Revision af avlsmålet 2004, herunder analyse af egenskaber og deres individuelle vægtning.

Der er gennemført en analyse af, hvilke egenskaber der bør revideres i avlsmålet for avlsdyrene i det danske avlssystem, samt af størrelsen af de økonomiske vægte på de udvalgte egenskaber.

Analysen viser, at kuldstørrelsen de seneste 10 år er steget betydeligt. Samtidig kan vi i avlsbesætninger registrere en øget dødelighed blandt de nyfødte grise. For at imødegå fortsat stigning bør avlsmålet for kuldstørrelse justeres for Yorkshire og Landrace, så overlevelse inddrages i avlsmålet. Slagtesvindet i Yorkshire og Landrace er ligeledes steget betydeligt siden 1992. Da vi ikke har fundet negativ indvirkning på andre egenskaber, bør slagtesvindet indgå i avlsmålet for Yorkshire og Landrace på samme vis som i Duroc og Hampshire. Bedre registreringer af styrke har medført øget arvelighed og derved automatisk øget vægt i avlsmålet. Derfor foreslås ingen ændringer for styrke.

For at fastlægge den økonomiske vægtning af egenskaberne i avlsmålet er der opstillet en økonomisk model, som beskriver alle indtægter og udgifter for en kombineret smågrise- og slagtesvineproduktion. Under indtægterne regnes alle slagtninger fra besætningen både af søer og af slagtesvin. Omkostningerne udgøres af kapitaludgifter, foderudgifter, andre driftsudgifter og arbejde. Alle økonomiske vægte udtrykkes pr. 75,9 kg leveret svinekød. Dette indebærer, at en forbedring af en egenskab vil give øget profit, uden at det totalt producerede volumen øges.

For Duroc og Hampshire foreslås egenskaberne: daglig tilvækst fra 0-30 kg (0,12 kr.), daglig tilvækst fra 30-100 kg (0,11 kr.), kødprocent (8,5 kr.), styrke (12,5 kr.), foderudnyttelse (-81 kr.) og slagtesvind (-5 kr.), hvor den økonomiske vægt er angivet i parentes. For Landrace og Yorkshire foreslås de samme egenskaber suppleret med antal levende grise 5 dage efter faring (LG5) med en økonomisk vægt på 41 kr. Vægten for styrke foreslås til 25 kr., mens de resterende egenskaber foreslås at indgå med samme økonomisk vægt som for Duroc og Hampshire.

1. Indledning

Formålet med avlsarbejdet er at opnå genetisk fremgang for de vigtigste egenskaber i svineproduktionen. Ved valg af egenskaber lægges vægt på egenskabens økonomiske vigtighed, egenskabens arvelighed og mulighederne for direkte eller indirekte måling af egenskaben. Disse vurderinger ligger til grund for bestemmelse af avlsmålet.

Avlsmålet er en liste af egenskaber, som ønskes forbedret gennem avlsarbejdet. Til hver egenskab knyttes en økonomisk vægt, som beskriver egenskabens økonomiske værdi.

Formålet med denne rapport er at dokumentere behovet for specifikke ændringer af flere egenskaber i avlsmålet og komme med løsninger i form af forslag til nyt avlsmål, der imødekommer disse behov.

Sidste større ændring i avlsmålet skete tilbage i december 1997 [2]. Siden da er der sket mindre ændringer i 2000, hvor de økonomiske vægte blev justeret. I 1999 blev det besluttet at fjerne RN^÷-genet i Hampshire, og da halotangenet tidligere er fjernet fra Landrace, Yorkshire og Duroc, blev det i foråret 2003 besluttet at lade pH udgå af avlsmålet.

Rapporten er opbygget således, at første del af rapporten omhandler avlsfremgangen de seneste 10 år for udvalgte egenskaber. Næste del omhandler en analyse af genetiske parametre for egenskaberne samt korrelationer til andre egenskaber, med henblik på at belyse de biologiske konsekvenser ved en eventuelt ændring af egenskaben i avlsmålet. Herefter beskrives grundlaget for beregning af økonomiske vægte for de enkelte egenskaber i avlsmålet. Til sidst i rapporten vises konsekvenser af nuværende avlsmål og alternative forslag til fremtidigt avlsmål.

2. Avlsfremgang de seneste år

Kuldstørrelse

Avlsfremgangen for kuldstørrelse har været en succes. Kuldstørrelsen blev inkluderet i avlsmålet i 1992 for Landrace og Yorkshire, og siden da er avlsværdien for kuldstørrelse steget betydeligt for begge racer. Siden 1992 er avlsfremgang for kuldstørrelse steget med ca. 3 grise per kuld hos Yorkshire og ca. 3,8 grise per kuld hos Landrace (Figur 1).

Til sammenligning er der ikke sket ændringer i kuldstørrelsen hos Duroc, da kuldstørrelse her ikke er en del af avlsmålet. Grunden er velkendt, idet Duroc i langt de fleste produktionsbesætninger anvendes som handyrrace. Den stationære avlsværdi for kuldstørrelse hos Duroc antyder, at der ikke er nogen negativ genetisk sammenhæng til de andre produktionsegenskaber, som indgår i avlsmålet for Duroc. Heri er de vigtigste egenskaber: tilvækst, foderforbrug og kødfylde.

