ForordRapporten er primært udarbejdet med udgangspunkt i litteratur fra Danmark, Holland og Tyskland. Der er også anvendt statistik fra især Tyskland og Danmark. På baggrund heraf er egne beregninger foretaget. Opgørelserne af produ

Forord

Rapporten er primært udarbejdet med udgangspunkt i litteratur fra Danmark, Holland og Tyskland. Der er også anvendt statistik fra især Tyskland og Danmark. På baggrund heraf er egne beregninger foretaget. Opgørelserne af produktionsomkostninger i henholdsvis Danmark og Tyskland er udarbejdet på baggrund af

MISSING

samt InterPig. Derudover har der været telefonsamtaler og korrespondance via e-mail med en række personer, der har kendskab til det tyske smågrisemarked og den hollandske svineproduktion.

Rapporten giver et indtryk af, hvorfor det tyske marked har haft et så stort behov for import af smågrise de senere år og hvorfor det især er danske smågriseproducenter, der har sat sig på det tyske smågrisemarked. Ved at erkende disse forhold har det også været muligt at komme med begrundede bud på, hvad der påvirker importen til det tyske smågrisemarked i fremtiden.

Sammendrag

Eksporten af smågrise fra Danmark til Tyskland har været støt stigende de seneste år.

Eksporten forventes i 2009 at nå et niveau på 6 mio., og den forventes at stige yderligere i de kommende år. Hovedårsagen til denne fremgang skyldes et stærkt stigende antal slagtninger i Tyskland. På 7 år er antallet af slagtninger i Tyskland øget med ca. 10 mio. stk. uden at egenproduktionen af smågrise er øget. En del af det øgede antal slagtninger er sket ved import af slagtesvin fra især Holland og Danmark, men hovedparten skyldes øget import af smågrise.

God økonomi i tysk slagtesvineproduktion som skyldes høje afregningspriser, er årsagen til det stærkt forøgede antal slagtninger i Tyskland. Kombinationen af et øget antal slagtninger og stagnerende egenproduktion af smågrise medfører større efterspørgsel efter smågrise end det indenlandske udbud kan opfylde, og dermed ses smågrisepriserne ofte at være højere i Tyskland end i Danmark. Danske smågriseproducenter kan pt. producere en smågris på 30 kg ca. 80 kr. billigere end tyskerne. Dermed har danske smågriseproducenter en konkurrencedygtig vare på trods af at eksportomkostningerne er med til at fordyre prisen på de danske smågrise.

Tyskernes behov for import af smågrise i fremtiden vil afhænge af, om antal slagtninger fortsat øges de kommende år og af den indenlandske produktion af smågrise. De tyske slagteriers efterspørgsel efter slagtesvin vil afhænge af deres konkurrencesituation mod bl.a. de danske og hollandske slagterier. Det er vanskeligt at forestille sig, at antal slagtninger decideret skulle falde, som det er set i Danmark, men også vanskeligt at forestille sig, at antallet vil stige med 1,5 mio. stk. årligt, som det er set de seneste 8 år. Hvis stigningen halveres skønnes det, at den samlede import af smågrise til Tyskland bliver på 10 mio. stk. i 2015, ca 2,5 mio. mere end i 2008.

Ved de nuværende omkostningsrelationer mellem smågrise- og slagtesvineproducenterne i Tyskland ligger de tyske smågrisepriser ved samme afregningspris som i Danmark ca. 30 kr. pr. smågris over de danske smågrisepriser. Når der tages hensyn til eksportomkostningerne betyder det, at den danske smågrise-sælger vil kunne opnå ca. samme pris ved eksport, som ved salg til en dansk slagtesvineproducent. For at opnå en opbremsning eller reduktion af eksporten af smågrise til det tyske marked, er det derfor nødvendigt, at afregningsprisen i Danmark kommer på niveau med den tyske afregningspris. Eksportomkostningerne for et slagtesvin er 30-40 kr. højere end for en smågris. Ved en udjævning af afregningsprisen vil den første effekt derfor være, at de hollandske og danske slagtesvin bliver slagtet i deres hjemland.

En tilnærmelse af afregningsprisen mellem Danmark, Holland og Tyskland kan derfor betyde, at importen af smågrise til Tyskland i værste fald øges. Det er derfor ikke nok blot at komme tæt på den tyske afregningspris, den skal på niveau med eller over. Kun derved opnås der dels et mindre importbehov til det tyske marked, dels at smågriseprisen i Danmark ikke bliver styret af den tyske smågrisepris.

Baggrund

Danmarks eksport af smågrise har været støt stigende de senere år og var i 2008 knap 5,3 mio. stk. Eksporten forventes i 2009 at komme op på over 6 mio. smågrise, hvilket er næsten en fjerdedel af den samlede danske produktion af smågrise [1]. I 2009 har der været en tendens til at nogle smågriseproducenter opsiger deres kontrakter med danske slagtesvineproducenter for at eksportere smågrisene til Tyskland. Der findes også integrerede produktioner, som er begyndt at eksportere smågrise frem for at producere grisene færdige som slagtesvin i Danmark. Siden midten af november 2008 og til maj 2009 har smågriseprisen ved eksport til Tyskland ligget ca. 100 kr. over prisen i Danmark [2].

I juni måned er denne forskel faldet til 40-50 kr. pr. smågris. Den høje smågrisepris ved eksport har siden november 2008 været 40-50 kr. højere end den burde være ud fra forskelle i afregningsprisen mellem Danmark og Tyskland. Om den merpris vil være gældende fremover afhænger af, om efterspørgslen fortsat vil være større end udbuddet af smågrise på det tyske marked. Det er meget interessant, om denne merpris også kan forventes at være gældende i tiden fremover.

I januar 2009 fik Holland Aujeszky-fri status, hvilket medfører, at alle besætninger i Holland kan eksportere til Tyskland i modsætning til tidligere, hvor kun ca. 250 besætninger kunne eksportere. Holland eksporterede i 2008 ca. 2 mio. smågrise til det tyske marked og ca. 2,5 mio. smågrise til andre markeder i Europa. Spørgsmålet er, om disse 2,5 mio. i fremtiden vil blive forsøgt afsat til det tyske marked i skarp konkurrence med danske smågrise.


Figur 1.	Udviklingen i eksporterede smågrise fra 1990-2008 samt prognose for eksport i 2009. Kilde: DMA [3]. Billede 1943

Tysk svineproduktion

De danske svineproducenter producerede 26,6 mio. svin i 2008. Godt 5 mio. af disse blev eksporteret som smågrise til Tyskland. I Tyskland blev der i 2008 slagtet ca. 54 mio. svin inkl. søer. Fra Holland og Danmark blev der importeret ca. 7,5 mio. smågrise i 2008. Tyskland har mere end 17 pct. af EU’s samlede produktion af svin.

Størstedelen af den tyske svineproduktion foregår i de nordvestlige delstater Niedersachsen og Nordrhein-Westfalen. De to delstater havde i maj 2007 tilsammen 46 pct. af sobestanden og ca. 60 pct. af slagtesvinebestanden i Tyskland. Niedersachsen og Nordrhein-Westfalen ligger lige op til den hollandske grænse. Omkring en femtedel af den tyske svineproduktion foregår i det tidligere Østtyskland.

Den tyske svineproduktion er kendetegnet ved, at bedrifterne er forholdsvis små. Den gennemsnitlige soholder har således 87 søer (jf. tabel 1). Dette tal dækker dog over en meget stor geografisk spredning. Delstaten Sachsen-Anhalt huser de største soholdere, som har 412 søer i gennemsnit. Til sammenligning har en gennemsnitlig dansk soholder ca. 320 søer. 56 pct. af søerne i Danmark står i besætninger med mere end 500 søer.

Også slagtesvineproduktionen foregår på forholdsvis små bedrifter i Tyskland. Den gennemsnitlige produktion har ca. 176 stipladser. Også her er der meget stor geografisk spredning, hvor slagtesvine-producenterne i Mecklenburg-Vorpommern har ca. 600 stipladser. En dansk slagtesvineproducent har i gennemsnit ca. 750 stipladser. I Sydtyskland er smågriseproduktionen for nedadgående. Men selv om der her skulle blive et underskud af smågrise, vil det næppe være et interessant eksportmarked for hverken Danmark eller Holland, fordi slagtesvinebesætningerne er så små.

