvis blandegraden øges til at omfatte blanding af proteinfoderstoffer, øges omkostningerne til 7 øre pr. FEs. For de "professionelle" hjemmeblandere, der også blander mineralblandinger, øges omkostningerne til 9 øre pr. FEs. Omkostningerne ved opbevaring af indkøbt foder vil være 2 øre pr. FEs, og nettoomkostningerne ved at blande selv vil herefter være henholdsvis 3, 5 og 7 øre.

Prisforskellen mellem indkøbt foder og hjemmeblandet foder - uanset blandestrategi - er 7 øre pr. FEs. Denne forskel vil ikke nødvendigvis være den samme hvert år eller for alle besætninger.

En besparelse på 7 øre pr. FEs medfører en årlig besparelse på kr. 117.000 i den valgte besætning på 260 søer.

Med de valgte forudsætninger er den økonomiske gevinst stort set ens, uanset hvilken blandestrategi der vælges, og uanset om der fodres med tør- eller vådfoder.

I besætninger, med under 150 søer med slagtesvin, er et anlæg til korn og tilskudsfoder det mest oplagte valg.

Investeringen vedrørende opbevaring af korn er mindre, hvis der etableres gastætte siloer, end hvis der etableres et planlager.

Beregningerne viser, at den gastætte opbevaring af kornet vil kunne medføre en besparelse på næsten kr. 108.000 på korn-omkostningssiden i besætninger med et kornforbrug på over 1.000 tons årligt set i forhold til indkøb af korn på kontrakt.Den tilsvarende besparelse ved opbevaring på planlager er kr. 67.000 - 70.000 i forhold til indkøb på kontrakt. Når de ekstra omkostninger til vedligehold af maleblandeanlæg er indregnet, er omkostningerne ved at propionsyrebehandle kornet lidt større end ved tørring og opbevaring af korn i et planlager. I besætninger med tørfodring frarådes det at anvende propionsyrebehandlet korn på grund af tæring af foderanlæg, foderkasser mv.

Foderenhedsprisen bliver ved løbende indkøb af korn kr. 1,35 og ved opbevaring af eget korn i gastæt silo kr. 1,29. Ved at blande foderblandinger baseret på korn indkøbt på kontrakt kan der årligt spares kr. 117.000 på udgifterne til foder, når der sammenlignes med udgifterne til indkøbt færdigfoder. Ved at etablere to gastætte siloer til opbevaring af eget korn øges fortjenesten til kr. 216.000 årligt. For planlagerets vedkommende er besparelsen på kr. 167.000. Disse årlige be-sparelser i foderudgifter er nettobesparelser, idet samtlige omkostninger til forrentning og afskrivning, arbejde og vedligehold er afholdt.

En besparelse på kr. 216.000 årligt i en besætning med 5.700 slagtesvin svarer til en gevinst på 51 øre pr. kg. afregnet svinekød. Med andre ord vil besætningen i gennemsnit over en årrække kunne tåle et noteringsfald på 51 øre.

For svineproducenter er en reduktion af omkostninger og mellemhandleravancer den sikreste måde at opnå en besparelse. Hvis en korn- eller svineproducent har opbevarings- og behandlingsfaciliteter til korn, kan de to parter lave en såkaldt kornringsaftale. Aftalen kan være en standardaftale, der i princippet er gældende for alle kornringe.

Efterskrift

Denne rapport er udformet som et vurderingsgrundlag i relation til, hvilke tekniske og investeringsmæssige ressourcer, der skal til for at kunne hjemmeblande ud fra en konkret situation. Ved gennemgangen tages der derfor udgangspunkt i en situation, der er typisk for de svineproducenter, som udgør rapportens primære målgruppe. Det vil sige de landmænd, som overvejer at blande foderet selv.

Rapporten er udarbejdet af Afd. for Ernæring og Reproduktion og Afd. for Stalde og Produktionssystemer, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER samt Landsudvalget for Svin, Landbrugets Rådgivningscenter, Afd. for Rådgivningsservice.

Tekniske og prismæssige relationer er fremkommet ved velvillig assistance fra følgende firmaer:

Moderne Kornbehandling v/Jakob Lund,
J.C. Løkkes maskinfabrik,
Maskinfabrikken JE-MA,
Dania Assentoft, Skiold,
Århusegnens Andels Grovvareforening,
Vrå Andel,
KFK
DLG.

Appendiks

Disse bilag er ikke med i denne elektroniske udgave af rapporten:

Bilag 1. Funktions- og indretningsskitser samt priser på udstyr til hjemmeblanding
Bilag 2. Specifikation af det valgte udstyr samt alternative udstyrsløsninger
Bilag 3. Tegninger og priser på udstyr til opbevaring af korn
Bilag 4. Forudsætninger og mellemregninger vedrørende afsnit 5
Bilag 5. Forudsætninger og mellemregninger vedrørende afsnit 6
Bilag 6. Råvareliste
Bilag 1-6 findes i papirudgaven af rapporten