Til dato er kuldstørrelsen målt som total antal fuldbårne fødte grise i et kuld, hvilket inkluderer både levendefødte og dødfødte. Målingen af kuldstørrelsen har været genstand for bred diskussion. Det har været foreslået at lade antal levendefødte grise per kuld indgå i avlsmålet frem for antal total fødte grise i et kuld. Men hvilke af disse to mål for kuldstørrelse, der anvendes er af mindre betydning, da begge mål følger en nøje sammenhæng, hvor antallet af dødfødte stiger jo flere grise, der fødes i kuldet (Figur 2). Så hvorvidt der avles efter levendefødte grise per kuld eller det totale antal fødte grise per kuld, fører i sidste ende til, at antallet af levende grise per kuld øges.


Figur 1.	Gennemsnitlig årlig avlsværdi for kuldstørrelse hos de afkomsprøvede søer i Duroc, Landrace og Yorkshire vist i forhold til søernes fødselsår


Figur 2.	Antal levendefødte grise i forhold til total antal fødte grise per renracet kuld for Yorkshire (YY) og Landrace (LL). Referencelinien (re) angiver, at alle grise i et kuld fødes levende (Data fra projekt SuperSo)

Imidlertid viser kurverne i figur 2, at der ikke er tale om en lineær sammenhæng, men at dødeligheden vokser ved øget kuldstørrelse.

For kuld med få grise ses færre døde grise end i kuld med mange grise (Figur 2). Ved f.eks. 10 fødte grise per kuld er der i gennemsnit knap 9 levendefødte, hvilket giver en dødelighed på godt 10 procent. Ved 20 fødte grise per kuld er der i gennemsnit 15 til 16 levende grise per kuld, hvilket giver en dødelighed fra 20 procent til 24 procent afhængig af racen.


Figur 3.	Andelen af døde grise i forhold til total antal fødte grise per renracet kuld for Yorkshire (YY) og Landrace (LL) (Data fra projekt SuperSo)

Sammenhængen mellem antal fødte grise og den procentvise fordeling af døde grise vises i Figur 3. Ved færre end 11 fødte grise per kuld er dødeligheden rimelig konstant. Variationer i dødelighed ved færre end 9 grise per kuld skyldes få registreringer af kuld i dette interval. Ved mere end 11 grise per kuld stiger dødeligheden konstant for begge racer. Som allerede antydet i Figur 1 ligger dødeligheden for Landrace over dødeligheden for Yorkshire (Figur 3).

Der tegner sig nu to muligheder for at øge antallet af levendefødte grise per kuld. Enten kan vi fortsætte med at avle efter et øget antal fødte grise per kuld (FGK), idet Figur 2 viser, at flere fødte grise per kuld stadig vil øge antallet af levendefødte grise per kuld. Eller vi kan forsøge at øge overlevelsesevnen for de grise, der fødes. At øge antal fødte grise per kuld medfører, at avlsfremgangen flytter populationsgennemsnittet mod højre i kurverne i Figur 2 for Yorkshire og Landrace, hvorimod øget overlevelse betyder, at kurverne ”løftes” mod referencelinien, hvor alle fødte grise overlever.

Et mål for en bedre overlevelse kunne være, at den procentvise andel af døde grise per kuld bør være af samme størrelsesorden ligegyldigt, hvor mange grise der fødes i et kuld. Med eksempelvis 20 fødte grise per kuld og en reduceret dødelighed til 10 procent må vi acceptere 2 døde grise, hvilket er færre døde grise per kuld, end tallene i dag viser for renracede dyr (Figur 2).

Slagtesvind

Slagtesvind blev indført i avlsmålet for Duroc og Hampshire i 1996. Siden da er der sket et tydelig fald i slagtesvindet hos de to racer (Figur 3). Derimod indgår slagtesvindet ikke i avlsmålet for Yorkshire og Landrace, og slagtesvindet er derfor steget for begge racer gennem de seneste 12 år (Figur 3).


Figur 4.	Gennemsnitlig årlig avlsværdi for slagtesvind hos de afkomsprøvede søer vist for de fire racer i forhold til søernes fødselsår

I avlssystemet måles slagtesvindet kun på slagtede dyr fra Bøgildgård; det vil sige kun på slagtede orner, der er individprøvede, men ikke fundet gode nok til at komme på KS. Slagtesvindet beregnes som forskellen mellem et dyrs levende vægt og dets slagtevægt.

Individprøverne fra Bøgildgård udgør kun en mindre del af det samlede antal individprøver. Langt de fleste individprøver sker ved hjemmeafprøvninger. Her beregnes tilvæksten på baggrund af dyrenes levende vægt målt på det tidspunkt, hvor dyrene scannes for spæktykkelse med ultralyd. Når dyrene vejes levende, er det naturligvis ikke muligt at opdele grisens vægt i slagtesvindet og slagtekroppens vægt. Derfor vil dyrenes totale vægtforøgelse ved hjemmeafprøvede dyr altid udelukkende bidrage til beregning af dyrenes tilvækst, til trods for at vægtforøgelsen både skyldes tilvækst i slagtekroppen og tilvækst i, hvad der ved slagtning betegnes som slagtesvind. Slagtesvindet udgøres blandt andet af indre organer og mave-tarm indhold.