Tabel 1.

Bedriftsstruktur i tysk svineproduktion, maj 2007

	Gns. antal søer pr. bedrift	Pct. af søerne der står i besætninger med mindre end 200 søer	Gns. antal slagtesvine- stipladser pr. bedrift	Pct. af slagte- svinene, der er i besætninger med mere end 1000 stipladser
Baden-Württemberg	69	67,8	74	9,3
Bayern	45	80,5	71	7,7
Brandenburg	255	3,6	382	83,1
Mecklenburg-Vorpommern	288	3,5	604	83,5
Sachsen-Anhalt	412	3,1	423	84,8
Sachsen	214	5,3	197	79,2
Thüringen	276	4,0	216	77,9
Schleswig-Holstein	135	41,3	418	37,4
Niedersachsen	106	49,6	328	34,6
Nordrhein-Westfalen	103	54,6	278	22,3
Hessen	33	72,7	52	13,1
Rheinland-Pfalz	53	41,5	94	9,9
Saarland	45	63,7	54	-
Tyskland	87	49,2	176	31,3

Kilde: Statistiches Bundesamt og egne beregninger [4], [5]

Tyske svineproducenter har bedre rammevilkår end danske svineproducenter specielt med hensyn til produktionsrettigheder og afdisponering af gylle. I Tyskland har man f.eks. indført tilskud til mindre biogasanlæg, der gør det fordelagtigt for svineproducenter at afsætte gyllen hertil. Der er også indført yderligere tilskud, hvis gylle udgør mindst 30 pct. af den afgassede biomasse.

I Tyskland vurderes og gives en miljøgodkendelse efter antal stipladser. Når der først er opnået en miljøgodkendelse, er der ubegrænset ret til at udnytte staldkapaciteten, hvis produktionen bliver mere effektiv. Det betyder f.eks. at fremgang i daglig tilvækst kan omsættes til øget produktion af svinekød.

Der tillades i Tyskland 1,7 DE pr. ha i overensstemmelse med EU-lovgivningen. En DE er 100 kg N ab lager. I Tyskland indføres der nu stramninger med hensyn til nitratudvaskning. N overskuddet skal være under 60 kg pr. ha fra 2011 og frem, og fosforoverskuddet pr. ha må maksimalt være på ca. 4,5 kg. I Danmark ville 1,7 DE med slagtesvinegylle resultere i et N-overskud på ca. 57-58 kg N pr. ha og fosforoverskuddet vil også kunne holdes under 4,5 kg, så stramningen i Tyskland forventes ikke at forhindre brugen af 1,7 DE pr. ha.

I Tyskland kan der også stilles krav om reduktion i ammoniakemission. Rensning af 100 pct. af luften fra en svinestald er af tyskerne opgjort til at koste 13,5 euro i årlige omkostninger pr. slagtesvinestiplads. Det svarer til omkostningen i Danmark pr. stiplads, hvis der bliver stillet de samme krav. De øgede fremtidige omkostninger til reduktion af ammoniak er ikke medtaget i omkostningsanalysen for slagtesvineproduktionen i Tyskland og Danmark. De omfatter kun nyetableringer og er derfor mindre interessante i en her og nu analyse. Eventuelle forskelle kan dog få betydning for den fremtidige udvikling.

Specielle tyske momsregler

Tyske producenter kan blive fritaget for momsregnskab og kan lægge 10,7 pct. moms oveni deres salgspriser. På indkøbte momsbelagte varer får de til gengæld ikke momsrefusion. Ordningen er valgfri, men de binder sig i 5 år ad gangen til ordningen. Hvis de i denne periode bygger en ny stald, får de eksempelvis ikke momsen på staldbyggeriet refunderet. Overgang til ordningen bør således indlægges i bedriftens fremtidige udvidelsesplaner, så store staldbyggerier ikke laves de år, hvor moms på byggeri ikke kan trækkes fra. Et beregningseksempel fremgår af tabel 2.

Udover det er en administrativ lettelse ikke at skulle aflægge momsregnskab, kan der være en økonomisk fordel, hvis der vælges ordning om momsfritagelse. Ved en afregningspris på 10 kr. pr. slagtekrop med indkøbt foder og smågrise kan momsen udgøre en gevinst på ca. 32 kr. pr. produceret slagtesvin. For en smågriseproducent kan den positive moms udgøre ca. 13 kr. pr. produceret smågris.

Tyske rådgivere vurderer, at ca. 95 pct. af de tyske svineproducenter vælger Pauschalbesteuerung, dvs. reglen om fritagelse for momsregnskab, hvilket i gennemsnit betyder, at de står uden for ordningen hvert tyvende år. Det er vanskeligt at beregne, hvad den gennemsnitlige momsfordel udgør for hele den tyske svineproduktion, men det er indlysende, at mange producenter har store økonomiske fordele ved brugen af disse regler.

Tabel 2.

Momsfordel via Pauchalbesteuerung reglen for en tysk slagtesvineproducent, 2009

Handelsmønster	Landmand til landmand momsfordel		Mellemhandler på foder og smågriseindkøb
Postering	Momssats	Moms i kr.	Momssats	Moms i kr.
Smågriseomkostning	10,7 %	42,5	7 %	27,8
Foder*	10,7 %	37,0	7 %	24,2
Dyrlæge & medicin	19 %	2,0	19 %	2,0
Energi	19 %	4,1	19 %	4,1
Vedligehold	19 %	2,5	19 %	2,5
Gebyrer, forsikring og afgifter	19 %	1,6	19 %	1,6
Diverse variable omkostninger	19 %	7,5	19 %	7,5
Moms i alt, refunderes ikke		97,0		69,6
Moms producenten selv kan beholde via salgssummen	10,7 %	101,4	10,7 %	101,4
Overskud på moms regnskab pr. produceret slagtesvin		4,4		31,9

*	Foderprisen kan være endnu lavere, hvis producenten selv har kornet og hjemmeblander. De fleste tyske svineproducenter køber dog færdigblandinger. De sælger deres eget korn med en moms på 10,7 pct., og køber færdigfoder tilbage med en moms på kun 7 pct.

Som det fremgår af tabellen udhules momsfordelen, hvis en tysk landmand handler med en anden landmand, som også har Pauschalbesteuerung. Køb af smågrise direkte hos en tysk smågriseproducent med Pauchalbesteuerung hos begge parter vil betyde, at smågriseprisen bliver ca. 15 kr. højere. Denne omkostning kan undgås ved at benytte en mellemhandler der er momsregistreret.

Det tyske smågrisemarked

De fleste danske smågrise der eksporteres, omsættes på det frie marked. Enkelte danske smågrise-producenter har faste aftaler med tyske slagtesvineproducenter. Faste aftaler anvendes typisk kun, hvis smågriseproducenten kan levere så mange smågrise ad gangen, at lastbilen kan fyldes helt. Der skal ca. 600 smågrise på 30 kg til at fylde et læs.

De grise, der omsættes på det frie marked, handles gennem griseomsættere, som står for transport, administration mv. Langt de fleste grise der eksporteres fra Danmark samles i eksportstalde, hvorefter de køres til modtageren. Ved nogle af de faste aftaler er det svineproducenterne selv, der står for transport osv., mens andre aftaler foregår gennem griseomsættere, blot uden om samlestalde. I Tyskland handles grise oftest af griseomsættere og producentsammenslutninger som sørger for, at slagtesvineproducenten får de grise, han har behov for, i en ensartet kvalitet, sundhedsstatus osv. Det er især omsætterne, og ikke slagtesvineproducenterne, der beslutter hvilke grise der købes og til hvilken pris. De specielle tyske momsregler har muligvis også indflydelse på at fastholde systemet med mellemhandlere; for at opnå den ovenfor beskrevne momsfordel. Rent teknisk kan samme fordel dog også opnås ved at sælge sine grise til et selskab, som producenten selv ejer. Selskabet aflægger momsregnskab, og får derfor refunderet momsen på 10,7 pct., og kan videresælge uden tab med en moms på 7 pct. Derved undgås også mellemhandleravancen.

