Virker avl for slut-ph ?

SAMMENDRAG

Gennemslagskraft for slut-pH, daglig tilvækst og kødindhold er undersøgt hos 2.297 DD (LY) - slagtesvin. Forsøgsgrisene er i afprøvningsperioden fra 30 til 100 kg levende vægt fodret ad libitum med en traditionel tørfoder blanding. Slagtningen blev foretaget på to slagterier, Danish Crowns afdelinger i Bjerringbro og Horsens, for at undersøge om der var vekselvirkning mellem gennemslagskraft for slut-pH og slagtested. Øges pH i kam med 0,1 vil dryptabet blive 0,77% mindre og kødfarven vil blive forbedret med 0,46 point.

Gennemslagskraften for henholdsvis pH i kam, inderlår, nakke og mørbrad blev bestemt til: 62, 72, 130 og 68%. Der var en tendens til at gennemslagskraften for slut-pH var størst på de svin der blev slagtet i Bjerringbro.

Daglig tilvækst og kødindhold havde en gennemslagskraft på henholdsvis 92% og 208%. Den høje gennemslagskraft for kødindhold kan ikke umiddelbart forklares, men også i tidligere undersøgelser er konstateret gennemslag over 100% for kødindhold.

BAGGRUND

pH målt tidligst 24 timer efter slagtning (slut-pH) i svinekødet er en meget vigtig kødkvalitetsparameter, der bl.a. har betydning for dryptab, forarbejdnings- og sliceudbytter - specielt hvis kødet anvendes til forarbejdede produkter, hvor der ikke tilsættes phosfater. De franske skinke-kunder afregner skinkerne efter pH-niveau.

Slut-pH i kam og skinke har en arvelighed på 0,20 og en genetisk spredning på 0,07. Der er ikke fundet sammenhæng mellem slut-pH og de øvrige egenskaber i avlsmålet. Slut-pH indgår i avlsmålet for alle racer, med en økonomisk vægt på 5 kr pr. slagtekrop for en stigning i pH på 0,1. Med det nuværende avlsmål forventes en årlig fremgang i slut-pH på 0,01 enheder.

FORMÅL

Formålet med afprøvningen var at undersøge gennemslagskraft af avl for slut-pH hos DDLY-slagtesvin. Derudover gav afprøvningen mulighed for en supplerende undersøgelse af gennemslagskraften for daglig tilvækst og kødindhold.

MATERIALE OG METODE

Forsøget omfattede 2.297 DD(LY) slagtesvin. De var afkom efter 59 Duroc orner og 233 LY/YL-søer og de blev produceret i avlskontrol- og udviklingsbesætningen. De 59 Duroc orner var udvalgt således, at der var så stor spredning i deres avlsværdital for slut-pH som muligt. Til produktion af forsøgsgrisene blev der kun anvendt søer, der var fri for halothangenet.

Forsøgsgrisene blev vejet i forsøg ved en vægt på ca. 30 kg og i perioden frem til slagtning blev de fodret ad libitum med en traditionel tørfoderblanding. Forsøgsgrisene blev slagtet ved almindelig slagtevægt og en uges leverance blev ligeligt delt mellem Danish Crowns afdelinger i henholdsvis Bjerringbro og Horsens. Forsøgsgrisene blev slagtet på to forskellige afdelinger for at undersøge om der var vekselvirkning mellem gennemslagskraft for slut-pH og slagteri. Slagtningen blev foretaget efter at forsøgsgrisene havde opholdt sig ca. 1 time i foldene. Dagen efter slagtning blev følgende kødkvalitetsparametre registreret: pH i kam, inderlår, nakke og mørbrad samt kødfarve subjektivt bestemt efter Japan skalaen og Minolta L* (lyshed), a* (rødhed) og b* (gulhed) - og dryptab i kam. Til måling af dryptab blev SF´s containermetode anvendt. Dryptabet blev ikke registreret på alle forsøgsgrise. Til beregning af daglig tilvækst blev slutvægten beregnet som slagtevægt x 1,31. Kødindholdet blev bestemt med KC.