Hjemmeafprøvningen blev indført i 1992. Inden da indgik der kun afprøvninger fra forsøgsstationer, hvor tilvæksten blev beregnet ud fra vægten af slagtekroppen. Efter indførelsen af hjemmeafprøvningen begynder en systematisk stigning i slagtesvindet for alle fire racer (Figur 4). Stigningen fortsætter frem til 1996, hvor slagtesvindet blev indført i avlsmålet for handyrracerne Duroc og Hampshire. Herefter ses en tydelig ændring af udviklingen for handyrracerne, hvor slagtesvindet begynder at falde, mens det fortsat stiger for Landrace og Yorkshire. Siden 1998 har stigningen for Landrace dog været mindre end for Yorkshire.

Styrke

Styrke blev indført i avlsmålet i 1995. Siden er avlsværdien for styrke steget i alle fire racer (Figur 5). Stigningen for Landrace og Yorkshire er mest markant, hvor den samlede stigning for perioden fra 1994 til 2002 har været 0,5 styrkepoint. Lavere stigninger observeres for Duroc og Hampshire, hvor stigningen i Hampshire er minimal. For Duroc er avlsværdien for styrke jævnt stigende gennem hele den viste periode fra 1990 til 2002, og totalt har stigningen været 0,2 styrkepoint.

At stigningen er højere for de hvide racer skyldes to forhold. For det første har der i de hvide racer været en højere arvelighed for styrke, og for det andet har der været større vægt på styrke i avlsmålet hos de hvide racer end hos de farvede.


Figur 5.	Gennemsnitlig årlig avlsværdi for styrke hos de afkomsprøvede søer vist for alle fire racer i forhold til søernes fødselsår

3. Korrelationer

Kuldstørrelse

Grundlaget for beregning af de genetiske parametre for kuldstørrelse vises på data fra SuperSo-projektet, som blev iværksat i 2001. Projektet blev besluttet i forbindelse med revision af avlsmålet i 2000, hvor det stod klart, at avlsmålet for frugtbarhed måtte revideres relativt hurtigt. I projektet er planlagt, at der skal indsamles individuelle oplysninger om samtlige grise i 10.000 kuld for både Landrace og Yorkshire. I alt 20.000 kuld. Da der indtil videre kun er indsamlet data fra 5.100 kuld og 3.800 kuld i henholdsvis Landrace og Yorkshire betyder det, at de nuværende resultater er foreløbige og derfor noget usikre. De hidtidige analyser af data med hensyn til kuldstørrelse er udført af medarbejdere på Afdeling for Husdyravl og Genetik, Danmarks JordbrugsForskning i Foulum.

På det nuværende datamateriale er der estimeret genetiske parametre i forskellige relevante bivariate modeller. De egenskaber, som indgik i modellerne, er: antal levendefødte, antal overlevende, antal overlevende 5 dage efter faring, samt forholdet mellem antal fødte og antal overlevende.

Det er bemærkelsesværdigt og positivt, at arveligheden for antal overlevende grise i dagene efter faring generelt er højere end arveligheden for antal fødte grise i kuldet. Arveligheden for antal levende grise fem dage efter faring er af størrelsesorden 0,12 til 0,13 afhængig af model og race. Til sammenligning ligger arveligheden for antal fødte grise per kuld (FGK), som i dag anvendes i avlsmålet, på 0,08.

Den genetiske korrelation mellem antal fødte per kuld (FGK) og antal overlevende grise fem dage efter faring er 0,25 og 0,60 for henholdsvis Landrace og Yorkshire.

Sammendrag og konklusioner over kuldstørrelse

Avl for kuldstørrelse er en succes, og frugtbarheden er steget betydeligt
I avlsbesætninger registreres en voksende dødelighed
For at imødegå fortsat stigning i antal døde grise bør avlsmålet for kuldstørrelse justeres for Landrace og Yorkshire, så overlevelse inddrages i avlsmålet.

Slagtesvind

Slagtesvindet beregnes som forskellen mellem et dyrs levende vægt og vægten af slagtekroppen.

I det danske avlssystem beregnes slagtevægten kun for dyr, der afprøves på Bøgildgård og som senere slagtes. Det vil sige orner, som ikke er gode nok til at komme på KS.

Alle orner på Bøgildgård skannes med ultralyd efter samme anvisning som ved besætningsafprøvningerne. Derudover beregnes for orner, som slagtes et alternativ til den levende vægt ud fra slagtevægten, hvor den alternative levende vægt beregnes ud fra den lineære sammenhæng: levende vægt = 18,25 + 1,09´slagtet vægt. For de slagtede orner anvendes den alternative levende vægt som grundlag for beregning af tilvækst og foderforbrug. Derfor kan der ud fra Bøgildgård-data genereres to mål for tilvækst og foderforbrug. Dels kan tilvækst og foderforbrug beregnes ud fra dyrenes levende vægt opnået på tidspunktet ved ultralydskanningen, dels kan tilvækst og foderforbrug beregnes ud fra slagtevægten, hvor den alternative vægt til den levende vægt anvendes.