Efterspørgsel efter smågrise i Tyskland

I Tyskland har der de sidste år været et tydeligt skifte i produktionssammensætningen mod flere slagtesvin og færre søer (se figur 2). Der er ingen tegn på, at denne tendens stopper eller vender.


Figur 2.	Udvikling i so- og slagtesvinebestand i Tyskland (2003 = 100) [4]. Billede 1944

Blandt andre faktorer, der kan påvirke efterspørgslen efter smågrise i opadgående retning, er de forholdsvis lave slagteomkostninger og Tysklands centrale beliggenhed i Europa. Tyske slagterier har herved en afsætningsmæssig fordel, samtidigt med at den centrale beliggenhed er fordelagtig med hensyn til at importere smågrise fra nabolande. Det kan være med til at styrke slagtesvineproduktionen og dermed efterspørgslen efter smågrise.

Udbud af smågrise i Tyskland

Udbuddet af smågrise på det tyske marked fra Danmark og Holland forventes at stige de kommende år. Holland forventer at skulle sælge ca. 2 mio. flere grise på det tyske marked i 2015. Eksporten var i 2008 ca. 2 mio. smågrise. Eksporten fra Holland til Tyskland bliver muligvis endnu større, da Holland i 2008 eksporterede ca. 2,5 mio. grise til især Spanien og Italien. Denne eksport kan besværliggøres af strammere transportregler i EU i fremtiden, samt befolkningens modstand mod lange transportafstande.

Danmark eksporterede i 2008 knap 5,3 mio. grise til Tyskland. I modsætning til Holland er den danske eksport historisk set næsten udelukkende gået til Tyskland. Danish Meat Association (DMA) har skønnet, at eksporten af smågrise vil være ca. 6 mio. i 2009. SPF Selskabet mener, at eksporten meget vel kan være fordoblet i 2015 til mellem 10 og 12 mio. grise. Det svarer til en årlig stigning på ca. 1 mio. grise.

Smågrisemarkedet i Tyskland kan blive presset fra Holland og Danmark, og da de tyske smågriseproducenter i gennemsnit har højere produktionsomkostninger end de hollandske og danske, er det sandsynligt, at især de mindre tyske smågriseproducenter stopper produktionen, når udbuddet af smågrise på det tyske marked bliver for stort. Årsagen er, at de først får underskud, og de får også de største underskud pr. gris alt andet lige. Der er ikke foretaget undersøgelser omkring den fremtidige strukturudvikling i Tyskland. Tyske brancheorganisationer forventer, at trenden med ca. 1,5 pct. fald i sobestanden pr. år fortsætter de næste par år. Det er især i den sydlige del af Tyskland og blandt de mindre besætninger, at faldet forventes. I denne forudsigelse er der sandsynligvis ikke taget højde for 2013-problematikken, jf. foregående afsnit.

Det er meget vanskeligt at vurdere, hvordan udbud og efterspørgsel vil komme til at hænge sammen, da konsekvenser af kravet om løsgående drægtige søer er svært at gøre op på forhånd. Holland forventer en uændret sobestand i 2013 i forhold til nu. Hvordan udviklingen bliver herefter, er svær at spå om. I dag har ca. 56 pct. af bedrifterne i Holland søer i løsdriftsstalde. I Tyskland regner man med, at ca. 50 pct. af søerne går i løsdrift, mens 2/3 af de danske søer går i løsdrift. I Tyskland er der fra 2008 indført en lov der påbyder at søer, der står fikseret i bokse, skal være løse mindst ½ time om dagen, hvilket tyder på en del opmærksomhed på problematikken, men det siger ikke noget om håndhævelsen efter 2013.

Importbehov smågrise i Tyskland

I Tyskland er antallet af slagtede dyr steget med ca. 1,6 millioner stk. årligt siden 2001 (BMELV, 2009) [6]. I 2008 blev der slagtet 54,8 mio. svin i Tyskland. Importen af levende dyr er steget fra 4,8 mio. svin i 2001 til 11,7 mio. svin i 2008. Disse tal er inklusive importen af søer og slagtesvin fra eksempelvis Holland og Danmark. I 2008 eksporterede Tyskland selv 2,1 mio. levende svin. Typisk var det eksport af levende slagtesvin til Østrig og Holland, samt smågrise til Spanien og Italien.

Tællingerne af drægtige søer viser en ikke lineær tendens, når tallet omregnes til årssøer. Der var ca. 2,46 mio. årssøer i Tyskland i 2001, tallet steg til 2,52 mio. i 2003, men er faldet lige siden. I Tyskland var der kun 2,2 mio. årssøer i 2008. Under forudsætning af ca. 2 mio. årssøer i Tyskland i 2015, som producerer ca. 24,9 smågrise pr. årsso, kan importbehovet opgøres til at ligge mellem 5,6 til 12,7 mio. smågrise årligt i 2015. Baggrunden for det store spænd ligger primært i det forventede antal slagtninger i Tyskland. Det høje tal angiver en fortsat øgning af slagtninger årligt med 1,6 mio. svin (scenarie 1), mens det lave tal angiver en opbremsning i stigningen af slagtninger til kun 0,5 mio. svin i årlig stigning (scenarie 2).


Figur 3.	Prognoser for antal slagtninger i Tyskland samt egen produktion af smågrise. Kilder DESTATIS, BMELV samt egne beregninger. Billede nr. 1920

I figur 4 er de to scenarier omregnet til et importbehov af smågrise fra andre lande. Fra en import af smågrise fra Holland og Danmark på ca. 7,6 millioner i 2008 kan importbehovet opgøres til mellem 12,6 mio. smågrise, eller kun 5,6 mio. smågrise i scenarie 2.


Figur 4.	Prognoser for importbehovet af smågrise. Kilder DESTATIS; BMELV samt egne beregninger. Billede nr. 1921

R. Hoste (2008) [7] skønnede, at Tyskland samlet set får behov for at importere 10 mio. smågrise i 2015.

Der er især én faktor, som ikke blev behandlet i Hoste (2008) [7], der taler for, at der kan blive behov for mere end 10 mio. importerede smågrise i 2015. Det er kravet om løsgående drægtige søer, som træder i kraft 1. januar 2013 i hele EU. Som anført ovenfor er de tyske sobesætninger forholdsvis små, og mange af disse har endnu ikke lagt om til løsdrift. Det synes sandsynligt, at når vi kommer til 2013, vil de vælge at stoppe eller mindske produktionen frem for at foretage forholdsvis store investeringer i nyt produktionsanlæg. Denne konklusion nås ikke mindst fordi netop disse producenter ikke har tradition for at foretage store investeringer. Betydningen af kravet om løsdrift i drægtighedsperioden afhænger meget af, hvor konsekvent reglerne bliver håndhævet i de enkelte lande.

Et simpelt gennemsnit af de to scenarier angiver et behov for import af smågrise fra andre lande på ca. 9 mio. smågrise i 2015. Med baggrund i disse analyser kan Hostes konklusion på ca. 10 mio. importerede smågrise i 2015 godt passe, med et 2013 forbehold som ikke er indlagt i analysen. Den største usikkerhedsfaktor udover dette er udviklingen i antallet af slagtninger i Tyskland.

Omkostningstyper ved eksport til Tyskland

Der er ekstra omkostninger forbundet med eksport af smågrise. De ekstra omkostninger omfatter bl.a. øremærker, syn ved dyrlæge, transport og evt. administrationsbidrag til omsætter [8].

Øremærker koster ca. 2,5 kr. pr. gris, dyrlæge afhænger af, om synet af grisene skal ske ved omlæsning i samlestaldene, eller om det foregår hos soholderen. Omkostningen vil typisk ligge mellem 2,5 og 5 kr. pr. gris. Den største post er transportomkostningen, som varierer med hvor langt ned i Tyskland, grisene skal transporteres. De fleste grise eksporteres som anført ovenfor til Niedersachsen eller Nordrhein-Westfalen. Transporttiden hertil fra den dansk-tyske grænse er ca. 3-5 timer. Omkostningen til transport er ca. 1.000 kr. i timen. De samlede transportomkostninger er ca. 12.000 kr. ved fem timers transporttid. Det svarer til en omkostning pr. gris på 20 kr. ved 600 grise på et læs. Dertil kommer omkostninger til transport af grise fra besætningen til samlestalden, hvis denne metode anvendes. Prisen herfor er ca. den samme som omkostningen mellem to besætninger i Danmark. Derfor er denne omkostning uinteressant ud fra et marginalt synspunkt.