Til beregning af slut-pH´s gennemslagskraft blev anvendt følgende model:

pH =

slagteri + slagtemåned + as1 x subpH + slagtedag (slagteri) + far + mor + rest

SubpH er ornens avlsværdital for pH. Effekterne af slagtedag (slagteri), far og mor er modelleret som normalfordelte effekter. Effekten af avlsværdi for pH er bestemt ved en regressionsparameter a_sl, som indledningsvis kan afhænge af slagteri.

Beregningen af gennemslagskraft for daglig tilvækst blev fortaget ved hjælp af følgende model:

daglig tilvækst =

køn + slagtedag + alfa x startvægt + beta x startvægt² + akøn x subdgl + far + mor + sti (startdag) + rest

og beregning af kødindholdets gennemslagskraft blev beregnet efter følgende model:

kødprocent =

køn + slagteri + startmåned + alfakøn x subkød + far + mor + residual

Gennemslagskraften angives som 2 x alfakøn

Indflydelsen af pH på kødfarve og dryptab blev undersøgt i modellen:

dryptab

farve sub =

slagteri + køn + startmåned + alfa x kødvægt 1) + beta x pH_kam + slagtedag (slagteri) + far + mor + residual

1)	kun i modellen for dryptab. Kødvægt er vægten af den kødprøve der udtages til analyse for dryptab.

RESULTATER OG DISKUSSION

Produktionsegenskaber

Produktionsegenskaberne for daglig tilvækst og kødindhold er vist i tabel 1.

Det fremgår af tabel 1, at den daglige tilvækst ligger på et højt niveau, og at kødprocenten - på trods af det høje niveau for tilvækst - ligger tæt på landsgennemsnittet.

Tabel 1. Daglig tilvækst og kødprocent hos DDLY slagtesvinene

	----- Galte -----				----- Sogrise -----
	Antal	Gns.	Spred.	Antal		Gns.	Spred.
Daglig tilvækst, g	969	912	104	959		872	101
Kødindhold, %	1.198	59,6	2,25	1.107		60,9	2,01

I tabel 2 vises gennemslagskraften for daglig tilvækst og kødprocent

Tabel 2. Gennemslagskraft - i procent - for daglig tilvækst og kødindhold

	---------- Gennemslagskraft % ----------
	Galte	Sogrise	Galte + sogrise
Daglig tilvækst	100 +/- 32	86 +/- 32	92 +/- 28
Kødindhold	201 +/- 42	214 +/- 44	208 +/- 36

Det fremgår af tabel 2, at daglig tilvækst har en meget høj gennnemslagskraft - tæt på 100% for galte og sogrise. Det vil sige, anvender man to forskellige grupper af Duroc-orner, hvor den ene gruppe har en gennemsnitlig avlsværdital for tilvækst på 10 g og den anden gruppe har en gennemsnitlig avlsværdital for tilvækst på 60 g, forventer man en forskel i deres afkom på 60 g - 10 g divideret med to - altså 25 g. Man skal dividere med to, da ornen kun bidrager med halvdelen af slagtesvinenes gener. Det fremgår af tabel 2, at forventes en forskel i daglig tilvækst på 25 g, vil man i produktion finde en forskel på 23 g.

Gennemslagskraften for kødindhold er meget høj, nemlig 208%. Årsagen til den store gennemslagskraft kendes ikke, men det kan hænge sammen med, at det kødindhold der anvendes i forbindelse med beregning af avlsværdier er målt på hangrise.

Har man to grupper af Duroc-orner, hvor der er en forskel i avlsværdital på 1 procentpoint, forventes det at der er en forskel i kødindhold hos deres afkom på 0,5 procentpoint, men i denne undersøgelse finder man en forskel på 1,04.

Den gennemslagskraft der er fundet for daglig tilvækst i denne undersøgelse er forholdsvis høj i forhold til, hvad der er fundet i tidligere undersøgelser, hvor der blev fundet gennemslagskraft på: 61%, 83% og 124 %. Gennemslagskraften for kødindhold er noget højere end i tidligere undersøgelser, hvor man fandt gennemslagskraft på: 139%, 144% og 106% (der henvises i øvrigt til “DanAvl dokumenterer”, nr 1, 1999).