Når tilvæksten beregnes ud fra slagtevægten af slagtede dyr estimeres en negativ genetisk korrelation (-0,306) mellem slagtesvind og tilvækst. Ligeledes estimeres en negativ genetisk korrelation (-0,122) mellem slagtesvind og kødindhold, hvor kødindholdet er målt på slagteriet med KC på slagtede orner. Det betyder, at både avl for højere tilvækst og avl for øget kødindhold reducerer slagtesvindet. Det var tilfældet tidligere, inden indførelsen af besætningsafprøvninger i 1992. Ved besætningsafprøvninger beregnes tilvæksten ud fra dyrenes levende vægt og kødindholdet ud fra ultralydskanning af levende dyr.

Når foderforbrug og tilvækst beregnes ud fra dyrenes levende vægt, som det sker ved besætningsafprøvningerne, viser data fra de seneste 10 år fra Bøgildgård af Landrace og Yorkshire, at der kun estimeres en mindre genetisk korrelation mellem slagtesvind og henholdsvis foderforbrug og tilvækst fra 30 kg til 100 kg (Tabel 1). Ligeledes estimeres en mindre genetisk korrelation mellem slagtesvind og kødindhold målt ved KC på slagteriet. Disse resultater betyder, at det er muligt at avle efter mindre slagtesvind, uden at der sker en negativ påvirkning af de andre egenskaber vist i Tabel 1, samt at slagtesvindet kan medtages i avlsmålet (indekset) for Landrace og Yorkshire som en selvstændig egenskab uden relation til foderforbrug, kødindhold og tilvækst.

Korrelationerne vist i Tabel 1 er estimeret i multivariate modeller for Landrace og Yorkshire. For hver race er opstillet modeller med fire responsvariable: tilvækst, foderforbrug, kødindhold og slagtesvind.

Tabel 1.

Genetiske korrelationer over diagonalen, residualkorrelationer under diagonalen og standardafvigelser i parentes for afkomsprøver fra Bøgildgård for tilvækst fra 30 kg til 100 kg, foderforbrug, kødindhold og slagtesvind for Landrace og Yorkshire. Tilvækst og foderforbrug beregnes ud fra levende vægt ved ca. 100 kg. Data for Landrace inkluderer 8.686 dyr og Yorkshire 8.807 dyr, og for begge racer anvendes slægtskab i tre generationer.

		Tilvækst (g/dag)	Foderforbrug (kg/kg)	Kødindhold (%)	Slagtesvind (kg)
Landrace	Tilvækst (g/dag)	1	-0,110 (0,042)	-0,539 (0,035)	0,094 (0,018)
	Foderforbrug (kg/kg)	-0,532 (0,012)	1	-0,293 (0,046)	0,150 (0,029)
	Kødindhold (%)	-0,322 (0,024)	0,062 (0,025)	1	-0,055 (0,014)
	Slagtesvind (kg)	-0,128 (0,011)	0,094 (0,011)	0,010 (0,010)	1
Yorkshire	Tilvækst (g/dag)	1	-0,077 (0,043)	-0,0625 (0,024)	-0,029 (0,014)
	Foderforbrug (kg/kg)	-0,641 (0,011)	1	-0,174 (0,042)	-0,079 (0,021)
	Kødindhold (%)	-0,456 (0,017)	0,077 (0,021)	1	0,077 (0,011)
	Slagtesvind (kg)	-0,075 (0,008)	0,097 (0,010)	0,046 (0,008)	1

Sammenhængen mellem slagtesvind og styrke er undersøgt i bivariate modeller med slagtesvind og styrke som responsvariable. Fra modellerne estimeres genetiske korrelationer for sammenhængen mellem slagtesvind og styrke. For Landrace er den genetiske korrelation svagt signifikant med lav værdi på 0,084 (std=0,027), som i praksis har marginal betydning. For Yorkshire er der ikke nogen signifikant genetisk korrelation mellem slagtesvind og styrke ((værdi=–0,116), std=0,067).

Sammenhængen mellem sygdomme og slagtesvind har tidligere været undersøgt ligeledes på grise fra Bøgildgård [5]. Kliniske og sub-kliniske sygdomme hos grisene blev undersøgt i fem kategorier: 1) alle subkliniske og kliniske sygdomme, 2) benlidelser, 3) luftvejslidelser, 4) diarreer 5) andre sygdomme, som medfører svigtende ædelyst. Resultaterne fra analysen viser, at der ikke er nogen genetisk sammenhæng mellem slagtesvind og tilstedeværelsen af de fem undersøgte kategorier af sygdommene [5].

Den genetiske sammenhæng mellem kuldstørrelse og slagtesvind er ukendt. En antydning af sammenhængen kan dog fås ved at se på korrelationen mellem avlsværditallene for de to egenskaber. Sammenhængen mellem avlsværdital for kuldstørrelse (fra Figur 2) og avlsværdital for slagtesvind (fra Figur 4) viser en korrelation på 0,0508. Korrelationen er estimeret på baggrund af 38.954 Duroc-orner, som er afprøvet på Bøgildgård. Statistisk set er korrelationen meget sikker (p<0,0001), men i praksis er korrelationen lille. Samme analyse kan ikke gennemføres på Landrace og Yorkshire, da der her er tale om selekterede populationer, hvor både avlsværdital for kuldstørrelse og slagtesvind vokser over tid.