Tabel 3.

Eksportomkostninger, Danmark [8]

	Omkostning, kr. pr. gris ved fuldt læs (600 grise)
Øremærkning inkl. arbejdet	5
Produktionsafgift	2,35*
Dyrlæge	2,50 – 5
Transport	20
Samlestald	2,5-4**
I alt ekstra adm.bidrag	32,5-36
Administrationsbidrag til omsætter	0-30 (skøn)
I alt	32,5-66

*	Dette er reelt ikke en ekstra omkostning, da omkostningen er indregnet i den beregnede notering. Men hvis der fortages sammenligning mellem beregnet notering og eksportprisen, skal produktionsafgiften også medregnes her.
**	Omlæsning typisk 2,5 kr. Ved overnatning 1,5 kr. ekstra pr. gris

Den samlede omkostning til dyrlæge og transport er stort set uafhængig af, hvor mange grise der leveres. Antallet af grise har derfor stor betydning for omkostningen pr. gris. Hvis smågriseproducenten har en fast aftale med en slagtesvineproducent eller på anden måde sælger direkte til slagtesvineproducenter i Tyskland, kan administrationsbidraget til omsætteren undgås, og eksportomkostningen vil være ca. 32,5-36 kr. pr. gris. Man skal dog så selv bruge noget tid på administration osv.

Tabel 4.

Eksportomkostninger, Holland

	Omkostning, kr. pr. gris
Dyrlæge	2,50 – 5*
Transport	11
I alt	13,5 – 16

*	Omkostningen i Holland kendes ikke. Derfor anvendes tal fra Danmark. Kilde: Hoste, R. [9]

I Holland skal man altid anvende øremærker. Derfor kan omkostning til øremærker ikke betragtes som en ekstra omkostning i forbindelse med eksport. Det er en ekstra omkostning i produktionen i forhold til Danmark, hvor øremærker ikke anvendes i alle tilfælde. Alle grise, der eksporteres, skal dog øremærkes.

Den gennemsnitlige transportafstand er noget kortere for de hollandske smågriseproducenter sammenlignet med den, de danske producenter har. Derfor er omkostningen til transport næsten det halve i Holland. Samlet set er de hollandske eksportomkostninger omtrent det halve af de danske, hvis man ser bort fra administrationsbidraget til omsætterne. Der er dog ikke grund til at tro, at de hollandske omsættere opkræver et mindre administrationsbidrag end de danske. Størstedelen af den hollandske eksport går ligesom i Danmark gennem forhandlere.

Prisen på grisen

Der er mange smågrisenoteringer i Tyskland, men især noteringen i Niedersachsen er vigtig. Noteringerne i Tyskland er typisk for enten 25 eller 28 kg grise. Når man handler grise i Tyskland, er det ikke selve noteringen, der bliver betalt, men der er en lang række tillæg og fradrag, som har stor betydning for den faktiske pris. Det er ikke unormalt, at tillægget er 60-75 kr.

Den faktor, der virkelig kan betyde noget for den afregnede pris, er antallet af leverede grise pr. gang. Der kan være såvel store tillæg som fradrag for mængde. Her har især de danske og hollandske smågrise-producenter mulighed for at få forholdsvis store tillæg, da de i gennemsnit kan levere større partier ad gangen end en tysk smågriseproducent kan.

Med hensyn til tillæg afhænger det selvfølgelig meget af hvilken gris, man kan levere, antal osv. Men det har også stor betydning, at man som smågriseproducent er god til at forhandle, især hvis der handles direkte med en tysk omsætter eller slagtesvineproducent.

Tabel 5.

Faktorer, der påvirker smågriseprisen

Faktor	Variation i tillæg/fradrag, kr.
Vægttillæg 25-27 kg, pr kg	6-8
Vægttillæg 27-30 kg, pr kg	7-9
Vægttillæg > 30 kg, pr kg	3,7-7,5
Mængderegulering, pr. stk.	-37 til +52
Kvalitetstillæg, pr. stk.	3,7-15
Vaccinationer (Myc., PRRS), pr. stk.	11-15
Øvrige tillæg	2-15

Kilde: Burbank, K. (2007) [10]

De store variationer i mængderegulering er en kombination af, at transportomkostningen stiger, hvis der kun skal hentes få grise pr. afhentningssted, samt den større sundhedsmæssige risiko ved at sammenblande grise fra flere besætninger.

I tabel 6 er der sammenlignet tyske smågrisepriser med smågrisepriser i Danmark for de enkelte år. De tyske smågrisepriser er generelt højere end de danske.

I 1. kvartal 2009 var forskellen hele 172 kr. pr. smågris. Grundet sæsonudsving skal en enkelt kvartalsberegning næppe sammenlignes med de øvrige års gennemsnit; men 1. kvartal 2009 var en god periode at eksportere smågrise til Tyskland i. Der har været eksempler på salgspriser i Danmark, som ved eksport til Tyskland primo 2009 lå 120 kr. pr. smågris over den beregnede notering.

Tabel 6.

Sammenligning af tyske og danske smågrisepriser ab gård

Periode	2000	2001	2002	2003	2004	2005	2006	2007	2008	1.kvt. 2009
Tysk smågrisepris ved 30 kg kr./gris, kr. stk.*)	370	460	373	328	373	403	421	341	399	472
Dansk beregnet notering ved 30 kr./kg gris, kr. stk.	340	417	324	279	312	314	345	306	312	300
Forskel smågriseprisen Tyskland-Danmark, kr./stk.	30	43	49	49	61	89	76	35	87	172

*	Den tyske smågrisepris er korrigeret til en 30 kg smågrisepris med et tillæg på 7 kr. pr. kg
Kilder: Burbank K. (2007) fra 2000-2006 (tysk landsgennemsnit), Niedersachsen basisnotering +50 kr./smågrise fra 2007-2009. Aarestrup H. (2009) og DSP, den beregnede smågrisenotering og egne korrektioner

A. Beckhoven i Burbank (2007) [10], fandt i 2007 et gennemsnitligt tillæg på ca. 7,4 euro pr. gris i tillæg til Niedersachsen basisnotering. Han opgjorde den tyske mellemhandleravance til ca. 2 euro pr. solgt gris, ved at sammenligne salgs- og købspriser, når der var direkte kontakt mellem køber og sælger. Hvis der ikke var direkte kontakt mellem køber og sælger, steg mellemhandleravancen til 4,5 euro pr. solgt smågris. Transportomkostningen pr. gris angives af Burbank til at ligge mellem 1-2 euro pr. gris. Samlet er omkostningen ved omsætning af smågrise i Tyskland således mindst 25 kr. pr. smågris.

En af årsagerne til forskellen mellem tysk og dansk smågrisepris er den højere produktionsomkostning, der er ved at producere en smågris i Tyskland, sammenlignet med Danmark. En anden forklaring er forskelle i afregningspriser pr. kg slagtekrop i de to lande.


Figur 5.	Sammenhængen mellem afregningspriser og smågriseprisen ab gård ved 30 kg i DK og Tyskland. Billede nr. 1922

I februar 2009 sås en smågrisepris ab gård på 472 kr. i Tyskland. Den tilsvarende danske smågris kostede, ifølge den beregnede notering, i samme periode 297 kr. Hvis der fra den tyske notering trækkes 60 kr. i ekstra omkostninger ved eksport, svarer det nogenlunde til en puljenotering, der ligger ca. 100 kr. over den beregnede notering. Puljenoteringen var ca. 80-100 kr. højere end den beregnede notering, primo 2009. Det viser, at puljenoteringen i Danmark i høj grad er drevet af smågrisepriserne i Tyskland.