Kødkvalitetsegenskaber

Slut-pH i kam er 0,03 højere i de svin der blev slagtet på Danish Crowns afdeling i Bjerringbro. Forskellen var statistisk sikker.

Gennemsnit og spredning for de målte kødkvalitetsegenskaber er vist i tabel 3.

Galtgrisene har en lysere kødfarve end sogrisene. Forskellen er på 0,16 ved subjektivt bedømt kødfarve. Der blev ikke fundet effekt af hverken køn eller slagteri på dryptab.

Gennemslagskraften for slut-pH er beskrevet i tabel 4

Det fremgår af tabel 4, at der er en tendens til, at gennemslagskraften for pH er størst når forsøgsgrisene er slagtet på Danish Crowns afdeling i Bjerringbro. Det gælder dog ikke for pH i mørbrad, og det er kun for pH i inderlår, at der er en statistisk sikker forskel i gennemslagskraft.

Gennemslagskraften for slut-pH er størst for pH i nakke og mindst for pH i kam. Er der en forskel i avlsværdi for pH på 0,1 mellem to grupper af orner, vil man forvente en forskel i slut-pH mellem deres afkom på 0,05. I denne undersøgelse blev der registreret følgende forskelle: pH i kam - 0,031, pH i inderlår - 0,036, pH i nakke - 0,065 og pH i mørbrad - 0,034.

pH i kam påvirker som forventet både dryptab og kødfarve i kammen. Øges pH i kam med 0,1, reduceres dryptabet med 0,77% og den subjektivt bestemte farve øges med 0,46 point.

Tabel 3. pH, kødfarve og dryptab hos DD(LY)-krydsninger fordelt på slagteri (B: Bjerringbro, H: Horsens)

	---------- Galte ----------			---------- Sogrise ----------
	Antal	Gns. spred.	Antal		Gns. spred.
pH i kam B H inderlår B H nakke B H mørbrad B H	556 638 556 638 493 568 493 568	5,55 +/- 0,10 5,52 +/- 0,09 5,58 +/- 0,10 5,58 +/- 0,11 6,08 +/- 0,22 6,08 +/- 0,23 5,64 +/- 0,12 5,61 +/- 0,12	541 562 541 562 473 498 473 498		5,55 +/- 0,09 5,51 +/- 0,09 5,58 +/- 0,10 5,57 +/- 0,12 6,06 +/- 0,21 6,05 +/- 0,24 5,63 +/- 0,11 5,61 +/- 0,13
Kødfarve subj. B H	444 474	3,06 +/- 0,85 2,88 +/- 0,84	437 389		3,15 +/- 0,86 2,98 +/- 0,84
Minolta L* B H a* B H b* B H	503 495 503 495 503 495	51,6 +/- 3,0 51,3 +/- 2,8 5,37 +/- 0,95 5,44 +/- 0,97 5,08 +/- 0,97 5,07 +/- 0,97	528 449 528 449 528 449		53,3 +/- 3,0 53,2 +/- 2,7 5,84 +/- 1,00 5,91 +/- 1,03 5,80 +/- 1,05 5,87 +/- 1,03
Dryptab % B H	172 229	2,79 +/- 1,46 3,35 +/- 1,97	162 201		2,79 +/- 1,64 3,10 +/- 1,70

Tabel 4. Gennemslagskraft for slut-pH for forsøgsgrise slagtes på Danish Crowns afdeling i Bjerringbro og Horsens

	----- Gennemslagskraft % -----			Gns. Bjerringbro - Horsens
	DC-Bjerringbro	DC-Horsens
pH i kam	66 +/- 20	56 +/- 18	62 +/- 18
pH i inderlår	96 +/- 24	50 +/- 24	72 +/- 22
pH i nakke	168 +/- 52	92 +/- 50	130 +/- 46
pH i mørbrad	60 +/- 26	76 +/- 26	68 +/- 22