Varianskomponenter for slagtesvind målt på grise fra Bøgildgård er vist i Tabel 2 for Landrace og Yorkshire. De genetiske varianskomponenter er forholdsvise store, og arveligheden for slagtesvind hos Landrace og Yorkshire estimeres til henholdsvis 0,32 og 0,33 med en standardafvigelse på 0,019 (Tabel 2). Den forholdsvise lille standardafvigelse viser, at egenskaben er stærkt signifikant. Dermed er der ingen tvivl om den arvelige komponent i slagtesvindet.

Den høje arvelighed for slagtesvind betyder, at der i det nuværende avlsmål for de hvide racer avles efter højere slagtesvind, og at slagtesvindet derfor stiger i disse racer, hvilket allerede er vist i Figur 4. Høj arvelighed for slagtesvind er også grundlaget for, at udviklingen i slagtesvindet for de farvede racer er vendt efter indførelsen af slagtesvindet i avlsmålet for de farvede racer i sidste halvdel af halvfemserne.

Tabel 2.

Additiv genetisk varians, miljøvarianser samt arveligheder for slagtesvind i Landrace og Yorkshire estimeret ud fra 8.686 slagtede landraceorner og 8.807 slagtede yorkshireorner fra Bøgildgård. For arvelighed er standardafvigelsen angivet i parentes.

	Landrace	Yorkshire
Genetisk varians	0,901	0,812
Hold varians	0,112	0,064
Varians for slagtedag	0,196	0,136
Residual varians	1,604	1,426
Arvelighed	0,320 (0,019)	0,333 (0,019)

Sammendrag og konklusioner over slagtesvind

Slagtesvindet i de hvide racer er steget betydelig siden 1992
Slagtesvind har en lille og marginal sammenhæng til andre egenskaber i avlsmålet
For at imødegå fortsat stigning i slagtesvindet for de hvide racer bør slagtesvindet indgå i avlsmålet

Styrke

Styrke er en subjektiv parameter, som registreres på en karakterskala med fem mulige karakterer fra 1 til 5. Alle individprøvede dyr vurderes af teknikerne samtidig med, at dyrenes scannes ved ca. 100 kg med ultralyd for bestemmelse af spæktykkelse.

Styrke har haft størst bevågenhed hos Duroc-avlere, hvor styrke formodes at have sammenhæng til søernes holdbarhed senere i produktionen.

I forbindelse med analyse af udviklingen i genetiske parametre er det fundet, at arveligheden for styrke er større i dag end tidligere (Tabel 1). På data fra dyr, som er styrkevurderet de seneste 5 år, finder vi, at arveligheden er steget til 0,198, hvilket er betydeligt over den arvelighed, som anvendes i dag på 0,12. Ændringen er positiv og betyder, at vi vurderer styrken på dyrene med større præcision i dag end tidligere.

Tabel 3.

Arveligheder for styrke i alle fire racer

	Nuværende arvelighed (%)	Ny arvelighed
Duroc	12	19,8
Hampshire	14	15,7
Landrace	16	16
Yorkshire	19	19

Sammendrag og konklusioner for styrke

Bedre registrering af styrke har medført øget arvelighed
Hvilket automatisk øger betydningen i avlsmålet

4. Værdisætning af egenskaberne i avlsmålet - Økonomiske vægte

Definitorisk udtrykker den økonomiske vægt den marginale profit (nettofortjeneste), der opnås ved at forbedre en given egenskab med én enhed, når alle øvrige egenskaber holdes konstant. De økonomiske vægte benyttes til at vurdere, hvilke egenskaber der skal indgå, og med hvor stor vægt disse egenskaber skal indgå i avlsmålet. Konkret er det den relative værdi af de økonomiske vægte, der afgør de økonomiske vægtes betydning for fremgangens fordeling mellem egenskaberne. Den relative værdi af egenskaberne kan eksempelvis udtrykkes ved at fastlægge, hvor meget én kødprocentenhed er værd i forhold til de øvrige egenskaber (for de reviderede vægte gælder således: 1 procent kød = 77 gram tilvækst = 0,1 FEs/kg tilvækst = 0,2 levende gris ved dag 5).

I lighed med de seneste avlsmålsrevisioner i 1997 og 2000 er de økonomiske vægte beregnet på baggrund af den profitligningsmodel, der blev opstillet i forbindelse med avlsmålsrevisionen i 1997. Modellen er udførligt beskrevet i Rapport om Avlsmål [2], hvortil der henvises for en detaljeret gennemgang af metodik. Dog skal det fremhæves, at modellen tager udgangspunkt i produktion af slagtesvin i en kombineret smågrise- og slagtesvineproduktion, og er baseret på følgende generelle antagelser:

De økonomiske vægte skal gælde under de rammebetingelser, der eksisterer i fremtiden; ”spådom” på 3-5 års sigt på grund af tidsforskydningen mellem avl og produktion. I praksis tages der udgangspunkt i indtægter og omkostninger for gennemsnittet af de 25 procent bedste produktionsbesætninger i Danmark, da niveauet for disse antages at afspejle fremtidens rammebetingelser.
Der tilstræbes profitmaksimering på langt sigt, svarende til at profitten er nul under fuldkommen konkurrence, og alle omkostninger er variable.
Optimale produktionsforhold.
Modellen beregner værdien af forbedringer for hver enkel egenskab pr. kg produceret svinekød, hvorefter værdien skaleres til en slagtevægt på 75,9 kg. Herved påvirkes de økonomiske vægte ikke af en eventuel forøgelse af produktionen på den enkelte ejendom, som jo kunne være fremkommet ved at øge produktionen med et større anlæg – kun omkostningsreduktion har interesse

De beregnede økonomiske vægte for det foreslåede avlsmål fremgår af Tabel 4, og beskrives kortfattet nedenfor. Tabel 5 viser udvalgte omkostningsposter, som ligger til grund for beregningen.