Historisk har der været den tendens, at smågriseeksporten stiger, når den tyske afregningspris pr. kg slagtekrop er bedre end den danske, som vist i figur 5. Smågriseeksporten steg fra 1994 fra 1998, hvor ca. 1,8 mio. smågrise blev eksporteret. I tidsrummet 1998-2002 var den danske afregningspris højere end den tyske, og her faldt eksporten. Siden 2003 har den tyske afregningspris været betydeligt bedre end den danske, og eksporten af smågrise steg kraftigt fra 2004-2005, hvor den nogenlunde stabiliserede sig, indtil 2008, hvor forskellen i afregningspris mellem Tyskland og Danmark fik eksporten til at nå nye højder.


Figur 6.	Sammenhængen mellem eksporterede smågrise og forskellen mellem den tyske og danske afregningspris i kr./kg slagtekrop. Billede nr. 1923

Sæsonudsving i priserne

Der er tendens til, at de tyske smågrisenoteringer har forholdsvis store sæsonudsving. I alle år siden 2002, med undtagelse af 2004 og 2008, har smågrisenoteringen i Niedersachsen således været højere i 1. og 2. kvartal, end i 3. og 4. kvartal (se figur 6). I 2004 og 2008 har prisniveauet generelt været stigende. Forklaringen på denne forholdsvis systematiske tendens i smågrisenotering kan groft set deles i to: Udbud og efterspørgsel.

Det første element, udbud af smågrise, svinger hen over året. Der er typisk relativt flere grise i efteråret, fordi søernes reproduktion er bedst om sommeren, hvor det er mest lyst. Reproduktionen er sædvanligvis lidt ringere i de mørke vintermåneder.

Det andet element, efterspørgslen efter svinekød og dermed smågrise, svinger også. I Tyskland er efterspørgslen efter svinekød lidt større i sommerperioden, og det medfører, at efterspørgslen efter smågrise er forholdsvis stor i starten af året og henover foråret.

De to elementer passer ikke helt sammen kalendermæssigt, da udbuddet stiger henover sensommeren og efteråret, hvor efterspørgslen aftager. Modsat stiger efterspørgslen, der hvor udbuddet er lavest. Dertil kommer, at man ikke umiddelbart kan øge udbuddet af smågrise på meget kort sigt. Og dermed er der kun prisen tilbage at skrue på.

Den atypiske stigning i smågriseprisen i Tyskland i 2008 skyldes noteringsfremgangen i Tyskland hen over året.


Figur 7.	Sæsonudsving i smågrisenotering fra Niedersachsen. Kr. pr. 30 kg gris Kilde: Aarestup, H. [11] og ZMP [12] og egne beregninger. Billede nr. 1924

Omkostninger ved produktion af smågrise

Der er foretaget en sammenligning af produktionsomkostningerne ved at producere en 30 kg gris i Danmark, Tyskland og Holland. Danskernes og hollændernes produktionsomkostning ved at producere en 30 kg gris er omtrent lige store, mens produktionsomkostningen for en smågris, produceret i Tyskland, er ca. 100 kr. højere set over perioden fra 2002-2007.

Den danske og hollandske komparative fordel har altså været markant i alle fem år. Der har siden 2005 været en svag tendens til, at tyske smågriseproducenter får mindsket afstanden. Der er endvidere en forventning til, at afstanden vil blive mindre op til 2013 eller lige efter, fordi mange små sohold med lav effektivitet vil forsvinde i Tyskland.


Figur 8.	Produktionsomkostning pr smågris i kr. pr. stk. samt difference mellem Tyskland og Danmark [13]. Billede nr. 1925

Ifølge opgørelser af produktiviteten for 2007 i Danmark og Tyskland producerer en dansk årsso 3,9 flere smågrise end en tysk årsso. Daglig tilvækst og foderforbrug er praktisk talt identiske for danske og tyske smågrise.

Tabel 7.

Produktivitet i Tyskland og Danmark i 2007

	Tyskland	Danmark
Producerede smågrise pr. årsso	21,7	25,6
Daglig tilvækst 7-30 kg	440	434
Foderforbrug fravænning til 30 kg, kg/gris	38,0	39,50

En kalkule baseret på foderpriser fra februar 2009 viser, at en smågris kan produceres 78 kr. billigere i Danmark end i Tyskland. Stykomkostningerne er 16 kr. lavere pr. produceret gris i Danmark. Foder- og avlsomkostningerne udligner næsten hinanden. De øgede avlsomkostninger i Tyskland skyldes, at polte ved indkøb er ca. 26 uger mod ca. 22 uger i Danmark. Dette udlignes delvist af et lavere sofoderforbrug.

Det er derimod dyrlæge- og medicinomkostninger, der tynger den tyske producent i forhold til den danske. De højere veterinære omkostninger er en kombination af forskel i sundhed og veterinære regler. I Tyskland må personalet udføre færre behandlinger på grisene selv, hvilket medfører, at en dyrlæge i gennemsnit besøger en tysk sobesætning hver 2. uge.

Tabel 8.

Produktionsomkostningen for en 30 kg gris i Tyskland og Danmark, februar 2009

	Tyskland	Danmark	Difference
Foder	144	155	-11
Avl	28	19	9
Dyrlæge og medicin	31	13	18
Stykomkostninger	203	187	16
Energi & varme	25	7	18
Vedligehold	16	9	7
Arbejde	73	64	9
Diverse kapacitetsomkostninger	22	16	6
Kapacitetsomkostninger	136	96	40
Finansielle omkostninger	93	70	23
Rente på arbejdskapital	2	2	0
Kapitalomkostninger	95	72	23
Totale omkostninger pr. gris	438	360	78

Kilde: InterPig [13] produktivitets tal 2007 samt foderpriser februar 2009 og egne beregninger

Som anført ovenfor har den danske smågriseproducent, ifølge InterPig, 3,9 flere producerede grise pr. årsso, sammenlignet med den gennemsnitlige tyske smågriseproducent, hvilket giver en pæn omkostningsreduktion på kapacitets- og kapitalomkostningerne. Elpriserne er dog 41 pct. højere i Tyskland end i Danmark, og det er med til at forklare den højere omkostning til energi og varme. De lavere omkostninger til vedligehold, arbejde og diverse, samt finansomkostningerne skyldes primært den bedre produktivitet i soholdet. På kapacitetsomkostningerne spares der således 40 kr. pr. gris, mens de finansielle omkostninger er 23 kr. mindre i Danmark pr. produceret gris.

Hvis der alene fokuseres på prisen, betyder den store forskel i produktionsomkostningerne, at tyskerne hellere vil importere smågrise fra Danmark i stedet for at lave dem selv, når der handles i et åbent marked. De øgede transportomkostninger ved at skulle flytte grisene længere, betyder dog, at den tyske smågriseproducent kan tåle at have en produktionsomkostning, der er ca. 30-50 kr. højere end for den danske smågriseproducent. Indkøbsprisen for slagtesvineproducenten vil i dette tilfælde være nogenlunde ens. Samme pris betyder naturligvis, at smågrise fra Danmark eller Tyskland ikke opfattes som værende forskellige fra hinanden med hensyn egenskaber som slagtesvin.

Benchmarking af produktivitet hos slagtesvin

Hvis man ser på smågrisenes egenskaber som slagtesvin, finder man, at danske smågrise har en betydelig højere daglig tilvækst og desuden et lavere foderforbrug pr. kg tilvækst, end en tilsvarende tysk smågris. Disse fordele resulterer i ca. 0,45 flere producerede svin pr. stiplads pr. år og et foderforbrug, der totalt set er ca. 7 kg lavere pr. produceret slagtesvin. De danske grise er i tabel 8 standardiseret efter tyske omregningsformler fra slagtevægt til levende vægt, hvor man i Tyskland bruger faktor 1,266. Produktiviteten er således ikke sammenlignelig med danske produktionsrapportopgørelser.

Tabel 9.

Produktivitet i Tyskland og Danmark i 2007, samt anvendte kalkule priser 2009

Land	Tyskland	Tyskland	Danmark
Smågrisenes oprindelsesland	Tyskland	Danmark	Danmark
Indsættelsesvægt	30	30	30
Slagtevægt	94,8	94,8	80,5
Foderdage fra 30 til slagtning	124	107	88
Daglig tilvækst med slagtesvindfaktor 1,266	726	841	817
Totalt foderforbrug, kg	263	256	202
Foderpris pr. kg	1,32	1,32	1,32
Foderforbrug, kg, pr. kg tilvækst	2,79	2,72	2,65
Producerede slagtesvin pr. stiplads	2,85	3,29	3,97

I Tyskland måles kødprocenten lavere end i Danmark, og derudover er afregningsmasken med hensyn til kødprocent stejlere. Et procentpoint i Tyskland giver oftest en korrektion på +/-20 øre pr. kg slagtekrop mod kun 10 øre pr. kg på et dansk slagteri.

Opgørelser på kødprocenten på tyske slagterier, opgjort ud fra smågrises oprindelsesland, viser en forskel på omtrent et procentpoint til fordel for de tyske grise [14]. Dette giver som udgangspunkt en tysk smågris en afregningsmæssig fordel på ca. 19 kr. pr. gris.

Ud fra en Warentest kan det konstateres [15], at det ikke er de danske moderdyr, dvs. LY soen, der er årsag til den ringere kødprocent, sammenlignet med de tyske moderdyr. Da undersøgelsen er udført med tyske Pietrain orner, giver det anledning til at tro, at den tyske fordel i kødprocent stammer fra ornelinjen. Duroc, som anvendes som ornelinje i Danmark, er kendetegnet ved et betydeligt vækstpotentiale i forhold til andre ornelinjer. Selvom dette giver et lavere foderforbrug pr. kg tilvækst, er fedtaflejringen åbenbart større end ved andre ornelinjer, og det giver en lavere kødprocent.

Der er delte meninger om det danske DLY slagtesvin i Tyskland. Nogle vil hellere have smågrise med en Pietrain orne som faderdyr for at hæve kødprocenten og dermed afregningsprisen. Andre har indset de samlede økonomiske fordele ved DLY slagtesvin, hvor den lavere afregningspris pr. kg slagtekrop mere end opvejes af en større og mere omkostningseffektiv produktion af svinekød pr. stiplads.

Økonomien for den tyske slagtesvineproducent

Det første spørgsmål der melder sig er, om en tysk slagtesvineproducent kan tjene penge med de høje smågrisepriser, der er i øjeblikket. Det er også interessant, om det fortsat vil være ligeså attraktivt at eksportere sine smågrise til Tyskland i forhold til at afsætte dem på hjemmemarkedet.

Ved brug af priser fra februar 2009 kan det beregnes, at den tyske slagtesvineproducent før indregning af smågriseprisen har en omkostning på mellem 5,79-6,14 kr. pr. kg slagtekrop, mens den tilsvarende danske producent har en noget lavere omkostning på 5,39 kr. pr. kg slagtekrop.

Tabel 10.

Omkostninger ved slagtesvineproduktion, kr. pr. kg slagtekrop februar 2009

Smågrisenes oprindelsesland	Tyskland	Danmark	Danmark
Smågriseomkostning	0,00	0,00	0,00
Foder	3,64	3,56	3,31
Dyrlæge & medicin	0,11	0,05	0,05
Energi	0,23	0,23	0,12
Vedligehold	0,14	0,12	0,13
Gebyrer, forsikring og afgifter	0,09	0,09	0,13
Diverse variable omkostninger	0,41	0,41	0,34
Stykomkostninger i alt	4,62	4,46	4,08
Arbejde	0,42	0,38	0,37
Finansielle omkostninger	1,05	0,91	0,89
Rente på arbejdskapital	0,05	0,04	0,05
Kapacitets- og finansieringsomkostninger i alt	1,52	1,33	1,31
Omkostning pr. kg slagtekrop uden smågrise	6,14	5,79	5,39

Mer-betalingsvillighed for danske grise

Da der i Tyskland er nogle flere kg slagtekroppe at fordele omkostningen til indkøb af smågrise på, opvejer det til dels de højere produktionsomkostninger, der er i Tyskland.

Da den danske smågris som udgangspunkt vil have en negativ marginal afregning for kødprocent på ca. 0,2 kr. pr. kg slagtekrop, indsnævrer det den økonomiske fordel, ved at indsætte danske grise, til ca. 15 øre pr. kg slagtekrop, set med en tysk producents øjne, når et fald i bruttoindtægten pr. leveret slagtesvin indregnes.

De hollandske smågrise

Hollandske smågrise har en kødprocent, der er 0,3 procentpoint bedre end en dansk DLY, slagtet på et tysk slagteri. Hollandske smågrise forventes at have samme foderforbrug som de danske grise, mens tilvæksten forventes at ligge mellem en tysk og dansk smågris. Som udgangspunkt kan det ikke forventes, at hollandske smågrise kan udkonkurrere danske smågrise på kvalitet eller produktionsøkonomi. En bedre beliggenhed til dele af det tyske marked gør dem dog til skarpe konkurrenter, da den danske genetiske fordel opvejes af lavere eksportomkostninger fra Holland.

Derfor er smågriseprisen højere i Tyskland lige nu

Beregninger af omkostningsniveauet pr. kg slagtekrop i henholdsvis Danmark og Tyskland viser reelt set samme betalingsevne for en smågris hos en dansk og en tysk slagtesvineproducent, når der sammenlignes ved samme afregningspriser.

I Tyskland medfører differentieret moms og mulighed for momsfritagelse, at tyske producenter har mulighed for at have en momsfordel på ca. 30 kr. pr. produceret slagtesvin.

Derudover var der i uge 13-16, 2009 en forskel i afregningsprisen på slagtesvin i Tyskland og Danmark på ca. 74 øre. Ifølge figur 3 medfører det, at de tyske slagtesvineproducenter er villige til mindst at betale 30 kr. mere pr. smågris i forhold til, hvis afregningsprisen i Tyskland havde været på niveau med den danske. Endvidere ses det af figur 4, at smågrisenoteringen generelt er højere i 1. og 2. kvartal end resten af året. Prisen i 1. kvartal har i forhold til resten af året ligget 38 kr. højere end årets gennemsnitlige pris, målt over de seneste 7 år.

I ugerne 13-16, 2009 var forskellen mellem smågrisenoteringen i Niedersachsen inklusive tillæg, og den beregnede smågrisenotering i Danmark, i gennemsnit 145 kr. I tabel 11 er det søgt at forklare denne forskel.

Tabel 11.

Forklaring på forskel i smågrisepris i Tyskland og Danmark

	Mindste forskel kr. pr. smågris
Forskel der kan henføres til afregningspris	30
Forskel der kan henføres til omkostningsstruktur	30
Sæsonudsving, 1. kvartal i forhold til resten af året	-40 til 40
I alt	20-100

Samlet set kan en forskel i smågrisepris på ca. 100 kr. i 1. kvartal 2009 forklares. Det er 40-45 kr. i overpris, der ikke kan forklares ud fra de normale markedsmæssige forhold, som påvirker smågriseprisen i Tyskland. Eneste forklaring er en øget efterspørgsel, som har presset prisen op. Denne efterspørgsel kan skyldes forskellige forventninger i markedet. Selv om denne ”overpris” bliver i markedet, må der alligevel forventes en indsnævring i smågriseprisen mellem Danmark og Tyskland. Dels vil sæsontillægget svinge fra at være positivt til at være negativt, dels vil en indsnævring af afregningsprisen Danmark – Tyskland medføre, at smågrisepriserne vil nærme sig hinanden. Prisforskellen må forventes at falde til 0-50 kr. og måske endnu lavere, hvis ”overprisen” falder bort. Afhængig af eksportomkostningen kan eksportprisen for smågrise dermed godt komme under den beregnede smågrisepris.

Tabel 12.

Kvartalspriser i forhold til hele årets gennemsnit i Tyskland. Kilde Niedersachsen noteringen

Kvartal/år	2002	2003	2004	2005	2006	2007	2008	Gns.pris i forhold til hele året
1	78	57	4	53	7	68	-62	29
2	40	13	-9	24	27	21	2	17
3	-57	-43	-8	-41	2	-22	20	-21
4	-62	-27	13	-36	-33	-66	39	-24

Prisforskellen uden korrektion for noteringsforskelle har i gennemsnit været 53 kr. mellem 1. og 4. kvartal.