Tabel 4.

Økonomisk vægt (pr. 75,9 kg slagtekrop) for udvalgte egenskaber i det foreslåede avlsmål

Egenskab	Enhed	Niveau*	Økonomisk værdi, kr., 2003	Økonomisk værdi, kr., 2000
Tilvækst, 0-30 kg	Gram pr. dag	440	0,12	0,11
Tilvækst, 30-100 kg	Gram pr. dag	925	0,11	0,12
Foderudnyttelse	Fes pr. kg tilvækst	2,80	-81	-83
Kød	Procent	59,70	8,50	8,50
Slagtesvind	Kg	23,40	-5	-5
Kuldstørrelse ved dag 5	Stk.	11,7	41	-

*Niveauet bestemmes af gennemsnittet af de 25 procent bedste produktionsbesætninger.

Tabel 5.

Udvalgte omkostningsposter, der ligger til grund for beregning af økonomiske vægte

	Avlsmålsrevision 2000 (gæt for 2005)	Avlsmålsrevision 2003 (gæt for 2008)
Rente	7 %	6 %
Inflation	2,5 %	2,5 %
Arbejdsløn	164,00 kr. pr. time	172,25 kr. pr. Time
Notering
Slagtesvin	10,00 kr. pr. kg	9,00 kr. pr. Kg
Søer	8,50 kr. pr. kg	7,00 kr. pr. Kg
Foder, kr. pr. FEs
Søer	1,21	1,15
Pattegrise	2,30	3,00
Smågrise	1,61	1,50
Slagtesvin	1,17	1,15

Kilde: Finn Udesen & Jacob Rasmussen, personlig meddelelse 2003.

Produktionsegenskaber

Som det fremgår af Tabel 4 er den økonomiske værdi for disse egenskaber kun ændret meget lidt i forhold til seneste avlsmålsrevision, hvilket skyldes, at der kun er foretaget meget små justeringer i det omkostningsbillede, som påvirker egenskaberne, jf. Tabel 5. Eksempelvis er værdien af foderudnyttelsen lineært afhængig af foderprisen, jf. Figur 7, der kun er ændret marginalt; pattegrisefoder undtaget, jf. Tabel 5.

De økonomiske vægte for daglig tilvækst er tilnærmelsesvist uændrede i forhold til de nuværende vægte. Den økonomiske værdi af daglig tilvækst afhænger af tilvækstniveauet og kapacitetsomkostningerne. En forbedret daglig tilvækst medfører kortere produktionstid og dermed sparede udgifter til arbejde og husleje. Den økonomiske vægt for daglig tilvækst i intervallet 30-100 kg er illustreret i Figur 7, hvoraf det fremgår, at den økonomiske værdi er marginalt aftagende i takt med øget niveau for daglig tilvækst.


Figur 6.	Den økonomiske vægt for foderudnyttelsen ved forskellige prisniveauer for foder


Figur 7.	Den økonomiske vægt for tilvækst (30 til 100 kg) ved forskellige produktionsniveauer.

Beregning af den økonomiske vægt for kuldstørrelse ved dag 5

Niveauet på 11,7 levende grise pr. kuld ved dag 5 er fastsat på baggrund af opgørelser fra de 25 procent bedste produktionsbesætninger [4], der opnår ca. 13 levendefødte grise pr. kuld, hvoraf 90 procent forventes at leve ved dag 5.

Værdien af en ekstra levende født gris ved niveauet 13,0 er 18,38 kr. Dette er imidlertid værdien af en levende gris ved dag 0, hvorfor værdien skal fremskrives med overlevelseschancen frem til dag 5, herved bliver marginalværdien af en ekstra gris ved dag 5: (18,38/90) kr. x 100 = 20,42 kr.

I henhold til teorien for brug af specialiserede orne- og soracer skal kuldstørrelse imidlertid vægtes dobbelt så højt som produktionsegenskaberne i soracerne, hvilket medfører, at den fundne økonomiske værdi skal multipliceres med 2 ved beregning af indeks, svarende til 41 kr. (2 x 20,42 kr.).

Det vurderes imidlertid, at denne værdi overvurderer udbyttet i produktionen, idet tilstedeværelsen af krydsningsfrodighed må antages at bevirke, at gennemslaget for denne egenskab er relativt lavt, om end det eksakte gennemslag p.t. er ukendt.

Figur 8 viser den økonomiske værdi af egenskaben ved alternative niveauer. Det fremgår af Figur 8, at marginalværdien af kuldstørrelse ved dag 5 aftager med stigende niveau.


Figur 8.	Økonomiske vægte for antal levende grise ved dag 5 (LG5) ved forskellige produktionsniveauer.