Diskussion

I Hoste (2008) blev det undersøgt hvilke faktorer, der betyder noget ved salg af smågrise i Tyskland. De vigtigste faktorer var følgende:

Salgssamarbejde
Sundhed
Genetik
Produktivitet
Vægt ved salg
Antal grise pr. leverance
Information og kommunikation
Pris

Grisenes sundhed er meget vigtig for de tyske slagtesvineproducenter. Den danske svineproduktion har både en fordel og en ulempe i forhold til smågrisenes sundhed. En af de store fordele er SPF-systemet, som gør det nemt at følge med i den enkelte besætnings sundhedsstatus, og som tyske slagtesvine-producenter og omsættere mv. har stor tillid til. Der er dog ét problem for Danmark med hensyn til sundhed, set med tyske øjne, nemlig ”samlestalde”. Ved at anvende ”samlestalde” mister nogle tyske omsættere og slagtesvineproducenter tilliden til grisenes sundhedsstatus, som de frygter ødelagt, når grise fra forskellige besætninger samles i de centrale stalde.

Samtidig ønsker de tyske slagtesvineproducenter ikke grise, der er anonyme sundhedsmæssigt. Hvis de ikke kender grisenes sundhedstilstand, får grisene ofte en eller anden form for opstartsmedicin. Det er ikke altid denne medicinering er nødvendig og kan i mange tilfælde undgås ved at kommunikere noget klarere omkring sundheden hos grisene. Et af de store spørgsmål er dog, om man i Tyskland vil stole på dette, så længe de modtagne grise går igennem samlestalde i Danmark. Der ligger under alle omstændigheder en informationsopgave i at forklare de tyske omsættere og slagtesvineproducenter om procedurerne i samlestaldene, og at anvendelsen af disse ikke ødelægger grisenes sundhedsstatus.

Mange af de tyske svineproducenter vil gerne kende til de omstændigheder, som smågrisene er vokset op under. Det handler bl.a. om hvilke vaccinationer søer og smågrise har fået, smågrisenes fodersammensætning og genetik. Dette kendskab er lettest at få, hvis slagtesvineproducenten har faste aftaler med en eller flere smågriseproducenter om levering af smågrise.

Udover sundhed er der en række andre fordele ved faste aftaler eller anden form for samarbejde ved køb og salg af smågrise. Man kender hinandens produktionssystem og kan nemt udveksle information. Markedsføringsomkostningerne reduceres, og økonomien kan optimeres på begge sider.

I Holland har man fundet på en anden måde at informere køberne om grisenes sundhed. Product Boards for Livestock, Meat and Eggs (PVE) er således begyndt at udstede smågrisepas til smågrise, der skal eksporteres til Tyskland. Baggrunden herfor er, at Hoste (2008) viste, at de tyske slagtesvineproducenter efterlyste et bedre kendskab til smågrisenes sundhedsstatus og helbred, end det hidtil har været tilfældet. Passet skal blandt andet udfyldes med, hvilket foder grisene har fået samt hvilke sygdomme, de har haft og er blevet behandlet for.

De danske besætningers sundhedsstatus kan slås op på SPF’s hjemmeside, hvis man kender besætningens CHR-nummer. Det kan således ses som en pendant til et hollandsk smågrisepas. Det er dog en mindre udfordring, at hjemmesiden kun er på dansk.

Med hensyn til produktivitet er mange af de tyske slagtesvineprocenter mest fokuseret på, at de danske grise i gennemsnit har lidt ringere slagteresultater end tyske og hollandske grise. Årsagen er, som anført tidligere, især at de danske grise genetisk er 50 pct. Duroc, mens de tyske og de hollandske grise er 50 pct. Pietrain. Fokus på bundlinjen er ikke så udbredt blandt de tyske slagtesvineproducenter. Derfor er det ikke alle, der interesserer sig for, at de danske grise har en væsentlig bedre tilvækst end de tyske og hollandske grise. I stedet er det ofte outputtet (her slagteresultaterne), der interesserer dem. Hvis man vil vise at tyske smågrise har den bedste økonomi, foretages en beregning til og med dækningsbidrag pr. gris.

I en sammenligning af smågrise fra Holland, Tyskland og Danmark, blev eksempelvis dækningsbidraget pr. 100 kg tilvækst brugt som økonomisk benchmarking. Her var de tyske smågrise de bedste. Når produktivitetsfordelen ved danske grise indregnes, og indsættelsesprisen på smågrisene er ens, vil producenten tjene mest på danske smågrise, hvis der benchmarkes på resultat pr. stiplads, da der kan produceres flere slagtesvin pr. stiplads med danske smågrise.

I den tyske slagtesvineproduktion er alt-ind alt-ud princippet meget udbredt. Især på sektionsniveau. Dette princip stiller krav om store leverancer af smågrise på én gang. Dette er klart til fordel for de danske og hollandske smågriseproduktioner, som er væsentlig større end deres tyske konkurrenter.

Risikoelementer

Den største risiko i forbindelse med eksport af grise er umiddelbart, at den dansk-tyske grænse bliver lukket på grund af sygdom. Risikoen for udbrud af sygdomme, der vil lukke grænsen, vil være den samme uanset hvor mange grise, der eksporteres til Tyskland eller andre lande. Modsat vil konsekvenserne ved en lukket grænse stige proportionalt med antallet af grise, der eksporteres. Udbuddet af grise i Danmark vil meget pludseligt være væsentligt større end sædvanligt. Det vil føre til fald i smågrisepriserne, da der ikke er købere nok. Kapaciteten i slagtesvineproduktionen vil have tilpasset sig et lavere antal grise. Konsekvenserne vil ikke kun påvirke de producenter, der eksporterer grise, men alle svineproducenter i Danmark. Konsekvensernes omfang vil afhænge meget af hvor lang tid, grænsen vil være lukket. Historisk set har grænsen været lukket i op til en måned. Det svarer til at der skal findes plads til 500-600.000 grise, hvilket kan blive en meget stor opgave. Når grisene skal slagtes, vil grænsen sandsynligvis være åben igen. Og slagtesvinene kan sendes til slagtning i Tyskland om nødvendigt.

I dag er Tyskland blevet 100 pct. selvforsynende med svinekød. På grund af import af svinekød til det tyske marked må de tyske slagterier i stigende omfang eksportere svinekød. Det anslås, at ca. 10 pct. eksporteres. En del af dette er svinekød, der importeres og eksporteres igen efter forarbejdning. Hvis der, som forventet vil blive produceret flere slagtesvin i Tyskland fremover, vil eksporten af svinekød sandsynligvis også stige. Dermed bliver den tyske afregningspris i højere grad end i dag påvirket af verdensmarkedspriserne. Det kan føre til, at den tyske afregningspris vil nærme sig den danske, som allerede i dag i høj grad er påvirket af priserne på verdensmarkedet. Dermed vil også smågrisepriserne nærme sig hinanden, da slagtesvineproducenterne ikke længere vil være villige til at betale så meget for smågrisene. Sker det, er der risiko for, at smågrisepriserne i Tyskland vil falde så meget, at det ikke længere kan betale sig at eksportere smågrise til Tyskland.

Et tredje risikoelement er, om Danmark er i stand til at opretholde sin konkurrenceevne, eller om de tyske smågriseproducenter formår at forbedre produktiviteten så meget mere end de danske producenter, at de kan producere smågrisene ligeså billigt. Et argument herfor kunne være, at de små uproduktive smågriseproduktioner i Tyskland stopper.

Konklusion

Besætningerne i Tyskland er i gennemsnit forholdsvis små, sammenlignet med danske besætninger. Den gennemsnitlige slagtesvinebesætning har 176 stipladser. De delstater som Danmark og Holland især eksporterer til, er Niedersachsen og Nordrhein-Westfalen. Her har slagtesvinebesætningerne ca. 300 stipladser i gennemsnit. Da der i Tyskland i høj grad praktiseres alt-ind alt-ud, er det en fordel, hvis man kan levere så mange grise ad gangen, at stalden kan fyldes op.