Slagtesvind

Den reelle økonomiske værdi for slagtesvind er ca. 10 kr. pr. kg, hvilket gør egenskaben særdeles interessant ud fra en økonomisk synsvinkel. I de eksisterende avlsmål er egenskaben imidlertid kun medtaget hos de farvede racer og kun med halv vægt, svarende til at egenskaben samlet set kun er indeholdt i det operationelle avlsmål med 25 procent af den reelle værdi. Denne nedprioritering af egenskaben skyldes forsigtighed, idet den fysiologiske effekt af et reduceret slagtesvind, er ukendt. Imidlertid er der kun en svag sammenhæng til andre produktionsegenskaber og sygdomsresistens (jf. afsnit 3), hvilket indikerer, at egenskaben ikke har en negativ effekt på dyrenes livsytring. Set i lyset af den negative udvikling i egenskaben (Figur 4) for de hvide racer foreslås egenskaben inddraget i avlsmålet for Landrace og Yorkshire med samme vægt som for Duroc og Hampshire for derved at dæmme op for en fortsat stigning i slagtesvindet.

Kødkvalitetsegenskaber

Der indgår ikke kødkvalitetsegenskaber i det foreslåede avlsmål, hvilket skyldes, at det ikke er muligt at værdisætte de teknologiske og sensoriske kødkvalitetsegenskaber under de eksisterende og forskelligartede markedsvilkår. Slut-pH er ikke længere relevant som avlsmålsegenskab, efter at RN¯-genet er fjernet. I forbindelse med projekt Europa-gris [3] blev det konstateret, at øget indhold af intramuskulært fedt (IMF) ikke bidrager til en øget anvendelsesværdi for slagteriet, og den eksisterende markedssituation vurderes ikke at ændre denne konklusion. Ligeledes er det ikke muligt at værdisætte spisekvalitetsegenskaberne, hvilket primært skyldes uklarhed med hensyn til, hvilken egenskab som bedst udtrykker god spisekvalitet.

Styrke

Den økonomiske vægt på denne egenskab er fastsat ud fra princippet om ønsket fremgang.

5. Avlsfremgang

Generelt kan den forventede avlsfremgang beregnes ud fra kendskab til selektionsintensiteten, arveligheden, spredningen i populationen, samt antagelser om populationens fordeling [1]. I de efterfølgende beregninger af avlsfremgangen antages det, at populationen følger en normalfordelingsmodel.

De grundlæggende antagelser om populationernes størrelse og selektionspotentiale for beregning af avlsfremgangen i de fire racer fremgår af Tabel 6 og Tabel 7.

Tabel 6.

Gennemsnitsantagelser med udgangspunkt i orner, født i 2001. Disse antagelser danner grundlag for beregning af avlsfremgang

	Landrace	Yorkshire	Duroc	Hampshire
L: Gennemsnitlig antal afprøvede dyr pr. Kuld	6,1	6,0	5,5	4,8
M: Antal halvsøskendegrupper, gennemsnitlig antal kuld per orne	25,9	16,2	24,1	14,9
K: Gennemsnitlig antal kuld blandt M, der udtages til forsøgsstation	4,0	2,9	8,7	6,7
N: Blandt K kuld udtages N dyr til måling af foderforbrug	1,3	1,3	1,1	1,2
S: Blandt N dyr slagtes S, hvor slagtesvind beregnes	1,0	1,0	0,8	0,9

Tabel 7.

Selektionsgraden af handyr og hundyr i hver af de fire racer (%)

	Landrace	Yorkshire	Duroc	Hampshire
Hundyr	20,0	20,0	25,0	33,3
Handyr	1,333	1,667	1,538	2,857
	Landrace	Yorkshire	Duroc	Hampshire

I avlsmålet indgår flere forskellige egenskaber afhængig af, om det er en hundyr- eller handyrrace. Forholdet mellem selektionsintensiteten for de forskellige egenskaber bestemmes af den økonomiske fremgang, som de enkelte egenskaber genererer per tidsenhed. Den økonomiske fremgang for en egenskab bestemmes af produktet mellem forventet avlsfremgang og den økonomiske værdi af egenskaben.

Efterfølgende vises den forventede avlsfremgang beregnet ud fra nuværende og foreslået økonomiske værdier af de enkelte egenskaber i avlsmålet.

Det nye avlsmål blev vedtaget på Landsudvalget for Svins ordinære møde den 29. marts 2004.

Forventet fremgang ved nuværende avlsmål i Landrace
Egenskab	Økonomisk vægt	Årlig fremgang	Årlig fremgang (kr.)	Årlig fremgang (%)
Daglig tilvækst fra 30 til 100 kg	0,12	14,91	1,79	11
Kødfylde	8,5	0,34	2,85	17
Daglig tilvækst fra 0 til 30 kg	0,11	3,60	0,40	2
Styrke	25	0,11	2,87	17
Foderudnyttelse	-83	-0,05	4,44	26
FGK	19,75	0,24	4,69	28
Slagtesvind, kg	0	0	0	0
Sum	-	-	17,04	100

Forventet fremgang ved nuværende avlsmål i Yorkshire
Egenskab	Økonmisk vægt	Årlig fremgang	Årlig fremgang (kr.)	Årlig fremgang (%)
Daglig tilvækst fra 30 til 100 kg	0,12	16,35	1,96	13
Kødfylde	8,5	0,19	1,60	10
Daglig tilvækst fra 0 til 30 kg	0,11	3,87	0,43	3
Styrke	25	0,15	3,68	24
Foderudnyttelse	-83	-0,05	4,13	26
FGK	19,75	0,19	3,81	24
Slagtesvind, kg	0	0	0	0
Sum	-	-	15,61	100

Forventet fremgang ved nuværende avlsmål i Duroc
Egenskab	Økonomisk vægt	Årlig fremgang	Årlig fremgang (kr.)	Årlig fremgang (%)
Daglig tilvækst fra 30 til 100 kg	0,12	20,59	2,47	21
Kødfylde	8,5	0,28	2,40	20
Daglig tilvækst fra 0 til 30 kg	0,11	4,74	0,52	4
Styrke	12,5	0,1	1,30	11
Foderudnyttelse	-83	-0,05	4,32	36
FGK	0	0	0	0
Slagtesvind, kg	-5	-0,18	0,88	7
Sum			11,89	100

Forventet fremgang ved nuværende avlsmål i Hampshire
Egenskab	Økonomisk vægt	Årlig fremgang	Årlig fremgang (kr.)	Årlig fremgang (%)
Daglig tilvækst fra 30 til 100 kg	0,12	17,44	2,09	18
Kødfylde	8,5	0,41	3,49	30
Daglig tilvækst fra 0 til 30 kg	0,11	0,83	0,09	1
Styrke	12,5	0,05	0,67	6
Foderudnyttelse	-83	-0,06	4,89	42
FGK	0	0	0	0
Slagtesvind, kg	-5	-0,09	0,43	4
Sum			11,65	100

Forventet fremgang i Landrace ved det nye avlsmål
Egenskab	Økonomisk vægt	Årlig fremgang	Årlig fremgang (kr.)	Årlig fremgang (%)
Daglig tilvækst fra 30 til 100 kg	0,11	8,65	0,95	4
Kødfylde	8,5	0,22	1,91	7
Daglig tilvækst fra 0 til 30 kg	0,12	2,30	0,28	1
Styrke	25	0,07	1,86	7
Foderudnyttelse	-81	-0,03	2,73	10
LG5	41	0,44	18,21	69
Slagtesvind, kg	-5	-0,07	0,37	1
Sum			26,31	100

Forventet fremgang i Yorkshire ved det nye avlsmål
Egenskab	Økonomisk vægt	Årlig fremgang	Årlig fremgang (kr.)	Årlig fremgang (%)
Daglig tilvækst fra 30 til 100 kg	0,11	9,62	1,06	4
Kødfylde	8,5	0,13	1,07	4
Daglig tilvækst fra 0 til 30 kg	0,12	2,48	0,30	1
Styrke	25	0,10	2,38	10
Foderudnyttelse	-81	-0,03	2,55	11
LG5	41	0,40	16,42	68
Slagtesvind, kg	-5	-0,07	0,36	1
Sum			24,13	100

Forventet fremgang i Duroc ved det nye avlsmål (med reviderede genetiske parametre)
Egenskab	Økonomisk vægt	Årlig fremgang	Årlig fremgang (kr.)	Årlig fremgang (%)
Daglig tilvækst fra 30 til 100 kg	0,11	24,85	2,73	27
Kødfylde	8,5	0,18	1,53	15
Daglig tilvækst fra 0 til 30 kg	0,12	4,73	0,57	6
Styrke	12,5	0,12	1,51	15
Foderudnyttelse	-81	-0,04	2,90	28
LG5	0	0	0	0
Slagtesvind, kg	-5	-0,19	0,97	10
Sum			10,21	100

Forventet fremgang i Hampshire ved det nye avlsmål (med reviderede genetiske parametre for styrke)
Egenskab	Økonomisk vægt	Årlig fremgang	Årlig fremgang (kr.)	Årlig fremgang (%)
Daglig tilvækst fra 30 til 100 kg	0,11	16,56	1,82	16
Kødfylde	8,5	0,42	3,59	32
Daglig tilvækst fra 0 til 30 kg	0,12	0,75	0,09	1
Styrke	12,5	0,06	0,69	6
Foderudnyttelse	-81	-0,06	4,74	42
LG5	0	0	0	0
Slagtesvind, kg	-5	-0,09	0,44	4
Sum			11,37	100

Referencer

[1]	Andersen, S. (1994). Calculating of response and variance reduction due to multistage and multiple trait selection. British Society of Animal Production, 58, 1-9.
[2]	Andersen, S. & Palmø, H.A. (1998): Rapport om Avlsmål. Rapport nr. 13, Landsudvalget for Svin
[3]	Fertin, C. (1996): Projekt Europa-gris – totaløkonomi for produktion af Europa-grisen og alternative krydsningskombinationer. InfoSvin, Svinefaglig database, rapport nr. 03.457. 7 pp.
[4]	Landscentret (2003): Produktionsøkonomi, Svin. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret pp. 48.
[5]	Henryon, M., Berg, P., Ebbesen, T. (2003): Selecting pigs for production traits in commercial environments does not reduce resistance to clinical and sub-clinical disease. 54^nd Annual Meeting of the European Association for Animal Production, Rome 2003, Session G5.9, Abstract no. 143.

Avlsmål 2003/2004