I Tyskland opnår man produktionstilladelse til et antal stipladser, og deri kan man i princippet have ubegrænset produktion. Det vil sige, at f.eks. en øget daglig tilvækst kan omsættes til en større produktion.

Der er i Tyskland en tendens mod flere slagtesvin og færre søer. Dette sammen med en række andre faktorer peger på, at efterspørgslen efter smågrise fra andre lande vil være 10 mio. i 2015. Derudover er der dog kravet om løsgående drægtige søer fra 1. januar 2013, som den helt store joker, som er meget svær at opgøre konsekvenserne af.

Produktionsomkostningerne ved at producere en smågris er 80-100 kr. højere i Tyskland, sammenlignet med Holland og Danmark. Denne forskel skyldes lavere veterinære omkostninger i Danmark og bedre produktivitet, som mindsker kapacitets- og kapitalomkostningerne.

Danske grise har en højere daglig tilvækst og et lavere foderforbrug end tyske grise. Til gengæld har de tyske slagtesvin en højere kødprocent.

Opgørelser af produktionsomkostninger i slagtesvineperioden viser, at der ikke er noget, der berettiger en markant højere smågrisepris i Tyskland i forhold til Danmark, hvis der vel at mærke ikke er forskel i afregningsprisen pr. kg slagtekrop.

Danske smågrise er konkurrencedygtige, fordi de har en bedre produktivitet og bedre sundhed end konkurrenterne og danske soholdere kan, via store partier af grise fra samme besætning, levere et produkt, som kun få tyske smågriseproducenter kan matche. Generelt vægtes sundheden hos smågrisene meget højt blandt de tyske slagtesvineproducenter. Men tillæg afgøres også på mængde, produktivitetsegenskaber samt slagteegenskaber.

Holland vurderes ikke at kunne udkonkurrere Danmark fra smågrisemarkedet i Tyskland på kvalitet og økonomi, men transportafstanden fra Holland er væsentlig kortere. De hollandske eksportomkostninger anslås til kun at være halvt så store, som de tilsvarende danske.

Danmark har i dag brug for en smågriseeksport af en vis størrelse, fordi rammevilkårene gør det vanskeligt at udvide slagtesvineproduktionen. Vilkårene for de danske slagtesvineproducenter skal forbedres og kravet til afregningsprisen er, at der reelt ikke må være nogen forskel i afregningspris uden at udviklingen ensidigt går i retning af øget smågriseeksport. Årsagen til det skal findes i den tyske svinekødsindustri. Eneste naturlige forklaring på at afregningsprisen i en årrække har været højere i Tyskland end i Danmark må være, at indtjeningen i kødindustrien har været bedre.

Anbefalinger

Danske smågriseproducenter er effektive: Danske smågriseproducenter har en høj produktions-effektivitet og forholdsvis store bedrifter, som medfører lavere produktionsomkostninger pr. produceret smågris end hos tyskerne. Samtidig er dansk sundhedsstyring meget bedre. Udover truslen om en grænselukning på grund af sygdom ses der ingen umiddelbar stor risiko ved at satse på en eksport af smågrise til Tyskland. Om strategien vil bevirke at producenter, der satser på eksport, vil få en bedre økonomi end integrerede besætninger eller smågriseproducenter, der satser på at sælge til den hjemlige slagtesvineproduktion, vil afhænge af forskellen i afregningsprisen mellem de to lande.

Samlestald: En direkte eksport uden om samlestalde vil medføre besparelser i eksportomkostningerne og øge konkurrencen overfor vore hollandske konkurrenter. Meromkostningen til selve samlestalden er ikke specielt høj, men der løbes en sundhedsmæssig risiko, specielt med grise med høj sundhedsstatus. Den fulde merbetaling for høj sundhedsstatus kan derfor være i fare for at gå tabt. Derudover er der ekstra logistikomkostninger på grund af denne løsning. Hvis samlestalde skal undgås de første 4 dage i ugen, kræver det imidlertid kortere karantænetid for transportbilerne.

Direkte salg mellem sælger og køber: I Danmark anbefaler vi smågriseaftaler. Direkte kontakt mellem køber og sælger medfører en række fordele. Først og fremmest får køberen samme sundhedsstatus hver gang. Der er mulighed for direkte kontakt køber sælger imellem, som kan forbedre produktions-resultaterne, og endelig kan omkostninger til mellemhandleravance helt undgås, eller i det mindste holdes på et rimeligt niveau til fordel for begge parters økonomi.

Økonomi: Danske smågrise er konkurrencedygtige målt på deres produktionseffektivitet, men deres lavere kødprocent kan på længere sigt blive en negativ faktor. Indtil videre er faktorer som høj sundhed og store mængder fra en besætning gode salgsargumenter, men på langt sigt vil der være flere tyske smågriseproducenter, der kan tilbyde det samme. Det burde derfor overvejes at beregne et ”tysk” indeks på Duroc ornerne, hvor kødprocent er vægtet med tysk værdi. Alternativet vil være at anvende Pietrain-sæd.

Markedsføring: I markedsføringen af danske grise er det nødvendigt at oplyse om, at den ringere kødprocent mere end opvejes af øget daglig tilvækst og et lavt foderforbrug.

Miljørammevilkår: Den tyske slagtesvineproducent har bedre rammevilkår end de danske. De kommende år vil der blive strammet op på eksempelvis kvælstofudvaskningen i Tyskland. I første omgang behøver man dog ikke fra dansk side at frygte, at efterspørgslen efter smågrise vil falde på grund af dette. De tyske krav er moderate, og med hensyn til husdyrgødning fra slagtesvin er det knap nok en stramning i forhold til de gældende regler. En tysk miljøtilladelse gælder stalden, og ikke et bestemt antal producerede grise. Tyske svineproducenter kan dermed altid udnytte produktivitetsforbedringer.

Økonomiske vilkår for tyske slagtesvineproducenter: Tysk landbrug har mulighed for at søge om fritagelse for momsregnskab. Beregninger viser en tysk fordel ved disse regler på ca. 44 kr. fra fødsel til slagtning pr. produceret enhed. Hovedparten af fordelen ligger hos slagtesvineproducenten, som kan få en momsfordel på ca. 30 kr. pr. produceret slagtesvin. Fordelen kan opnås uanset hvilket land, smågrisene kommer fra.

Referencer

[1]	Landbrugsavisen, 13. februar 2009: Om få år: Hver anden dansk gris slagtes i Tyskland
[2]	Udesen, F. og Bruun, L.K. (2009): Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2009 samt skøn for 2010. Notat nr. 0910, Dansk Svineproduktion.
[3]	Danish Meat Association, Axeltorv 3, 1609 København V
[4]	Statistisches Bundesamt
[5]	Institute of Farm Economics, Federal Agricultural Research Centre (FAL), Personlig kommunikation
[6]	BMELV (2009): Seit acht Jahren eine kontinuierlich gestiegene Fleischerzeugung. Ausblich auf den Schweinemarks nach der Novemberzählung 2008. Bundesministerium für Ernährung, Landwirtschaft und Verbraucherschutz. www.bmelv.de
[7]	Hoste, R.: (2008): Biggenexport naar Duitsland: een markt te winnen, Actiepunten voor de Nederlandse varkenssector, LEI
[8]	Lüllau, Heinrich: Personlig kommunikation, d. 3 marts 2009 og SPF-Selskabet, Danmark
[9]	Hoste, R., personlig kommunikation, forår 2009
[10]	Burbank, K.: (2007): Analyse der Preisbildungsprozesse auf dem Ferkelmarkt, Fachhochschule Osnabrück
[11]	Aarestrup, H., Personlig kommunikation, forår 2009
[12]	www.ZMP.de
[13]	InterPig
[14]	Schnippe F. (2007): Was bringen Ferkel aus Holland und Dänemark? Top Agrar 6, 2007
[15]	Adam, F. og Waldeyer, H.G. (2008): Warentest für Mastferkel. Ergebnisse des Durchganges 2007/08, Landwirtschaftliches Wochenblatt Westfalen-Lippe, 2008

Eksport af smågrise til Tyskland